Der bliver endnu ikke forsket omkring de trådløse cocktails, som vi udsættes for døgnet rundt fra mange forskellige sendere til f.eks. 2G, 3G, TETRA og mobile bredbånd.

Forskningen halter desværre efter markedudbredelsen, og det kommer mange børn og unge til at betale en høj pris for..

Der er også en anden stor gruppe der mærker kemikaliecocktailen - allergikere.

Det bliver spændende at se landbrugets reaktion, hvis der for alvor kommer fokus på de uheldige kombinationsvirkninger.

Øh, landbrugets? Hvorfor specielt landbruget? Der er jo masser af hormonforstyrrende stoffer i fx. forskellige plastprodukter, så det er vel ikke kun landmændene, det bliver interessant at følge?

Er ”kemiske cocktails” mon den rigtige betegnelse – der er jo ikke tale om at man nødvendigvis indtager de pågældende stoffer samtidigt. Det er formodentlig heller ikke stoffer som kommer fra den kemiske industri som er problemt i disse sammenhænge, men naturlige stoffer – som f.eks. findes i planter og svampe der angriber planter og dioxin som spredes fra private brændeovne.

De hormonforstyrrende stoffer som vi utilsigtet indtager kommer hovedsaligt fra naturlige kilder – specielt fra planter som ikke sprøjtes eller er tilstrækkeligt tørre når de lægges på lager

Her er hvad en dansk ekspert skriver om disse ting:

"Det har igennem årtusinder været kendt og udnyttet, at bestemte planter og frugter indeholder stoffer med østrogen-lignende virkning, der kan påvirke fertiliteten hos mennesker.
I det gamle Østen brugte man blandt andet granatæbler til at regulere fertiliteten hos kvinder og husdyr, og endnu i dag forebygger flere indianske stammer i Sydamerika graviditet ved
anvendelse af forskellige frugter og planter.

Det er dog først inden for de seneste 40-50 år, at man har fået et bedre kendskab til de såkaldte fyto(plante)østrogeners kemi og virkningsmekanismer.

Fytoøstrogener træffes især blandt flavonoiderne
og isoflavonoiderne, hvoraf sidstnævnte findes i stor
mængde i soja. Fytoøstrogenerne har imidlertid ikke
alene effekt på fertiliteten.

Dyreforsøg og epidemiologiske undersøgelser bl.a. fra Asien tyder på, at flere isoflavonoider i soja yder en betydelig beskyttelse mod kræft, ligesom frekvensen af forskellige hormonrelaterede
gener reduceres hos postmenopausale kvinder,
som spiser meget soja.
Endvidere er fytoøstrogener fornyligt blevet sat i forbindelse med en nedsat risiko for udvikling af hjertekarsygdomme.

I den vestlige verden indtages væsentlige mængder
fytoøstrogener. Der er dog ikke tale om nogle enkelte fytoøstrogener, men snarere et stort antal stoffer, der tilhører forskellige undergrupper inden for flavonoiderne.
Flavonoiderne findes vidt udbredt i grøntsager og frugt, i modsætning til isoflavonoiderne, hvis udbredelse i planteverdenen er yderst begrænset, dog med undtagelse af soja.

Ved Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi
er indledt en række undersøgelser, hvis overordnede
mål er at klarlægge de almindeligt forekommende
østrogene plantestoffers virkningsmekanismer, herunder deres påvirkning af reproduktionsevnen hos
forsøgsdyr og deres mulige forebyggende virkninger
over for kræft og hjertekarsygdomme.

Hvad angår flavonoiders østrogene aktivitet viser
indledende reagensglasundersøgelser med gærceller,
at ud af en stofgruppe på over 30 flavonoider besidder mere end to tredjedele østrogen aktivitet, og flere af stofferne er desuden lige så virksomme som isoflavonoiderne.
Disse undersøgelser understøttes af resultater
fra dyreforsøg, som viser en østrogen virkning
for flere flavonoider".

