Elhandlere: Kast alle forbrugere ud på elmarkedet

Uafhængige elhandlere vil have afskaffet princippet om elselskabernes forsyningspligt for at tvinge alle elkunder ud at handle på elmarkedet. Dansk Energi bakker op.

Det frie elmarked for private kører på virkeligt lavt blus. Det skyldes, at ni ud af ti private elforbrugere ikke benytter muligheden for selv at vælge leverandør eller strømprodukt.

I stedet ender vi med et sofa-valg, hvor det lokale elselskab går ind og leverer strømmen, kaldet forsyningspligtstrøm, til en fast pris.

To uafhængige elhandelsselskaber advarer nu om, at så længe der er en lov om forsyningspligtstrøm, så kommer elhandelen ikke i gang, og forbrugerne kommer ikke til at spare penge:

»Forsyningspligtstrømmen er ødelæggende for markedet og den frie konkurrence,« siger sekretariatschef i OK, Svend Lykkemark Christensen, der mener, at fri konkurrence vil give lavere elpriser for de private elforbrugere.

Forærede kunderne væk

»Da man lavede loven, gav man populært sagt elkunderne til de gamle selskaber. I stedet burde man fra starten have meddelt elkunderne, at de selv skal ud at købe deres strøm - så havde de lært det nu,« siger han og tilføjer, at han mange gange har fremført dette over for politikerne bag liberaliseringen.

Ifølge Svend Lykkemark er det en risikofyldt affære at bruge mange kræfter på at flytte få privatkunder med en meget lille besparelse i sigte. I stedet fokuserer man på industrikunderne, hvor volumen er større:

»Men på den anden side tror jeg nu, at vi har været med til at sørge for at forsyningspligtprisen ikke blev højere,« siger han.

Han mener dog, at der bør være en ordning for de helt få, som af en eller anden grund ikke kan finde ud af at handle strøm.

Lille volumen giver stor usikkerhed

Hos det uafhængige Elhandelsselskab Nordjysk Elhandel (der også ejer elselskabet Switch.dk) er kommunikationschef Rasmus Buhl Møller helt enig i, at salg af el til private er en økonomisk svær størrelse, fordi der stadig er så få, der skifter:

»Derfor er den helt store barriere for os stadig eksistensen af et forsyningspligt-produkt og den manglende mulighed for at sende én regning. Vi så hellere, at alle skulle ud på markedet at handle, og at vi kunne sende en regning der dækker både forbruget, transport og afgifter,« siger han.

Han tilføjer dog, at der er en pæn kundetilgang i selskabet, der har omkring 100.000 privatkunder.

Dansk Energi bakker op
Spørger man i Dansk Energi, som organiserer samtlige elhandlere - og altså også dem med forsyningspligtkunderne - lyder svaret fra Torben Møller Pedersen, chef for politisk afdeling, at organisationen ikke vil have noget imod, hvis man fra politisk hold droppede princippet om forsyningspligt:

»Det er ikke et princip og en lovgivning, der har groet i vores baghave,« siger han.

Til gengæld mener han, at der bør være en slags tilbagefaldsprodukt, der kan samle kunderne op, hvis en elleverandør for eksempel går konkurs.

*Men man kunne vel godt forestille sig, at de selskaber, som i forvejen har forsyningspligtkunderne i stalden, ikke var interesserede i at slippe dem ved at give elmarkedet for private helt frit? *

»Nej, vi mener, at elmarkedet er og skal være et liberalt marked, og så må selskaberne slås om de kunder, der er,« siger Torben Møller Pedersen.

Han tror, at der en bevægelse undervejs i hele branchen, som går på at komme væk fra den faste forsyningspligtpris og hen imod et frit marked - også for privat forbrugere.

Svært at være ny elhandler

Energitilsynet - som kontrollerer prisen på forsyningspligtstrømmen og generelt holder øje med konkurrencebetingelserne på elmarkedet - er enig med elhandlerne om, at konkurrencen på elmarkedet for private skal styrkes.

