Elendigt elmarked koster danskerne 440 mio. kr. om året

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderer, at elselskaberne ikke konkurrerer om kunderne. Der er store gevinster ved at tvinge konkurrencen igennem.

Danskerne kan spare 440 millioner kroner om året på deres elregning, hvis konkurrencen på elmarkedet bliver bedre. Sådan lyder konklusionen på en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Konkurrencen er svag, og forbrugerne er passive. De kan ikke gennemskue markedet. Så det går ikke for godt,« konkluderer styrelsens direktør, Agnete Gersing.

»Der er betydelige gevinster at hente ved at gøre konkurrencen mere skarp,« tilføjer hun.

Privatkunderne er taberne på det fri elmarked

Konsulentfirmaet EA Energianalyse konkluderede allerede i foråret i en analyse for Energistyrelsen, at privatkunderne har været tabere på det elmarked, som blev givet frit i 2003.

Nu viser undersøgelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at blot seks procent har skiftet leverandør af strømmen i de seneste tre år.

Ifølge styrelsen har kun tre selskaber taget kampen op med de etablerede elselskaber, nemlig OK, Modstrøm og Naturstrøm.

De gamle monopoler dominerer fuldstændig

Resten af selskaberne på det danske marked er med i en koncern, som har monopol på at sende strøm ud til kunderne i et bestemt geografisk område, sådan som Dong f.eks. har det i København og Nordsjælland.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er dårlig lovgivning medvirkende til, at elselskaberne ikke konkurrerer om kunderne.

Det gælder først og fremmest den såkaldte forsyningspligt. Det er den strøm, som de over 90 procent af danskerne, der ikke har skiftet elselskab, køber af deres lokale elmonopol.

Prisregulering virker stik mod hensigten

Prisen for forsyningspligten er reguleret for at sikre danskerne mod høje elregninger. Men i praksis virker det modsat, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Prisen på forsyningspligten fungerer som et fikspunkt for markedet, som gør, at selskaberne ikke konkurrerer, som de ellers ville gøre. Den begrænser også innovationen,« siger Agnete Gersing.

Derfor foreslår styrelsen, at forsyningspligten skal fjernes, i første omgang for de store virksomheder og privatkunder. Det kan lade sig gøre inden for det næste år.

Det vil betyde, at elselskaberne selv får lov til at fastsætte prisen for den type kunder, uden at Energitilsynet blander sig, sådan som det sker i dag. Logikken er, at bliver prisen høj, så får konkurrenterne en gulerod at gå efter, og dermed kommer der gang i markedet.

Slut med to regninger

Samtidig skal det nuværende system med to forskellige regninger fjernes. I dag får en kunde, der skifter elselskab, en regning fra det nye selskab for selve strømmen. Men samtidig sender det oprindelige selskab stadig en regning. Den dækker nettariffen, som er prisen for at transportere strømmen gennem det lokale elnet, som der er monopol på.

Fremover skal også betalingen for monopoldelen af regningen opkræves af det nye elselskab, som skal sende monopolpengene videre til det lokale elselskab, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Endelig er der ifølge styrelsen store gevinster ved at indføre timeaflæste målere, så strømprisen kan svinge i takt med udbuddet.

Samfundsøkonomisk potentiale kommer kunderne til gode

De 440 millioner kroner er et såkaldt samfundsøkonomisk potentiale for besparelserne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at potentialet i løbet af en kort årrække vil komme elkunderne til gode. Og besparelsen vil i øvrigt vokse i takt med, at vores elforbrug stiger, hvis vi køber flere varmepumper og elbiler.

Lars Aagaard, direktøren for elselskabernes organisation, Dansk Energi, ser frem til at slippe af med reguleringen af elprisen.

»Vi arbejder på, at kunderne fremover kun skal have én regning. Det er også helt rigtigt at se på alternativer til den stopklods, som forsyningspligtproduktet i dag lægger på markedet,« siger han.

Dokumentation

Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Emner El

Kommentarer (13)

Såfremt det besluttes, at der kun skal fremsendes en faktura, og den skal komme fra elhandleren, vil elhandleren også skulle opkræve diverse afgifter. Dette giver en masse dejlige penge at administrere og ikke mindst investere. Den gulerod burde være stor nok til at få konkurrencen igang.