Kilde http://www.uk.foedevarestyrelsen.dk/FDir/P... s. 12

Særligt højt indhold af østrogene stoffer findes i økologiske madvarer. For det første fordi økologiske produkter indeholder meget højere koncentration af dioxin end konventionelle, for det andet fordi afgrøder dyrket efter de økologiske principper ikke sprøjtes og derfor producerer afgrøderne selv pesticider som har østrogen virkning i stor mængde, og for det tredje fordi økologiske produkter oftere angribes af svampesygdomme (fordi de ikke sprøjtes) og nogle af disse svampe producerer østrogene stoffer og for det fjerne fordi der i økologiske marker ofte er meget mere ukrudt end i konventionelle marker. Det sidste betyder at afgrøden har svært ved at tørre til høst og i forbindelse med høsten kommer der ofte meget frisk grønt materiale ind på lageret sammen med kornet og det bevirker at skimmel og mugsvampe kan vokse under sådanne lagerforhold. Det er veldokummenteret at de stoffer disse svampe producerer har meget kraftige hormonforstyrrende virkninger. Fodrer man f.eks. grise med inficeret korn ødelægges sædkvaliteten og hos ornerne og på søerne virker sådanne stoffer som P-piller - dvs. de bliver infertile.

Det mærkelige er at nogle af de lav-østrogene stoffer også regnes for at være sunde og bruges som kosttilskud – det gælder f.eks. de østrogene stoffer i sojabønner.
Undersøgelser har vist at i områder hvor man spiser meget soja har man en meget lavere hyppighed af brystkræft – som fremmes af østrogene stoffer, hvilket jo virker paradoksalt.
Sagen er at de østrogene stoffer i sojabønner er svage østrogene stoffer - dvs. de får først østrogen virkning når de forekommer i høj koncentration. Hvis man indtager en mindre mængde af sådanne svage østrogene stoffer modvirker de virkningen af kvindens eget østrogen (som er stærktvirkende) – svage østrogener er i den sammenhæng nærmest anti-østrogene - man kan sige at østrogene stoffer virker som en nøgle der kan starte en bil – de stærke østrogener er nøgler der passer perfekt i låsen, mens de svage måske kun virker 1 ud af de 1000 gange man forsøger at dreje låsen – de svage østrogene stoffer sidder således i "låsen" og blokerer for at de stærke østrogene stoffer kan virke.

Man har forsket meget i hvordan visse svage østrogene stoffer påvirker kvinderne i de befolkningsgrupper hvor man har en ret høj indtagelse og samtidigt en lav forekomst af brystkræft.

Indtager voksne kvinder kosttilskud med disse stoffer har de lav-østrogene ikke nogen markant kræftbeskyttende virkning. Meget tyder på at den brystkræftbeskyttende virkning i de befolkningsgrupper der indtager ret store mængder beror på at gravide kvinder i disse befolkningsgrupper naturligvis også spiser sojabønner mv og det påvirker så pigeforstrene på en måde så de når de bliver voksne har en lavere risiko for at få brystkræft – formodentlig fordi de svagt østrogene stoffer har blokeret virkningen af pigeforstrenes eget østrogen – og pigeforstrene danner så færre af de celler som senerehen udvikles til brystvæv – hvori der så også udvikles færre brystkræftceller.

Dvs. lav-østrogene stoffer kan altså virke både som anti-østrogene stoffer og også som østrogene stoffer. Hvis man indtager meget store mængder af lav-østrogene stoffer vil risikoen for at få brystkræft blive forøget - hvis koncentrationen er så høj at stofferne virker som østrogen.

Når tingene spiller sammen på den måde kan man selvfølgelig addere de forskellige kilder og typer af lavøstrogene stoffer – i et interval vil blandingen modvirke virkningen af østrogen og i meget højere koncentrationsområde vil stofferne virke som østrogen og fremme udvikling af brystkræft, men så f.eks. forebygge klimaterieproblemer og knogleskørhed.

