Enhedslisten er vist ikke kommet ud af illusionen om planøkonomi.

Uden et risiki tillæg, så forudsætter man er investeringen er risikofri. Det er der ingen investering som er, heller ikke klimaprojekter.

Så når de argumentere for at sænke diskonteringssatesen, så argumentere de for at gøre klimaprojekterne kunstigt attraktive, og dermed for at der kan investeres i klimaprojekter, selvom disse ikke gavner samfundet. Kort sagt vil de snyde på vægten, men blive ved med at påstå at et kilo er et kilo.

Vh Troels

Enhedslisten er vist ikke kommet ud af illusionen om planøkonomi

• de mindes utvivlsomt de herlige (men (for evigt?) svundne) [b]GOSPLAN[/b]-dage!? :)

Uden et risiki tillæg, så forudsætter man er investeringen er risikofri. Det er der ingen investering som er, heller ikke klimaprojekter. Vh Troels

Dvs. vi mangler et risikotillæg for at UNDLADE at investere?? For det er jo heller ikke risikofrit at lade være...

Når man ser på de projekter der er lavet, lyder det fornuftigt at fastholde denne rente. Det betyder jo at de projekter der godkendes også er betalt over en rimelig tid, og ikke belaster brugerne unødigt.
Man korser sig nogle gange, når man hører om investeringens størrelse i fjernvarmeprojekter, og den minimale besparelse brugerne får. Og altsammen blot fordi den høstede energi kaldes "gratis".
Hvis de eventuelt ikke høster som lovet, eller (gud forbyde det) begynder at bruge mindre varme, så ramler hele korthuset.

Dvs. vi mangler et risikotillæg for at UNDLADE at investere?? For det er jo heller ikke risikofrit at lade være...

Barmarksværkerne taler deres tydelige sprog om projekter med marginal økonomi.

Hvis hele business casen står og falder med 1%, så vil jeg sige at de ikke skal spille russisk roulette med borgernes penge, for at lave deres fantasiprojekter, som solstrøm i Danmark. De eneste vindere der er håndværkerne, den middelklassen med egen bolig som i forvejen har tjent på boligboblen og så de kinesiske solpanelproducenter, mens at skatteborgerne har betalt gildet. Når det er socialisternes økonomisk demokratiske energisystem, som giver mere til dem som i forvejen har og tager fra alle andre, så må man virkeligt undres. Hvad der ikke undrer er at samme fløj er så virkelighedsfjerne, at de kan tro at det giver samfundsøkonomisk mening at opsætte solceller på danske breddegrader.

Vh Troels

[quote]Dvs. vi mangler et risikotillæg for at UNDLADE at investere?? For det er jo heller ikke risikofrit at lade være...

Barmarksværkerne taler deres tydelige sprog om projekter med marginal økonomi.

Hvis hele business casen står og falder med 1%, så vil jeg sige at de ikke skal spille russisk roulette med borgernes penge, for at lave deres fantasiprojekter, som solstrøm i Danmark. De eneste vindere der er håndværkerne, den middelklassen med egen bolig som i forvejen har tjent på boligboblen og så de kinesiske solpanelproducenter, mens at skatteborgerne har betalt gildet. Når det er socialisternes økonomisk demokratiske energisystem, som giver mere til dem som i forvejen har og tager fra alle andre, så må man virkeligt undres. Hvad der ikke undrer er at samme fløj er så virkelighedsfjerne, at de kan tro at det giver samfundsøkonomisk mening at opsætte solceller på danske breddegrader.

Vh Troels[/quote]

Spørgsmålet er vel om det overhovedet giver mening at diskontere potentielt irreversible konsekvenser. Med en tilpas høj kalulationsrente kan hele menneskehedens undergang jo fremstå som en sund samfundsøkonomisk investering, hvis bare den ligger tilpas langt ude i fremtiden og giver et rimeligt afkast lige nu og her.

Samfundsøkonomi er i sig selv en ret abstrakt størrelse, så det er vel svært at sige om det er Enhedslisten eller økonomerne, der er virkelighedsfjerne.

Samfundsøkonomi er i sig selv en ret abstrakt størrelse, så det er vel svært at sige om det er Enhedslisten eller økonomerne, der er virkelighedsfjerne.

At planøkonomi ikke fungerer er en af de få af de økonomiske læresætninger som er bevist. At man kan fornægte markedet, men ikke unddrage sig dets konsekvenser er også bevist.

Enhedslisten kan lige så godt sige at tyngdekraften ikke eksisterer. Der er så to typer af mennesker. Dem som er enige med enhedslisten og dem som mener at enhedslisten fornægter virkeligheden.

Vh Troels

At planøkonomi ikke fungerer er en af de få af de økonomiske læresætninger som er bevist.

Åbenbart ikke overfor Nationalbanken. Nationalbanken har en hel kommité af eksperter hvis job det er at fastsätte prisen for penge. Tydeligvis er renten alt for vigtig til at overlade til "markedet". Nationalbankens renter sätter renterne for alle, så det er planökonomi hele vejen ned til "Leasy Lånet" begået af de samme personer, som ved alle andre lejligheder snakker om det hellige Marked i ental.

Det må holde hjernen smidig at både holde helt modsatrettede koncepter i hovedet og samtidigt argumentere overbevisende for begge modeller ;-)

At man kan fornægte markedet, men ikke unddrage sig dets konsekvenser er også bevist.

