Man må regne med at kvinder i forhistorisk tid først blev kønsmodne som 18 årige. Og hvert barn skulle ammes i 6år. Og hver kvinde skulle få 4 børn, så er ca. 40 minimums alderen for forhistorisk tid. Bemærk at kvinderne altid var sultne fordi de næsten altid ammede et barn.

På grænsen til historistisk tid så var man gammel når man var 60 år.
Man skal huske at når der var så langt imellem mennesker så var det svært at sprede sygdomme.

Man har skam spist korn når man kunne finde det, særligt gnavernes forråd har man taget når man kunne finde det. Men der var nok ikke så meget gluten i det forhistoriske korn som i dag. I det hele taget så var man altid sulten og spiste blade helle tiden for at stille sulten.

Der ikke kan tåle den form for gluten der forkommer i de almindelige kornarter. Glutenallergi (Cøliaki) er livsvarig.

Det er givet at personer der har en Cøliaki vil opleve en forbedring af deres helbredstilstand når de holder op med at indtage kornprodukter.

Det er vel rigitgt at stenaldermennesker ikke indtog korn/frø i større mængder!?

• Det meste var vel frugt og bær. Kød, fisk, muslinger og skaldyr, blad-/stilkgrønsager og lidt rødder samt æg og nødder.

Det er vel rigitgt at stenaldermennesker ikke indtog korn/frø i større mængder!? - Det meste var vel frugt og bær. Kød, fisk, muslinger og skaldyr, blad-/stilkgrønsager og lidt rødder samt æg og nødder.

Nødder er også frø. På nogen årstider i nogen områder var der ikke andet end korn og andre frø at spise. Det er jo derfor gnaverne laver de forråd som mennesket kan plyndre.

Nødder er også frø

Du kan ikke bare sammenligne korn og nødder.
Der er stor forskel, da næringsindholdet i korn overvejende kommer fra kulhydrat, og i nødder mest fra fedt:

Fuldkornsmel:
Energi 1580 kJ
Protein 13 g
Kulhydrat 74 g
Fedt 2,5 g

Hasselnød:
Energi 2732 KJ
Protein 14,9 g
Kulhydrat 24,2 g
Fedt 54,4 g

Det er nu ikke kun the Paleo Diet der fraråder korn.
Også Atkins m.fl. siger det samme. Men for nu ikke at komme ind i en diætdiskussion:
man skal være opmærksom på, at alle former for frø, inkl. korn, indeholder nogle temmelig aggressive proteiner, særlig i skallerne. Dette er simpelt hen selvforsvar over for insekter o.lign. Ved krydsning og forædling er man kommet frem til kornsorter der er mindre "giftige", desværre må man så bruge pesticider i stedet.

Bent.

Hej Bent,

man skal være opmærksom på, at alle former for frø, inkl. korn, indeholder nogle temmelig aggressive proteiner, særlig i skallerne. Dette er simpelt hen selvforsvar over for insekter o.lign. Ved krydsning og forædling er man kommet frem til kornsorter der er mindre "giftige", desværre må man så bruge pesticider i stedet.

Det lyder som et skud i tågen, for planteforædlere arbejder frem mod resistens mod en række sygdomme.
Det naturlige giftindhold i korn overstiger persticidresters med en faktor på 100, ved kemisk planteværn mos f.eks. svampeangrev opnår man mindre naturligt indhold af ocratoxiner, der er uhyre giftige.
Det skal desuden med, at karenstiden (tiden fra behandling til høst) sikrer mod af diverse stoffer nedbrydes eller udskilles fra planterne.
I forhold til de giftstoffer og miljøfremmede stoffer vi indtager dagligt fra alle sider, er kornarternes bidrag en dråbe i havet.
Kornspiseres gennemsnitslevealder er fuldt på højde med andre former for ernæring.

Mvh
Per A. Hansen

Per, vi er da vist ikke uenige? Det oprindelige spørgsmål kom fra en person der har fået det bedre ved at holde op med at spise korn. Deri lå min påpegelse af det naturlige giftindhold i korn.
Mht. til forædling, selvfølgelig arbejder man hen mod resistens. Men man skal ikke glemme at den oprindelige forædling ligger århundreder, hvis ikke endnu længere tilbage.
Min kommentar om pesticider gik ikke på evt. giftrester i maden, men mere på deres belastning i naturen.