Når tingene spiller sammen på denne måde kan man jo ikke sige at et bestemt lav-østrogent stof er farligt fordi man kan blive udsat for en masse andre stoffer der har samme virkning. Man kan med lige så stor ret sige at et lavøstrogent stof er sundt – det er jo derfor nogle kvinder indtager lav-østrogene stoffer som kosttilskud.

Eftersom vi altid har været udsat for massevis af lavøstrogene stoffer er vi formodentlig evolutionsmæssigt tilpasset til at fungere optimalt ved de koncentrationer som vi udsættes for – da mange af de fødevarer vi indtager i dag er raffinerede produkter er mange af de østrogene stoffer i planteprodukterne fjernet og det betyder derfor at vi formodentlig får for lidt i forhold til hvad der er optimalt.
På den baggrund er det jo skørt hvis man så siger at et lavøstrogent stof er problematisk bare fordi det kan begynde at få visse østrogen-virkninger når det er sammen med andre lav-østrogene stoffer. Sådan er det jo allerede - udsætter man forsøgsdyr der fodres med foder fremstillet af planter (f.eks. mus og rotter) vil forsøgsdyrene jo indtage massevis af andre lav-østrogene stoffer fra planterne i foderet - så forsøgene der efterlyses er måske gode nok - eksperterne overser måske at når man tester et enekelt stof, så testes det jo sammen med alle de naturlige østrogene stoffer der findes i foderet..

Når nogle af de lav-østrogene stoffer så også er anti-østrogene (når de optræder sammen med høj-østrogene stoffer, som f.eks. østrogen o.lign.) bliver det jo komplet meningsløst at sige at der er et problem med et bestemt lav-østrogent stof. I lave koncentrationer vil et lav-østrogent stof jo modvirke de sygdomme som forårsages af kvindens egne høje koncentrationer af østrogen.

Meget tyder altså på at det er sandsynligt at de lav-østrogene stoffer samlet set gør os sundere – i hvert fald når det handler om at beskytte mod brystkræft og nedsat fertilitet hos kvinder, mens det er uklart hvordan stofferne påvirker mænds sædkvalitet mv..

Udover hormonforstyrrende stoffer som er østrogene findes der massevis af andre stoffer som påvirker andre hormonsystemer.

Det kan godt være gruppen der taler om at revurdere de hormonforstyrrende stoffer det de foreslår, men det kunne også være deres store enighed handler om at skal der så laves en masse undersøgelser indenfor dette område vil det betyde de hver især får lettere ved at få flere bevillinger.

Det er uhensigtsmæssigt at de folk der rådgiver og kommer med forslag selv har en interesse at få flere forskningsaktiviteter og sat nye undersøgelser i gang.
Skulle enighed i den slags ekspertgrupper kunne være udtryk for at de ting de påpeger har særlig stor betydning, skulle halvdelen af personerne i ekspertgruppen miste bevillinger og halvdelen få flere bevilliger, hvis man skal tillægge det forhold at alle er enige betydning.

Når det ikke er sådan bør journalisten opsøge grupper som har de modsatte interesser af ekspert-gruppen - f.eks. nogle der konkurrerer om de samme midler, så vi kan få belyst emnet fra flere sider.

Når man diskuterer sædkvalitet og fertilitet beskrives tingene ofte som om det skal være industriens kemiske stoffer der er problemet.

Klamydia-infektion er ifølge lægevidenskaben hovedårsag til infertilitet: "Chlamydia trachomatis-induceret kronisk endosalpingitis er den vigtigste årsag til infertilitet og ektopisk graviditet" http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/port... og den giver også fertilitetsproblemer hos mænd.

