ArXiv.org er en online database til hurtig publicering af de nyeste forskningsresultater inden for fysik og astronomi. Den indeholder et hav af artikler af høj videnskabelig kvalitet, frit tilgængelige for alle. Engang imellem dukker der dog artikler op, som ligger på grænsen af, hvad man kan kalde normal forskning.
Et sådant paper kom for nylig, hvor de tre forfattere - Dimitra Atri fra University of Kansas, Julia DeMarines, og Jacob Haqq-Misra fra Penn State - diskuterer muligheden for at kommunikere med intelligente væsner fra det ydre rum.
Det er selvfølgelig ikke første gang, SETI-bevægelsen (Search for Extra Terrestrial Intelligence) har publiceret i arXiv.org. Faktisk er tendensen stigende, og som formidler af naturvidenskab må man spørge sig selv, hvor grænsen går mellem spændende videnskabelige problemstillinger, der udvider vores horisont, og popforskning, der måske er sjovt, men ligger mistænkelig tæt op ad UFO'er og korncirkler og (positivt formuleret) ikke gør meget mere end at reproducere et gammelt mytologisk verdenssyn.
Lad mig forklare, hvad jeg mener. Det nye paper på arXiv.org diskuterer, hvordan man kan sende beskeder ud i rummet, som faktisk vil kunne forstås af en fremmed intelligens. Bortset fra det særdeles usandsynlige i, at der findes liv derude, som lytter til radiosignaler fra rummet, aktualiserer paperet en gammel kritik af SETI-forskningen: Det er slet ikke sikkert, at det er muligt at tyde et signal, der nødvendigvis må være behæftet med totalt fremmede sproglige, kognitive og kulturelle præmisser.
Vi kan ikke engang forstå delfinerne, endsige svenskerne. Hvordan skal vi så kunne forstå en intergalaktisk flaskepost? Og hvordan kan vi i det hele taget vide, at der er tale om et budskab med mening i, og ikke bare et ukendt naturligt fænomen?
Artiklen foreslår, at man forsøger at fjerne den slags antropomorfismer - altså overføringer af menneskelige egenskaber på ikke-menneskelige ting - ved blot at følge bestemte 'neutraliserende' retningslinjer og så teste resultatet på forskellige befolkningsgrupper.
Helt konkret foreslår forfatterne, at man laver en interaktiv hjemmeside, hvor alverdens mennesker kan teste forskellige former for beskeder, og så udvælger dem, der er bedst egnede til interkulturel kommunikation. De kalder resultatet en METI-protokol, hvor METI står for 'Messaging to Extra Terrestrial Intelligence'. Det bedste budskab vil man så kunne sende til Alfa Centauri eller Gliese 581 og håbe på svar om 42 år.
I konklusionen gør forfatterne det - måske ubevidst - tydeligt, at deres motivation egentlig slet ikke er at tale med E.T. I virkeligheden handler det for dem om at få mennesker til at kende deres skrøbelige plads i kosmos og opføre sig ordentligt. Præcis det samme som langt de fleste religiøse bevægelser også ønsker af deres medlemmer.
Der er så mange metodiske, filosofiske og logiske problemer i SETI-forskningen, at det er svært at vide, hvor man skal begynde kritikken. Og i sidste ende er det måske også fuldstændig ligegyldigt, om der faktisk findes intelligente rumvæsner et sted i galaksen. Det er, og vil fortsætte med at være, en trossag.
Fænomenet går langt ud over den ene artikel fra arXiv.org. Flere og flere seriøse astrofysikere er begyndt - ikke fordi de tror på det, men fordi det motiverer publikum - at arbejde på CETI- og SETI-projekter (CETI står for 'Communication with Extra Terrestrial Intelligence' og refererer til både afsendelse og modtagelse af rumsignaler, mens SETI kun står for den mere passive lyttestrategi).
Et af de mest kendte forsøg på at gøre rumforskningen sexet er screensaverprojektet SETI@home. Her kan enhver med en computer downloade et program, som systematisk tygger sig igennem oceaner af binære repræsentationer af kosmisk radiostråling i håb om at finde et budskab fra en fremmed verden.
'E.T. phone home' blev gjort til en seriøs businessmodel for rumforskningen, og selv om folk med indsigt i sagen ved, at det videnskabelige bidrag fra projektet kan ligge på et infinitesimalt lille sted, så har projektet været en stor succes for ideen om crowdsourcing - dvs. måder, hvorpå almindelige mennesker kan bringes til frivilligt at bidrage til videnskaben med deres hjemmecomputere.
Andre velkendte CETI-projekter er Pioneer-plaketten fra 1972 og den gyldne LP i Voyager fra 1977. I 1974 blev også det såkaldte Arecibo-budskab sendt af sted fra et radioteleskop i Puerto Rico. Signalet blev rettet mod stjernehoben M13, 25.000 lysår borte. Man vidste selvfølgelig godt, at det ville tage mindst 50.000 år at få svar og at signalet faktisk slet ikke ville ramme sit mål, fordi M13 i mellemtiden ville have flyttet sig. Men pyt med det! I 1999 og 2003 gentog man øvelsen, denne gang i retning af mere nære stjerner.
Officielt er Nasa forsigtig og taler kun om 'exobiologi', men alligevel har man på fornemmelsen, at de altid sætter to standarder: en Hollywoodstandard til den sensationshungrende offentlighed, hvor intelligente væsner altid er på nippet til at blive opdaget, og en naturvidenskabelig standard, hvor det højeste, man håber på at finde, er lidt vand på en måne eller et par nukleotider i det ydre rum.
Nasa sponsorerer gerne projekter som sender flaskepost, men holder sig fra at tage ansvaret for projekternes videnskabelige meritter. Engang imellem kammer Nasas egne nyheder dog også over af ren begejstring, som dengang i 1996, hvor en gruppe Nasa-forskere fandt meteoritten ALH84001 i Antarktis og mente, at dens carbonat-aflejringer i virkeligheden stammer fra bakterier på Mars.
Ingen (ud over dem selv) tror på det i dag. Eller som for ganske nylig, hvor Nasa mente at have fundet en helt ny livsform på Jorden, baseret på arsen i stedet for fosfor. Fundets hyperbolske hype i medierne er i mellemtiden blevet pillet godt og grundigt fra hinanden.
Ifølge Thore Bjørnvig fra Institut for Regionale og Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet, der i flere år har studeret SETI-bevægelsen, kan dele af SETI-forskningen bedst forstås som en religiøs bevægelse - en slags scientistisk religion.