Tilsynet beskæftiger sig ikke direkte med afskaffelse af forsyningspligten, som er lov, men peger på, at det skal gøres lettere for nye elhandelsselskaber at komme ind på markedet og reelt give de etablerede og koncernforbundne handelsselskaber en reel konkurrence.

Ud af de i alt 29 elhandelselskaber i Danmark er de 25 med i en koncern med et net- eller et forsyningspligtselskab, der altså allerede har kunderne inde i folden.

»Nej, vi mener, at elmarkedet er og skal være et liberalt marked og så må selskaberne slås om de kunder, der er,« siger Torben Møller Pedersen.

Dokumentation

Energitilsynets årsrapport

Emner El

Kommentarer (23)

Det minder alt for meget om liberaliseringen af tele. Det er stadig TDC der sidder på mange kabler. De mange milliarder el selskaberne har investeret som alternativ har vi aldrig mærket noget til.
El systemet er lidt som DSB og banedanmark, hvordan skal en forbruger kunne skelne mellem skinne selskaber og transport selskaber.
Man glemmer hele grundlaget:
Hvem tilbyder en service? Denne ene er den juridisk ansvarlige over for forbrugeren. Deler man det op, er der ingen ansvarlige - sammenlign med lufthavnene. De opkræver stadig større afgifter og leverer stadig ringere og uhøflig betjening. Forburgeren køber billetten hos transportselskabet og er dermed ude af stand til at klage over pris og manglende ydelse fra lufthavnen.

Få den tåbelige lov ændret nu.

  • 0
  • 0

Med det nuværende elhandelssystem burde forsyningspligt-prisen være en timepris baseret på børspris og transmissions- og distributions-omkostninger. Så har vi ligesom startet sagen et fornuftigt sted.

Det vil selvfølgelig kræve timemålere hos forbrugerne - men de er jo på vej.

  • 0
  • 0

Ideen om at vi skal bruge vores fritid på at checke strømpriser og sidde og følge med og spare 50.- engang imellem er for økonomer og liberalister.

Vi skulle aldrig have liberaliseret el-markedet. Det blev bestemt ikke billigere som påstået, og det er ikke mange som synes det gør tilværelsen lettere at vi skal bruge tid på det. Det er en borgerlig ide om at konkurence er sjovt og gør tingene billigere. Den holder aldrig i den virkelige verden.

I stedet ville det være rart at vi løste elforsynings problemet kollektivt, som før liberaliseringen, og kunne bruge vores liv på mere interessante ting.

  • 0
  • 0

Alle ved at når vi får noget som et monopol står bag - ja så koster det. Der er ikke noget incitament til at gøre det billigere. Tidl. sad elselskaberne ligesom TDC på et monopol. Vi havde reelt intet valg.
Men har vi et reel valg idag?
Næppe!
TDC sidder stadig på en stor del af kobber og sendenettet.
Elskaberne - de gamle - sidder på hele elnettet og hvad er det så vi kan konkurrere på?
Sålænge vi ikke kan afregne til den reelle pris på hvad strøm koster - ja så er det en narresut.
Omvendt - ønsker ret mange af os at køber til de store udsving som elpriserne indenfor det seneste år har bevæget sig indenfor. Fra kr. 0 til mere end 15 kr. pr. kwh. på elbørsen?
De færreste af os kan akkumulere el?
Så måske det gamle system alt andet lige var bedst.

  • 0
  • 0

Ideen om at vi skal bruge vores fritid på at checke strømpriser og sidde og følge med og spare 50.- engang imellem er for økonomer og liberalister.

Ak Ja: "Markedet" skaber muligheder for kursskæring, handelsgebyrer, diverse derivater (samt kursskæring og gebyrer på derivaterne også) som diverse liberalister og økonomer lever af mens resten af verden betaler.

Det er bare aldrig helt nok så omsætningen skal altid øges. Derfor skal "forbrugerne" tvinges til at handle aktivt i markedet og betale endnu højere energipriser for at brødføde et "vækstorienteret" lag flommefedt bestående af diverse dealere og mellemhandlere på el-børsen. Det er forargeligt.