  • 0
  • 0

Det vil betyde, at elselskaberne selv får lov til at fastsætte prisen for den type kunder, uden at Energitilsynet blander sig, sådan som det sker i dag. Logikken er, at bliver prisen høj, så får konkurrenterne en gulerod at gå efter, og dermed kommer der gang i markedet.

Jeg troede meningen var at det skulle blive billigere, ikke bare at vi skulle skifte fordi prisen blev højere, der hvor man var.
Jeg ved ikke rigtig hvor man skal have studeret for at regne det ud på den måde. Men selvfølgelig, når prisforskellene er så små, så kan man jo påstå at der er konkurrence hvis bare kunderne flytter en gang i mellem.

  • 0
  • 0

Man kunne starte med at fjerne alle fantasi tillæggene;
Miljøstrøm, vindmøllestrøm, nettarif og Co2 afgift. Så kom prosen på strømmen til at batte noget. Ikke som i dag hvor det næsten ikke koster noget pr. kwh, men alt det andet koster.

  • 0
  • 0

Hvorfor tror konkurencestyrelsen at folk gider bruge timer på at spare 50-100 kr om året? Prisforskellen er minimal på de forskellige selskaber og det bliver ikke billigere ved at man lægger flere byrder over på selskaberne, byrder som den private har i dag (en kontra to regninger)

50 % af prisen er skat og afgift.
25 % af prisen er vedligehold af forsyningsnettet
25 % af prisen er betaling for energi

De sidste 25 % handles på et fælles elmarked og som det er i dag kan et kraftværk ikke sælge til kun et selskab mod at få garanteret et årligt salg. Man byder ind på en elbørs og kan kun håbe på at man er billig nok til at komme med i puljen...

Igen nævnes timesalg, men man skal være en ret stor forbruger for at kunne fløtte nævneværdigt ved sit forbrugsmønster (en privat kan ikke tænde læselampen/komfuret om dagen fordi strømmen er dyr mellem 18 og 20 hvor han vil læse eller lave mad)

  • 0
  • 0

Så er vi sikre på hvor pengene ender (Private lommer) og der bliver sørget for at prisen er så lav som overhoved mulig.

Hvad klager vi over det er jo dem vi har stemt på der har besluttet reglerne og derfor er der ingen grund til at klage.

Og de der irreterende Occupiers der bliver ved med at sige at der er noget galt, de må da være på stoffer, alt går fint og der er intet galt.

  • 0
  • 0

Hvad er der, der forhindrer at el købes hos en f.eks. el-handler fra f.eks. Sverige?
Det må iflg. EUs indremarked være muligt, og det kunne måske hjælpe på konkurrencen i Danmark.
Hvis så hele el-infrastrukturen blev overdraget til Energinet.dk, så vil der være mulighed for, at elforbrugerne kun modtager regning fra el-leverandøren.

  • 0
  • 0

Bruger 46 % kul, brunkul (så har vi da de værste svinere), og 1 % atomkraft.

Da de solgte mig skidtet, kunne vi mod merbetaling få vindkraft, men det er jo ikke ligesom strømmen har forskellige farver, når den kommer ud af kontakterne!

Vi sparer vistnok lidt.

Men vi sparer nok mest på eget forbrug.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Når man ser tilbage på de sidste 5-6 års promovering af frit el-valg må koklussionen være, at der er for mange penge til rådighed til pjat.
Hvad har det kostet og hvor meget har vi private forbrugere sparet????
Jeg kunne gennemsnitlig ha`` sparet 41 kr. årligt.
Føler man sig taget ved næsen????
Ligner det lidt " frit sygehusvalg"???
Måske

  • 0
  • 0

Det vil da være lækkert, hvis jeg kunne spare 440 mio kr. om året. Men sådan er det vel ikke?

Danskerne - det må være industri, kontorer, private, det offentlige, landbrug osv. Det er da fint, hvis de kan spare 440 mio kr. De er jo flintrende ligeglade med forbruget.

