Hvor meget er advarselsmærkat-effekt?
Og hvor meget er realistisk?
Det forekommer mig en anelse underligt, at deres infrastruktur skulle være så ringe, at man kan risikere op til 10 dage uden strøm.
Orkanen Sandy vil ramme elforsyningen hårdt advarer alle elselskaber. Nogle strømforsyninger har forberedt kunder med automatiske telefonopkald om, at de risikerer ti dage uden strøm. Og alle bringer advarsler på hjemmesider og sociale medier.
Afbrydelserne vil skyldes alt fra nedfaldne elledninger, ramte transformerstationer til oversvømmet elforsyning og atomkraftværker lukket af sikkerhedsårsager.
Sidste år var flere end syv millioner husstande og virksomheder uden strøm i dage efter orkanen Irene ramte USA's østkyst.

Se orkanen Sandys rute her.
New York forventes at blive hårdt ramt og elselskabet Con Edison har meldt ud, at de vil lukke elektrisk udstyr i undergrunden, hvis stormfloden oversvømmer lavtliggende områder. Eksempelvis nedre Manhatten, Brooklyn og Queens. Det gør de for at undgå omfattende skader på udstyret, og dermed kan de genoprette strømforsyningen hurtigere.
New York City har indført obligatorisk evakuering i flere risikoområder af byen. Desuden holder undergrundsbanen, busser og tog stille. Skoler er lukket mandag, og selv parkometerbetaling er suspenderet.
Se New York Citys evakueringszoner ## her.
I Maryland har elselskabet Baltimore Gas and Electric Company forberedt sig med 3.000 ekstra indkaldte mand. Selskabet har pakket deres køretæjer med elmaster, transformere og andet udstyr for at være klar til at reparere skader som følge af stormen, skriver de i en pressemeddelelse. Alligevel forberede de amerikanerne på langvarige strømafbrydelser hos flere hundrede tusinde kunder.
Og alle elselskaber er i samme situation. Skovarbejdere og nødberedskab er indkaldt fra omkringliggende stater og står klar til at udbedre de forventede skader på elnettet.
I områderne, hvor Sandy forventes at ramme, kommer elektriciteten fra biomasse, kulkraft, vandkraft, atomkraft og olie. En del af nedlukningen vil være sikkerhedsforanstaltninger, og lige nu holder Nuclear Regulatory Commission øje med stormen og vil om nødvendigt lukke for atomkræftværker.
Se på kortet herunder hvor de forventer strømafbrydelser.
I staterne Connecticut, Delaware, New York, Pennsylvania, Virginia og West Virginia forventer man 'langvarige, udbredte strømafbrydelser'. I Washington D.C., Maryland, Rhode Island og New Jersey forventer man 'udbredte strømafbrydelser' og North Carolina venter 'sporadiske strømafbrydelser'.
[NYT: Advarsler i de forskellige stater](http://thelede.blogs.nytimes.com/2012/10/29/state-by-state-guide-to-hurricane-sandy/?hp#New Jersey)
God oversigt over aktuelle strømafbrud i Maryland
Og hvor meget er realistisk?
Det forekommer mig en anelse underligt, at deres infrastruktur skulle være så ringe, at man kan risikere op til 10 dage uden strøm.
Og hvor meget er realistisk? Det forekommer mig en anelse underligt, at deres infrastruktur skulle være så ringe, at man kan risikere op til 10 dage uden strøm.
New Jersey kaldes også "The Granite State" og det er ikke et sted man bare graver kabler ned, eller for den sags skyld kan sætte stolper særligt godt fast.
Sidst der var en større storm i Danmark, forsvandt strømmen på Sjælland hvor store dele af 10 kV og 0,4 kV nettet var luftledning. Nogen steder gik der op til 3 uger før de sidste havde strøm igen. De fleste havde strøm inden for et par dage...
Det samme vil sikkert ske her, de fleste vil have strøm inden for et par dage, men nogen vil være langt nede på privoteringslisten og kan derfor risikerer at vente op til et par uger... Enkelte måske endnu længere tid, alt efter hvor slemt det bliver...
har bekendte lige uden for NY.
Al el er på træmaster.
Der er store træer overalt inde i byen og især i villakvartererne.
Undergrunden er meget klippefyldt så det er noget svært at banke en pæl i.
Så hvis de undgår ... strømafbrydelser er det mere end held.
og når stormen er forbi sætter de nok nye elmaster i træ op igen
og da det vil være stort set overalt er det et rimeligt stor projekt...
så de står så
indtil næste gang
Prøv maps.google.com og gå en tur med den gule mand sådan lidt uden for NY.
Sådan var det også i en stor del af Rødderne (allerød,...) indtil storm for år tilbage - altså fine gamle pitoreske træelmaster overalt.