  • 0
  • 0

Med elpriser skal vi huske, at det meste af prisen for el er afgifter og leje af ledninger. Skal man derefter spare en lille smule på selve elprisen i et frit marked, skal man sidde ved computeren hele tiden, da den der det ene øjeblik er billigst, det næste øjeblik er dyrest. Det er det samme som med mobiltelefoner, her kan man heller ikke gennemskue prisen, men det er vel også det det går ud på.

  • 0
  • 0

Det er alt for besværligt og ender næsten med garanti med at blive dyrere, først skal der betales målerafgift og overordnet afgift til det selskab der ejer forbrugeren, allerede her betaler en normal familie 2 store abonnementer i omegnen af en tredjedel af el-regningen, så kommer der forbrug og afgifter, her er afgifterne mange gange større end regningen for forbruget, og det er kun den lille regning på forbruget man kan flytte, men så skal man også betale administration og betalingsgebyrer både til det selskab man ejes af, og til det selskab man vælger at få strømmen fra, og for at køre projektet helt ud i skoven, opfinder el-selskaberne uoverskuelige marketingprodukter, med ingen regning hvis spotprisen gennem 3 måneder ligger indenfor et spænd med minimum og maksimum kurver, eller gevinst-el.

  • 0
  • 0

og spar den tid, ger går med det pjank med at skife el-selskab og spare 50 - 100 kr. pr. år. Ok - det er da også penge, med da groft regnet 2/3 af el-prisen for private i dag udgøres af div. afgifter, så er langt den bedste forrretning at lave al strømmen selv på mølle eller solceller. Vælges så dyreste selskab, og dyreste aftale, så er besparelsen ekstra stor :)

  • 0
  • 0

For det første ligger der jo nogle elkabler fra mit hjem og hen til den nærmeste producent. Dvs. jeg skal betale en del af de kabelomkostninger hvis jeg handler ved ham. Hvis jeg nu vælger at købe fra en vindmølle i stedet, skal jeg jo betale for kablerne ud til vindmøllen... Dagen efter er det de tyske a-kraft værker der er billigst og på min takst skal der derfor lægges en form for afgift for de kabler og stationer der føre der ned... Dvs. en form for roadpricing hvor jeg betaler en det af de omkostninger der er ved at transporterer energien fra producenten til mit lille hjem. Dette system vil give en fordel til de værker der ligger tæt på mig og det kan nok ikke betale sig at købe billig el i Kina... Flere parallelle systemer vil sikre at jeg kan vælge den vej for mit strøm som er billigst og hvor jeg får den forsyningssikkerhed som jeg vil betale for.

Det næste spørgsmål er så om jeg skal være med til at betale for elkvaliteten. Hvis nu jeg er ligeglad med om der er 50 eller 51 Hz i stikkontakten, eller måske 49 Hz, så må dem der har behov for en mere nøjagtig frekvens jo punge ud. Det samme gælder for spændingkvaliteten, jeg er jo ligeglad med om der er 207 V eller 253 V i min stikkontakt.

Nu forventer jeg jo ikke at der er fejl på mit net, men hvis der skulle ske en kortslutning så vil jeg selvfølgelig have mulighed for at sprænge mine sikringer. Jeg skal nok betale for den strøm jeg trækker (f.eks 10 kA i 0,1 s) Men hvem skal betale for at denne effekt er til rådighed lige når jeg har behov for den? Hvis nu mit lokale kraftvarmeværk har en særlig rabatordning hvor man kan få 16 kA i kortslutningsstrøm, hvordan forhindre de så at jeg nasser på den de dage hvor jeg køber fra vindmøllerne? Og hvad med spændingsdykket inde ved naboen, kan han kræve erstatning af mig fordi jeg jo er skyld i at han ikke får den spænding som han har krav på hvis jeg laver en kortslutning?