Der er en del infektionssygdomme der kan forårsage infertilitet. Udover Klamydia er der meget der tyder på at infektion med Mycoplasma genitalium (http://www.dbio.dk/neobuilder....ly=1) også spiller en vigtig rolle i forbindelse infertilitet, HPV-infektion fører i forbindelse med behandlingen også til reduceret fertilitet og det er velkendt at HIV-infektion også betyder at man bør afholde sig fra at få børn.
Desuden er fåresyge hos voksne mænd og infektioner der giver længerevarende høj feber forbundet med infertilitet og dårlig sædkvalitet. Undgå stramme bukser og tætsiddende bleer mv. (se http://lfub.bellcom.dk/postnukephoenix/pri... )

En meget vigtig faktor er desuden alder. Jo ældre, jo lavere fertilitet. Da man får børn sent nutildags spiller alder en vigtig rolle for ufrivillig barnløshed i dag.

Helt som forventet - landbrugets trofaste støtter er allerede på barrikaderne. ;-)

Nu skrev jeg udtrykkeligt “Hvis der for alvor kommer fokus på de uheldige kombinationsmuligheder”.

Det er en kendsgerning at der findes allergikere der ikke kan tåle nogle af de stoffer landbruget anvender. Det er hvad jeg påpeger - jeg kræver hverken landbruget nedlagt eller lagt på hjul og stejle.

Finn vil meget gerne tale om dioxin og brændeovne, men det ændre ikke på at nogle allergikere stadig er allergiske for de stoffer landbruget anvender.

De hormonforstyrrende stoffer skal igen en tur i arenaen, men det ændrer heller ikke på allergien.

Både i østen og nogle indianerstammer bruger åbenbart frugter og planter som antikonception - desværre er også det virkningsløst mod allergi.

Økologiske produkter får selvfølgelig en tur med kæppen igen fordi de forbandede svampe er er en pestilens. Det har bare heller ingen sammenhæng med allergi.

Jeg kan forstå landbrugets anvendelse af pesticider nærmest er en nødvendighed for at mennesket kan overleve - det bliver så på bekostning af nogle allergikere.

Øh, landbrugets? Hvorfor specielt landbruget? Der er jo masser af hormonforstyrrende stoffer i fx. forskellige plastprodukter, så det er vel ikke kun landmændene, det bliver interessant at følge?

Og i kosmetik, elektonik osv osv.
Men det har folk åbenbart færre automat reaktioner på.
Jeg synes det er fint med øget forskning på området så vi kan få identificeret og løst de reelle problemer.

Det er en kendsgerning at der findes allergikere der ikke kan tåle nogle af de stoffer landbruget anvender.

Blandt almindelige forbrugere? Det vil jeg gerne se en kilde på. Sidst du fremsatte påstanden ledte jeg forgæves hos bl.a. astma og allergiforbundet.

En kendsgerning er det til gengæld at mange ikke kan tåle helt naturlige stoffer som f.eks. gluten eller proteiner fra nødder.

Men det er der selvfølgelig ikke meget syndebuk potentiale i...

---

Iøvrigt mener jeg at det er middelmådig journalistik at bringe en artikel som denne uden i det mindste at angive titlen på omtalte rapport.
Det var lidt af et detektiv arbejde at finde den.

Finn vil meget gerne tale om dioxin og brændeovne, men det ændre ikke på at nogle allergikere stadig er allergiske for de stoffer landbruget anvender.

Jeg lider selv af allergi, har fulgt meget med i området og har aldrig hørt om eksempler på at f.eks. kemiske pesticider, der anvendes i dansk landbrug fremkalder allergi - til gengæld er det jo veldokummenteret at naturlige ting såsom pollen, støvmider og skimmelsvampe (f.eks. i halm og hø) fremkalder allergi.

Det er foruroligende at flere og flere bliver allergikere og hvis man kunne forbyde nogle kemiske stoffer og derved undgå at folk bliver allergikere ville det være genialt og have min fulde opbakning.

