Næringssaltindholdet er ikke det primære argument for om det kan tilrådes at drikke demineraliseret eller ionbyttet vand.

Det er vigtigt at få afklaret hvad der menes med "rent vand".

Rent vand har ikke nødvendigvis noget med mængden af salte eller antallet af mikroorganismer at gøre, men derimod hvilke typer salte og mikroorganismer/bakterier der er i vandet.

Drikkevandet har den fordel er at det underlægges løbende kvalitetskontrol således at farlige mikroorganismer(her tænker jeg på termofile og andre bakterier) bliver fjernet. Det kan man ikke regne med mht. de andre vandtyper, da de jo ikke som bekendt ikke er tiltænkt at skulle nydes.

Det er velkendt at man slet ikke kan brygge drikkelig kaffe på demi vand. Det skyldes at der ændres på hvilke smagsstoffer der ekstraheres fra kaffen når kalken fjernes fra bryggevandet.

Det er af samme grund at al virksomhedskaffe smager af bræk

Det er af samme grund at al virksomhedskaffe smager af bræk

Føj da! Godt jeg ikke arbejder på en virksomhed. ;-)

• Selvom vi har endog meget blødt vand (elkedel ikke haft behov for afkalkning gennem fem+ år nu), laver vi nu ganske god kaffe.
• Ikke mindst hvis det er på gode, friskmalede bønner. :-)

Fra artiklen:

men det kan ikke anbefales at bruge laboratoriets demineraliserede vand direkte som drikkevand.

Dette fatter jeg ikke. Anvender laboratorier urent vand til deres forsøg? Jeg ville forvente, at vand der anvendes i laboratorier, er fuldstændig rent.

I det mindste ville jeg forvente, at vand til forsøg i laboratorier er væsentligt renere end vand ud af almindelige haner.

Fra artiklen: [quote]men det kan ikke anbefales at bruge laboratoriets demineraliserede vand direkte som drikkevand.

Dette fatter jeg ikke. Anvender laboratorier urent vand til deres forsøg? Jeg ville forvente, at vand der anvendes i laboratorier, er fuldstændig rent.

I det mindste ville jeg forvente, at vand til forsøg i laboratorier er væsentligt renere end vand ud af almindelige haner.[/quote]

I min laboratorie ungdom, var laboratoriets demi-vand 99,9% ionfrit, og skulle det være rent rent blev det kørt igennem et mikrofilter.

Carsten Scherrebeck Møller, jeg forstår heller ikke budskabet.

Selvfølgelig er det ionbyttet vand man anvender i dag i laboratorier overalt, hvor der stilles uhyre store krav til renhed etc, fuldstændigt rent og kan drikkes uden problemer. Det gør vi selv der hvor jeg arbejder.

Der bliver bl.a målt kimtal og der er intet at komme efter. Filtrene bliver skiftet efter fabriksforskrifterne som derved garanterer vandkvaliteten.

I gamle dage, hvor forbruget af ionbyttet vand kombineret med dårligere renseteknik/membraner, kunne der være en risiko for bakterievækst.

Og jeg forstår heller ikke ekspertens udtalelse med at ionbyttet vand indeholder mere Na+ end postevand. Det er heller ikke tilfældet hos os hvor der bliver både målt kontinuerligt elektrisk ledningsevne (har samme ledningsevne som destilleret vand !!) samt filtreret igennem diverse mikrofiltre for at fjerne evt. bakterier.

Det må være noget forældet gammelt udstyr hun selv bruger.

jeg forstår heller ikke ekspertens udtalelse med at ionbyttet vand indeholder mere Na+ end postevand. Det er heller ikke tilfældet hos os hvor der bliver både målt kontinuerligt elektrisk ledningsevne (har samme ledningsevne som destilleret vand !!)

Til lab. arbejde bruges hovedsagelige følgende typer vand opstillet efter stigende indholdet af mineraler/salte

1. Demi. vand, milliq vand og dobbelt ionbyttet vand, som er næsten 100 % ionfrit
2. Destilleret vand, som primært er fri for kalk
3. Ionbyttet vand, hvor mineraler såsom magnesium og calcium er byttet ud med fx Na og K ioner

Ledningsevne er et mål for indholdet af ioner generelt. At destilleret vand og postevand har samme værdi kan sikkert godt passe, men undskyld hvad kan jeg bruge den oplysning til..