Her i Aalborg er alt i jorden og har været det i mange år.
En rundrejse i USA giver nærmest indtryk af samme typer el-installationer som i Indien. Kabler hænger i træmaster, der næsten segner under vægten.
Det ser meget amatøragtigt ud.
Det vil være et passende beskæftigelsesprojekt at skabe noget der ligner en europæisk standard.
Det vil være et passende beskæftigelsesprojekt at skabe noget der ligner en europæisk standard.
Det er ikke nødvendigvis en god ide.
F.eks er nedgravede kabler i en jordskælvszone ikke en indlysende god ide.
Det er ikke nødvendigvis en god ide.
PHK, var det ikke dig der engang skrev om deres regler, hvis kablerne var gravet ned så skulle lodsejeren have leje af en bred stribe, men hvis der sættes master så skal der kun betales for det areal selve masten optager?
[quote]Det er ikke nødvendigvis en god ide.
PHK, var det ikke dig der engang skrev om deres regler, hvis kablerne var gravet ned så skulle lodsejeren have leje af en bred stribe, men hvis der sættes master så skal der kun betales for det areal selve masten optager?
[/quote]
Jo, den slags ting hjælper heller ikke på det. Det er dog mest i storbyer det er et problem.
Fra byggeprojektet har vi jo lært at PHK foretrækker synlige kabler og rør, så el i trætoppene må være et hit :-)
Hmm, skal de ikke også helst være uisolerede, så man bedre kan se om en af lederne skulle være tæt på at knække?
Det bør vel være en prioritering afhængig af hyppigheden af henholdsvis jordskælv og orkaner. Jordskælv forekommer i ret velafgrænsede områder, så der kunne man jo vælge at bevare de flyvende spindevæv i de erkendte brudzoner. Men langs den Mexicanske Golf og langs Atlanterhavskysten, hvor jordskælv er sjældne og orkaner jævnligt forekommer burde jordlægning være at foretrække, hvor bunden tillader det.
Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt mener jeg, at jordledninger må være at fortrække selv i områder, hvor jordskælv kan forekomme. Det burde være lettere at overskue risikoen for brudte kabler, når man står ved en erkendelig brudzone, mens nedstyrtede luftledninger kan være brudt hvor som helst.
Til alt held bruger man trods alt isolerede luftledninger og ikke det frie kobber, som her i riget.
Med al den granit der, hvor vi har jord, så regner jeg med at de pågældende stater har åbne kloakker…
Sandheden er den, at der er forskellige fordele og ulemper ved de to typer fremføringer og forskellige befolkninger tilegner dem forskellig vægt. Nedgravede kabler er dyrere end luftledninger og det er åbenbart en pris vi herhjemme er parat til at betale for at undgå strømsvigt og øjebæer på de offentlige arealer. På samme måde ville vi givetvis anse brown- og rolling blackouts som et tegn på at vi var blevet degraderet til et vestafrikansk land, mens det i USA delvist er accepteret, at de private utilities ikke holdes ansvarlige for i enhver situation (f.eks. ekstrem hede) at skulle levere al den strøm som efterspørges (f.eks. af aircondition)
Det bør vel være en prioritering afhængig af hyppigheden af henholdsvis jordskælv og orkaner. Jordskælv forekommer i ret velafgrænsede områder,
Som omfatter forbavsende store dele af nordamerika :-)
Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt mener jeg, at jordledninger må være at fortrække selv i områder, hvor jordskælv kan forekomme.
Jeg har faktisk set det modsatte argument fremført:
Med luftledninger er det stort set garanteret at sikringerne springer meget hurtigt, og hvis ikke kan redningsmandskab med sikre midler kortslutte ledningerne så de gør. Med jordkabler frygter "first responders" at der ligger kabler med spænding på under sammenstyrtede huse efter jordskælv, brand, tornadoer osv.
Jeg fandt ikke umiddelbart argumentet overbevisende selv, men er heller ikke klædt på til at kunne afvise det kategorisk.
Et andet argument der blev fremført som jeg synes var noget mere overbevisende: Det er nemmere at få et luftledningssystem på benene igen, fordi man efter mange naturkatastrofer står med meget store vandmængder i jorden og ikke lige har en gravemaskine ved hånden, mens to mand og en stige kan gøre underværker på en luftledning.
I sidste ende er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at det primært er en økonomisk kalkule der bliver efterrationaliseret, men den har utvivlsomt mange enkeltkomponenter viklet ind i rød tape.
Når/hvis man først er kommet ned af den forkerte vej, er det ofte dyrt at skifte retning: Tænk f.eks på hvor mange elektrikkere der skulle på efteruddannelse.

Kommentarer (12)