Energistyrelsen slår alarm: Fusk med mærkning af varmepumper

Stikprøvekontrol viser, at 5 ud af 11 A-mærkede luft-til-luft varmepumper ikke lever op til deres fine energimærke. Fup-varmepumperne er så dårlige, at de slet ikke må sælges i Danmark, men forbrugerne må ikke få navnene på de dårlige fabrikater endnu.

Hvis du køber en luft-til-luft varmepumpe med energimærket A, er mærket ingen garanti for, at varmepumpen er særlig effektiv. For meget tyder på at nogle fabrikanter snyder med mærkningen og giver pumpen et A-mærke uanset effektiviteten.

En ny stikprøvekontrol - udført af Energistyrelsens Sekretariatet for Ecodesign og Energimærkning - viser nemlig, at fem ud af 11 luft-til-luft varmepumper var mærket forkert: Alle havde de et A-mærke, men var i virkeligheden kun effektive nok til et D-mærke - og må så slet ikke sælges i Danmark.

Både denne stikprøvekontrol og meldinger fra markedet får nu Energistyrelsen til at advare om snyd med mærkning af luft-til-luft varmepumperne.

Test-rapportens billede af Bauhaus-varmepumpen, som var A-mærket, men kun burde have smykket sig med F. (Foto: Center for Energibesparelser)

»Selvom vi begyndte med at tjekke nogle varmepumper, som vi havde mistanke til, så er resultatet alligevel så alarmerende, at vi nu kontrollerer yderligere 40 modeller. Samtidig sender vi breve ud til fabrikanterne med opfordring til at mærke produkterne ordentligt og med en indskærpelse af reglerne,« siger akademiingeniør Bjarke Hansen fra Energistyrelsen.

Salgskampagner florerer

Han tilføjer, at der også kører en del salgskampagner lige nu for luft-til-luft varmepumper, og at det derfor er vigtigt at få informationen ud til forbrugerne nu.

Kontrollen af varmepumperne udføres som en sammenligning mellem det angivne energimærke og den tekniske dokumentation. Her skal den såkaldte COP værdi være på 3,6 eller derover, før pumpen fortjener et A-mærke.

»Vi regner med, at resultatet af testen offentliggøres senest midt i juni. Indtil da kan forbrugerne selv sikre sig imod snyd ved at tjekke COP-værdien - som skal fremgå af en vedlagt oplysningsseddel. Hvis værdien er under 3,6 - så er pumpen i princippet ulovlig at sælge,« påpeger Bjarke Hansen fra Energistyrelsen.

Gengangere i dumpeklassen

Også sidste år fandt sekretariatet alvorlige fejl ved luft-til-luft varmepumper, hvoraf to slet ikke kunne køre, så man kunne komme til at teste dem. Og ifølge Bjarke Hansen er der gengangere i dumpeklassen.

Men når I nu kender til fem tilfælde af fejlmærkning - hvorfor kan I så ikke bare offentliggøre disse fem fabrikater til en start?

»Vi vil gerne have testet mere end de 11 produkter, og så skal vi skrive ud til fabrikanterne og have deres kommentarer, inden vi eventuelt hænger deres produkt ud,« siger han.

Skal betale for test, hvis ...

I første omgang er der altså tale om ren papirkontrol, men senere kan der blive tale om fysiske test af varmepumperne. Hvis varmepumperne ikke lever op til deres egne specifikationer, skal fabrikanten selv dække omkostningerne til testen, som godt kan løbe op i 30.000 kroner.

Ifølge Bjarke Hansen kan de mange problemer med luft-til-luft varmepumperne skyldes, at mange af de billige typer er lavet til aircondition og til helt andre klimaer. Derfor fungerer de ikke særlig godt, når det er koldt og de skal varme op i stedet for at køle.

En oversigt med resultaterne af kontrollen af varmepumpernes dokumentation vil blive gjort tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside primo juni 2011

Dokumentation

Her lægges varmepumpe-data til juni
Pressemeddelelse Enmergistyrelsen

Kommentarer (11)

Dette er en ny test. Jeg har været nød til at sende to modeller retur til leverandøren pga. den fejlede i testen..

  • 0
  • 0

Hej
Når man bruger en luft/luft varmepumpe til opvarmning i Danmark, har de så en dårligere værdi end hvis den samme varmepumpe blev brugt til køling i de sydlige lande? Kommer der mange VP til Danmark, som slet ikke er beregnet til vores klima?
Det er mig en gåde, hvordan man er kommet frem til værdien 'A' når den virkelige værdi ligger helt nede på 'F', som eksemplet.
Afslutningsvis viser dette eksempel, at en stikprøvekontrol er helt nødvendigt, så landet ikke oversvømmes af dårlige produkter.
Hilsen
Christian Drivsholm
8450 Hammel

  • 0
  • 0

Det er mig en gåde, hvordan man er kommet frem til værdien 'A' når den virkelige værdi ligger helt nede på 'F', som eksemplet.