Ledningsevne alene er ikke et mål for vandkvaliteten, men er et af flere parametre

De fleste laboratorier er underlagt GLP (god lab. praksis), hvor det på ingen måde anbefales at bruge laboratoriets vand som drikkevand, alene af den grund skal det frarådes.

kaffen lavet af blødtvand smager ikke af ret meget synes jeg :-0

Destilleret er fri for alle former for opløste salte og bakterier.

Jeg har ikke postuleret at postevand og destilleret vand har samme elektrisk ledningsevne, for det har de bestemt ikke. Så den hænger du selv på.

Men når ledningsevnen af millipore/Q-vand er så lav at den er praktisk talt identisk ens med værdien for destilleret vand, ja så er det jo nok fordi indholdet af opløste salte er yderst ringe.

At det frarådes ikke at drikke milliporevand skyldes ene og alene at det er ret dyrt vand og unødvendigt at drikke nu når vi generelt har rigtig godt vand i hanerne.

Om kaffe smager bedre eller dårligere lavet på demi-vand kan jeg ikke udtale mig. Det kræver blindsmagning. Man kan jo meget nemt være forudindtaget og så er resultatet ikke længere objektivt.

Forøvrigt er overskriften vildt overdrevet.

[quote]postevand og destilleret vand har samme elektrisk ledningsevne, for det har de bestemt ikke. Så den hænger du selv .

Rettelse

En skrivefejl. Der skulle stå
At destilleret vand og ionbyttet har samme værdi kan sikkert godt passe.

I øvrigt så ved de fleste at kaffe af samme mærke kan smage forskelligt afhængig af hvor i landet man måtte befinde sig. Det skyldes i de fleste tilfælde netop vandets sammensætning.

Går spørgsmålet ikke på demineraliseret vand ? Og mig bekendt, er demineraliseret vand og ionbyttet vand ikke det samme.

Så hvorfor diskuterer vi noget, der ikke er blevet hverken spurgt om eller svaret på ?

Går spørgsmålet ikke på demineraliseret vand ? Og mig bekendt, er demineraliseret vand og ionbyttet vand ikke det samme.

Demineraliseret vand er også ionbyttet, mens det omvendte ikke nødvendigvis er tilfældet.

Ionbyttet er vand som har fået skiftet Mg2+ og Ca2+ ud med andre ioner. Typisk vil det være Na+ som de bliver erstattet med. Det sænker hårdheden af vandet (bruges i opvaskemaskiner). Men det er ikke demineraliseret.

Hvis det skal være demineraliseret, så skal alle metalionerne udskiftes med H+ og anionerne (HCO3-, Cl- etc) udskiftes med HO-. Tilsammen giver det så vand. Resulatet er ionfrit vand og de eneste ioner der er i vandet er dem som stammer fra vandets egen autoprotolyse (dvs. H+ og HO-) og det kan man ikke ændre på da det er en egenskab ved vand.

Hvis demineraliseret vand skulle være så skadeligt, så skulle det også være skadeligt at drikke regnvand, da det jo er ionfrit, med mindre man bor tæt ved havet og som så kan indeholde små mængder NaCl

Til søs anvender man jo i stor udstrækning destilleret vand, der fremstilles ved at destillere søvand under så lavt tryk, at spildvarmen fra dieselmotorernes kølevand kan udnyttes til fordampning (30-40°C såvidt jeg husker, selvom det godtnok er nogle år siden jeg var på den galej). Ved denne temperatur dræber man jo næppe evt. bakterier, men det tager man så højde for, ved at undlade at "lave vand" i kystnære og forurenede områder. I "min tid" undlod vi f.eks. helst at lave vand i Middelhavet (det er mig stadig ufatteligt at folk lystigt betaler penge for at komme ned og svømme i den gang spildevand, og så endda tro at det er "den sydlandske mad" der giver dem dårlig mave... ;-) )

Nå, tilbage på sporet: Al vand, der ombord i et skib anvendes til madlavning, kaffebrygning og drikkevand, kan altså meget vel være destilleret, og dermed tilnærmelsesvist mineralfrit. Det er der mig bekendt ikke nogen der er blevet syge af, og kaffen smager heller ikke nødvendigvis "af bræk" (hvis den gør, hænger det nok snarere sammen med rederens perverterede valg af kaffeleverandør).