»I SETI er der tendenser og strukturer, der meget ligner de strukturer, vi finder i visse religioner. Selvfølgelig findes der mange inden for SETI-bevægelsen, som forsøger at forblive værdineutrale, men der er til gengæld også nogle, som giver den fuld gas,« siger Bjørnvig.
En af sidstnævnte er Frank Drake. Han var manden bag Drake-ligningen - som angiveligt beregner, hvor mange observerbare intelligente civilisationer, der findes i en galakse - og medforfatter til Voyager-pladen og Arecibo-budskabet.
»Drake mente, at hvis det lykkedes os at kommunikere med aliens, så ville vi få nøglen til udødelighed,« siger Bjørnvig.
»Logikken er sælsom, for at sige det mildt: Vi har kun brugt radiosignaler i 100 år, og derfor må de fleste andre intelligente civilisationer, som vi kan få kontakt med, være meget ældre og dermed meget klogere end os. Deres teknologi må altså være eksponentielt meget bedre, fordi SETI-folk generelt har en mærkelig idé om, at teknisk fremskridt er en evolutionært determineret lovmæssighed.«
»På et tidspunkt må de avancerede civilisationer altså finde nøglen til udødelighed. Når man så er blevet udødelig, vil man ifølge Drake være meget mere bange for at dø, fordi ens liv er blevet så meget mere værd, fordi man er udødelig. Hvis man så er en civilisation, som har opnået udødelighed, må man sikre sig, at alle andre civilisationer også opnår udødelighed for at sikre sig, at de værdsætter deres eget liv lige så meget som man selv gør det, og derfor ikke går i krig,« forklarer Bjørnvig.
I grene af SETI-bevægelsen findes der også forestillinger om en 'galaktisk encyklopædi', hvor man samler al viden, som bliver sendt rundt mellem civilisationerne. Som en kosmopolitisk bibel vil den universelle encyklopædi til sidst fortælle os en masse herlige ting om, hvordan vi sikrer os, at vi ikke kommer op at slås, hvordan man bliver udødelig og alle de andre dejlige humanistiske værdier.
»Disse apokalyptiske og millenaristiske tendenser finder man også i den judæisk-kristne tradition, især i Johannes' Åbenbaring,« siger Bjørnvig.
»Her findes ideen om et tusindårsrige, hvor alt bliver godt, døden forsvinder, ligesom sorg, gråd og andre dårlige ting. Ens for disse bevægelser er, at de tilbyder en vej til himmeriget ud fra en dualistisk hypotese om, at vi mennesker er utilstrækkelige og lever i en masse dårlige ting, som vi skal komme ud over. Vi skal blot følge den vej, som bliver peget ud for os,« siger han.
Der findes dog også folk som advarer mod kontakt. Science fiction-forfatteren David Brin og fysikeren Stephen Hawking mener begge, at E.T. ikke nødvendigvis har gode hensiger - se bare på, hvad vi selv gør ved vores egne artsfæller her på Jorden, siger de. Hvad kan E.T. så ikke finde på?
En af de bedste bøger om, hvorfor det er så svært, hvis ikke umuligt, at kommunikere med fremmed liv, hedder 'His Masters Voice', og er skrevet af Stanislav Lem i 1968. Den handler om et forskerteam, der uden held forsøger at tyde et fremmed signal.
Årsagen er, at enhver tolkning jo kræver et metodevalg, som aldrig kan være helt forudsætningsløst. Man kan ikke bare sådan gøre et budskab rent for kulturelt snavs, som var det skrevet med dårligt blæk.
Da enhver kommunikation i form af afbildninger eller symboler også indeholder en konceptualisering af verden, der forudsætter en biologi, en kultur og en historie, vil en gensidig forståelse uden disse fællesnævnere være umulig.
Dette gælder ikke kun for sproget, men for alle repræsentationer. Selv universelle sandheder som Pythagoras' sætning (i euklidisk geometri) eller termodynamikkens første lov om energiens bevarelse indeholder antropomorfismer i deres matematiske formulering. Forholdet mellem tegnet og det betegnede er nemlig arbitrært, og derfor aldrig givet på forhånd.
Hvad er resultatet af disse abstraktioner? Ja, resultatet er, at et virkelig fremmed signal uden fælles referencer ikke kan være andet end et spejl. Et spejl af vores egne tanker. Man bliver offer for en projektion og begynder at lægge sine egne bekymringer og håb i signalets tydninger.
Militæret vil sikkert ønske nye våben, videnskabsmanden ny erkendelse og skønånden vil håbe på udødelighed. Men når alt kommer til alt, vil vi mennesker ikke være i stand til at erkende eller forstå signaler fra fremmede verdener, selv hvis de stod med lysende flammer på firmamentet.
I den forstand er vores ønske om at komme i kontakt med E.T. vitterlig et spørgsmål om tro. Intelligente aliens konstituerer en højvirulent myte, der konstant bliver udbygget, hjulpet videre af visse forskere og forskningsinstitutioner, og populariseret i de mest fantastiske og sjove science fiction-fortællinger. Det ville være synd at være en 'Spielverderber'. Men på den anden side skal man måske også lige spise lidt brød til.
og er de længere fremme end os, vil de allerede have kendskab til os og når de ikke kontakter os, er grunden nok den, at de ikke anser os som værende fornuftige nok at kommunikere med.
Det viser vor måde at være over for hinanden på.
Hvorledes kan de så være sikre på, at vi vil være venlig stemte over for dem.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Interessant. Grænsen mellem science fiction forfatter og religiøst overhoved er jo som bekendt spinkel. Jeg er enig i at science fiction i sidste ende handler om os selv.
Ovre på http://newsforaliens.com er vi gået skridtet videre med myten og leverer nyheder til de allerede ankomne aliens, som tørster efter viden om Jorden. Det sker selvfølgelig på engelsk - det eneste sprog som alle i universet forstår ifølge Hollywood.
For at besvare et af dine spørgsmål kort: "Skal man sætte en grænse som forsker?"
Næ, det skal man ikke, men det gør man uværgeligt som individ. Vi skal holde fast I, hvad der er forskning i god kvalitet, men emnevalg er jo frit for enhver.
Du siger, at "Vi kan ikke engang forstå delfinerne, endsige svenskerne. Hvordan skal vi så kunne forstå en intergalaktisk flaskepost?"
Men i første omgang er det jo ikke målet at få nye samtalepartnere - det store spørgmål, som SETI og andre forsøger at få besvaret, er jo, om der i det hele taget er eller har været liv andre steder end på jorden. Om der findes liv samtidigt med os er sekundært, og om vi kan tale med "dem" er også sekundært.
