Er biobrændstof en del af fremtiden? Eller skal vi droppe tanken om brændstof fremstillet af planter, når vi samtidig kan se frem til at skulle producere dobbelt så mange fødevarer i 2050, fordi antallet af mennesker og andelen af rige vokser, og vi får brug for alle markerne til dette formål?

Henrik Vibe Scheller - den danske planteforsker, der leder et stort amerikansk forskningsprojekt i biobrændstof ved Joint BioEnergy Institute (JBEI) - er ikke i tvivl: Det er helt nødvendigt med biobrændstof.

»Det er forkert at stille det op som enten fødevarer eller brændstof, for vi er nødt til at have begge dele. Energi er ikke en luksus. Jeg kan i hvert fald ikke forstille mig et samfund, som ikke bruger brændstof - jeg ved ikke, om folk, der kritiserer biobrændstof, kan. Skal vi tilbage til middelalderen?« siger han.

Men har vi virkelig areal til at få både fødevarer og biobrændstof fra planter?

»Det er måske fem pct. af jordbrugsarealet i USA, der skal til for at dække 35-50 pct. af landets brændstofforbrug, hvilket er det, USA satser på. Og fem pct. er ikke så meget.«

Hvad så med det problem, at priserne på fødevarer stiger, når der dyrkes planter til biobrændstof i stedet, hvilket bl.a. er gået ud over ulandene?

»Det synes jeg er en underlig diskussion, for på den ene side subsidierer politikerne i både USA og Europa landbruget, da landmændene ellers ikke kan leve af det. Politikerne subsidierer også den nye anvendelse af planterne, og det er jo klart, at hvis man øger efterspørgslen efter planter, så ligger der implicit i det, at det er et formål, at priserne skal stige. Det siger man sikkert ikke til vælgerne, men det må det da nødvendigvis gøre, og når de så rent faktisk stiger, og landmændene er glade, så siger politikerne, at det er forfærdeligt - men det var jo et forudsigeligt og formentlig ønsket resultat af den politik, man har ført,« siger Henrik Vibe Scheller og fortsætter:

»Man kan ikke både det ene og det andet. Ved man overhovedet, hvad man vil fra politisk side, når man kritiserer de her ting? Mht. ulandene, så er den virkelige forhindring for udviklingen dér, at vi subsidierer vores landbrug så meget her i Vesten, at fødevarerne bliver så billige, at vi smadrer ulandenes landbrug.«

Men kan vi ikke undgå biobrændstof og f.eks. køre med elbiler i stedet?

»Der er ingen tvivl: Vi vil stadig have brug for fly dende brændstof, når der ikke er mere olie. Du kan ikke flyve på elektricitet, og flybrændstof alene står for ni pct. af forbruget i USA. Og så er der lastbiltransporten. Bilerne bruger kun 32 pct. af det flydende brændsel i USA nu, og jeg kan end ikke forestille mig, at al bilkørsel kan være elektrisk, så der er stadig to tredjedele, som meget vanskeligt kan være andet end flydende brændsel. Man kan sikkert spare noget af det væk ved at gøre det dyrere at flyve eller lægge skat på lastbilerne, så mere fragt kommer på tog, men jeg er sikker på, man ikke kan flytte det hele.«

Henrik Vibe Scheller indrømmer, at han ikke tror på, at hele behovet for flydende brændstof på verdensplan kan dækkes af biomassen, da det vil skabe et stort pres på landbrugsarealerne, men han ved ikke, hvor resten af brændstoffet skal komme fra. Han påpeger dog, at især USA burde spare mere på energien og udvikle kollektiv transport - men modstanden mod at bruge skat til at regulere adfærd gør det svært.

Afbrænding mere effektivt?

Bl.a. tidsskriftet Science har bragt beregninger, der har vist, at det er mere effektivt at brænde biomassen af og lave elektricitet til elbiler end at lave biobrændsel. Men Henrik Vibe Scheller er skeptisk over for forudsætningerne for disse beregninger. Under alle omstændigheder er aktionsradiussen for elbiler begrænset, påpeger han og har større tiltro til pluginhybrider, som kan lades op til den daglige korte transport og køre på flydende brændstof på lange ture.

»Så måske er det en god idé at brænde noget af biomassen af og lave elektricitet, men vi har stadig brug for flydende brændsel,« siger han.

Og teknologien til at lave en konkurrencedygtig produktion findes allerede, pointerer han. Ifølge JBEI's beregninger kan der laves ethanol af majsaffald med de kendte biologiske konverteringsmetoder til 6,50 kr./l.