  • 0
  • 0

Får jeg billigere elektricitet ved at skifte selskab?
Jeg aner det ikke.
Jeg ved, at de allesammen vil gøre hvad de kan for at få mig som kunde.
Ikke for min skyld, men for at få mine penge.
Jeg ved, at der står en hel masse med småt alle steder.
Det er jo liberalisme!
Måske håber jeg, at mit "gamle" el-selskab vil være lidt mindre tilbøjelig til at tage røven på mig end alle de nye.
Men jeg tror ikke rigtigt på det, for når liberalismen kører frem er det i reglen anstændigheden, der trænges tilbage.
Borgernes penge bør ligge i de smartes lommer!

  • 0
  • 0

Med det nuværende elhandelssystem burde forsyningspligt-prisen være en timepris baseret på børspris og transmissions- og distributions-omkostninger. Så har vi ligesom startet sagen et fornuftigt sted.

Netop at sætte en forsyningspligt-pris så tæt på markedspriserne som muligt, ødelægger jo fuldstændig konkurrencen. Du går jo ind, og sætter en meget lav pris for at "beskytte" forbrygeren mod de onde monopol-selskaber. Men samtidig umuliggør man jo reelt konkurrencen, for jo tættere forsyningspligts-prisen er på markedspriserne, jo mindre mulighed har man for konkurrence.

El koster noget fast på elbørserne, elhandelsselskaberne får den ikke billigere, med mindre de har direkte adgang til billigere produktion, som hellere vil sælge til dem, end markedet.
Men produktionen vil altid sælge hvor de kan få mest, så enten skal folk få deres el til forsyningspligt-prisen, eller også skal nogle smarte folk, få folk til at betale mere, for præcis det samme.

Ja, jeg kan spare en 50'er om året, ved at skifte elleverandør hver 3. måned, men når nu staten fastsætter forsyningspligt-prisen så lavt som den er, så har jeg da intet incitament til at gøre noget som helst.

  • 0
  • 0

Af principielle grunde ville jeg gerne give det lokale Østkraft lidt konkurrence. Jeg valgte derfor OK, men deres bogføring var så dårlig at min (regnskabsførende) kone forlangte at vi skrottede dem igen. Er tilbage på Østkraft - det gavner i det mindste lokalsamfundet på Bornholm. På den måde får også jeg lidt - meget lidt - ud af det frie valg!

  • 0
  • 0

... der sker ikke noget af betydning, før afgifterne svinger med elprisen. Med ca 2 kr pr kWh, og en pris der svinger få ører, så er det rent til grin!

Opkræv afgiften - procentuelt - hos PRODUCENTEN - med forskellige satser for VE - kul - olie - gas - fjernvarmestrøm mm. Prisen hos forbrugeren bør OGSÅ kunne gå ned til nul, hvis der virkeligt er overskud i nettet, lige som den bør kunne overstige 2 kr pr kWh, hvis der er mangel.

Svingede prisen pr kWh time mellem nul og 10 kr pr kWh time, så skulle det nok få flere op af sofaen! Og var afgiften - opkrævet hos producenten - afhængig af hvor forurenende den var - så skulle producenterne nok også komme op af sofaen og skifte fra kul til gas, fra gas til biomasse, eller videre til ren VE.

  • 0
  • 0

Karl Lohse der er ingen der vil have VE. Det er noget folk siger indtil de bliver klar over at det betyder store vindmøller og Akraft.

  • 0
  • 0

Prisgennemsigtighed vil forsvinde, administrationsomkostningerne, avancerne og dermed priserne vil stige. Så hvorfor oprette oligarker? Det bliver vi ikke mere effektive af og i hvertfald ikke rigere.

TDC blev holdt samlet i netværk og abbonementsalg. Det vi fik ud af det var et oligopol, oligark og især højere priser sammen med lavere service. Ligesom kapitaludsugningen har efterladt selskabet med færre muligheder til investeringer i infrastruktur. Konkurrencen er kun en kattelem. Skal elselskaber og DONG lide samme skæbne?

Distribution er en del af et essentiel infrastruktur, og bør hvile i sig selv. Konkurrencen kan ligge på forsyningen, men kapaciteten skal stadig kunne styres efter forbruget.

Hvad er det næste? Privatisering af motorvej, landeveje, cykkelstier? Forbrugerne her er faktisk medejere, så enhver Dansker skulle have en andel eller et antal aktier andet er tyveri!