Hvis der er liv der ligner vort her på jorden lige med udtagelse af teknikere som mennesket, hvordan vil man så forvente en kontakt med dem eller bare erkende at de er der på de afstande vi har til vore nabostjerner.
En morsom vending i skabelses beretningen er da Gud jager Adam og Eva ud af paradiset, hvorefter de får to sønner Kain og Abel. Kain slår Abel ihjel og går ud i verden og finder sig en kone.
Det lyder jo som en nedsætningen af intelligente væsener :o)
Hvordan kan man kommentere en 'forhistorisk tekst', som fri fantasi, bare fordi man endnu ikke har evnet at tyde skriften.
Det er da fordomme og følelsespræget uvidenskabelighed, der fjerner enhver lyst og interesse til at læse videre i artiklen.
Rigtig god artikel.
Jeg har længe undret mig over, hvordan man skulle kunne afkode meningen med de budskaber man måtte modtage, og har aldrig nogensinde set en redegørelse for hvordan. Sprogfolk og semiotikere syntes helt tavse.
Børn lærer deres første sprog ved at erfare sammenhænge mellem sprog og context. Først når denne erfaring er blevet tilstrækkelig mangfoldig bliver det muligt at kommunikere betydning af nye ord, gennem ren sproglig forklaring.
Ved tolkning af Seti signaler, modtager man signaler der ifølge sagens natur erfares helt udenfor oprindelig context. Det eneste man ved er at afsenderen formentlig befinder sig i samme galakse og kan sende signaler
bevidst. Det mener jeg er for lidt til at kunne tyde de fremmede signaler.
Herudover mener jeg at det må være et anliggende for FN at godkende forsøg på at kontakte andre udenfor vort solsystem.
Artiklen starter meget godt med nogen fornuftige pointer. SETI er et ufærdigt eksperiment af ukendt varighed og derfor er det naturligvis stærkt begrænset hvad det kan bruges til sålænge det er resultatløst. Kommer der en dag et resultat er der vel heller ingen der er i tvivl om at det er videnskab.
Den omvendte forestilling af SETI er at sige at der absolut ikke findes andre end os, skulle den da forestille at være mindre religiøs?
Budskabet bliver bare i artiklen at al kommunikation er håbløs så det hele altid vil være omsonst. Det er jo absurd absolutisme og det har jo heller ikke noget med SETI at gøre som Claus skriver. Og siden hvornår er Stanislaw Lem blevet ekspert og/eller orakel for noget som helst?
Lad mig fjerne en evt. misforståelse: Hypotesen er, at radiokommunikation med fremmed intelligent liv lang væk i universet er umulig - ikke kun af praktiske årsager som lysets hastighed, etc., men af principielle 'semiotiske' årsager (der kun ville kunne overvindes ved 'ægte' fysisk kontakt).
Det betyder dog ikke, at der ikke kan være intelligent liv i rummet. Og det betyder heller ikke at det er omsonst at lede efter liv derude. SETI og exobiologi er bare to meget forskellige ting.
Jeg synes at exobiologi er noget af det mest spændende der findes. Lad os gerne tage til Titan og tjekke de der skumle acetylendampe ud. Men jeg tror ikke at sonden behøver at blive armeret med maskinpistoler.
Man kan sagtens forestille sig at en sådan radiokommunikation enten vil være noget nær håbløs på grund af svartiden eller kryptisk indhold, men at påstå at al kommunikation dermed er umulig er der godt nok et stykke vej mere.
Man kan vel sagtens påstå at der er en udemærket sandsynlighed for at f.eks. det binære talsystem er ret universelt eller umiddelbart kan blive det for intelligens ved kontakt med det, måske ligefrem en større sandsynlighed end at det ikke er det, og det vi snakker om her er jo sandsynligheder og ikke absolutter. Det er jo lige så meget spekulation som andre semiotiske spekulationer.
Thomas, jeg tror ikke at du har forstået pointen. Selvom det binære talsystem måtte være den eneste repræsentationsform i hele universet, kan vi stadig ikke knytte fremmede intelligensers mening til den, fordi forholdet mellem tegnet og det betegnede er arbitrært. Kun gennem en fælles kontekst, en fælles referenceramme, kan vi begynde at forstå hvad de mener.
Og den fælles kontekst fremkommer i det øjeblik det går op for den fjerne intelligens at vi har det med at inddele ting i 8 bit efter at vi i et par år har sendt tallene 0 til 255 binært. Derfra og så til ASCII er der selvfølgeligt ufatteligt langt, men det er vel allerede kommunikation hvis den fjerne intelligens kan fortsætte en talrække?
Det ville være meget mere interessant om du hoppede direkte til emnet om vi så skal sende noget overhovedet og den filosofi som du kun let berørte i din artikel.
Jeg tror at vi maksimalt kan finde ud af, at "der er noget derude" og fx begynde at imitere budskabet - men ikke engang det er jeg sikker på er rigtigt, fordi vores videnskabelige metode altid vil se det som mere sandsynligt, at der er tale om et naturligt fænomen. (ingen seriøse forskere vil f.eks. tolke Hanny's Voorwerp http://en.wikipedia.org/wiki/Hanny's_Voorwerp som et budskab fra de kosmiske superintelligente frøer).
Ang. artiklens disposition, så har du måske ret. Men jeg kan varmt anbefale Stanislaw Lems bog His Masters Voice. Manden er ikke dum.
Et andet eksempel paa det som Robin siger omkring en faelles reference er Voynich manuskriptet som ikke er blevet tydet selvom det er skrevet af et menneske.
Hvis det ikke kan tydes, hvad haab er der saa for at tyde udenjordiske signaler?
hvor har Robin Engelhart lige infomation om at chance for at der er liv i universet ? Det ved vi jo faktisk ikke noget nok ..... den påstand er jo lige så holdbart som dem som fra 15 år siden var sikker på der ikke var nogen planet uden for vores solsystem ... fordi man ikke havde fundet nogen i nu
Hvorfor er det lige ser hele tiden er nogen skal skal gøre sig kloge på noget som ingen ved noget om...... også tilmed bruge den manglendeviden som bevis på ukendt fakta
Når man skal i kontakt med andre, er vigtigt at gøre sig bemærket. Det sker ikke, ved at udsende et indviklet matematisk tal, eller andet der kræver stor intelligens at gennemskue. Men derimod, med noget helt simpelt, f.eks. et periodisk svingende signal. Imidlertid, er det så meget af den slags i universet, så derfor skal det være lidt specielt, og være kodet med et simpelt system. Som eksempel, kan bruges tal sendt ud binært:
011011100101110111100010011010101111001101111011111000010001 osv. Efter ganske kort tid, udviser dette signal et simpelt spektrum, og det er sandsynligt, at det er noget som "aliens" kigger efter. Herefter, kan et mere intelligent signal, så kodes ind i dette, så der er en lille afvigelse, der afslører en dybere hemmelighed.