»Det er mindre, end vi sælger benzin for i Europa, og hvis man mener, at biobrændstof er godt, kan man sætte skatten ned. Men 6,50 kr. er mere end benzinen koster i USA nu, så der er det stadig for høj en pris,« siger han og understreger, at produktionen kan optimeres endnu mere, men han ved ikke hvor meget. Dog tvivler han på, at de når en halvering af prisen.

Henrik Vibe Scheller tror dog ikke på, at ethanol er det, der primært skal produceres af biomassen i fremtiden. Der er en god, veletableret proces til at lave det, men ethanol er blandbart med vand, så man kan ikke pumpe ethanol rundt i rørledninger, men er nødt til at køre det i tankbiler. Der er også risiko for faseadskillelse, hvis der er for meget vand, når man blander ethanol med benzin. Ethanol er derfor ikke så hensigtsmæssigt som de mere hydrofobe længerekædede brændstoffer, påpeger han.

Og så er der muligheden for at få noget af biltransporten over på el.

»Og i så fald er der mere interesse i at lave brændstof til fly og lastbiler med dieselmotorer, og det skal være mere specielle og avancerede brændstoffer - men selv buthanol ville være bedre end ethanol.«

De mere avancerede brændstoffer kan også produceres ud fra sukker fra biomassen, men det kræver, at der udvikles gær eller bakterier, der kan omdanne sukkeret til de ønskede brændstoffer. JBEI har fornylig udviklet organismer, der kan lave biodiesel. De er oppe på at kunne lave seks g/l hvilket svarer til 0,6 pct. og er mere end andre har kunnet, men det er stadig langt fra den traditionelle gær, der kan lave 10-15 pct. ethanol.

Mangler planteforskning

På JBEI arbejder de også på at gøre planter nemmere at nedbryde, så produktionen af biobrændstof kan optimeres, men Henrik Vibe Scheller mener, at der også bør forskes mere i at øge udbyttet fra markerne. Bl.a. skal indsatsen øges i at lave planter, der er højtydende, selvom de ikke får megen vand og næring - såkaldte stresstolerante planter, som kan vokse på nogle af de marginaljorder, som ellers ikke ville blive dyrket. Men det gælder om at komme i gang.

»Det vil tage 10-15-20 år at udvikle stresstolerante planter, og vi er kommet for sent i gang. Mange har sagt, at Jordens befolkning vil vokse, at der vil være begrænsning på fødevarer og at vi skulle opprioritere forskning i øget udbytte, men det er derimod blevet nedprioriteret, da det har været politikernes og befolkningens opfattelse, at hvis der var problemer med landbruget i Europa og andre steder, så var det, at der var overproduktion.«

Er vi kommet i gang nu?

»Dårligt nok. Jeg tror, interessen er stigende i Europa, men indsatsen virker større og mere gennemført i USA. Jeg håber, at man vil gøre mere i Europa, for det er nok også meget smart for Europa at være med til at forme forskningen, så det ikke kun er USA, der bestemmer retningen.«

Henrik Vibe Scheller understreger afslutningsvis, at produktion af biobrændstof ikke bare er en drøm.

»Vi prøver at forbedre teknologien, men det er ikke et fantasifoster - man kan med allerede kendt teknologi fremstille flydende brændstof på basis af biomasse til en rimelig pris. Vi vil gerne have prisen længere ned og vi vil gerne gøre processen mere effektiv, men det er ikke et fantasifoster,« siger han og fortsætter:

»Det vigtigste er dog, at politikerne ikke må tro, at de har fundet hverken den ene eller anden endelige løsning, men har øjnene åbne for at prøve nye ting, for det er meget svært at forudsige på forhånd hvad der vil virke,« siger Henrik Vibe Scheller

Fakta: Sagen kort

Stigende fødevarepriser, mangel på mad og oliepalmer, hvor der tidligere var regnskov, bliver brugt som argumenter mod biobrændstof.

Men biobrændstoffer har også fortalere - som Henrik Vibe Scheller, der er uddannet biolog og siden blev professor på det, der nu er Det Biovidenskabelige Fakultet på KU.

I 2008 blev han projektleder ved Joint Bioenergy Research Institute (JBEI), Lawrence Berkeley National Laboratory i Californien, USA.

JBEI fik da 134 mio. dollar af staten til i en femårig periode at arbejde med biobrændstof. Arbejdet er beskrevet til at vare 15 år, og JBEI kan søge om nye midler hvert femte år.