Hmm, jeg ville umiddelbart sige det går omvendt - jo mindre trykket bliver (ved opstigning) jo større bliver boblen. Henrys lov siger:
p = k*c
p: trykket
k: en stofkarakteristisk konstant
c: koncentrationen af gassen i vandet

Så hvis man virkelig kan lave en boble på 11 km dybde, så vil trykket kun falde ved opstigning og koncentrationen i vandet omkring boblen falde. Man tvangsopløser altså ikke gassen i vandet under opstigning.

Boyles lov siger:
p*v = K
p: tryk
v: volumenet af boblen
K en konstant (ikke at forveksle med k'et i Henrys lov. K=nRT for at være præcis).

Så når p falder må v stige og boblerne derfor blive større. Når man åbner en sodavand sænker man trykket og boblerne stryger til vejrs.

At boblerne så nok når at bryde op i masse af småbobler og og bliver spredt over et kæmpe areal så man aldrig vil kunne opdage dem, er en anden sag.

Eller har jeg overset noget fundamentalt?

Det har du.

Vandet udgør ikke en luftæt beholder og gasserne i boblen vil ikke forsvinde men blive opløst i vandet som CO2 i en sodavand :o)

Nej, og bobler ville aldrig kunne synke.

Det kunne de jo, hvis de blev tungere end vandet. Der blev faktisk ikke spurgt direkte om opløselighed. Nu er p*v ikke helt konstant, men hvis det var ville luft blive tungere end vand ved omkring 8km dybde. I øvrigt samme dybde i alle væsker, også kviksølv.
Så kunne Ronnie N Glud ikke svare på hvad vægtfylden af luft ville være på den dybde, og så bagefter tage opløseligheden.
Jeg har ledt efter Van der Waal men ikke fundet noget praktisk jeg direkte kunne bruge på luft.

Det har du. Vandet udgør ikke en luftæt beholder og gasserne i boblen vil ikke forsvinde men blive opløst i vandet som CO2 i en sodavand :o)

Mjaeh, nu er udgangspunktet at man faktisk har en boble til at starte med, ikke en opløst gas. Sammenligningen med CO2 holder dårligt for k for CO2 er 0,83 (som Cgas/Copl - dimensionløs), mens den for O2 er 0,032 og for N2 0,0149. Og den eksisterende boble udsættes for lavere og lavere tryk under opstigning så vandet kan optage mindre og mindre luft. Massetransporttallet for luft(gas) til luft(opløst) er ikke fantastisk stort, så jeg tror ikke på termodynamisk ligevægt.

Men det kan godt være jeg undervurderer hvor lang tid det tager en boble at stige op og den alligevel bliver opløst.

Lite skojigare blir det om man tar en diffusionstät ballong och blåser upp den på botten, då kommer den ligga kvar av gravitationskrafterna.

Slutsatsen är att lyftsäckar som är så vanliga att använda för bärgning av sjunkna föremål, inte går på extrema djup.

Egentligen spelar det liten roll, men nu då ocean mining växer allt snabbare så kommer i vart fall metaller lyftas upp från 5000m inom tio år, drygt 3000m utvinns koppar och guld i dag.

Men det går troligen till så att vattenpumpar blåser upp metallerna genom slangar efter att robotar krossat dem.

Howard Huges var långt före sin tid då han startade denna utvinning som för hans del blev en stor förlust, p.g.a. dyr teknik och låga metallpriser.

Jag hävdar att bubblan blir liggande på havsbotten och där snabbt löses upp i vattnet.

Bubblan kan inte stiga om den komprimeras så att densiteten blir... 1,4kg/kbdm vilket luft lär bli på 10.000m djup.

Eller har havsvattnet på det djupet så mycket högre densitet än det på ytan, p.g.a. gasinnehållet?

Om så är fallet så blir omsättningen av havsvatten i det närmaste noll, vilket är fel.

Delvis, men han har ikke svaret på vægtfylden af dem sammenpressede luft.

Jeg ledte lidt mere om Van der Waal, og den begrænsende faktor er molekylernes størrelse, som gør at sammenpresningen stopper når voluminet er mindsket til omkring 0,0024, og altså en vægtfyldeøgning på 400 gange.
Det er ikke nok til at gøre luft tungere end vand, og det gælder for de fleste luftarter som N2 og O2. For at få luft til at blive nede kræves en væske med massefylde < 0.5kg/L.

Tack för den informationen, det går fortare att ta förmedlad kunskap än att läsa in den själv, men det kräver att man inte har så bergfasta åsikter ;o)

Jag mindes sedan fysiken att det inte fungerar linjärt så långt, men vi har ju 300ATÖ i våra gasflaskor och H2 lagras till 700ATÖ.

Nu blir jag tvungen att räkna ut massan av syrgasen i min svetstub, den är ju utsatt för mer än dubbelt så högt tryck som i Marianerhgraven, sen ska jag kolla, då jag har många små, så jag kan tömma en och köpa en full, för att se om jag räknat rätt.

När det gäller kväve som är majoriteten av luften så vet jag att den blir vätska redan vid ett måttligt tryck och normal temperatur, jag har nämligen en gammal tub sen jag testade en Speedboat (Smuggler 28 C2)...

Fan bara genom att tacka för ditt klargörande så inser jag min dumhet i kommentarerna ovan.

Det går tydligen att lära även min gamla gubbskalle med logiska resonemang.

Det skal du ikke tage dig af Gunnar. Det var først denne tråd som fik mig til at undersøge det nøjere, og jeg er ikke helt afklaret med gassernes eventuelle kondenseringstryk og deres vægtfylde på væskeform.
Min egen erfaring er, at det er meget vanskeligt at finde eksakt information på internettet, når det rækker lidt ud over det vanlige.
Kvælstof og ilt har næsten samme VdW parametre, så hvis de også holder ved 1000bar så burde de opføre sig meget ens.

Der kan ikke eksistere luftbobler på bunden af Marianergraven.

Trykket på bunden af Marianergraven er 1086 bar og temperaturen er 1-4 °C, atmosfærisk luft vil ved denne temperatur og tryk være en superkritisk væske som vil blive opløst i vandet med det samme.

Undersøiske vulkaner og hydrothermiske skorstene ved havdybder på 3 km, udsender ikke bobler, da gasserne er på superkritisk væske form, ved de pågældende tryk og temperatur. Vand kan heller ikke overgå til dampform, da vand ligeledes vil blive en superkritisk væske ved det pågældende tryk.

--Palle

Fandt data (gammel tysk bog) angivet som pv ift standardbetingelser (0 gr.C og 1 atm).
Ved 1000 atm er pv=1,99 (0 gr.C).
Dvs densiteten er en faktor 1,99 mindre end beregnet som idealgas (altså kun omkring 650 kg/m3).
Tabel for ren nitrogen går højere op i tryk. Omregnet til densitet fås tilsvarende
1000 bar: 576 kg/m3,
2000 bar: 727 kg/m3,
4000 bar: 877 kg/m3,
5000 bar: 922 kg/m3,
6000 bar: 960 kg/m3.