Er kunst-tegninger af sorte huller ren sci-fi? Få svaret her

Tegninger af dybblå døende stjerner eller roterende sorte huller pryder ofte avissider over hele verden, når astronomer gør nye opdagelser. Men er det ren science fiction, eller er der hold i virkeligheden. Få svaret her.

Af Thomas Djursing

Lyserøde solopgange på fremmede planeter og roterende sorte huller, der opsluger kloder i én mundfuld, er blot nogle af utallige eksempler på opsigtsvækkende tegninger, som grafikerne fra ESO, ESA og Nasa får bragt i aviser verden over, når astronomerne gør nye opdagelser.

Ofte bliver tegningerne bragt som ugens billede, hvor der ellers typisk optræder fotografier, selvom det faktisk blot er en kunstnerisk fortolkning af virkeligheden.

Bag tegningerne sidder en meget lille gruppe kunstnere, der er ansvarlige for de billeder, almindelige mennesker får på nethinden, når de hører om krabbetåger, galakser og exoplaneter. Og hos ESO (European Southern Observatory), der er et samarbejde mellem 11 europæiske lande om at drive teleskoper i Chile, har man - blandt 730 ansatte - kun ansat én tegner og én såkaldt formidlingsmedarbejder til at udforme tegninger.

Læs også: Se kunstnernes fantastiske fortolkninger af universet

Men selvom tegneren 'er rigtig glad for eksplosioner', så er tegningerne altid baseret på et hav af data og bliver bearbejdet for at komme så tæt på virkeligheden som muligt. Og selvom nogle tegninger flyder over af farvede gaståger og ildspyende stjerner, så er der intet sci-fi over det, forsikrer kommunikationschef i ESO Lars Christensen, der har ansvaret for formidlingen.

»Universet overgår ofte de vildeste Hollywood-film. Når vores tegninger ligner noget, der er gået Arthur C. Clarke (britisk science fiction-forfatter, red.) i, så er det altså, fordi forskerne vurderer, at det ser sådan ud,« siger Lars Christensen, der vurderer, at arbejdsmetoderne er de samme for ESO, Nasa og ESA.

I næste uge skal han holde foredrag for den internationale astronomiske union om tilblivelsen af billeder inden for astronomien, og senere på året skal han deltage i en svensk konference hos European Science Foundation om de etiske overvejelser ved fortolkninger af virkeligheden gennem blandt andet tegninger.

Umuligt med eksplosioner under særlige fysiske forhold

Hos ESO kræver en kompliceret tegning typisk en uges arbejde og begynder med, at astronomer og formidlingsmedarbejderen sætter sig sammen og laver et udkast. Formidlingsmedarbejderen henvender sig så til tegneren, der typisk starter med at fodre et 3D-program med data.

Skal tegneren illustrere en planet, der kredser om en sol, indtaster han størrelsen og massen af sol og planet og tilføjer lys ved at kigge på stjernens type. Vores sol er f.eks en g-dværgstjerne og har et svagt gulligt lys. Detaljer på tegningen bliver til ved, at tegnerne f.eks får data om udbredelsen og størrelsen af solpletter og kan tilføje effekter i form af gasudladninger eller støv.

Ifølge Lars Christensen fører arbejdet med de kunstneriske tegninger, også kaldet 'artist's impressions', ofte til en del kampe mellem grafiker, formidlingsmedarbejder og forskere, da tegningerne på den ene side skal være naturtro og på den anden side samtidig appellere til den brede befolkning.

»Vi har f.eks en tegner, der er rigtig glad for eksplosioner, men vi kan ikke tegne dem, hvis de fysiske forhold gør eksplosioner umulige,« siger Lars Christensen.

Men det handler vel også om at få det til at se pænt ud, skabe opmærksomhed og i sidste ende skaffe penge til jeres projekter?

»Det er klart, at vi også arbejder på at få det til at se pænt ud. Det skal have en klar appel udadtil, så der er tale om en balance,« siger Lars Christensen.

Tag Curiosity som eksempel. Al billedmateriale samt videoer op til landingen var udført, så det lignede noget fra en Hollywood-film. Var det at gå over stregen?

»Jeg vil vove den påpstand, at intet i videoerne var forket. Havde du svævet i en faldskærm ved siden af Curiosity under landingen, så havde det ikke set mindre vildt ud. Og stiller du dig bag vores teleskoper i Chile og tager et kig, så taber du øjne og mund. Jeg har selv set ind i teleskoperne, og tegningerne er vand ved siden af,« siger Lars Christensen.

Tegner en virkelighed, der er usynlig for øjet

Ofte er udfordringen at visualisere opdagelser, som ikke kan opfattes med det menneskelige øje. Når det f.eks. gælder opdagelser baseret på røntgenstråling eller infrarød stråling, som øjet ikke kan se, ender ESO's formidlingsafdeling i et dilemma om, hvordan man gengiver en virkelighed, man ikke kan se.

»Når solen udsender en byge af partikler, der giver nordlys, så kan vi jo ikke se dem, men vi vælger alligevel at tegne skyen af partikler, der bliver slynget ud fra Solen, fordi det giver et billede af, hvad der foregår,« siger Lars Christensen.