Det skal dog siges, at vandet, i hvert fald i nogle af de skibe jeg har sejlet på, blev tilført en vis hårdhed ved at lade det passere gennem et filter med "dolomitter-kalk". Genopfyldning af dette filter fandt typisk sted når maskinchefen ikke længere kunne skylle shampoo'en ud af håret, eller når en medsejlende hustru druknede hele vaskeriet i sæbeskum, fordi hun doserede vaskemiddel som derhjemme.

Måske er her nogle mindre antikverede, søfarende maskinmestre, der kan kan kaste et mere nutidigt lys over emnet?

Med venlig hilsen
Peter Blazejewicz

Jeg vil kaste noget lys, men bare komme med den OPLYSNING, at man i dag benytter OMVENDT OSMOSE til fremstilling af drikkevand i adskillige af Søværnets skibe.
Så kan du tage den derfra! ;-)

Jeg vil kaste noget lys, men bare komme med den OPLYSNING, at man i dag benytter OMVENDT OSMOSE til fremstilling af drikkevand i adskillige af Søværnets skibe. Så kan du tage den derfra! ;-)

Interessant!
Nu er søværnets skibe jo meget forskellige fra handelsskibe på stort set enhver måde. I denne forbindelse er det nok væsentligt, at maskineriet typisk er mindre (mindre spildvarme til rådighed), at besætningerne er meget større (større vandforbrug), og at i hvert fald en del af enhederne ligger stille eller sejler meget reduceret en stor del af tiden (begrænset spildvarme til rådighed). Endvidere foregår en stor del af sejladsen vel i kystnære områder (når man lige ser bort fra de nordatlantiske enheder), hvor netop bakterie-problematikken umuliggør drikkevands-produktion på basis af destillation ved lav temperatur?

Er der nogle der har et bud på, om omvendt osmose også har vundet indpas i handelsflåden?

Ro (OMVENDT OSMOSE)/ION vand
Der er faktisk rigtig mange skibe som benytter RO vand i dag. De fleste Krydstogt skibe bruger RO anlæg. Grunden til dette er mangel på rastvarme. De sejler ofte med meget lidt motorkraft mellem div. Øer. Man regner med ca. 500 ltr. vand pr. passager. Med 4000 passageren bliver det til en del vand.
Vi bruger både Ionbytter og RO her i huset. Ionbytter sider foran RO anlægget for at øge effektiviteten.
Der er rigtig mange mennesker worldwide som kun drikker RO eller Ionvand.

Der er rigtig mange mennesker worldwide som kun drikker RO eller Ionvand.

Og som professoren vel egentlig svarede - så længe udstyret er hygieinisk / fri for bakteriekolonier, så sker der ikke noget ved det. Selvom man måske har brug for en smule mere salt, end hvis man drikker alm. hårdt vand i Danmark. Men det er jo ikke anderledes end hvad man oplever steder, hvor vand kommer fra smeltevand.
Og de fleste af os får jo rigeligt med salt igennem maden.

Det danske vand indeholder aburde mængder kalk, og jeg har en mistanke om at det er årsagen til at sydamerikansk kaffe smager bedre i sydamerika end her. Efter tre ture til Brasilien gik der et halvt år, hvor jeg ikke gad røre ved dansk kaffe længere. For nylig fik jeg en Columbiansk kollega til at medbringe kaffe direkte hjemmefra. Dette blev tilberedt med normalt dansk vand, men smagte desværre kun marginalt anderledes end den normale kaffe, vi plejer at brygge (som dog er ganske udemærket efter dansk standard.)

Jeg havde desuden en nabo fra Vietnam som var kok, og han savnede ordentlig grøn the. På et tidspunkt kom han hjem fra en tur dertil, og havde skaffet en stor pose af den rigtige the, men blev slemt skuffet - den smagte stadigvæk helt forkert. Først da han på en tur op midt i Sverige prøvede at tilberede den med det vand de har dér, smagte det pludselig ligesom hjemme i Vietnam.

Det kunne være interessant med nogen smags-tests af the og kaffe lavet med dansk vand kontra noget uden kalk. :)