Näppe - Der findes jo ingen universelle naturlove inden for ökonomi som man kan verificere eller falsificere gennem kontrollerede eksperimenter. Uanset hvor meget man end "math'er" tingene op, så har ökonomi mere til fälles med antropologi eller samfundsvidenskab end med fysik, kemi, e.t.c.!

"Markedet" skabes af mennesker, så menneskernes löbende opfattelse af hvad et marked er og hvad som "fungerer" konkret betyder, det bestemmer naturligvis reglerne. Det er helt modsat tyngdeloven som er den samme i hele solsystemet, uanset hvad Jovianerne eller Marboerne mener om den.

såvidt jeg har forstået, er Letbanen jf. WWM ikke rentabel på nogen parametre overhovedet. Selvfølgelig tæller den½ promolle nedsættelse af forurening lidt, men helt ærligt.
Hvor meget har batteribiler kostet os siden de blev afgiftfritaget, og hvad med prognosen fremadrettet. Hvor stor er sandsynligheden for at der opfindes et batteri mange gange bedre end nuværende.
Det kan dog lade sig gøre at forbruge 1/3 af nuværende energi ved kendt teknologi til transport, og endda med mindre investering end ved alm bilkørsel. Også uden afgiftfritagelse.

Åbenbart ikke overfor Nationalbanken. Nationalbanken har en hel kommité af eksperter hvis job det er at fastsätte prisen for penge.

Det gør ikke noget til planøkonomi, lige så lidt som deres andet våben, seddelpressen gør det. Det er økonomiske instrumenter som kan påvirke markedet. Man kan jo altid optage sit lån i en anden valuta hvis man har lyst, og der bestemmer nationalbanken ingenting.

Den rente som nationalbanken sætter er hvad det koster hvis man skal låne penge af den. Ja, der er mange andre renter som tager udgangspunkt i denne rente, fordi at mange i det danske pengemarked låner til denne rente. Det gør de fordi at det nok er cirka samme pris som de kan låne til et andet sted.

Ang et bevis, så skal man jo bare bruge et enkelt eksempel på at planøkonomi har fungeret. Mig bekendt findes det ikke.

Vh Troels

Troels der er da masser af eksempler på, at Planøkonomi har fungeret elendigt :o)

[quote] Samfundsøkonomi er i sig selv en ret abstrakt størrelse, så det er vel svært at sige om det er Enhedslisten eller økonomerne, der er virkelighedsfjerne.

At planøkonomi ikke fungerer er en af de få af de økonomiske læresætninger som er bevist. At man kan fornægte markedet, men ikke unddrage sig dets konsekvenser er også bevist.

Enhedslisten kan lige så godt sige at tyngdekraften ikke eksisterer. Der er så to typer af mennesker. Dem som er enige med enhedslisten og dem som mener at enhedslisten fornægter virkeligheden.

Vh Troels[/quote]

En anden bevist læresætning er, at markedet slet ikke er i stand til at varetage miljømæssige eksternaliteter.

Og hvornår er det blevet planøkonomi at sætte kalkulationsrenten ned? Det var da et håbløst argument.

En anden bevist læresætning er, at markedet slet ikke er i stand til at varetage miljømæssige eksternaliteter.

Det er ikke noget problem, hvis bare at de gives en pris.

Og hvornår er det blevet planøkonomi at sætte kalkulationsrenten ned? Det var da et håbløst argument.

Hvis kalkulationsrenten ikke sættes efter hvad det bedste bud på hvad den vil være, men bestemmes efter for godtbefindene/politisk, så er den værdiløs og ens økonomiske analyser lige så værdiløse.

Vh Troels

[quote]En anden bevist læresætning er, at markedet slet ikke er i stand til at varetage miljømæssige eksternaliteter.

Det er ikke noget problem, hvis bare at de gives en pris.[/quote]

Er det markedet, der giver dem en pris? Nej.

[quote]En anden bevist læresætning er, at markedet slet ikke er i stand til at varetage miljømæssige eksternaliteter.

Det er ikke noget problem, hvis bare at de gives en pris.
[/quote]

Like or not - så må vi nok anerkende et stort seriøst arbejde med at fastlægge eksternalitets omkostningerne for miljøet - selvom mange vil synes, at det er en form for planøkonomisk indgreb, for hvordan skal vi eller bruge vores bedste viden til at fremme et markedssystem.

Når det så er sagt, så burde CO2 kvotesystemet afskaffes og primærbrændslerne/-energi afgiftsbelastes efter deres cradle-to-cradle footprint og lad så markedet afgøre resten.

Kalkulationsrenten skal på lignende vis afspejle de bedste pejlinger af den økonomiske udvikling og 5% forekommer mig at være en meget fornuftig kalkulationsrente til de samfundsøknomiske analyser - uanset dagens marked og deraf følgende selskabsøkonomiske muligheder.

Hvis vi nu koncentrerede os om projekter med korte tilbagebetalingstider, så var der intet problem, men problemet er jo, at der arbejdes med projekter, som kun "hænger sammen" over 20 - 30 år.

Jeg fatter ikke de stakler, som kollektivt går ind og indrullerer sig i disse projekter. De har nok ikke talt med de mennesker i adskillige mindre byer med gaskraftvarme, som dag for dag får en større energiregning, fordi fraflytningen og bydøden efterlader dem, så de er de eneste til at tilbagebetale gælden, som jo hele tiden fordeles på færre betalere og derfor bliver ved med at stige for de "immobile".