Det er muligt at PEN er "ekspert", men flere / mange af svarene på de relevante spørgsmål er uden jordforbindelse.
Lad mig bare tage et enkelt:
"Efter nedlukning udfør effekten bare 2%".
Javel, men 2% af 800 MW er 16 MW.
Hvis der ikke køles med 16 MW stiger temperaturen i reaktoren.
Og med detail-kendskab kan man beregne hvornår temperaturen bliver kritisk - e.g. Over 2000 grader C. Så uden nedkøling vil der altid ske katastrofal nedsmeltning.
Lige bortset fra det ekstreme grænsetilfælde hvor der er nogen nedkøling og temperaturen i løbet af en uge topper ved e.g. 20000 grader.

Denne spørgsmål-svar seance var et flop uden realitet.

20000 skal være 2000.

Beklager slåfejlen.

@Jan,

"Efter nedlukning udfør effekten bare 2%". Javel, men 2% af 800 MW er 16 MW. Hvis der ikke køles med 16 MW stiger temperaturen i reaktoren.

jeg er uenig i din bedømmelse af svarene, der både er saglige og ret udtømmende.

Effekten ved stop falder gaske rigtigt til 1-2% af fuld effekt, men den falder fortsat efter en eksponential skala, så de 8-16 MW ved lukning er efter et par dage er den måske kun på 1 MW - og fortsat faldene.
Afkølingen kan ske ved at tilføre vand og ved almindelig varmeledning til omgivelserne.
At der sker en smeltning er ikke en katastrofal hændelse som mange postulerer, der kan skedet, at smeltemassen synker ned i underlaget, hvor den rent faktisk begraver sig selv!

@Per A. Hansen
Jeg har valgt ikke at regne på det eksponentielle henfald af den genererede effekt efter f.eks. pludselig nedlukning (SCRAM). Der findes muligvis kilder med information om nødvendig effekt vs. tid efter SCRAM.
Min pointe var, at effektbehovet ikke er trivielt.
(Der er som bekendt stor forskel på planlagt, langsom nedlukning (hvor restprodukterne når at henfalde) og pludselig nedlukning fra fuld effekt (worst case)).

Desuden opbevarer mange atomkraftværker, i mangel af andre, godkendte muligheder, det brugte brændsel på stedet. Der er i mange tilfælde tale om betydelige mængder og der kræves køling i årevis (typisk i vandbassiner - SFP). Jeg har ikke søgt opdateret information om kølebehovet.
Det er imidlertid et beskrevet faktum, at vandet i Fukushima's SFP kogte væk efter et stykke tid(dage), hvorefter temperaturen af brændselsstavene steg til et niveau, hvor zirkonium-beskyttelsen virkede katalytisk på det resterende vand, hvorved en brinteksplosion kunne opstå (det var især det som blæste reaktorbygningen ud - har jeg læst).

Min samlede pointe er, at uden nødstrøm (som udgør en betydelig effekt i flere uger) vil der ske meget alvorlige ting med et atomkraftværk.
Jeg er enig i, at en nedsmeltning af reaktorens kerne inde i reaktorindeslutningen, i bedste fald kun medfører et totalt tab af reaktoren (økonomi i x milliard-klassen).
Jeg er usikker på hvad skade manglende køling af SFP giver. Jeg tror brændselselementerne vil sprække og dermed give mulighed for voldsom forurening ved udvaskning af indholdet.

I Fukushima konstateres der vist fortsat betydelig radioaktivitet i det vand som opsamles omkring kraftværket. Om kilden er SFP eller "breach of containment vessel" er vist ikke klart. sandsynligvis kombination, som ikke er ens fra reaktor til reaktor).

@Jan,

Min samlede pointe er, at uden nødstrøm (som udgør en betydelig effekt i flere uger) vil der ske meget alvorlige ting med et atomkraftværk.

• enig. Derfor er der også flere systemer, eksterne strømforsyninger, strømforsyning via dieselmotorer, etc.
  I Fukushima svigtede den eksterne kilde, fordi man havde overset, at kablerne kunne rives over ved forkastninger af jorden. De kunne være bedre placeret og sikret.
  Man havde placerer nødstrømsforsyningen på det laveste sted, hvor dieselmotorerne blev oversvømmet af tsunamibølgen - en højer eplavering havde resulteret i normal afkøling.
  Man kan måske kritisere japanerne for, at de ikke tog højde for sådanne hændelser omkring 1960-70-erne. Den alvorligste fejl var at undervurdere tsunamibølgens højde - bortset fra det var tåbeligt at lægge et så stort værk på netop dette sted.
• Man opbevarer brugt brændsel på værket i ca. 5 år under vand - derefter placeres det på et tørlager inden det deponeres i et mellemlager (Sverige).
• Det brugte brændsel består af et keramisk materiale, der ikke let udvaskes stoffer fra, de dannede ædelgasser forsvinder naturligvis og blandes op i atmosfæren - det er ikke noget stort problem.
  Det største problem er det du pegede på - tørlageret - som også en rapport fra USA pegede på i forbindelse med en terror-undersøgelse.
  Man er derfor i gang med at sikre disse lagre, som vel nok er de eneste steder, hvor evt. terroraktioner kan få noget ud af det. Der er ikke noget formål i at angribe selv værket, som man højst kan stoppe. Det sker automatisk.