På samme måde som "CE"-mærket efterhånden er kommet til blot at betyde "Chinese Export": Man bestiller simpelthen produkterne med de papirer som passer bedst til lejligheden og satser på at det ikke bliver kontrolleret nærmere.

  • 0
  • 0

[quote]Det er mig en gåde, hvordan man er kommet frem til værdien 'A' når den virkelige værdi ligger helt nede på 'F', som eksemplet.

På samme måde som "CE"-mærket efterhånden er kommet til blot at betyde "Chinese Export": Man bestiller simpelthen produkterne med de papirer som passer bedst til lejligheden og satser på at det ikke bliver kontrolleret nærmere. [/quote]

Nemlig - det er simpelthen en skandale.

Det gælder iøvrigt ikke bare varmepumper, men også solceller og invertere til solceller begge dele fra Kina, men der samme kan nok også findes på 100 vis af andre kinaprodukter. Der svindles i stor stil.

  • 0
  • 0

Det er mig en gåde, hvordan man er kommet frem til værdien 'A' når den virkelige værdi ligger helt nede på 'F', som eksemplet.

Kunder skal undgå at købe A-mærkede varer i Danmark, fordi A-mærket konsekvent er løgn i Danmark, stort set. En løgn, der ikke er opfundet af ingeniører, derimod af sælgere.

Mærkning af varer, bestemmes af selskabers salgsafdelinger, en kalkuleret risiko, om hvad man kan slippe godt fra, individuelt for hvert land i verden, målet er at lyve så groft som man kan slippe af sted med, det står i alle lærebøger om marketing.

Den visdom er kættersk for ingeniører at tænke på. Måske er ingeniører særligt heldige, fordi de ofte nøjes med at købe varer der er lavet af andre ingeniører, indbyrdes nøjagtighed.

Desværre er ikke alle kunder ingeniører. Nu og da kan man som kunde undre sig, at en brugermanual er skrevet på fx fire sprog, lande der tilsyneladende intet har med hinanden at gøre. Forklaringen er dog, at netop de fire lande tilfældigvis byder på den samme grad at chancen for at kunne lyve og slippe godt fra det, en besparelse i trykningen af manualer, en omkostning som marketingafdelinger betaler for.

I lande med lovløshed, fx Danmark, kan man skrive hvad som helst på en vare, fordi man i Danmark stort set aldrig kan blive straffet for sådant. For det første bliver varer i praksis aldrig undersøgt af nogen myndighed, for det andet er bøders størrelser i Danmark altid kun en bagatel, og hvis de bliver opkrævet, da er det salgsselskabet der betaler bøden, ikke konkrete personer, som betyder at salgschefer er ligeglade, de bliver belønnet for at putte løgne i varer. Deraf er det meget tydeligt, at vi i Danmark har en forældet lovgivning, bygger på forkerte principper og anvender en alt for lille bøde-skala. Vi er faktor 100 forkert i skala, og forkert i princip om hvem der skal betale bøden. Bøder skal betales af konkrete personer, og disse skal have en professionel ansvarsforsikring, før de må sælge noget i Danmark, sådan skal princippet være, så fungerer markederne, fordi forsikringspræmier vil danne den rigtige balance imellem svindel og ærlighed. Desuden skal personer, der bliver opdaget, at de har svindlet med produkter, kyles i fængsel uden pardon. Det virker, siger man visse steder i USA. I USA er problemet, at direktører ofte er så personligt rige, at de er ligeglade med at skulle betale en meget stor bøde, men de hader at skulle i fængsel. I Danmark er trenden også ved at være udbredt, at direktører er særdeles højt lønnet. For tiden er Danmark en banan-republik, på grund af forkert skala og princip.

Hvis en ekstra grov organiseret kriminalitet foregår i Danmark med varer, den slags der kan give et landsdækkende dårligt omdømme, da anvender man et nyopfundet varemærke specifikt til en sådan kampagne, varer solgt via et nyskabt skuffeselskab til formålet, indskudt i kæden af distribution, sådan at benet kan saves af, helt uden problemer for skurken, hvis noget bliver opdaget, og man behøver endda slet ikke at betale en bøde, man lader skuffeselskabet gå konkurs. Vi har temmelig mange tvivlsomme varemærker på varer til salg i Danmark.

En faktor, der medvirker til at mudre sigtbarheden, er hyppigheden af bittesmå teknologiske forbedringer i hver vare, som betyder at en sælger meget hurtigt kan udtrække en vare fra et marked, forhindre at varen bliver testet.

I Danmark anvendes desuden et trick, at varer får et særligt navn og et særligt varenummer, specifikt til hver sælger i Danmark, så kunder har vanskeligt ved at lave prissammenligninger imellem butikker, og samtidig opstår der en enorm forvirring om kvalitet, fordi der tilsyneladende er mange varer der konkurrerer imod hinanden, en vittighed som sælgere griner meget af.

