Eksplosiv stigning i resistente bakterier

Læger støder oftere og oftere på klebsiella-bakterier, som er resistente over for antibiotika hos patienter med blodforgiftning. Siden 2006 er andelen vokset fra 4,4 procent til 10,8 procent, viser ny kortlægning.

Patienter med blodforgiftning bliver sværere og sværere at hjælpe. Flere og flere patienter, der er blevet syge af en infektion af de colibakterie-lignende klebsiella-bakterier, viser sig nemlig at være resistente over for de ellers meget effektive bredspektrede antibiotika, der er virksomme over for flere typer infektioner.

Det bekymrer overlæge Niels Frimodt-Møller, fra Statens Serum Institut, der har været med til at kortlægge antibiotikaresistensen i Danmark.

»Niveauet af resistens over for flere af de antibiotika, der er vigtige til behandling af en række alvorlige infektionssygdomme, er nu på højde med visse sydeuropæiske lande,« forklarer han.

Forskerne har blandt andet målt på resistensen over for antibiotika af typen cefalosporiner og fluorkinoloner. Resistensen over for cefalosporiner, som udgør 20 procent af antibiotikaforbruget på hospitaler, er steget fra 4,4 procent til 10,8 procent fra 2006 til 2008. Og resistensen for de knap så ofte anvendte fluorkinoloner er steget endnu mere fra 8,4 procent vi 2006 til 18,2 procent i 2008.

Stigningen i resistensen følger meget præcist stigningen i forbruget af bredspektret antibiotika, der er vokset med 17 procent fra 2007 til 2008.

»Der er sket et skred i den måde man behandler infektioner på hospitalerne,« forklarer Niels Frimodt-Møller.

»En række undersøgelser har vist, at det er vigtigt for patientens overlevelseschancer, at man begynder behandlingen af en infektion tidligt. Det betyder, at man med det samme ordinerer bredspektrede antibiotika i stedet for at starte med penicillin, som vi gjorde tidligere. Men det er faktisk ikke nødvendigt, for de farligste typer infektioner kan faktisk stadig helbredes med penicillin i Danmark, og vi er blevet meget hurtigere til at få svar på prøver, så man allerede efter et eller to døgn kan se, hvilken bakterie, der er årsag til infektionen, og så kan man eventuelt skifte til en anden type antibiotika,« siger han.

»Hvor vi tidligere startede behandlingen med en pistol og så gik over til en bombe, hvis det ikke virkede, så kaster man nu bomben med det samme.«

Problemet med at bombe er bare, at man øger risikoen for at skabe panresistente bakterier, som man allerede i dag ser på sydeuropæiske hospitaler.

»Fortsætter udviklingen, kan lignende situationer også forekomme i Danmark. For at komme de resistente bakterier til livs er der behov for kun at bruge de bredspektrede antibiotika til de allermest nødvendige behandlinger. Så vidt muligt bør smalspektrede eller kombinationer af smalspektrede antibiotika bruges i stedet,« påpeger Niels Frimodt-Møller.

Han opfordrer også hospitalerne til flere gange om året at undersøge, om al den antibiotika de udskriver nu også er nødvendig.

»Den mest effektive måde at bekæmpe multiresistens er ved at mindske brugen af antibiotika. Vi har både herhjemme og i udlandet set, at hvis man fjerner stimulationstrykket, så falder resistensen altså også meget kraftigt.«

Dokumentation

Læs kortlægningen fra Danmap

Kommentarer (5)

Danske svin er sunde, de strutter af penicillin skrev Mikkael Witte på sin plakat i 1978. Der kom retsager med påstand om forbud mod plakaten, men den fik da lov at udkomme.

Trods hundrevis af lægers advarsel om at brug af antibiotika i husdyravl fremelsker resistente bakterier, så fortsætter udstrakt brug af antibiotika som kosttilskud.

Svin og andre husdyr der skal bruges til menneskeføde burde aldrig have fået penicilin, det burde være indført ved lov.
Det ville være mere relevant end forbud mod burkaer, lastbiler der ikke må overhale på motorvejen eller syv dages fængsel for at have en hobbykniv i handskerummet.

Skadevirkningen af resistente bakterier overskrider mange gange den samlede indtægt ved al husdyravl, hvis bare et tabt liv på grund af resistente bakterier sættes til den værdi de pårørende ville mene var den rette.

I øvrigt ville et totalforbud mod at bruge dyr der har været udsat for antibiotika til menneskeføde formentligt give overskud da reklameværdien heraf vil øge efterspørgslen.

  • 0
  • 0

Svin og andre husdyr der skal bruges til menneskeføde burde aldrig have fået penicilin, det burde være indført ved lov.

Hvad vil du så stille op med de dyr der bliver syge?
Skal de undvære behandling?
Det kommer vist på tværs af dyreværnsloven...
Eller de skal måske aflives og køres til destruktion?

  • 0
  • 0

Du vil ikke spise den hvis den har fået antibiotika. Hvad er skal han så gøre med den?

Nu er formålet med loven at undgå at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika.
Når bakterierne bliver modstandsdygtige har antibiotika heller ingen virkning mod de infektionssygdomme svinene får.
Det er vel også væsentligt at lægerne så derfor heller ikke mere kan kurere infektionssygdommene hos mennesker.
Så det er vel egentligt lige meget hvad landmanden vil bruge den syge gris til. Et godt bud kunne være biodisel.
Nu kan man undgå at grisene bliver syge ved ordentlig staldhygiejne og frisk luft kombineret med tilstrækkelig plads. Så problemet kan minimeres.

  • 0
  • 0