Den videnskabelige begrundelse for dansk enegang med forbud mod fire phthalater, som i høje doser er hormonforstyrrende og bl.a. giver lavere sædkvalitet, holder ikke en meter. Mennesker tager ingen skade af de plastblødgørende stoffer i de doser, vi møder dem i dagligdagen.
Sådan lyder den enstemmige konklusionen fra en enig komité, Risk Assessment Committee, under EU's kemikalieagentur, Echa.

'Det foreslåede forbud er ikke berettiget, fordi de foreliggende data ikke indikerer, at der for nuværende er risiko forbundet med den kombinerede eksponering fra de fire phthalater,' lyder fagfolkenes hovedkonklusion.

Fag-komiteen har altså taget højde for Danmarks beregning af den såkaldte cocktaileffekt, altså at virkningen af de fire forskellige blødgørere forstærker hinanden. Det er første gang nogensinde, at metoden har været anvendt af regulerende myndigheder, og phthalat-forbuddet har været set som en prøvesag på, om cocktaileffekter kan regnes med. Det godkender komitéen stort set uden bemærkninger.

Men selv når virkningen af de fire phthalater kombineres, udgør de ingen risiko for hverken sædkvalitet eller andre aspekter af vores sundhed, konkluderer komiteen.

En af hovedårsagerne er, at fagfolkene er langtfra overbeviste om de danske beregninger af, hvor store mængder af plastblødgørere, vi i praksis bliver udsat for. Her henviser Miljøstyrelsen til studier af, hvor store mængder af phthalater der smitter og damper af fra ti forskellige typer af produkter. Tre af dem, plastsandaler, viskelædere og sex-legetøj, gav anledning til afsmitning.

Det lykkedes ikke at finde flere studier fra noget andet sted i hele verden, hvor afgivelsen fra produkter i dagligdagen er undersøgt og sammenlignet med indholdet af de fire phthalater i forskellige produkter.

Kun fem procent af den mest udbredte phthalat, DEHP, optages direkte gennem huden. Men de danske beregninger viser alligevel, at sexlegetøj, viskelædere og plastsandaler kan give betydelig eksponering for forskellige aldersgrupper.

Danmark overdriver

EU-komiteen vender dog tommelfingeren nedad for de beregninger. Danmark overdriver betydningen af afsmitningen fra den type af produkter, som langtfra bruges døgnet rundt.

I stedet lægger komitéen vægt på undersøgelser af rester af phthalater i urinen. De viser, at der i enkelte tilfælde kan være tale om så høje doser, at der er risiko for sundhedsskader.

Alle målinger har nogle år på bagen. Siden er der kommet skrappere restriktioner på brugen af emballage til fødevarer. Derfor er eksponeringen også faldet.

Samtidig daler produktionen af særligt DEHP hastigt. På bare to år er den faldet med 35 procent. EU's kemikalielovgivning, Reach, vil desuden sørge for, at produktionen styrtdykker yderligere fra 2015. Da bliver det forbudt at anvende de fire phthalater uden en særlig tilladelse fra netop kemikalieagenturet.

Derfor er et forbud mod tusindvis og atter tusindvis af produkter med blødgjort PVC ude af proportioner, vurderer den enige komité.

De danske repræsentanter i komitéen, som begge er ansat i Miljøstyrelsen, havde erklæret sig inhabile. Den ene af dem, biolog Frank Jensen, har været med til at udarbejde det danske forslag om forbud.

Dansk biolog: Kun forbud kan beskytte forbrugerne

Ingen af komitémedlemmerne må udtale sig om selve arbejdet i komitéen, men Frank Jensen forklarer meget gerne, hvorfor han mener, at konklusionen er forkert. Her springer underkendelsen af at bruge afsmitningen fra plastsandaler, viskelædere og sexlegetøj i øjnene.

For Danmark ser udelukkende de produkter som eksempler.

»Det er, hvad vi havde undersøgt indholdet og afgivelsen af phthalater, i. Hvis vi havde undersøgt andre produkter, havde vi også fundet afsmitning fra dem,« siger han.

Der er så mange tusind forskellige produkter med blød PVC, at ikke engang industrien har overblik over dem. Den samlede belastning fra alle dem, plus hvad vi indånder med husstøvet og indtager med vores fødevarer, skal estimeres ind i regnestykket, argumenterer Frank Jensen.

Han giver heller ikke meget for henvisningen til den faldende produktion og det kommende forbud mod at anvende de fire phthalater i Europa uden en særlig tilladelse. For den dækker ikke produkter produceret på andre kontinenter, som bliver importeret til Europa.

»I Asien er 60 procent af blødgørerne stadig DEHP. Det ser ud til at fortsætte efter 2015, og så har vi ingen mulighed for at beskytte danske forbrugere uden et forbud,« siger Frank Jensen.

Han påpeger, at en stor del af produkterne med den bløde PVC kommer fra netop Asien. Det betyder, at selv et forbud mod anvendelse i - men ikke import til - Europa ikke nødvendigvis vil få mængden af phthalater, som vi bliver eksponeret for, til at falde.

Frank Jensen tilføjer, at virksomheder, som gerne vil fortsætte med at anvende DEHP i Europa, har fået et meget bedre argument til at søge om dispensation, efter at komiteen har afvist sundhedsfare ved blødgøreren.

Endelig påpeger Frank Jensen, at det strider mod hidtidig praksis i Risk Assessment Committee at tillægge prøver i urin så stor vægt. De er ikke nødvendigvis repræsentative for de forbrugere, som er mest udsat for blødgørere, fastslår han.

Danmark indfører i løbet af efteråret sit forbud mod de fire phthalater. Vi risikerer, at EU anlægger sag mod os, men Miljøstyrelsen har sammen med Justitsministeriet forberedt sig og føler sig godt rustet til sådan en sag.

Et sagsanlæg er dog langtfra givet, for EU-Kommissionen har ingen pligt til at følge den videnskabelige vurdering af phthalaterne. Kommissionen har ret til at godkende forbuddet, uanset hvor lidt fagfolkene finder det begrundet.

Det skete blandt andet med det danske forbud mod et andet stof, der er hormonforstyrrende i høje koncentrationer, bisphenol A, som Danmark var først til at forbyde i produkter til børn under tre år. De spredte sig senere i Europa med kommissionens velsignelse, selv om et videnskabeligt panel under EU's fødevaresikkerhedsorganisation, Efsa, fandt det ubegrundet.