Problemet er bare at intet tyder på at problemet er de kemiske stoffer. Lavmolekylære stoffer som anvendes som kemiske pesticider fremkalder normalt ikke allergi - det er almindelig kendt.

Jeg synes det er et stort problem at man forsøger at forklare mange af de alvorligste sygdomme og problemer med påvirkninger fra industrielle kemiske stoffer - det betyder jo blot at man bruger forskningmidler der ikke fører til ny viden og ikke får løst de reelle problemerne.
Indenfor allergi tyder den lægevidenskabelige forskning på at årsagen til at man udvikler mere og mere allergi er at man ikke udsættes for uhygiejniske påvirker og infektioner med orm og andre parasitter - og for lav indtagelse af n-3 fedtstoffer (fiskeolie-lignende fedtstoffer) og for høj indtagelse af n-6-fedtstoffer (planteolier, bortset fra raps og hørolie))

Hvis man tager de naturlige og de syntetisk fremstillede stoffer er der ikke den store forskel de to "stofgruppers" sundhedsmæssige påvirknger hvis man tester tilfældigt udvalgte stoffer fra de to grupper. Det gælder f.eks. mht. hormonforstyrrende virkninger, mutagene og kræftfremkaldende virkninger, se f.eks.nogetb om det i http://bruceames.org/ivws/Ames3.pdf .

Hvis der endelig er en forskel på de to "stofgruppers" indvirkning på sundheden er det nok de naturligt forekommende stoffer der giver størst problemer - mange af dem produceres jo som forsvarsstoffer og i den forbindelse gælder det om at stofferne gør så stor skade som muligt - og om et givet stof så påvirker fertiliteten eller fremkalder kræft eller allergi (højmolekylært stof i f.eks. pollen) hos mennesker er jo lige meget - måske ligefrem en fordel.

Til forskel herfra sker der indenfor de kemiske stoffer som f.eks. bruges som pesticider hele tiden en fravælgelse af de stoffer som har uønskede egenskaber (stoffer der er på markedet fjernes og man laver ikke flere stoffer af den pågældende type derefter) - der sker således hele tiden evolution indenfor de kemiske fremstillede stoffer, som gør at de bliver mere og mere forfinede stoffer, som er karakteriseret ved netop ikke at have nogle alvorlige skadevirkninger i de koncentrationer hvori de anvendes. ASfprøvinger er så komplicerede og omfattende at omkostninger som regel ligger på over en mia kroner.

På den måde sker der løbende en evolution af mere og mere sunde kemiske stoffer som produceres industrielt, mens de stoffer der findes i planter og mikroorganismer vedbliver at belaste vores sundhed som de altid har gjort. I nogle enkelte tilfælde arbejder planteforædlere og mikrobiologer på at fjerne de værste af de naturlige stoffer fra foder og fødevarer - som regel fordi de pågældende naturlige stoffer giver problemer når de er til stede i foder, hvor man vil undgfå stofferne af økonomiske årsager da de fører til nedsat vækst, infertilitet, organskader og fremmer sygdomme.

I denne sammenhæng er det jo også vigtigt at tænke på at de befolkningsgrupper der udsættes for størst mængde pesticider er landmænd og gartnere og det er samtidigt disse befolkningsgrupper som har den laveste forekomst af f.eks. kræftsygdomme - det viser jo klart at kemiske pesticider ikke kan være af betydning når det gælder alvorlige sundhedsskadelige virkninger som f.eks. kræft, se f.eks. http://ing.dk/artikel/99418-venstre-unoedv... og referencer deri.

Det er en kendsgerning at der findes allergikere der ikke kan tåle nogle af de stoffer landbruget anvender.

Smagsstoffet i lakrids er et velkendt kraftigtvirkende hormonforstyrrende stof - indtagelse af lakrids fører til forhøjet niveau af stress-hormonet cortison.

