Den primære metode til at undgå en eksplosion er ved at fjerne tændkilden. I dette tilfælde tilfører man en tændkilde. Risikovurderingen trænger sikkert til en opdatering.

Ja, de brugte jo en explsion til at lave en trykbølge !
Så kan man jo undgå at tilføre noget der kan sige bang vel !!!!

Trykbølger til rensning kan også dannes med lyd - også uden, at det nødvendigvis skal sige "bang". Der findes sikkert andre metoder på markedet til rensning af siloer med brand- og eksplosivt støv.
Støv fra træpiller sammen med ilt i et passende blandingsforhold er eksplosivt. Dette kan eksplodere, hvis man tilsætter en tændkilde. En prop kan være dannet af selvantændte træpiller, som stadig kan indeholder glødende partikler. Disse kan antænde en eksplosion, når proppen løsrives.
Under alle omstændigheder bør overvejes at fylde siloen med inert gas inden en rensning foretages.

i låget.I øjeblikket ligger træpiller langt over KK i personskader per kWh.

Kan nogen afdække hvorfor man ikke har benyttet sig at systemet Cardox?

Det er et system hvor CO2 komprimeres i et rør med dynamit i enden. Når dynamitten antændes stiger trykket i røret og CO2en frigives via dysser i modsat sende af røret. Det er et meget benyttet system i eks. cementindustrien, da der ikke tilføres brændbare gasser til ovnen, hvor i der sprænges.

http://www.cardox.co.uk/how.htm

Jeg har ingen økonomisk interesse i Cardox.

http://www.bang2clean.com.hk/bang_en.htm angiver, at en af fordelene ved Bang&Clean er, at man "ikke skal transportere, lagre eller anvende eksplosiver".
Årsagen til, at man ikke anvender Cardox, kan være, at de fleste lande kræves specielle tilladelser til at anvende "dynamit".

http://www.krrprostream.com/our-technologi... angiver en løsning med CO2 til anvendelse ved brændbare materialer:
KRR HPCO2 is ideal for removing blockages and unwanted deposits in hoppers, silos and ash pits. It is quick to deploy and is effective on a range of materials including ash, lime, FGT/APC residues, biofuel residues and large items of combustible material. A hole is drilled in the deposit and a tube filled with liquid CO2 is inserted and fastened. An electric charge reacts with the heater element in the tube, turning the liquid into gas and increasing its volume by 600 times. This happens in seconds, creating a powerful heaving force at pressures up to 40,000 psi (3,000 bar) and safely dislodging the blockages or deposits with no explosions or damage to infrastructure.

Kan nogen afdække hvorfor man ikke har benyttet sig at systemet Cardox?

Man ønsker ikke at betale licens til Cardox eller man ønsker ikke at have et sprængningscertifikat?

Der findes naturligvis allerede konventionelle sprængstoffer som er sikre at anvende i støvfyldte eller gasfyldte områder. I kulminer er det et krav.

Det hjælper selvfølgeligt ikke hvis der allerede er ild i materialet (Jan Holm), det der måske undrer mig er hvorfor det skal være så kompliceret: Hvorfor kan man ikke "bare" sende en mand op på toppen af siloen med en lang pind og en mukkert og "prikke" til proppen?

Hvorfor kan man ikke "bare" sende en mand op på toppen af siloen med en lang pind og en mukkert og "prikke" til proppen?

1. Proppen kan sidde langt nede i siloen.
2. Der kan være meget materiale over proppen, så man ikke kan "prikke til proppen".

Siloen størrelse har afgørende betydning for, hvordan "propper" kan fjernes.

Træpillesilobranden på Esbjerg havn i 1998-99 var i en 84 m høj silo. Det tog et år før branden var slukket. Mange metoder var i anvendelse for at slukke branden og komme ind til den brændende "prop".
Mig bekendt blev det efterfølgende forbudt at anvende "højlagre" (læs: siloer)til træpiller.

Ja der var mange og nye metoder i brug, og man endte med at ty til den, som var angivet i lærerbøgerne af Gunnar Haurum: Skum på toppen for at minske lufttilførslen og så ellers tømme siloen fra bunden.

For inden havde man prøvet at kvæle ilden med CO2, men en glødebrand skal kun ha' ca. 3% ilt for at kunne eksistere, og da der var varmt inde i siloen, endte det med at CO2'en blev spaltet til CO + O, hvilke er en brandbart blanding. Det gik ud over de to brandfolk, der skulle op og lave et hul i siden af siloen, til udtømning af indholdet, således at der kunne komme noget ud. En stikflamme stod ud af hullet og de nået netop at redde sig over på et nærliggende tag inden deres stigevogn blev ikke-funktionel og udbrændte.

Da der kom en kampvogn til Esbjerg fra Oksbøl med "live" ammunition for at skyde hullet større, på afstand, sagde politiet stop for indsatslederens kreative metoder. Det ville ellers ha' været et syn at se !!!

Er der nogle der ved om proppen er væk nu. Det ville være kedeligt hvis den stadig var der efter uheldet.

Vi hører sikkert ikke mere om ulykken, før arbejdstilsynet har lavet en rapport.

Nedenstående klip illustrerer farligheden af træstøv og en tændkilde: http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljo-...

Medarbejder dræbt i eksplosion med gnister og støv

Branche: Træ og møbel
Dødsulykke den 16. september 2010 på træbearbejdningsvirksomhed i Aars.

Ulykken skete, da en medarbejder er ved køre træpiller ud fra en plansilo. Under arbejdet skete der en støvudvikling, da gummigedens frontskovl løftede en skovlfuld træpiller.

Samtidig skete der et brud på gummigedens kardanled, som knækkede og ramte et bundt ledninger på gummigeden. Der opstod gnister fra de iturevne ledninger. Kombinationen af støv fra træpiller samt gnister fra ledningerne, gav en støveksplosion i hallen.

Ulykken skete fordi gummigeden, der blev brugt i et meget støvfyldt område, ikke var sikret, så gnistdannelse var udelukket.

Arbejdstilsynet gav et forbud om at udføre arbejdet i lageret med den anvendte gummiged, og strakspåbud om at bruge egnede tekniske hjælpemidler i en zone med fare for eksplosion, samt strakspåbud om årlig eftersyn af den gummiged, der anvendes i virksomheden.

Nogle af de store kornsiloer, som ses ude på landet er udstyret med en omrører, kører vist en 2 til 4 omgange i døgnet.
Andre har en snegl i midten, som skaber en lodret cirkulation i forbindelse med tørring.
Kan omrøring laves i en kornsilo, hvis indhold kan være lige så brandfarlig som en pille silo. Korn kan enda selvantænde. Kan omrøring vel også laves i en pille silo.

Husk ikke at undervurdere siloer.

Apropos dagens nedrivning af to boligblokke i København, kan man genopfriske nedrivningen af træpillesioen på Esbjerg havn på http://www.youtube.com/watch?v=c3qOXPwvfmA.
Silogruppen (16 siloer) blev nedrevet i april 2000, da den var for kostbar at reparere og havde mistet sin betydning for DLG.

Husk ikke at undervurdere brandbart støv og konsekvenserne, hvis det går galt.