Håndværkerne skal være med til at detailprojektere det 1,7 milliarder kroner dyre Multimediehus, der over de næste fem år skal vokse frem på havnen i Århus. Det er planen fra kommunens bygherrerådgiver, projektdirektør Lars Pedersen fra Rambøll.

»Vi anbefaler byggeriets styregruppe, at man på en stor del af byggeriet vælger partnering. Det er et kompliceret byggeri, så på en del udbud har vi brug for at få en entreprenør ind tidligt, så vi kan tilpasse byggeriet og få en tidlig pris.«

Partnering er en kontraktform, hvor bygherren typisk laver udbuddet tidligt, så både arkitekt, ingeniørrådgiver og entreprenører kan komme med deres input til udformningen af byggeriet, før det detailprojektes.

En ny rundspørge, som Ingeniøren har foretaget, viser, at kontraktformen i forskellige udformninger udgør en stadigt stigende andel af de største entreprenørers kontrakter.

Op til 70 procent partnering

Hos Hoffmann A/S er 70 procent af ordrebogen i øjeblikket kontrakter, der indebærer en eller anden grad af partnering, siger adm. direktør Torben Bjørk.

»Vi får flere og flere sager, hvor vi konkurrerer på andet end pris. Det skyldes måske, at vi synes, at vi er ret gode til partnering og derfor oftere vælger at byde på den type kontrakter.«

Danmarks største entreprenør MT Højgaard oplever også, at bygherrerne gerne vil have entreprenørerne med fra starten af byggeprocessen.

»Bygherrerne er blevet opmærksomme på, at der er fordele ved dele af partneringkonceptet, og det vil de gerne have med. Hidtil har vi udelukkende brugt det på byggeopgaver, men lige nu kommer der mange partneringudbud inden for anlæg,« fortæller partneringkonsulent Anne Cecilie Lysbo fra MT Højgaards Partneringkontor.

Det kan de nikke genkendende til hos anlægsspecialisten Per Aarsleff. 50-60 procent af Aarsleffs opgaver inden for rørrenovering kører i dag som partnering, mens det inden for fundering og infrastruktur foreløbig kun er 20-30 procent af opgaverne. Men andelen vokser, oplyser chef for virksomhedsudvikling Knud Ole Kirstein.

Hos E. Pihl og Søn ligger andelen af partneringprojekter på 10-15 procent, mens den hos NCC - der var blandt de første, der kastede sig ud i partnering-forsøg for ni år siden - ligger stabilt på 25-30 procent af ordrebogen.

Bygherrer kræver samarbejde

Årsagen til de stigende mængder partnering er, at både private og offentlige bygherrer presser på, siger direktør for Bygherreforeningen, Henrik L. Bang.

»Partnering har været en kæmpe øjenåbner for bygherrerne. Man er blevet opmærksom på, at samarbejde ikke er noget, der sker af sig selv. Derfor bliver elementer af partnering brugt i stigende grad.«

Når det i dag kun er elementer af konceptet partnering, der bliver brugt, så skyldes det, at kontraktformen langt fra har levet op til de store forventninger, der var til den, da den blev lanceret i Danmark i slutningen af 1990'erne.

Partnering blev udråbt til at være den metode, der skulle stoppe de mange fejl, mangler og ikke mindst dyre tvister, som plager byggebranchen. Erhvervs- og Byggestyrelsen promoverede metoden blandt andet ved at sponsorere en evaluering af syv partneringbyggerier.

Undersøgelsen fra 2002 konkluderede, at der blev sparet mellem 5 og 20 procent af byggesummen, at entreprenørernes indtjening voksede, og at der ikke var tvister.

For endeligt at bevise metodens duelighed besluttede DR Byens byggeledelse at teste partnering på byggeriet af DR Byen. På de fleste segmenter fungerede metoden o.k., men på koncertsalen gik det galt, og snart var der næsten flere advokater end håndværkere på byggepladsen.

Revisorerne, der efterfølgende kulegravede DR-byggeriet, konkluderede, at partnering, projektfejl og omprojekteringer var skyld i 200-300 millioner kroner af den samlede budgetoverskridelse på 1,7 milliarder kroner.

Skandalen og flere mindre sager, hvor partnering-byggerier på trods af alle de gode intentioner endte i voldgifter og overarbejde til juristerne, kaster stadig skygger over partnering-konceptet, mener lektor Sten Bonke fra DTU Management.

»Før DR-byggeriet dokumenterede en undersøgelse, at bygherrerne faktisk var meget tilfredse med partneringbyggerier, fordi konfliktniveauet her lå markant lavere end i traditionelle byggesager. Men DR gav partnering et alvorligt tilbageslag.«

I dag får mange bygherrer nærmest tics, når de hører ordet partnering. Leden var lige ved at få MT Højgaard til at indføre nysprog i koncernen, fortæller Anne Cecilie Lysbo.

»Begrebet er lidt slidt. For mange lyder det lidt af lilla ble, så vi overvejede, om vi skulle kalde det dialogbaseret byggeri, for noget af det vigtigste ved metoden er at få afstemt forventningerne med bygherren, og det kræver en god dialog.«

Lex DR: Kontrol og mere kontrol

Den lære, som både bygherrer og entreprenører har uddraget af DR-sagen, er, at partnering nok bygger på tillid, men det vigtigste er, at der er fuldstændig styr på ansvarsfordelingen i alle faser af byggeriet.

Derfor bliver partnering i dag mest brugt i den indledende fase af byggeriet, hvorefter der tegnes en total- eller hovedentreprisekontrakt, der låser ansvarsfordelingen og økonomien fast.

Det fælles økonomiske ansvar, som var en del af det oprindelige partneringkoncept, viger entreprenørerne uden om i dag, siger E. Pihl & Søns produktionsdirektør, Halldór Ragnarsson:

»Bygherrerne er bange for, at man ikke holder budgettet og vil have et absolut loft. Men det er svært at give, hvis man ikke kender budgettet.«

På nogle byggesager bliver der stadig arbejdet meget med kommunikation og incitamentsordninger, der belønner alle parter for at blive tidligt færdige, minimere manglerne eller mindske antallet af arbejdsulykker. Men den totale partneringmodel bliver meget sjældent brugt, siger Henrik L. Bang.

»Bygherrerne er kommet videre efter den idealistiske begyndelse. Nu har brugen af partnering fundet et mere naturligt leje, hvor man måske ikke bruger hele pakken af partnering-muligheder, men vælger de ting, som det kan betale sig at bruge på det konkrete projekt,« siger Henrik L. Bang.