Spiser man blot nogle få Piratos kan man mærke (!) en markant virkning på blodtrykkket (særdeles skadeligt) - desuden undertrykker cortison jo immunforsvarssystemet og har en lang række af andre uheldige virkninger når det forekommer i for høj koncentration.

Det er således velkendt at lakrids, som jo er et naturstof som udvindes af lakridsplantens rødder, er et glimrende middel mod allergi - formodentlig beror den virkning på at lakrids undertrykker immunforsvarssystemet.

Det aktive stof i lakrids har indtil for ret få år siden været et alm. lægeordineret lægemiddel mod mavesår, men blev forbudt på grund af alt for store bivirkninger i forhold til de kemisk fremstillede lægemidler som bruges mod mavesår - spiser man en pose Piratos får man større dosis af dette stof end der var til stede i den medicin som man behandlede mavesår med - og som altså blev forbudt - fordi de kemisk fremstillede og forfinede kemikalier havde meget meget færre bivirkninger.

Når der rigtigt skal hygges fredag aften (og på mange andre tidspunkter) skal børnenes hormoner også lige forstyrres med noget lakrids-slik.

Men tankevækkende nok bekymrer det ikke forældrene (hvis de endeligt er bekymrede er det over sukkerstadset og den manglende appetit på alm. mad). Det der især bekymrer forældrene og det mange forældre går rundt og frygter er at deres børn bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer fra den kemiske industri, hvorfra der ikke findes eksempler på at vi i praksis udsættes for et eneste der har så markante hormonforstyrrende virkninger som lakrids - formodentlig er den samlede hormonforstyrrende virkning fra samtlige de kemiske stoffer som vi utilsigtet indtager mindre end den hormonsforstyrrende virkning man får ved at spise en Piratos.

Det eksempel illustrere lidt af det jeg nævnte i mit foregående indlæg. Måske skulle man bruge forskningsmidlerne, der hvor de reelle problemer optræder?
Kan man f.eks. lave en (kemisk) variant af smagsstoffet i lakrids som stadig smager af lakrids, men ikke har hormonforstyrrende virkninger - og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser har den massive påvirkning af børn og voksne med dette hormonforstyrrende stof? Man har jo påvist at et forhøjet niveau af cortison er en af årsagerne til at stress er meget usundt; er der sammenhæng mellem disposition for stress og lakridsindtagelse, osv. osv. ...

Og iøvrigt: jeg er elsker lakrids, men det betyder ikke jeg lukker øjnene eller slå hjernen fra når det handler om stoffets og andre naturstoffers kraftige hormonforstyrrende virkninger.

Mange hormon-bekymrede forældre kan finde på at skabe hyggelige stunder og sjove traditonelle måltider for børnene, tager en tur forbi pølsevognen eller serverer pølser og sennep til børnefødselsdagen - og så går det helt kuk i andre hormoner hos børnene, for sennep indeholder store mængder hormonforstyrrende stoffer - hormonforstyrrende stoffer der hæmmer børnenes vækst og kan fremkalde sygdommen struma - en sygdom der fører til nedsatte intellektuelle færdigheder hos børn - og mange andre dårligdomme.

Jeg tror hellere jeg må stoppe her ...

Johan,

Helt som forventet - landbrugets trofaste støtter er allerede på barrikaderne. ;-) Nu skrev jeg udtrykkeligt “Hvis der for alvor kommer fokus på de uheldige kombinationsmuligheder”.