Lidt hårde ord, men det skulle gerne hænge sammen samfundsøkonomisk.

  • 0
  • 0

Karl Lohse der er ingen der vil have VE. Det er noget folk siger indtil de bliver klar over at det betyder store vindmøller og Akraft.

Jeg vil have VE, og jeg står ikke alene om det! Vindmøller og solceller, ja tak, men A-kraft har få, men store, ulemper. Jeg ved godt der er mange der stædigt holder fast i deres ret til at forbruge og forurene som de har gjort i så mange år, uden at tage hensyn til andet en hvad de skal betale ved kasse ét. Og uden at se længere frem i tiden end deres næsetip rækker.

Vi kan GODT klare os uden A-kraft, og næsten uden kul og olie, men det tager noget tid til omstilling. Og det kræver vilje og mod at stå forrest om det.

Teknologien bag kernekraft er fascinerende, men faren er for stor, ligeså bivirkningerne. Det er en risiko der ikke er nødvendig, når der er alternativer.

Den store udfordring i VE er udglatning, og tilpasning af udbud/efterspørgsel. Hvis der er et SANDT market, for ALLE, hvor BÅDE afgifter og elpris varierer sammen, så skal MARKEDET nok klare resten. En elpris, hvor afgiften ER betalt, fra kilden, alt efter forureningsgrad.

Ingen vind eller sol i en periode? Prisen stiger. Dem det gør ondt på skal nok lære at spare på strømmen så. Dem der har teknologien til at gemme strømmen fra den er gratis, og sælge den når den er dyr, skal nok finde ud af hvordan. Og dem der forurener når de producerer strøm, skal betale for konsekvenserne, i form af afgifter der modsvarer udgifter til hospital, sygdomsfravær og for tidlig død - omend det er svært at sætte pris på menneskelig lidelse.

Hvis ovenstående mekanismer er på plads, skal jeg - og de fleste andre - nok finde måder at producere strøm på selv, bruge mest af den når den er billig, og spare mest på den når den er dyr.

Staten/politikerne skal bare fastsætte afgifterne på den rigtige måde, så kommer resten af sig selv, via økonomisk incitament.

  • 0
  • 0

Minder lidt om brødnid.
Når elhandlerne ikke kan komme med tilbud der får kunderne over til dem, så kan man jo altid prøve at tvinge dem med regler og love.
Hvad sker der i øvrigt hvis en elhandler går konkurs?

  • 0
  • 0

Ved omlägningen af elmarkedet sikrede elproducenterne sig frie markedsforhold gennem det markedsneutrale Dansk Energinet paa deres indköbs- og exportside.

Men paa elproduenternes forbrugerside forhindrer opretholdelsen af de monopolistiske forbrugernetselskaber, at der kan opstaa en egentlig markedskonkurrence paa det danske elforbrugermarked.

Det maa vel snart väre helt klart for alle, at den form for privatisering, der er blevet gennemfört af elsektoren, kun har väret til gavn for de nye elproduentselskaber.

Elforbrugerne har ikke opnaaet de lovede frie markedsforhold.

Derudover burde elforbrugerne selv kunne bestemme hvilken grad af "intelligens" en ny elmaaler skal have, Det er forkert at et privat el(net)selskab kan presse en avanceret maaler ned over hovedet paa en elforbruger, som enten ikke har et forbrug, som giver mulighed for udnyttelse, eller som ikke har önske, tid eller evner til at udnytte en saadan maaler.

Desuden tvinges elforbrugerne til en forretningsforbindelse med et privat aktieselskab, som anvender deres opnaaede ökonomiske kapacitet til projekter i andre lande, som intet har at göre med tilvejebringelse og opretholdelse af elforsyning i Danmark.

  • 0
  • 0

Det maa vel snart väre helt klart for alle, at den form for privatisering, der er blevet gennemfört af elsektoren, kun har väret til gavn for de nye elproduentselskaber. Elforbrugerne har ikke opnaaet de lovede frie markedsforhold. .