Stort set, er det sådan at naturlovene fungere.
Hvis der eksisterer aliens, og de er langt foran os teknologisk, så er de sandsynligvis ikke "bange" for os. Det første de har gjort, ved kontakt med jorden, er sandsynligvis at implementere et "alien gen", der gør at de kan aflæse vores tanker, kontrolere vores følelser, slette vores hukommelse, redigere vores drømme, osv. så de har kontrol med situationen, inden de kommer. Ved at styre vores tanker, kan de undervise os, så vi bliver i stand til, at kunne opnå et større teknisk niveau, eller de kan indstruere os i, at bygge modtagere, så vi kan tage imod dem. De kan måske bruge os, som "forsøgskaniner", hvor de indspiller tanker i hjernerne på os, og derved styrer udviklingen, og undersøger resultaterne. At tage til jorden, og bruge os, vil være for kompliceret - men at styre vores tanker, så vi bruger os selv, til deres test problemer, vil ikke behøve fysisk kontakt med jorden.
At bruge "jorden" til testformål, vil formentligt være med til at øge overlevelsesmuligheden på deres planet.
Jeg er ved at læse "Evolving the Alien" af Cohen & Stewart, som meget grundigt gennemgår problemstillingen omkring "intelligent liv"- og liv i det hele taget.
De punkterer også Drakes ligning, som egentlig består af syv variabler, der ganges sammen, vi skl bare lige kende variablerne først (og så er ligningen inderligt overflødig). Man skal huske Drake var interesseret i støtte til sit eget projekt, der var forgænger for SETI.... (Ozama)
Intelligent liv (som man ofte forestiller sig det) skal være udviklet på en "jordlignende planet" (men i starten da jordisk liv opstod var jorden ikke så jordligende endda) med vand og landområder.
Men, man kan også forestille sig liv, der ikke lige er iltåndende og formentlig har en anden løsning end DNA.
En rigtig spændende bog med masser af hård science!
Anbefales.
Mvh
Tine
Intelligent liv (som man ofte forestiller sig det) skal være udviklet på en "jordlignende planet" (men i starten da jordisk liv opstod var jorden ikke så jordligende endda) med vand og landområder. Men, man kan også forestille sig liv, der ikke lige er iltåndende og formentlig har en anden løsning end DNA.
Hvis vi forsøger, at skabe kontakt med radiobølger, så vil enhver form for intelligent liv sandsynligvis svare - uanset om den er kulstofbaseret, eller ikke baseret på noget som helst, bortset fra at de har radiobølger til fælles med vores univers. I princippet, vil vi også kunne få svar, fra et univers bestående af antistoffer, eller andet tingeltangel, såfremt at de har radiobølger til fælles med os. Antistoffer, vil nok ikke eksistere så tæt på vores univers, men der sættes i princippet ingen krav til stof, og vi vil måske også kunne få svar, via en "ekstra dimmension", eller et parallel univers, eller et slags ormehul uden stof, hvis de har fundet en måde, så de kan modtage radiobølger fra os, og sende radiobølger til vores univers.
Det er stor sandsynlighed for, at Intelligent liv kender til programmer, f.eks. i form af opskrifter, DNA, sprog der indeholder symboler eller ord for henvisninger, og andre typer programstrukturer, og måske også kan analysere og behandle disse. Måske kan de gøre et program mere optimalt, hvis vi sender det til dem.
Vil være uskelneligt fra "sort-legmestråling", så hvordan knækker man så lige dén nød?
Cohen & Stewart bruger SciFi i bogen, og det du skrev Jens Madsen, fik mig til at tænke på en novelle, om udenjordisk ikke-intelligent liv, der lever af stråling. Det finder vejen via Marconis signal: Prik prik prik (bogstav S i morsekode). Den er vist i antologien "Det sidste Spørgsmål". Lige som Sagan i "Kontakt" bruger en af verdens første og kraftigste tv-signaler, Olympiaden i Berlin.
mvh
Tine
Hej alle,
Det er fremragende indlæg. Jeg har en Facebook gruppe med 64 medlemmer, som diskuterer den slags og deler links, med mere.
Gruppen hedder You Are Here. Søg på den eller kontakt mig igennem Facebook, hvis I vil prøve at deltage.
Mange hilsener
Christian
Glimrende redegørelse Robin :)
Søgen efter liv generelt er meget vigtig for vores selvforståelse; Fundet af liv - og især intelligent liv - vil ændre os fra overtroiske dyr til en del af et kosmisk fællesskab. Sådan mentalt i alt fald.
Og hvis menneskeheden skal overleve skal vi iht. Darwins observationer, sprede os for at sikre vores fortsatte beståen. Det ligger altså i generne.
Jeg tror heller ikke meget på chancen for at finde intelligent liv i rummet ved at lytte efter det. Men rumudforskning er dyrt og langsigtet.
Og hvis der er radiosignaler et sted derude, er det den hurtigste og billigste måde at komme skridtet videre på. Langt billigere end søgen efter mikrober på Mars, Titan, Europa eller nogle af de andre vandige måner i Solsystemet.
Så lad nu nogen prøve og se om vi er heldige. Måske ér lotto-kuponen derude et sted :)
Mvh Henrik
Måske er de metoder vi benytter i et forsøget på at finde liv i universer ikke de mest optimale men de er relativt billige og alle kan være med.
At bruge penge på at søge efter liv i universet er der mange der anser for spild af tid og penge og vi heller skulle bruge vores midler til at mætte Afrika eller bygge skoler i Langbortistan.
Så derfor skal der fedtes godt for politikerne og befolkningen for at skaffe disse midler og her hjælper SETIs lille desktop program med at skaffe den nødvendige opbakning til disse projekter – folk får simpelthen en følelse af de er med til noget stort og lige som de drømmer om at vinde i lotto så drømmer mange også om at det er lige dem og deres PC der finder frem til de første signaler fra de fremmede.
Og de fremmede - hvis de findes er blå og farlige eller små venlige grå - er stort set underordnet – de vil under alle omstændigheder være så langt væk at det nok ikke er muligt at kommunikere med dem og vi nok blot nøjes med at lytte til det de sender.