hvorfor klynke op over, at man prøver at sætte tingene på plads?
Landbruget er kun interesseret i at man får fuld kontrol med diverse virkninger, det overlader de trygt til forskerne. Landbruget er trygge ved den omhyggelige og omfattende godkendelsesprocedure for pesticider og ved, at de blot skal breuge midlerne som foreskrevet.
Nej - cocktaileffekter kan du finde i ethvert toiletskab, hvor tusindvis af stoffer er iblandet - i parfumer skal fabrikanten end ikke deklarere, hvilke gifte, der hældes i.
Det stigende antal allergikere er sikkert et produkt af vor kemiske hverdag - landbruget har naturligvis også et ansvar, selv om deres bidrag er beskedent.
Hvis en allergiker får det dårligt af produkterne er det da meget fint, at der er økologiske produkter på markedet, i enkelte tilfælde er det problemet.
Skal man på baggrund af få tilfælde omlægge kele landbruget til økologi? Nej, naturligvis ikke.
Jeg kender et par stykker, der er allergisk overfor jordbær. De kunne end ikke drømme om at udfase al jordbæravl.
Aversionen for dansk landbrug er stor - det skyldes sikkert den negative pressedækning.
En artikel om kemien i vor hverdag bliver pr. automatik oversat til at gælde landbruget!
At problemet er hudplejemidler og tilsætningsstoffer i ikke-spiselige produkter er der tilsyneladende mange, der ikke kan opfange?

Mvh
Per A. Hansen

Jeg klynker skam ikke Per. Tværdigmod syntes jeg det er en glimrende ide med et helhedssyn for få belyst kemikaliers indvirkning på mennesker.

Du har også ret i at både kosmetik- og emballageindustriens brug af kemikalier - for bare at nævne et par enkelte - nok spiller en større rolle en landbruget.

Alle argumenterne om at det moderne landbrug er en forudsætning for den rigelige forsyning af sunde og billige fødevarer har jeg aldrig argumenteret imod, for det er sandt.

Desværre er økologi altid ikke svaret på problemet. Det er mit indtryk at alt kan sælges som økologisk bare der ikke er brugt kunstgødning. At det så kan skabe nye problemer, skal jeg være den første til at skrive under på.

Det hjælper bare ikke den allergiker der specifikt er overfølsom for eksempelvis glyphosat. Hvad jeg som pårørende til en allergiker kan håbe på, er at undersøgelserne sætter skub i landbrugsmetoder hvor glyphosat en dag bliver overflødig.

Dét er min agenda. Ikke at føre hetz mod landbruget. At jeg nogle gange udtrykker mig noget skarpt, skyldes nok jeg nogle gange føler jeg skriver med enøjede træhoveder der ikke magter at læse jeg skriver.

Det hjælper bare ikke den allergiker der specifikt er overfølsom for eksempelvis glyphosat.

Jeg har aldrig hørt om et eneste tilfælde af allergi mod glyphosat eller et andet af aktiv-stofferne, der findes i de pesticider som bruges i Danmark.

Nogle af de stoffer som bruges i økologisk jordbrug kunne selvfølgelig give allergiproblemer, da der er tale om levende organismer (f.eks. bakterier og svampe) og højmolekylære stoffer, men det er jo noget helt andet end allergi overfor et kemisk stof.

Lav-molekylære stoffer kan umuligt fremkalde allergireaktioner med undtagelse af de tilfælde hvor de reagerer med højmolekylære stoffer og dermed i praksis blive højmolekylære stoffer.

Jeg tvivler på at der blandt de pesticider der anvendes i dansk landbrug er nogle der er så reaktive (så vil de jo blive inaktiveret når de kommer i kontakt med planterne) - nogle af de stoffer som man bruger til rengøring og i ensilage o.lign. såsom formalin og myresyre kan tit give allergiske reaktioner på den måde, men de må jo anvendes i både konventionelt og statsautoriseret økologisk jordbrug (se http://www.netpublikationer.dk/FVM/8774/ht...), så de stoffer kan man ikke undgå, men jeg tvivler på at de findes i de fødevarer man spiser.

De immunologiske reaktioner der fører til allergireaktioner kan ikke finde sted med lavmolkylære stoffer.

Jeg vil være meget interesseret i at få oplysninger og referencer på videnskabelige artikler, hvor man påviser at pesticider der anvendes i Danmark kan fremkalde allergi.