Eldirektør om milliardkøb: Vi var et teleselskab i forvejen

Stordriftsfordele betyder alt i telebranchen. Et regionalt bredbåndsselskab i Sydjylland var for lidt for direktøren for SE, som her forsvarer købet af Stofa til 1,9 milliarder kroner.

»Det er en fantastisk model. Det direkte afkast på investeringen er ti procent. Det er på niveau med, når vi bygger vindmøller.«

Sådan betegner direktør Niels Duedahl fra SE, tidligere Syd Energi, købet af Stofa for 1,9 milliarder kroner. Købet, det største opkøb i telebranchen foretaget af et dansk elselskab, gør med ét slag telekommunikation til et lige så stort forretningsområde for SE som strømsalg.

Niels Duedahl er aldeles upåvirket af kritikken af, at et regionalt elselskab skal drive teleselskab i hele landet.

»Jeg opfatter os allerede som et kommercielt teleselskab i dag,« siger direktøren.

Læs også: SE-direktør om fibernet: Smertensbarn blev til guldæg

Han henviser til i runde tal 60.000 aktive bredbåndskunder, heraf 3.500 erhvervskunder. Det er ikke mange i telebranchen, hvor stordriftsfordele efter hans opfattelse betyder alt.

»Med Stofa køber vi 375.000 kunder. Det er vores primære motivation,« siger Niels Duedahl.

»Om kunderne sidder for enden af et coax-kabel i Aalborg eller en fiber i Sønderborg, er fuldstændig ligegyldig,« tilføjer direktøren.

Det svarer på en del af kritikken fra ekstern lektor Anders Larsen, RUC. Han har påpeget, at fiberbredbånds-forretningen i det sydjyske er fundamentalt forskellig fra Stofas, som leverer tv-signaler og internet til antenneforeninger.

Læs også: Overrasket lektor: Hvorfor betaler elselskab milliarder for et tv-net?

»Desuden kan vi tilbyde vores egne kunder et langt bedre tv-produkt, end de har adgang til i dag,« siger Niels Duadahl.

SE er selv medejer af Waoo, som leverer tv til en stribe elselskabers bredbåndskunder. Hvad der skal ske med det samarbejde, er endnu ikke afgjort.

Sidst et regionalt elselskab kastede sig ud i telebranchen på landsplan, gik det galt. Elro fra Randers tabte 1,5 milliarder kroner på det trådløse bredbåndsselskab Skyline. Det skræmmer ikke i SE-hovedkontoret i Esbjerg.

»Vi kan betale kontant, og vores lønsomhed på vores egen forretning er stærk. Vores overskud stiger år for, så noget må vi gøre rigtigt. Hvorfor skulle vi ikke kunne tage den succes med os,« spørger direktøren.

Købet af Stofa skal godkendes af SE's repræsentantskab og af Konkurrencestyrelsen, inden det kan træde i kraft.

Kommentarer (11)

Mit håb for fremtiden er, at vi som andelshavere eller kunder selv skal eje det fibernet, som p.t. Udrulles af elselskaberne i DK. Ligesom vi ejer vand og elnettet. Det skal ikke overgå til udenlandst kapital, så alle kan grave i vores dyrebare jord. Så, tillykke SE! Brug nu bare ikke en masse kroner på at Sende Smarte " gadesælgere" til Sjælland. Vi må samarbejde i stedet for at konkurrere!

  • 0
  • 0

Vi kan betale kontant, og vores lønsomhed på vores egen forretning er stærk. Vores overskud stiger år for, så noget må vi gøre rigtigt. Hvorfor skulle vi ikke kunne tage den succes med os
  • de misbruger så åbenbart et de facto monopol til at opnå excessiv avance! :(
  • 0
  • 0

[quote]Vi kan betale kontant, og vores lønsomhed på vores egen forretning er stærk. Vores overskud stiger år for, så noget må vi gøre rigtigt. Hvorfor skulle vi ikke kunne tage den succes med os
  • de misbruger så åbenbart et de facto monopol til at opnå excessiv avance! :([/quote]
    Hvilket de facto monopol tænker du på?

Hvis du tænker på el-monopolet så eksisterer det ikke længere. Du er fri til at handle el med hvilket selskab du har lyst til.
Du kan læse mere her: http://www.elpristavlen.dk/Artikler/ToElse...

  • 0
  • 0

Miljø Svend fik med de mange afgifter gjort selve strømmen til så lille en del af regningen, at man ikke orker at skifte selskab for at spare 100 kr. ud af en regning på 8000 kr. Ligeledes betaler du igen for brug af de ledninger du har betalt en gang, da nettet blev bygget. Når du kan købe strøm i udlandet, kan vi tale om at monopolet er brudt. Nu er monopolet blot delt op i flere selskaber.

  • 0
  • 0

Når du kan købe strøm i udlandet, kan vi tale om at monopolet er brudt. Nu er monopolet blot delt op i flere selskaber.

Det er korrekt at størstedelen af regningen (helt op til 90%) betales til netselskabet.
Hvilken elleverandør du har bestemmer du dog selv. Personligt har jeg bare valgt selskabet med forsyningspligt, men det er primært grundet dovenskab :-)

  • 0
  • 0

Kan man ike snart få udskiftet repræsentantskabet i SE? Som det er nu tror de, at de kan gå på vandet.
Hvad har energi med telefoni at gøre?