Nu er det jo ikke givet at der findes nogen og hvis der gør så er det heller ikke 100% om de er i stand til at sende eller modtage noget som helst.
Men en ting er sikker og der er at hvis vi ikke lytter som hører vi heller ikke noget og så kan vi i de næste 1000 år forsætte med at diskutere om vi er alene eller ej uden at kunne nå til enighed eller få mere viden.
Vi står i disse år på grænsen til at en gang for alle at kunne cementere at BB og Standardmodellen er de rigtige værktøjer vi skal benytte når vi kikker på vores univers og naturens mindste byggesten – Planck høvler data ned i tonsvis og LHC er muligvis på nippet til at give et endegyldigt svar på Higgs boson findes eller ej og med LIGO og andre ved nok i løbet af 2014-15 om vi kan observere de fordømte tyngdebølger – for slet ikke snakke om hvad James Webb teleskopet snart vil kunne vise os.
Men en ting er at vi efterhånden får styr på universet gennem tiderne og ved at om bosonerne så kan der aldrig i menneskehedens historie komme et øjeblik der er større end det øjeblik hvor vi for første gang modtager et signal fra rummet der uden tvivl er skabt af et ikke-jordisk intelligent væsen.
Det vil give et paradigme skifte som vil få ganske omfattende konsekvenser for den menneskelige selvforståelse og sætte tingene i et nyt perspektiv.
Så lad os bare forsætte med at lede der går alligevel mange år før vi kan gøre os håb om at kunne rejse til nogle af de ganske interessante måner vi har i vores nabolag så hvorfor ikke bruge tiden på at sidde stille og lytte efter mens vi venter på vi kan flyve lidt hurtigere og lidt længere end vi kan i dag – og så længe folk kan lege med og de løbende fodres med smukke billeder fra Hubble – så længe kan man finde opbakning fra befolkningen og politisk velvilje til finde de nødvendige midler frem så vi kan forsætte med at lede.
(...)(...)+(....)(....)=(.....)*(.....)
Kim, i mine ører lyder du præcis som Paulus i Romerbrevet. Din tekst er et hyrdebrev. Du skriver om vores fælles forløsning ('paradigmeskift') ved Guds nåde (err.. 'at vinde i lotto') via troen på Jesus Kristus (err.. 'E.T.') og et par gøglebilleder af Jomfru Maria (err… 'Hubble'). :-)
Kim, i mine ører lyder du præcis som Paulus i Romerbrevet. Din tekst er et hyrdebrev. Du skriver om vores fælles forløsning ('paradigmeskift') ved Guds nåde (err.. 'at vinde i lotto') via troen på Jesus Kristus (err.. 'E.T.') og et par gøglebilleder af Jomfru Maria (err… 'Hubble'). :-)
Hvor langt ude Robin - jeg er absolut ikke religiøs - jeg er ganske 100% af den gamle videnskabelige skole og tror ikke på religion.
Det er den mennskelige selvopfattelse jeg hentyder til når jeg skriver at der vil ske et skifte - selvfølgelig vil der ske et skifte den dag vi har naglefaste beviser for at der findes liv derude.
Men for dig betyder religon åbenbart meget når du læser mit indlæg på den måde - Iøvrigt er det svar så perfidt at jeg ikke gider at bruge mere tid på dig.
Robin, er det det ikke lidt små-religiøst at antage at der er brug for fysisk kontakt for at kunne kommunikere med intelligent liv i rummet? At de (rumvæsenerne) er kommet dertil hvor de via videnskabelige opdagelser kan kommunikere "trådløst" og lige præcis uden direkte fysisk kontakt, betyder jo ligenetop at de har en forståelse for virkeligheden lig vores egen; At de kan arbejde med logik. Dermed er der alt hvad der er brug for for at kunne kommunikere meningsfuldt.
Sådan læste jeg også artiklen - måske forkert - at det skulle være umuligt at kommunikere uden "fysisk kontakt"?
Nåmen, vi har i hvert fald meget fælles med alle i det synlige univers, samme atomer, sikkert også de samme molekyler, mere eller mindre, osv. Det skulle være rigeligt til at etablere et fælles sprog.
Hej Peter og Ulf,
nej jeg mener tværtimod at det er små-religiøst at tro at et abstrakt formelt system af tegn (et sprog) er nok i sig selv til at kommunikere meningsfuldt. Jeg har allerede henvist til Saussures skelnen mellem signifiant og signifié, hvor det første alene beror på en social konvention, men jeg kunne også henvise til hans skelnen mellem ’langue’ og ’parole’, hvor det første er den abstrakte, idealiserede, formalisering af sproget, og det sidste er sprogets praksis. Min pointe (’tro’) er, at de to ting netop ikke kan adskilles. Rasmus’ henvisning til Voynich manuskriptet er korrekt: uden kontekst, uden deixis (og uden en rosettesten) er en fremmed sproglig eller matematisk repræsentation uskelnelig fra nonsense. ”Fysisk kontakt” er måske at stramme den, men ja, en eller anden form for fælles praksis er nødvendig.
Man kunne måske (jeg er dog ikke sikker) lave en analogi til Brouwers og/eller Wittgensteins kritik af Hilberts program inden for matematikken. Hilbert mente at man måtte kunne bygge et selvindlysende og konsistent system af aksiomer, og derudfra udlede alle matematiske sandheder som måtte findes i universet. Denne gren af den matematiske formalisme er jo senere blevet godt og grundigt gennemhullet af folk som Russell og Gödel. Hvorfor? Fordi de viste, at hvis du vil aksiomatisere virkeligheden (dvs. repræsentere den kun via abstrakte tegn og logiske regler), vil du altid lave antagelser, der ikke kan inkluderes i aksiomerne. Resultatet er at systemet enten er inkonsistent eller ufuldstændig. Formalisme og logik uden ”praksis”, hvad det så end er for en størrelse, bliver så en leg med tomme symboler - kun sjovt for dem, der i forvejen kender reglerne.
Civilisationer opstår og forgår - i universel tidsregning som små korte glimt i mørket. Så selv om der sandsynligvis er masser liv et andet sted er det usandsynligt at to civilisationer skulle sende og modtage på samme tidspunkt, samt at det eventuelle svar nogen vil sende skulle kunne nå frem før modtagerens civilisation er forsvundet igen.
Planeter med muligheder for liv forgår også relativt hurtigt, de afkøler for meget, de overopheder, de opsluges af en døende stjerne, som det også vil ske for Jorden.