Hvad gør en klog? I Danmark er man nødt til selv at teste en vare, før man kan sige noget om varens kvalitet. Hvis man er i tvivl, så vejer man varen på en vægt. Jo flere kilogram, jo bedre vare, sådan er det typisk.

  • 0
  • 0

...men drejer hele denne sag sig ikke bare om, at kunderne (ikke) vælger kvalitet?

Køber man noget fra Harald Nyborg til 4000 kroner, så tigger man selv om problemer...

Personligt er jeg den glade ejer af en Mitsubishi Kirigamine, som jeg har lavet energiforbrugsmålinger på (pris ca. 16000 kroner), og her er besparelsen særdeles reel (ca. 65% i en 115 kvm. villa fra 1960 med hidtil ren elvarme).

Panasonic har også lavet modeller, som har klaret sig fint i nordiske tests.

Mvh Rune

  • 0
  • 0

Hvis man holder sig til pumperne fra Go energi's hjemmeside, er man på sikker gund. De er testet, fundet gode nok til at få Energisparemærket, og overholder værdierne for A-mærkede pumper.

Men de koster naturligvis mere end 4995,-

  • 0
  • 0

Når du anskaffer varmepumpen

Mange varmepumper på det danske marked er ikke udviklet til at klare det nordiske klima.  Vælg en varmepumpe med Energisparemærket. Så er du sikker på, at den også virker, når det bliver koldt udenfor.  
Hvis du overvejer at bruge varmepumpen til at holde huset frostfrit om vinteren, er det meget vigtigt, at pumpen kan indstilles til en temperatur på 8-12 °C. Ellers kan din nye varmepumpe blive et meget dyrt bekendtskab. Når du vælger et produkt med Energisparemærket er du sikker på, at du kan bruge varmepumpen til at holde huset frostfrit.  
Lad en autoriseret installatør sætte pumpen op – så sikrer du optimal ydeevne og undgår fejl. Det er ikke tilladt at montere varmepumpen selv. Når du vælger en varmepumpe med Energisparemærket, er du sikker på, at den bliver installeret korrekt af en professionel kølemontør.  
Alle luft til luft-varmepumper på det danske marked er A-mærket efter den europæiske A-G-mærkningsordning. Men A-mærket fortæller ikke noget om varmepumpens evne til at varme op ved lavere temperaturer end 7 °C.

Varmepumper med Energisparemærket
Varmepumperne på listen nedenunder har alle Energisparemærket og opfylder de strengeste krav til energieffektiv brug.

se selv: http://www.goenergi.dk/forbruger/din-bolig...

  • 0
  • 0

Fatter Energistyrelsen snart, at forbrugerne betaler for styrelsen, hvorfor forbrugerne har krav på brugbar information og regler der tjener forbrugernes interesser.
Det virker som om man kun kan høre industriens interesseflade.

Uanset hvilken typevarmepumpe man ser på, skal vi forbrugere have at vide hvor effektiv pumpen er i PRAKSIS. Alt det der CE ællebælle er sgu ligegyldigt, og forbrugerne har ingen adgang til bare at sætte sig ind i prøvningsregulativerne, med mindre man kaster en mindre formue ind til ingen gavn i øvrigt. Den almindelige forbruger fatter ikke en bjælde af alt det ævl, der står dér.

Forbrugerne har krav på informationer, der kan bruges i praksis til at træffe beslutninger af økonomisk karakter.
Det vil sige, at man skal se på fyringsperioden fra 1. oktober til 31. marts i ren opvarmning uden brugsvandsopvarmning. Herved kan forbrugeren se fyringsvirkningsgraden og blive bekendt med de økonomiske konsekvenser.
Det er bondefangeri at man tillader produktion af varmt brugsvand en varm sommerdag og lader denne produktion puste årsvirkningesgrade OP.

Det varme brugsvand kan man da godt informere om i form af m³ opvarmet til 57 grader, der har kostet en sum kWh. Forbruget er meget variabelt så dét kan man da selv regne ud, eller måske anskaffe en el-vandvarmer, der kun opvarmer dét vand man bruger.

Det er lidet intelligent at relatere til gulvvarme og radiatorvarme, da det er fremløbstemperaturen der er den afgørende faktor for virkningen. Man kan sagtens have lave fremløbstemperaturer ved radiatoropvarmning.

  • 0
  • 0

Der findes godt gemt en liste over godkendte varmepumper.-
http://www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparels...
Uforståeligt at det skal være så besværligt at finde denne liste.
Jeg er ved at skrotte mit oliefyr, hvor jeg så får tilskud til en varmepumpe. Uforståeligt at der ikke også gives tilskud til godkendte Pille/ fastbrændselfyr mm. Luft/vand varmepumpen er jo ikke meget bevendt i 10 graders frost.

  • 0
  • 0