Et andet eksempel er illustrationer fra Nasa af, at Voyager-sonderne har nået den grænse, hvor Solens magnetfelt ebber ud. For det menneskelige øje vil det være usynligt, men tegnere har valgt at vise magnetfeltet som en slags oval sky, der hænger sammen med Solen.

Endnu mere besværligt bliver det for ESO's formidlingsafdeling, når de forsøger at redigere i 'grumsede' billeder i meget svag opløsning af tåger eller planeter. Og i de fleste tilfælde vil rådata i forvejen være en stærkt redigeret udgave af 'virkeligheden'. F.eks fotograferer astronomerne ofte gennem et filter og fanger et infrarødt spektrum.

Typisk behandler de også data med matematiske korrektioner. Og med teleskoperne er den dynamiske spændvidde så enorm, at man står med et sort billede med hvide klatter.

»Så må man tune ind på detaljerne, ligesom hvis man skruer på en bilradio for at finde den kanal, der passer bedst, og her begynder det subjektive klart at spille ind,« siger Lars Christensen.

»Der er fyldt med tolkninger i materialet, og ligesom National Geographic er vi nødt til at balancere mellem at holde billederne naturtro og få violinerne til at spille. Men det væsentlige spørgsmål er hele tiden: Hvad er det, vi kigger på, og hvordan ser det ud. Og måske er det forkert at stille det spørgsmål, fordi vores øjne er så begrænsede til at observere vores omverden,« siger Lars Christensen.

*Er det så i princippet umuligt at gengive bestemte opdagelser? *

»Det er egentlig svært at afgøre. Men vi holder os til et sæt principper for at billedbehandle data, og dermed mener vi, at det bliver så retvisende som muligt.«

Emner Universet Teleskoper

Se også

Læs også

Astronom finder to fejlslagne stjerner 6,5 lysår fra Jorden
Dansker med til at finde det yngste sorte hul i Mælkevejen
Asteroide suser tæt forbi Jorden den 15. februar

Kommentarer (17)

kurt christensen

Hvis man ved det man viser ikke modsvarer virkeligheden, så er det da kun der hvor man skal skrive hvad der afviger.
Altså hvis størrelseforhold ikke passer, farverne er tænkte eller et sort hul er vist for at illustrere hvor det er.

Ellers må man da betragte iagttageren som delvis neutral og i stand til at "mærke" verden i alle spektre, hvad vi faktisk også kan med vores instrumenter.

  • 0
  • 0
Morten Brønsby

Jeg synes det er helt fint at tegne stråling eller andre ting vores øjne ikke kan opfatte, med farver som vi kan se, for at anskueliggøre hvad der foregår.

Det giver et billede inde i hovedet på modtageren, som gør at vi ikke-videnskabsfolk kan forstå forskellige sammenhænge.

Det er straks meget værre med kvante-fænomener. De er ikke altid til at anskueliggøre på en tegning, og derfor er jeg meget mere skeptisk overfor illustrationer af disse.

Men helt generelt, så synes jeg det er vigtigt at gøre opmærksom på om et billede er en kunstners fortolkning. For så ved vi at er "kun" er tale om et bud på hvordan tingene ser ud. Også selvom der er lagt meget energi i at få det til at se plausibelt ud.

At sætte falske farver på målinger af f.eks. infrarød stråling, er ikke så kritisk. Her er der ikke tale om et bud på hvad der foregår, men formidling af fakta.

Hvis alt hvad der skrives om skulle formidles "troværdigt", så skulle det vel også vises i den størrelse vores øjne ville se det med? ...så ville det være så småt at vi ikke kunne se det alligevel :-)

  • 0
  • 0
Lars Zielke

Jeg har altid moret mig over at folk tror at et billed fra Hubble som dette: http://deadboywalking.files.wordpress.com/... har noget som helst med "virkeligheden" at gøre. Det er en sanddruelig fortolkning i lækkert layout, men en kunstnerisk fortolkning.

Hvad er der med det billede som ikke har noget med virkeligheden at gøre?

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Hvad er der med det billede som ikke har noget med virkeligheden at gøre?

At sådan ser det ikke ud. Det er UV-, IR-, FIR- og røntgendata, der er fortolket og farvelagt i VIS af en kunstner. Sad man inde i Hubble og kikkede i teleskopet ville man stort intet se andet end en alm. sort/hvid stjernehimmel og det viste emne ville man overhovedet ikke kunne se.

Billedet er genereret udfra millioner af tal, ikke fra noget man kan se.

  • 0
  • 0
Lars Zielke

Billedet er taget ved 4 bølgelængder, fra 502 nm til 673 nm, altså fint indenfor det visuelle spektrum. Så hvis du sad i Hubble ville du se farver omend noget afdæmpet og ikke det samme som her.

Jeg vil mene det er faktisk en meget fin gengivelse af hvad kunne se, hvis....

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Billedet er taget ved 4 bølgelængder, fra 502 nm til 673 nm, altså fint indenfor det visuelle spektrum.