George Harrison sang "All things must pass" - det er svært at forholde sig til, men ikke desto mindre sandt.
SETI er totalt spild af penge og tid . .
Ud fra din forudsætning burde den vel være: "SETI er sandsynligvis spild af penge og tid..."
Det er nu MIN konklusion - din kan være "sandsynligvis" . . ;-)
og er de længere fremme end os, vil de allerede have kendskab til os og når de ikke kontakter os, er grunden nok den, at de ikke anser os som værende fornuftige nok at kommunikere med. Det viser vor måde at være over for hinanden på. Hvorledes kan de så være sikre på, at vi vil være venlig stemte over for dem. Med venlig hilsen Lars Kristensen
Måske er det meget godt at de ikke har fundet os, for hvordan kan vi være sikre på at de vil være venligt stemte overfor os ?
Krig kender de jo nok højst sandsynligt til og kan forstå, men hvem siger at de syntes at frihed og menneskerettigheder* er et gode ?
M
*menneskerettigheder forstået som rettigheder for individet.
Det kan være George havde det fra Heraklitus, "alt flyder", hvilket vel fortsat passer meget godt.
Men, selvom tiden og afstandene begrænser egentlig kommunikation, dvs. to-vejs, så gælder det ikke for en-vejs. Der kan godt være det man kaldte "Encyclopedia Galactica", som måske kunne minde lidt om I ved hvad. Jeg siger ikke at der er, kun at der kunne være. Så længe folk leder efter den for egen regning er det vel ikke noget vi skal blande os i.
Tak for din uddybning - det er jo et rigtig interessant emne.
I har nok set mit "e.t. budskab" foroven, inspireret af noget der var nævnt tidligere, altså:
(...)(...)+(....)(....)=(.....)*(.....)
Det er en meningsløs streng af symboler uden forklaring. Alligevel er den i praksis selv-forklarende, i hvert fald for de fleste ingeniører, o.desl., ikke sandt?
Så nu ved I hvad symbolerne står for, at jeg kan tælle, multiplicere, og mest interessant, at jeg muligvis kender til Euklidisk geometri. Man ville nok ikke forvente at høre det fra en delfin (men man ved aldrig, såvidt jeg forstår er de gode til at tælle).
Det giver altså "mening" for så vidt som I er villige til at fortolke på denne måde. Og det ville de fleste nok være hvis der faktisk kom sådan en symbolstreng. Ligesom vi gør hvis det står på et papyrus fragment.
Grundlaget for fortolkningen af symbolerne er, som jeg sagde, at "rummet er fladt" alle steder. Naturligvis i det små (geo-metri), men faktisk, efter hvad der nu viser sig, også i det store. Vi har altså fælles forudsætniger (Rosetta-sten) i hvert fald derved at vi bebor det samme univers.
[quote]og er de længere fremme end os, vil de allerede have kendskab til os og når de ikke kontakter os, er grunden nok den, at de ikke anser os som værende fornuftige nok at kommunikere med. Det viser vor måde at være over for hinanden på. Hvorledes kan de så være sikre på, at vi vil være venlig stemte over for dem. Med venlig hilsen Lars Kristensen
Måske er det meget godt at de ikke har fundet os, for hvordan kan vi være sikre på at de vil være venligt stemte overfor os ?
Krig kender de jo nok højst sandsynligt til og kan forstå, men hvem siger at de syntes at frihed og menneskerettigheder* er et gode ?
M
*menneskerettigheder forstået som rettigheder for individet.[/quote]
Dersom E.T. kender os og kan nå os og vil os det onde, ville de nok have gjort det for længst og vil de os det gode, vil de helt sikkert vente til vi viser os modne nok til at indgå i et universelt fællesskab.
Hvornår vi bliver modne nok til at indgå i et universelt fællesskab, det tager nok en del tid endnu.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Robin
Men hvis vi kan genkende et signal som værende noget fra en anden intelligens, har vi så ikke allerede etableret at der eksisterer en nødvendig "fælles praksis"?
Og for at opsummere Ulf; Eksisterer vi ikke i den samme virkelighed? Deraf må der være meningsfulde fællestræk i matematik afledt af virkeligheden.
Kære Peter og Ulf (og Thomas),
ja rent ’principielt’ kan jeg ikke udelukke at kendskabet til universets struktur, til radiobølger og til det binære talsystem kan konstitueres som tilstrækkelig fælles praksis, men det er altså lige så usandsynligt som at det flyvende spaghettimonster eksisterer. Så her bliver jeg nødt til at være skeptisk agnostiker: Jeg kan ikke udelukke det, men tro på det kan jeg heller ikke. Og artiklens argument er jo også, at der er mange der er alt for troende. Helt slemt bliver det dog når forskere begynder at missionere om SETI uden at de selv tror på det, for så er vi på direkte vej til kirkelig hykleri a la føromtalte Paulus.
“In theory, there is no difference between theory and practice. In practice, there is.” - Yogi Berra
Afsendelse og modtagelse, er et evigt princip, der dels er identisk med det hhv. feminine princip og det maskuline princip, der igen er det mest grundlæggende i det levende væsens organstruktur, og dels er grundprincippet i al form for kommunikation. (og Sprog)
På det fysiske plan er afs. og modt. et spørgsmål om afstand og hastighed, på det overfysiske el. åndelige plan er det et spørgsmål om hensigt og tilstand.
Telepati er ikke begrænset af lysets hastighed.
Korncirkler er kosmiske meddelelser, og refererer til evige realiteter og livets grundlæggende skaberprincipper, kort fortalt.
Lars Kristensen har en god pointe.
Kære Peter og Ulf (og Thomas), ja rent ’principielt’ kan jeg ikke udelukke at kendskabet til universets struktur, til radiobølger og til det binære talsystem kan konstitueres som tilstrækkelig fælles praksis, men det er altså lige så usandsynligt som at det flyvende spaghettimonster eksisterer. Så her bliver jeg nødt til at være skeptisk agnostiker: Jeg kan ikke udelukke det, men tro på det kan jeg heller ikke. Og artiklens argument er jo også, at der er mange der er alt for troende. Helt slemt bliver det dog når forskere begynder at missionere om SETI uden at de selv tror på det, for så er vi på direkte vej til kirkelig hykleri a la føromtalte Paulus. “In theory, there is no difference between theory and practice. In practice, there is.” - Yogi Berra
At et flyvende spaghettimoster ikke eksisterer, er nok meget sandsynligt, men at fremmede universelle intelligente væsner ikke vil kunne forstår sig på de fysiske fænomener der tilsyneladende sker i universet, vil nok være mindre usandsynligt.