Så er det så os stakkels private tilbage. Måske kan vi også spare. Men det bliver nok ikke mere end 40 kr. per år for mig. Og den sælger de også i supermarkedet: Skift elselskab og spar 49 kr. om året i strøm. Helt ufatteligt hvad der kan spares.

Så en uge efter, kom igen sælgere til supermarkedet. De vil ikke tilbyde at spare - men at koste 4% ekstra. Det lød fornuftigt. Jo, alle pengene skulle gå til vindmølleinvesteringer osv. Efter at have lyttet lidt, så blev jeg fortalt at vindmøllerne skulle sættes op i polen, vindmøllestrømmen blev importeret, fordi den danske var for dyr, og investeringerne blev gjort af folkekirkens nødhjælp i et land på den modsatte sige af jorden. På den måde, blev pengene brugt mest optimalt til klima.

  • 0
  • 0

Der er jo ikke nogen konkurrence! Danmark er et utroligt latterligt land.
man medvirker gladeligt til at ive Danfoss kæmpe bøder for et kartel uden belæg for nogen fortjeneste.
Samtidig tillader man grove monopoler i Danmark.
TDC er privat alligevel sælger Dong (Staten) sine fibernet til oligopolet. (med en klaususl om at TDC skal levere indne for 30 meter af ledningsvejen) Men det giver TDC da pokker i. De kontrollerer jo selv og Forbrugerstyrelsen tror på dem! (Hvor naiv er det tilaldt at være?)
I dag forsøgte jeg at hjælpe en gammel medborger med at kalge over dårlig telefon (fatsnet). Uden held.
Monopolet kan ikke ringes op fra en mobiltelefon - lige det man har brug for når det gamle skidt ikke virker. Efter 55 timer ligger den gamle stadig hjælpeløs og kan ikke tilkade nogen hjælp!
De andre monopoler jeg tænker på er sådanne som Microsoft, Google, Amazone etc. Vågn op og gør noget ved de rigtig grimme!

  • 0
  • 0

Danskerne - det må være industri, kontorer, private, det offentlige, landbrug osv. Det er da fint, hvis de kan spare 440 mio kr. De er jo flintrende ligeglade med forbruget. Så er det så os stakkels private tilbage. Måske kan vi også spare. Men det bliver nok ikke mere end 40 kr. per år for mig. Og den sælger de også i supermarkedet: Skift elselskab og spar 49 kr. om året i strøm. Helt ufatteligt hvad der kan spares.

440.000.000 kr / 6.000.000 pers. = 73,33 kr/pers.
Hvis det kun er private som kan spare disse penge, så svare de 440 millioner til 73 kr pr individ, så jeg tror ikke der er 50 kr tilbage til hver husstand, når man fratrækker industriens besparelsespotentiale...

  • 0
  • 0

Fra 1. november er Sverige delt ind i fire tarif områder. Det er en følge af, at Dansk Energi indklagede broderfolket for EU-domstolen, fordi vi ikke fik fri adgang til den billige svenske el i perioder med stort forbrug og svag vind.DE vandt sagen. Resultatet er blevet, at grænsen mellem dyr dansk og tysk el og billig svensk el er flyttet fra Øresund til en linje fra syd for Ringhals til syd for Oskarshamn. Det sydligste område, Sv4; har nu samme elpris som Sjælland. Svenska Kraftnet har dermed sendt regningen for lukningen af Barsebäck videre til Skåningerne. Men det var jo også der, det lå.
Se nærmere: http://www.svk.se/Energimarknaden/El/Kraft... eller http://www.reo.dk/data/archive/blad/REN-EN...

  • 0
  • 0

Hvis det kun er private som kan spare disse penge, så svare de 440 millioner til 73 kr pr individ, så jeg tror ikke der er 50 kr tilbage til hver husstand, når man fratrækker industriens besparelsespotentiale...
  • og det er under alle omstændigheder blot en dråbe i havet ift. den overpris, vi i forvejen erlægger, og som hr. Lidegaard nu ydermere vil forhøje klækkeligt!
    Nedenstående artikel er ikke ganske dugfrisk - men den giver stadig et ganske godt overblik!:

http://www.hansogoline.dk/Energikritik.doc

  • 0
  • 0