Alle partierne i Folketinget - med undtagelse af Liberal Alliance - har aftalt, at landets 2.500 almene vandforsyninger skal have en klar plan for spørgsmål som: Hvor ofte skal vandtankene ses efter for revner og sprækker? Hvad skal vandværket have styr på, når det graver i jorden for at reparere en ledning? Hvilke rengøringsmidler må der være på vandværket?

Som Ingeniøren siden 2009 har dokumenteret, er der rigtig mange vandværker, der ikke har styr på deres anlæg, og mange bakterieforureninger, der aldrig bliver opdaget. Og når det går galt, bliver kilden til bakterieforureningen i de fleste tilfælde aldrig fundet.

»Rent vand er et gode, som vi alle nødigt vil undvære i hverken kortere eller længere tid. Nu gør vi, hvad vi kan, for at undgå de store drikkevandsforureninger, som vi blandt andet har set i København, Køge og Tune,« siger miljøminister Ida Auken.

Krav undervejs i fire år

Ministeren hentyder blandt andet til en sag i 2010, hvor en større forurening i Køge var skyld i, at 59 borgere blev bekræftet smittet af campylobacter, mens 409 angav, at de havde symptomerne.

Ingeniøren kunne afsløre, at forureningen skyldtes en nedgravet vandtank, der ikke havde været undersøgt i over 60 år. Det viste sig, at den var revnet flere steder, og det betød, at vandet ikke længere var beskyttet mod indtrængning fra blandt andet snegle og bænkebidere, der slæber bakterier med sig og kan være årsag til, at hundredvis af danskere bliver syge.

Allerede i 2009 var der flertal på Christiansborg for at stramme kravene til vandforsyningerne.

Dengang sagde miljøordfører i Socialdemokratiet Torben Hansen, at 'det er absurd, at der er enormt skrappe krav til mejerier, mens vandværker, der har mange flere kunder, ikke skal leve op til det samme'.

Derfor er Torben Hansen i dag glad for, at kravene endelig kommer.

»Det politiske mål er at få antallet af forureninger voldsomt minimeret. I den forbindelse er det her et gennembrud,« siger han som en af hovedmændene bag forslaget.

»Det er en stor dag,« tilføjer Torben Hansen.

Nye krav om fast rutine

Bekendtgørelsen med de nye krav kommer til efteråret, så det er endnu for tidligt at sige, præcist hvor stramme kravene til vandforsyningerne bliver.

Men ifølge kontorchef i Naturstyrelsen Inger Bergmann handler kravene om, at vandforsyningen skal have overblik over sit forsyningsanlæg og identificere de risici, der kan være.

»Vandforsyningen skal være sikker på, at den har en rutine til at komme hele vejen rundt, så den for eksempel får øje på revner i vandtankene,« forklarer hun.

Nogle vandforsyninger har allerede i dag et ledelsessystem, der kan håndtere den slags opgaver, men der har indtil videre ikke været noget krav om, at leverandørerne af det danske drikkevand skulle sætte deres eget tilsyn i system.

»Så det er et stort skridt for mange vandforsyninger at få styr på det forebyggende arbejde,« siger Inger Bergmann.

»Man kan aldrig garantere, at der ikke kommer flere forureninger, men der er ingen tvivl om, at det er et væsentligt element til at forebygge og forhindre forureninger,« siger hun.

Det er professor på DTU Miljø Hans-Jørgen Albrechtsen enig i.

»På den ene side er det en god øvelse at indføre ledelsessystemer, men vi ved også, at den hellige grav ikke velforvaret, blot man har et ledelsessystem. Det er forureningerne i Aarhus og København sidste år og i år eksempler på,« siger han.

»Men det er bedre at lave planer end ikke at gøre noget,« understreger professoren.