Det gør at der kan være rimelig gode chancer for at intelligente universelle væsner vil kunne kommunikere med os på et eller andet plan, når vi finder det eller når de gør det.
Så vi har rimelig muligheder for at få kontakt, men er der allerede andre intelligente væsner der kommunikerer i universet, er de nok ikke alene - og endnu ikke samme med os - om at gøre det, men formentlig værende i et universelt fællesskab, som vi tilsyneladende endnu ikke videnskabeligt og intelligensmæssigt er modne nok til at være med i, af flere mulige årsager.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
...Jeg kan ikke udelukke det, men tro på det kan jeg heller ikke...
Det ville også være for meget forlangt.
De har det vel som folk der spiller i lotteriet - der er en meget stor gevinst, men en meget lille sandsynlighed for at vinde den.
Telepati er ikke begrænset af lysets hastighed. Korncirkler er kosmiske meddelelser, og refererer til evige realiteter og livets grundlæggende skaberprincipper, kort fortalt.
Jeg har også lige modtaget en besked fra Andromeda . . .
Som jeg tidligere skrev så anser jeg SETI for at være et ufærdigt eksperiment, det kan ikke bruges til at konkludere særligt meget, måske kun at der findes nogen mennesker der vil bruge tid og penge på en meget lille sandsynlighed for kontakt til fremmed intelligens.
Sådan rent videnskabsfilosofisk er det jo så korrekt at det også retfærdiggør en jagt på spøgelser, men videnskaben drejer sig jo ikke om absolutter, fordi man ikke kan bevise at noget eksisterer er det ikke ensbetydende med at det så absolut ikke eksisterer, men man kan naturligvis ikke ud fra bare den ufærdige foretagelse af et eksperiment slutte at spøgelser findes.
Videnskaben er en antropocentrisk boremaskine, et værktøj, og derfor et det selvfølgeligt et skisma om videnskaben pludseligt skal til at blive duocentrisk eller multicentrisk, men den tid den sorg. Det er som regel heller ikke videnskaben selv der har et problem, det er mere den menneskelige tolkning af videnskaben der halter ud fra at videnskaben ofte er lavpraktisk med målinger og vejninger.
Eksemplet med Voynich manuskriptet er nu rigtigt dårligt i forbindelse med kommunikation, hvis jeg ønsker at kommunikere med nogen starter jeg ikke med at kryptere min tekst med AES-512 og alligevel give fælles referencer i form af billeder (hvordan det så skulle kunne lade sig gøre).
I Holgers univers er alt så nydeligt, han glemmer blot at 'kvanteuniverset' er et tilfældighedsunivers, tilfældigheder og normalfordelinger over det hele, det er ikke et spørgsmål om hvad man tror nu og her men et spørgsmål om hvor man observerer nu og her. Det er så også tågesnak, men til tider underholdende.
Kære Thomas,
Du forveksler tilfældighed med vilkårlighed.
Robin
Hvis vi antager at to civilisationer begge er avancerede nok til at kunne kommunikere med radio eller lignende, så har begge et arbejdskendskab til virkeligheden - og deraf et fælles grundlag. Med mindre du kan godtgøre at universet nødvendigvis må fungere på en fundamental anderledes måde for en anden civilisation i et andet sted i rummet, så kan jeg vitterligt ikke følge dig, og din tvivl virker til mere at være af den retoriske karakter a la creationisternes tvivl på evolutionsteorien. Creationisterne er jo heller ikke sene til at udråbe evolutionsteoretikerne til at være en art religiøse fanatikere.
Men bortset fra det, så kan jeg godt følge den gennemgående ide i din artikel, nemlig at søgen efter intelligent liv i rummet desværre er syltet ind i mennesker som ikke tænker rationelt. Det er ikke første gang at det er sket for seriøs videnskab, evolutionsteorien blev også grundigt misbrugt af nazisterne.
Jeg har også lige modtaget en besked fra Andromeda . . .
Allerede dengang var Hoyle klar over at man skal passe på med at åbne den vedhæftede fil.
[quote]Jeg har også lige modtaget en besked fra Andromeda . . .
Allerede dengang var Hoyle klar over at man skal passe på med at åbne den vedhæftede fil.
[/quote]
he he . . .
Hej alle,
Flere har sagt at Facebook gruppen, You Are Here, som handler om rumforsknings links og diskussioner, er svær at finde.
Linket er her: http://www.facebook.com/#!/home.php?sk=gro...
Mh
Christian
Når vi betænker den , i forhold til rumtid , uendeligt korte tekniske udviklingstid vi har haft og har opnået heri , ja så er det svært at forestille sig hvordan udviklingen , vi selv og vor tilværelse vil være om tusind år mere , hvis vi da ikke forinden har ødelagt jordkloden , eller os selv forinden .
Efter denne tanke tænkes der endnu nogle tusinder års udvikling af intelligente væsener derude i mørket , hvordan er de og er de overhovedet i stand til , eller interresseret i at kontakte os , som væsener de må betragte som ufredelige kødædende primater .
...ufredelige kødædende primater...
Det er vi næppe alene om at være, men vi kan jo håbe på at "de" ikke synes vi smager godt (a la Independence Day). Men det er jo rigtigt at tid/afstande og tusinder års udvikling sætter grænser (som vi måske skal være glade for).
Ikke desto mindre, så kan jeg godt forestille mig at selv "meget højt udviklede" kunne finde det ulejligheden værd at bidrage med noget til "Encyclopedia Galactica". Uden egentlig at få andet end ulejlighed ud af det. Lad os kalde det "existentielt", for nu at sige det pænt.
Nogen skulle så finde en praktisk måde at gøre det på, men egentlig vel kun een gang. Så hvis man finder den følger der en vejledning med. Men forudsætningen er jo at det bliver til at forstå for os begyndere. Og deri ligger det interessante. Hvordan gør man det? Til trods for de filosofiske forbehold som Robin fortalte om.