MvH,

Bent.

Naturen er bedøvende ligeglad med hvad du udleder.
Du kan ikke belaste naturen med noget som helst

Det er os der ikke er ligeglade, fordi vi er ved at blive for mange individer på kloden. Så resourcerne forbruges hurtigere og vi er nødt til at tænke på vore efterkommere, så de ikke skal slås med Kærgaard og Harboøretange lignende affaldsdepoter.

Og husk at al føde i overdoser er dødeligt :-)

Hej Bent,

Min kommentar om pesticider gik ikke på evt. giftrester i maden, men mere på deres belastning i naturen

Enig, men m.h.t. landbrugets anvendelse er der ikke nogen større problemer, da der er en meget effktiv kontrol og godkendelsesprocedure.
Det er da også fortidens synder, man hører om - og som politikerne benytter til at blive hørt.
Landbruget har naturligvis et medansvar for det, men rent faktuelt stammer kun c a. 10 % af de observerede fund i drikkevand fra midler, der har været anvendt af landbruget.
BAM stammer f.eks. ikke fra landbruget - kun en lille del af diverse Atraziner stammer fra landbruget, der kun har anvendt atraziner i beskeden mængde til majs for ca. 25-30 år siden.

Mvh
Per A. Hansen

I alle de undersøgelser, som viser positive effekter af fuldkorn, har man udskiftet raffinerede kornprodukter med grove. Med andre ord, så mildner fibrene tilsyneladende effekterne af det hvide mel. Men hvad hvis man helt holdt op med at spise kornprodukter? Er der lavet undersøgelser om det? Jo, det er der mange gange. Seneste en to-årig en af slagsen i israelsk regi. Her viste den kornfattige diæt en forbedring på vægt, blodprofil og risikofaktorer for livsstilssygdomme i forhold til den gængse og officielt anbefalede fedtfattige diæt OG Middelhavsdiæten. Læs mere om undersøgelsen på http://kostbloggeren.blogspot.com/2008/07/...

Mvh

Spændende link Michael.
Altså i og med at man kan klikke et trin videre til original artiklen.

Et par kommentarer:

1. Det israelske studie handler om diæter til folk som skal tabe sig. Ikke sund kost i almindelighed.

2. Der er ikke kornfattig diæt med, men en kulhydrat fattig diæt. Dvs. disse forsøgpersoner har spist mindre kornprodukter men f.eks. også mindre kartofler og sukker.

3. De tre diæter er ikke afstemt så forsøgspersonerne har ens energiindtag.
   Man kan derfor forestille sig at vægttabet hos personerne på kulhydratfattig kost skyldes at de automatisk får et lavt energi indtag når en af de vigtigste energikilder fjernes.

Iøvrigt tror jeg man skal være forsigtig med at gisne om hvad urmennesket spiste.
Det er da lidt pudsigt at mennesket har gjort kornarter til vigtige afgrøder flere steder på jorden uafhængigt af hinanden.
F.eks. hvede fra mellemøsten og majs fra amerika.

Atkinskuren (dvs. undgå kulhydrater, herunder korn) har IKKE kunne eftervises videnskabsligt.

Vi har levet som jæger-samlere i omkring 250.000 år, så vores fordøjelse må være godt indrettet efter det. For omkring 13.000 år siden begyndte korn at finde sin udbredelse i eurasien, hvilket også burde give noget tid til at darwin har været forbi og optimere lidt på tingene. Imidlertid har kornsorterne gennem menneskelig selektion udviklet sig lige så hurtigt eller hurtigere. Det er derfor svært at udlede noget med sikkerhed fra historien. Jeg har dog svært ved at tro at vi har de store problemer med korn, set som gruppe, men for det enkelte individ er historien måske en anden.

Claus gennemgang af det israelske studie er desværre kendetegnende for mange såkaldte studier inden for kost. Det er ikke bygget på videnskabelige metoder, og resultaterne er derfor i bedste fald tvivlsomme. Kig på pubmed for artikler om mere videnskabelige studier, for der er desværre for mange heksedoktorer i den branche. Efter at have sat mig ind i kost mv igennem et stykke tid o fulgt debatterne, må jeg erkende at konklusionen er den samme som sundhedsstyrelsens, for der er ingen mirakeldiæter:

Spis varieret
Spis grønt
Spis groft

Så simpelt kan det siges...