Det er vel spørgsmål hvor meget gavn f.eks. Vattenfall har haft af at være elproducent på det danske marked ?
Der vel næppe nogen tvivl om at når Vattenfall øsnker at afhænde deres danske produktionsfaciliteter, så er det fordi de ikke har kunne tjene penge.

Men på den anden side er der vel heller ikke nogen grund til at de skulle tjene penge ?
Forbrugerne har jo allerede en gang betalt for produktionsfaciliteterne.
Elliberaliseringen var citat "danmarkshistoriens største tyveri fra forbrugerne" hvor omkring 59 milliarder blev stjålet fra forbrugerne for at kommuner, forsyningsselskaber m.fl. kunne bruge dem til mere eller mindre fantasifulde projekter, der desværre for en stor dels vedkommende (fibernet) viste sig at være nærmest et bundløst hul.

Så fra at have en række mindre oftest forbrugerejede monopoler, så er vi gået til at have 2 store statsmonopoler (Vattenfall og DONG Energy)
Jeg kan ikke se, at vi har fået den store fordel af elliberaliseringen.
Og hvad værre er, så er der tilsyneladende ikke nogen politikere der har lært af historien, idet man nu tillader at man også trækker penge ud af varme-sektoren.

  • 0
  • 0

Af principielle grunde ville jeg gerne give det lokale Østkraft lidt konkurrence.

Samme her. Jeg er kunde hos DONG.

Jeg valgte derfor OK,

Jeg valgte et-eller-andet nordjysk selskab som jeg ikke husker navnet på.

men deres bogføring var så dårlig at min (regnskabsførende) kone forlangte at vi skrottede dem igen.

Så langt kom vi ikke. Jeg gik ind på deres hjemmeside for at se et eksempel på hvor overskueligt de havde tænkt sig præsentere regningen. Det havde de slet ikke tænkt sig. Deres hjemmeside var proppet med noget flash-agtigt Microsoft silver-bullit, som bar præg af at designeren af hjemmesiden virkelig havde nydt det, men vi andre måtte lide under det. Regningen var nærmest en bunke udokumenteret skrammel, hvor ingenting var udspecificeret.

Det er med gråd i stemmen at jeg må indrømme at DONG gør det meget bedre. Den information jeg fik fra det andet selskab, var så ringe at jeg ikke er sikker på at jeg ville spare noget i det lange løb. Måske var DONG 10% dyrere, men en fornuftigt udspecifiseret regning koster åbenbart noget mere.

Jeg har ikke været kunde hos KTAS (TDC) siden jeg fik muligheden for at droppe dem, og har ikke noget med Microsoft og Arla at gøre. Jeg ser frem til at slippe for DONG (NESA).

  • 0
  • 0

Selv om jeg længere oppe skrev det var for besværligt, min erfaring efter at have hjulpet et ældre familiemedlem ud af klørende på Nordjysk elhandel, det er den slags selskaber der ødelægger hele branchen.

Nå men nu har jeg taget mod det gode kampagnetilbud fra SEAS-NVE, med 3 måneder fastpris aftale falder kWh prisen fra 2,71kr til 2,45kr i sep-okt-nov, og da jeg har SEAS-NVE i forvejen får jeg stadig kun en regning, og føres automatisk tilbage hvor jeg kommer fra ved udløb(kun fordi jeg havde dem i forvejen), jeg regner med at spare op mod 100kr.

  • 0
  • 0

hvis 1 kWh koster ca 2kr uanset hvad disse 2 kr består af,
og jeg bruger 1 kWh mindre, har jeg så sparet 2kr, ik..

Dvs vi spare nok flest penge ved at forbruge mindre el,
ikke ved at sidde og grade foran en tændt PC :-)

  • 0
  • 0

Måske håber jeg, at mit "gamle" el-selskab vil være lidt mindre tilbøjelig til at tage røven på mig end alle de nye.

Det er lidt ligesom at være kunde i en bank, indtil man finder ud af at banken tilbyder nye kunder en lavere rente på lån, men de eksisterende må betale fuld pris. Hurra for loyalitet og godforretningsetik.

  • 0
  • 0