Billedet indeholder farver der er langt udenfor 502 nm til 673 nm og er langt mere farvedetaljeret end hvad fire bølgelængder (med sidebånd) kan gengive.

Jeg påstår ikke at billederne er fusk, jeg siger bare de er en ædruelig kunstnerisk fortolkning af tal. Jeg synes det er smukke billerder og har ikke fantasi til at forestille mig hvordan det kan visualiseres bedre. Men virkelige er billederne ikke.

  • 0
  • 0
Malthe Høj-Sunesen

Billedet indeholder farver der er langt udenfor 502 nm til 673 nm og er langt mere farvedetaljeret end hvad fire bølgelængder (med sidebånd) kan gengive.

Det er imponerende at din computerskærm viser farver, som ikke kan gengives med fire farver. Din computerskærm har vel ikke mere end tre farve at gengive billeder med?

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Det er imponerende at din computerskærm viser farver, som ikke kan gengives med fire farver. Din computerskærm har vel ikke mere end tre farve at gengive billeder med?

Ahr, nu må du lige blive lidt seriøs. Et typisk RGB billed består af tre gange otte bit (plus evt alfa-kanal, hvilket ikke har nogen relevans her). Det er 16 mio farver og det kan min skærm på ingen måde gengive - og slet ikke korrekt.

Men i den aktuelle situation er problemstilling den stik omvendte: her "fotograferer" man (skaber billedet) ud fra få bølgelængder og det giver så sandelig ikke mulighed for fuldt farvespektrum uden man lægger en betydelig kunstnerisk frihed ind over.

Det er altså lidt imponerende at der er så mange, der tror at teleskopbilleder er fotografisk ægte.

  • 0
  • 0
Kim Frank Jørgensen

Jeg er i hvert fald glad for tegningerne og illustrationerne, samt ikke mindst de rigtige billeder når det er muligt. Ikke alene er billederne og illustrationerne med til at pirre mit nysgerrige og videnbegærlige sind, men også med til at gøre min forståelse større.

Overraskende for mig at der kun er én tegner og en "medhjælper" ansat til fremstillingen af disse kunstværker.

Stor tak for artiklen.

  • 0
  • 0
Morten Fordsmand Abonnent

Hvordan ser et sort hul så ud i virkeligheden?

Hullet selv, ser i sagens natur ikke ud.

Men det du kan se er stråling og jets, der opstår i nærheden af hullet

  • 0
  • 0
Lars Lundin

[quote]Hvad er der med det billede som ikke har noget med virkeligheden at gøre?

At sådan ser det ikke ud. Det er UV-, IR-, FIR- og røntgendata, der er fortolket og farvelagt i VIS af en kunstner. Sad man inde i Hubble og kikkede i teleskopet ville man stort intet se andet end en alm. sort/hvid stjernehimmel og det viste emne ville man overhovedet ikke kunne se.

Billedet er genereret udfra millioner af tal, ikke fra noget man kan se.[/quote]

Her sker der en beklagelig forveksling af 'virkeligheden' med 'hvad man kan se'.

Hvis man får en kraftig dosis (F)IR, så vil man stadig kunne mærke varmen, en kraftig dosis UV kan stadig ødelægge øjnene, og med en passende dosis røntgen, skal man ikke bekymre sig for at skulle forklare dette til sin børn.

Bølgelængderne i det hyperspektrale billede repræsenteres ved synlige bølgelængder, den process kræver ingen kunstners fortolkning.

At bølgelængdernes intensitet bliver repræsenteret ved tal har ikke den ringeste relevans for visualiseringen, samme effekt kan opnås med gammeldags fotografiske plader (røntgen, UV, IR).

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

At bølgelængdernes intensitet bliver repræsenteret ved tal har ikke den ringeste relevans for visualiseringen, samme effekt kan opnås med gammeldags fotografiske plader (røntgen, UV, IR).

Det ændrer ikke ved at man ikke kan få VIS farver ud af (F)IR målinger uden at tage sig kunstneriske friheder. En (F)IR detektor vil aldrig kunne vise blå, grøn, gul, rød under nogen omstændigheder. Det er altså ikke rocket science at forstå. Men det er det for lægmand, der som regel tror teleskopbilleder er fotografisk ægte. Intet kunne være mere fokert.

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

Terma A/S
Softwareudviklere - Terma A/S, Software Engineering, Radar
Terma A/S
Radarantenne Systemingeniør / designer
Forsvarets Personeltjeneste
Akutjob - Konsulent til arbejdsmiljørådgivning
Terma A/S
Embedded Softwareudviklere - Terma A/S, Software Engineering , Airborne
Flere job

Forsiden lige nu

Privat SpaceX-konkurrent tester bremser i ørkenen

Eks-Nokia-folk laver ny type mobil med udskiftelig hardware

JSF-gennembrud: Letter lodret for første gang

Oslo siger stop: Skrotter 32 sporvogne fra Ansaldobreda

Haldor Topsøes liv i billeder

DAB-sendere forstyrrer Yousee-kunders tv-signal

Novo køber norsk biotekselskab for fire milliarder kroner

Sådan bliver det nye DTU Compute
Flere nyheder