God weekend!
Vh Troels

Troes, meget pardon, men du er galt afmarcheret. Atkins-kuren er eftervist videnskabeligt. New England Journal of Medicin optager altså ikke hvad som helst:

http://content.nejm.org/cgi/content/full/3...

Og så har vi levet som jæger/samlere i, ikke 250.000 år, men over 1,5 millioner år! Og kun spist korn i mellem 13.000 og 5.000 år. Jeg tror ikke, vi har vænnet os til det endnu. Og jeg har ikke lyst til at eksperimentere med kornspisning.

Sjovt, du nævner 'spis groft'. Et Cochrane-undersøgelse har vist, at fibre ikke har nogen gavnlig effekt:

http://www.cochrane.org/reviews/en/ab00343...

Og de finder også, at teorien om, at fuldkorn skulle være gunstig for diabetikere, ikke er holdbar. Men Cochrane er måske bare nogle landsbytosser?

Hej, jeg er ved at lave en undersøgelse om mellemmåltider og fuldkorn, det ville være en kæmpehjælp hvis I ville klikke på linket og svare på 10 hurtige spørgsmål, på forhånd tak

http://www.surveymonkey.com/s.aspx?sm=EQ_2...

Og så har vi levet som jæger/samlere i, ikke 250.000 år, men over 1,5 millioner år! Og kun spist korn i mellem 13.000 og 5.000 år. Jeg tror ikke, vi har vænnet os til det endnu. Og jeg har ikke lyst til at eksperimentere med kornspisning.

Noget (for mig) interessant jeg fandt for nylig er, videnskabelig dokumentation for, at der blev bagt brød på sten opvarmet af et bål for 400.000 år siden ude i Dogger Banke. Ikke af Homo Sapiens, men af Neanderthalere.
Hvad de bagte brød af meldte historien ikke om, men mon ikke det var korn af en slags ?

Jeg ville nødig undvære mit rugbrød ;-)

Jeg husker godt de der stenalderbrød - det var vist noget tørret dunhammer, de brugte. Jeg lavede vist et meget morsomt blogindlæg desangående dengang: http://kostbloggeren.blogspot.com/2010/11/...

Indenfor fødevarer og sundhed, er der en masse "sandheder" som er blevet til fordi man har gentaget dem igen og igen.

F.eks. den med, at man kan tabe sig ved at spise mange gange om dagen. I teorien, ja, hvis man ellers spiser det samme som man ville have gjort ved 2 eller 3 daglige måltider. Hvis jeg spiser mere end 3 gange om dagen, så tager jeg hurtigt på. Spiser jeg 1 eller 2 gange om dagen, så taber jeg mig. Nok holder mange små måltider forbrændingen igang, men indtaget er også større! Det er storken i kornet. Men der er ikke nogen der rigtigt bekymrer sig om at bevise det - så vidt jeg ved.

Men et endnu vigtigere problem - som direkte relatierer til emnet - er det at man antager, at vi optager det vi spiser. Man kan måle hvad fødevarer indeholder, og baserer derefter en diæt på dette. En stor del af det vi spiser forsvinder ud igen - hvilken procent af det vi spiser bliver rent faktisk optaget?

Et godt eksempel er kalk i mælk. Nu har vi en veludviklet mejerisektor, med tilhørende vidtrækkende økonomiske interesser, så det kan være lidt svært at tale om emnet. Fordi der er kalk i mælk, betyder det ikke at dem der drikker mælk har kalk nok, og dem der ikke drikker mælk, mangler kalk.

Der er mange mennesker i verden der slet ikke får mælkeprodukter (omend det er svært at undgå mælk, hvidt sukker, æg mm i "processed food"). Mælk fra køer er beregnet til kalve, med flere maver, ikke til mennesker med en mave.

Mange mennesker kan tåle mælken, men det betyder ikke at det automatisk er godt for os. For det første er der et stof i mælk, som også er den aktive ingrediens i f.eks. trælim. Det er det der gør, at mælk virker klistret, og også det der gør, at "professionelle receptionsgængere" kan drikke igennem en hel aften, fordi de forinden har drukket piskefløde eller sødmælk. Mælken forhindrer at andre stoffer, f.eks. alkohol, men også proteiner og næringsstoffer, optages effektivt.