Hvis aliens er længere fremme end os, så er stor sandsynlighed for, at de har sat implanter i mennesker - måske hele menneskeheden, så de kan overføre og aftaste vore tanker. De kan formentligt også overtage kontrollen med os, og sætte tanker i hovedet, der får de handlinger som de ønsker vi skal begå, til at synes som fornuft. Er de meget længere fremme teknologisk, vil de sandsynligvis kunne have indført muligheden som et kunstigt gen, så vi selv sørger for udbredelsen. Uanset om tankens kraft overføres med lysets hastighed eller ikke - så vil det altid være den mest effektive form for dataoverførsel, fordi den ikke så nemt kan ødelægges, da den er en del af os, og det sætter ikke krav til, at vi selv kan bygge modtageren. Antages, at aliens kender en måde at overføre information ved større hastighed end lysets, så vil de kunne besøge os, ved at tage ophold i et menneske, og overtage personens krop. Personens krop, overtages via tankeoverførslen. Det er den mest sandsynlige form for kommunikation, med en højt udviklet intelligens ude i universet.
Så vil man i kontakt med aliens, så er en god idé at tale med sig selv. De fleste har en indre stemme, som de kan starte med at diskutere med. Antag, at det ikke er dig selv du diskutere med, men aliens - og giv dem nogle spørgsmål. Måske besvarer de dem, ved at styre dine drømme.
Jeg tror først, at vi får kontakt med aliens, når vi opdager en kommunikationsform, der kan overføre information hurtigere end lyset. Hvis de kender til en sådan kommunikationsform, så gidder de formentligt ikke at besvare vores "forsøg" med elektromagnetisk kommunikation. I stedet, vil de synes at det nok er bedre at vente med at kommunikere, til vi bliver dygtigere. Og kan kommunikere med overlys hastighed.
Så er vi vist helt ude i hampen - jeg troede kun at sådanne tanker florerede i obskure sekter, der tror på at et rumskib venter bag en komet . . . .
En kollega gav mig en reference til denne her interessante artikel http://www.sciencedirect.com/science?_ob=A...(%23toc%235679%232010%23999329988%232388737%23FLA%23display%23Volume)&_cdi=5679&_sort=d&_docanchor=&_ct=19&_acct=C000050221&_version=1&_urlVersion=0&_userid=10&md5=f0a54b7589671ebfef9d62f77c659ebd&searchtype=a
Uden at have læst den endnu, ser den vitterlig ud til at støtte op om hypotesen om at der er brug for en "fælles praksis"...
En kollega gav mig en reference til denne her interessante artikel http://www.sciencedirect.com/science?_ob=A...(%23toc%235679%232010%23999329988%232388737%23FLA%23display%23Volume)&_cdi=5679&_sort=d&_docanchor=&_ct=19&_acct=C000050221&_version=1&_urlVersion=0&_userid=10&md5=f0a54b7589671ebfef9d62f77c659ebd&searchtype=a
Uden at have læst den endnu, ser den vitterlig ud til at støtte op om hypotesen om at der er brug for en "fælles praksis"...
Det er ikke ualmindeligt at fx ægtepar der har levet sammen i et langt liv, har let til telepati,
da tankeoverførings-parret Truxa i sin tid optrådte i Odense, var den ene isoleret i et 'bly-rum', desuden var en støjsender aktiveret, så Odenseanerne klagede over forstyrrelsen af bl.a radioforbindelsen, men parret's overførsel fungerede uforstyrret som vanligt.
'ingeniør-kaptajn Spaldings rejse til Tibet', er nøglen til tidl. emne her i ing.dk om 'overførsel' og lign.
Jeg spørger mig selv: taler de egentlig nogensinde med delfinerne om andet end fisk og cirkusnumre? Har man prøvet med noget de kunne tænkes at opfatte som mere voksent, noget hydrodynamisk måske, eller hvordan man finder ansjoserne.
Pardon - jeg må hellere uddybe. Måske det kunne lade sig gøre, velsagtens akustisk, hvis man fandt den rette at tale med. En der er vant til at kommunikere og har tænkt over tingene.
Du mener vel tryllekunstnerparret ikke ??
Holger - Vi kan ikke bruge de gamle historier til noget. Der er altid et lag mere. Vi kan ikke sige om den "erkendte sandhed" er en løgn. I Jens Madsens udlægning kan en af os være fjernstyret men ingen af os ville vide hvem af os det var. Vi kan derfor ikke være andet end agnostiske.
Hvis nogen er interesserede i høre mere om omtalte Thore Bjørnvigs forskning, har jeg for et par år siden lavet et interview om emnet. Det kan ses på følgende link, og der er mange nye og pudsige observationer, som ikke normalt indgår i debatten om SETI og søgen efter liv i rummet.
Hej,
en spændende debat der har udfoldet sig her; jeg fik ikke blandet mig mens den stod på, hvilket jeg måske burde have gjort, eftersom det var mig der blev interviewet af Robin i artiklen. Men et lille pip har jeg nu alligevel lyst til at komme med. Noget af det der optager mig som religionsforsker ved SETI er faktisk, at SETI synes at være et eksempel på at religiøse forestillinger og videnskabeligt arbejde inden for et videnskabeligt paradigme ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Det vil sige at det for mig ikke så meget handler om at afsløre SETI som et uvidenskabeligt projekt, som det handler om at undersøge, hvordan religion og videnskab tilsyneladende kan spille sammen inden for naturvidenskabelige forskningsprogrammer. Jeg er helt med på at netop visse religiøse aspekter af SETI udfolder sig på punkter, hvor der er tale om ren spekulation. Men samtidig er det ret interessant at bemærke, at mange SETI-tilhængere i den grad anser sig selv for at være rationelle, materialistiske, anti-relgiøse videnskabsmænd og -kvinder (men altså næppe blot er det).
I diskussionen om SETIs videnskabelige status kommer religionsbegrebet ofte til at spille rollen som "Sorteper"; dvs. som det hvormed man afslører, at noget bestemt ikke kan være ordentlig videnskab. Men så enkelt tror jeg ikke det er; snarere bliver "religion" her et meget værdiladet begreb, som anvendes i en ideologisk kamp. Der er efter min bedste overbevisning tydeligt religiøse elementer tilstede i SETI-bevægelsens grundlæggende antagelser - men dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at SETI-videnskabsfolk ikke samtidig er i stand til at bedrive en form for videnskab. Dette er muligvis et lidt farligt standpunkt at indtage, ikke mindst "the science wars" taget i betragtning. Men jeg er bange for at noget af det SETI-projektet kan vise os er, at naturvidenskaben ikke nødvendigvis er en krystal klar og idealtypisk ren størrelse.
SETI-projektet befinder sig, så vidt jeg kan se, i en gråzone mellem religion og videnskab og er som sådan svært at håndtere uden at falde for vores kognitive apparats tendens til at ville operere med klart opdelte kategorier. Men for mig at se er det her, at nye, interessante perspektiver kan dukke op.
vh Thore
Kommentarer (61)