Fremover skal jeg måske til at købe medicin ved VVS-installatøren.

  • 0
  • 0

Kan man ike snart få udskiftet repræsentantskabet i SE? Som det er nu tror de, at de kan gå på vandet. Hvad har energi med telefoni at gøre? Fremover skal jeg måske til at købe medicin ved VVS-installatøren.

Nu har jeg tilfældigvis arbejdet for én af Syd Energis gamle konkurrenter (Elro - Skyline) og stillede vores ledelse samme spørgsmål.
Svaret var, at elselskaberne ved salget af Elsam til Dong fik en pose penge og desuden fik frigivet deres bundne formuer. Her stod elselskaberne med to valg:
1. De kunne bruge alle pengene på administration for at finde ud af hvem der skulle have hvad tilbage. Jf. vores ledelse ville virksomheden have pligt til at gå tilbage i samtlige kundeforhold (nogensinde!) og tilbagebetale korrekt beløb korrigeret for inflation, mv.
2. Eller de kunne vælge at investere pengene.
Sjovt nok valgte de at investere pengene, da de alternativt kunne have givet dig 50-100 kroner tilbage - såfremt du havde haft et laaangt kundeforhold. Resten var gået til administration.
Man kunne også have valgt at investere i solceller, geotermisk energi eller andre teknologier, men nu faldt valget på internet - enten i form af fiber eller WiMAX.

  • 0
  • 0

Sjovt nok valgte de at investere pengene, da de alternativt kunne have givet dig 50-100 kroner tilbage - såfremt du havde haft et laaangt kundeforhold
  • dét lyder besynderligt!:

Hvis SydEnergi havde 1,9 Gkr til rådighed og kun kunne 'udlodde' kr. 100 pr. kunde, ville det svare til, at de har [b]19 millioner kunder[/b]!
Lyder en anelse i overkanten, ikk' ? :)

Så det må da være la...angt mere pr. kunde - for SEs vedkommende!

  • 0
  • 0

"

»Vi kan betale kontant, og vores lønsomhed på vores egen forretning er stærk. Vores overskud stiger år for, så noget må vi gøre rigtigt. Hvorfor skulle vi ikke kunne tage den succes med os,« spørger direktøren.
"

Og jeg spørger så hvorfor den kære direktør ikke mener at overskuddet skal tilbage til kunderne ?
Er det ikke dem der har betalt ?
Hvad er det for en tankegang der gør at en direktør i et forbrugerejet firma mener at det er i orden at opkræve mere ved kunderne end det koster at drive el- og fibernettet ?

  • 0
  • 0

[quote]Sjovt nok valgte de at investere pengene, da de alternativt kunne have givet dig 50-100 kroner tilbage - såfremt du havde haft et laaangt kundeforhold
  • dét lyder besynderligt!:

Hvis SydEnergi havde 1,9 Gkr til rådighed og kun kunne 'udlodde' kr. 100 pr. kunde, ville det svare til, at de har [b]19 millioner kunder[/b]!
Lyder en anelse i overkanten, ikk' ? :)

Så det må da være la...angt mere pr. kunde - for SEs vedkommende![/quote]
Jeg gentager blot hvad den gamle ledelse i Elro fortalte, men ifølge dem ville administrationsbyrden være enorm.
Ifølge dem ville man være nødt til at gå tilbage i samtlige kundeforhold nogensinde (for Elro's vedkommende til d. 27. januar, 1954) og beregne præcist hvor meget hver enkelt kunde havde til gode. Herefter skulle alle beløb korrigeres for inflation - og så skulle man ellers opstøve de gamle kunder igen.
Jeg ved ikke om det er korrekt, men det var den forklaring vi fik.

  • 0
  • 0

[quote] [quote]Sjovt nok valgte de at investere pengene, da de alternativt kunne have givet dig 50-100 kroner tilbage - såfremt du havde haft et laaangt kundeforhold
  • dét lyder besynderligt!:

Hvis SydEnergi havde 1,9 Gkr til rådighed og kun kunne 'udlodde' kr. 100 pr. kunde, ville det svare til, at de har [b]19 millioner kunder[/b]!
Lyder en anelse i overkanten, ikk' ? :)

Så det må da være la...angt mere pr. kunde - for SEs vedkommende![/quote]
Jeg gentager blot hvad den gamle ledelse i Elro fortalte, men ifølge dem ville administrationsbyrden være enorm.
Ifølge dem ville man være nødt til at gå tilbage i samtlige kundeforhold nogensinde (for Elro's vedkommende til d. 27. januar, 1954) og beregne præcist hvor meget hver enkelt kunde havde til gode. Herefter skulle alle beløb korrigeres for inflation - og så skulle man ellers opstøve de gamle kunder igen.
Jeg ved ikke om det er korrekt, men det var den forklaring vi fik.[/quote]

Nej det er absolut ikke korrekt !
Der har været en lidt tilsvarende sag fra Århus vedr tilbagebetaling af fjernvarme.
http://www.minevarmepenge.dk/spoergsmaal__...
Administrationsomkostningerne er langt mindre og den periode der skal ses på bagudrettet er langt kortere.

  • 0
  • 0