En anden vigtig misforståelse er, at kunstige sødemidler hjælper os med at tabe os. Måske er der kun en kalorie i din sodavand, men når kroppen bliver snydt for det kulhydrat som smagsløgene troede var på vej, så bliver man bare endnu mere sukkerkold. Nok feder light-sodavanden ikke, men hvis man derefter fylder på med chips eller slik, så er det jo lige fedt ("ha ha").

Jeg spiser selv en del groft brød og müsli (med vand, ikke mælk, og ja, det smager glimrangede). "Spis groft" - fordi nogen har ræsonneret, at det er godt? "Fiber giver fordøjelsen noget at arbejde med" - det lyder nok smart, men er det rigtigt, er det blevet videnskabeligt undersøgt? Jeg er ikke altid sikker på, at det er det rigtige jeg gør. Jeg synes ikke min fordøjelse har det så meget bedre af den kost, selv hvis jeg spiser endog meget fiberrig mad. Og dog så gør jeg det, idet jeg ikke ved hvad der skulle være sundere.

Men jeg er ret overbevist om, at vi ikke kan vurdere fødevarer udelukkende på baggrund hvad der er i dem - det er vigtigt også at se på, hvad der faktisk optages i kroppen, og hvordan kroppen reagerer på fødevarerne.

Hvad de bagte brød af meldte historien ikke om, men mon ikke det var korn af en slags ?

Nødder blev plukket og malet, så mon ikke det har været en energibombe som småkager lavet af nødemel mm. Den første energibar?
Surdej og gærdej er vist en nyere opfindelse. Ligesom korn.
Kornets oprindelse Aegilops Ventricosa, har ikke været udbredt.
De fleste korntyper er udbredt sammen med enkorn, dvs sammen med agerbruget.

"Den ene mands medicin er den anden mands gift"
citeret frit efter hukommelsen.
Jeg syntes at meget fødevaredebat ser helt bort fra at vi er forskellige.

Fibre behøver vel ikke kun at komme fra brød?
Det kunne vel lige så godt komme fra frugt og grønt - hvad blev der af god gammeldags kål - eller er det nu også giftigt?
Jeg syntes ham her giver god mening - han kommer blandt andet ind på både fibre, vægttab, kalorier osv.
http://www.youtube.com/watch?v=dBnniua6-oM

Kender også til flere som har stor succes med at spise efter deres blodtype, netop for at tage hensyn til at deres krop ikke nødvendigvis reagere på samme måde, som andres gør.

Udover total fødeindtag er Det er vel afgørene for argumentet hvor hurtigt man som art tilpasser sig fødeudbud.

Nordeuropæere er blevet lyse i huden inden for de sidste ca 6000 år på grund af afkald på D vitamin i kosten ved at gå fra jæger/samler.

Laktose har vi kunnet nedbryde effektivt i det mindste de sidste 2 - 3 tusinde år.

Alkohol har europærere tilpasset sig til mere en asiater, og ølbrygning er vistnok flyttet til 17000 (dvs brug af korn er langt før egentlig dyrking)

Mon ikke vi er tilpasset en kornbaseret fødekilde hurtigere end mange antager?

Mon ikke vi er tilpasset en kornbaseret fødekilde hurtigere end mange antager?

Eller langt tidligere... Mennesker har jo tilsyneladende domesticeret kornarter fire gange uafhængigt af hinanden. Det er da lidt pudsigt hvis det ikke var noget man allerede samlede.
Der er mig bekendt ingen evidens for at vi ikke lang historie med korn/græsser.

Laktose har vi kunnet nedbryde effektivt i det mindste de sidste 2 - 3 tusinde år.

Efter studier, de sidste 5-6.000 år.
http://darwinstudents.blogspot.dk/2009/02/...

Nordeuropæere er blevet lyse i huden inden for de sidste ca 6000 år på grund af afkald på D vitamin i kosten ved at gå fra jæger/samler.

Lidt herom :
http://www.pbs.org/wgbh/evolution/library/...

Så det her måske været en kombination, hvor den manglende D-vitamin forårsagede rakitis. De laktose-intollerante forsvandt så allerede i stenalderen.

Der er fundet store bryggerier i ægypten, der daterer mindst 1.000 år før første farao, Tegninger af husdyrhold endnu ældre.

Så overgangen fra jæger/samler har nok været mere glidende, med meget tidligere start på agerbruget. Det samme har sikkert også været om handel.