Lufttemperaturen over det sydlige Sicilien er på behagelige 16 grader, fortæller kaptajnen på Easyjets fly til Catania under indflyvningen til lufthavnen.
Ingeniøren er sammen med en række andre medier inviteret til Sicilien af det britiske lavprisflyselskab for at overvære en prøveflyvning af Avoid, som er en nyudviklet teknologi, der hvis alt går vel kan holde fly på vingerne under et vulkanudbrud.
Under os ligger byen Catania med sine 300.000 indbyggere. De bor for de meste i grå betonblokke, der er spredt rundt i landskabet som grå legoklodser. Men når man bor i skyggen af vulkanen Etna giver det måske også god mening, at man først og fremmest bygger solidt - hvis den nu skulle gå i udbrud og udspy lava og aske i tonsvis.
Læs også: Se testflyvning af askedetektor
Læs også: Sådan virker askedetektoren
Det skete længere nordpå i foråret 2010, da den islandske vulkan med det uudtalelige navn Eyjafjallajökull kom på alverdens flypassagerers læber. Lukningen af luftrummet efter vulkanudbruddet kostede alene Easyjet knap en halv milliard kroner.
Den ekstraregning fik selskabet til at gå på jagt efter en løsning, som kunne forhindre, at det skete igen. Specielt fordi det efter udbruddet viste sig, at der ikke havde været grund til at holde alle flyene på jorden.
»Udbruddet førte til en lukning af luftrummet over hele Europa. Siden fandt vi ud af, at der i realiteten kun var aske i koncentrationer, der kunne være skadelige for flyene i to procent af luftrummet,« fortæller Ian Davies, leder af ingeniørafdelingen hos Easyjet.
Han fandt i sin søgen frem til Fred Prata - en norsk professor, som havde udviklet et system, der hed Avoid (Airborne Volcanic Object Imaging Detector). Det består af to infrarøde kameraer, som optager i et af de såkaldte 'atmosfæriske vinduer' på mellem 8 og 13 µm.
Kameraerne er indstillet til at opdage partikler med en bølgelængde på mellem 1 og 32 µ. Her finder man blandt andet vulkansk aske og små ispartikler. Begge typer partikler har tidligere vist sig at være farlige for flymotorer.
Fra omkring seks kilometers højde kan Avoid-systemet 'se' aske på 100 kilometers afstand og afgøre koncentrationen og størrelsen af partiklerne i askeskyen. Systemet kan fortæller piloten, om koncentration er fra under 1 mg pr. kubikmeter til over 50 mg pr. kubikmeter.
Sammen med Easyjet har Fred Prata videreudviklet Avoid-systemet, og de første egentlige tests er gennemført. Det er sket fra en lille landingsbane 45 minutters kørsel fra Catania, som selskabet har inviteret pressen til at besøge.
Ved siden af landingsbanen, der ikke er meget mere end 200 meter hårdt sammenpresset jord, ligger et hotel med tilhørende selskabslokaler. Først på eftermiddagen viser det sig, at der skal holdes bryllupsreception på hotellet.
En flot pyntet bil forvilder sig ned på landingsbanen, og da bruden træder ud, må hun have troet, at gommen havde brugt hele sin opsparing på bryllupsvideoen.
De 12 kamerahold, der er inviteret med, kan ikke modstå fristelsen og svinger næsten synkront linserne i brudens retning. Hun står i et kort øjeblik og ligner et yderst velklædt dådyr, fanget i forlygterne fra en bil, før hun vender sig om mod gommen i bilen, som får en mindre overfusning på italiensk, inden de bakker op til hotellet.
Efter det korte afbræk fortsætter Fred Prata og Ian Davies deres tur rundt blandt kamerahold og de skrivende journalister, hvor de beskriver de foreløbige resultater.
»Vi har testen teknologien over Etna og har sammenlagt fløjet med Avoid spændt fast til et Flight Design CT letvægtsfly i 30 timer. Hver tur giver os 9 gigabyte data, som vi er gået i gang med at analysere, og resultaterne er gode,« fortæller Fred Prata og tilføjer, at næste fase allerede er fastlagt:
»Dér skal vi teste systemet på et Airbus-passagerfly ved hastigheder omkring 800 km/h, ved flyvninger om natten og i dårligt vejr.«
»Vi er overbevist om, at vi har fat i en vinder,« konstaterer Ian Davies. »Easyjet har allerede brugt mere end en million pund på at udvikle systemet, og vi er klar til at installere det på 20 af vores fly, når det efter planen er klar til kommerciel brug i slutningen af 2012.«
De er begge klædt i t-shirts i Easyjets Fanta-farver, og over dem har de sorte satinjakker, hvor der i store bogstaver står 'Easyjet Ash Test Team'.
Resten af holdet på landingsbanen er iklædt samme uniform og minder mest af alt om drengebanden fra musicalen Grease, der er vokset op, og er blevet til gråsprængte herrer med ingeniørgrader. Bortset fra Fred Prata og Ian Davies virker de usikre foran kameraerne, men liver op, når der bliver stillet tekniske spørgsmål af den skrevne presse.
Selve teknologien bag Avoid har også nogle år på bagen. Fred Prata fortæller, at han har arbejdet på den i omkring 20 år. Han blev inspireret af hændelser i 1980'erne, hvor fly uforvarende endte med at flyve ind i vulkanaske, som skabte problemer for motorerne.
Når asken kommer ind i en varm jetmotor, kan den blive omdannet til et glasagtigt sediment, der sætter sig på motordelene og forårsager motorstop.
Det skete for eksempel for KLM Flight 867 i 1989. Vulkanasken forårsagede motorstop på samtlige fire motorer, og selv om flyet i sidste ende kunne lande sikkert, lød værkstedsregningen bagefter på 80 millioner dollars.
Det er planen, at Avoid skal monteres under vingen eller i halesektionen af et fly. Herfra vil det konstant scanne himlen foran flyet. Hvis systemet opdager en askesky, sender det besked til en computer i flyet, som gør piloten opmærksom på problemet og viser data om, hvor asken befinder sig og i hvor store koncentrationer.
Ved marchhastighed for et passagerfly (omkring 800 km/h) har piloten mellem fem og ti minutter til at korrigere sin kurs.
Samtidig sender Avoid data om den aske, det har opdaget, til en datacentral. Her vil de blive lagt sammen med data fra vejrsatellitter og målestationer over det meste af Europa og dermed danne et 3D-kort af vulkanaskens udbredelse over Europa.
Kortet kan fra datacenteret, som potentielt bliver NILU i Norge, blive sendt til europæiske luftfartsmyndigheder og flyselskaber, som kan sende det videre til fly i luften.
»Satellitterne giver et godt overblik, men de kigger lige ned. De giver en god ide om askens udbredelse, men siger ikke så meget om askens sammensætning eller koncentrationen i forskellige højder. Det kan Avoid fortælle,« forklarer Fred Prata.
Efter at have ventet pænt på kamerahold fra England, Frankrig, Portugal og Holland og skrivende journalister fra blandt andet The Times og The Guardian er det sidst på eftermiddagen blevet Ingeniørens tur til at se Avoid i aktion.
Fra en helikopter ser man flyet med Avoid monteret lette, og så går det vilde ridt hen mod Etna, hvor der er gode fotomuligheder med flyet i forgrunden og Etna som baggrund.
Efter en halv time er det tilbage til landjorden, hvor Ian Davies fortæller, at man befinder sig et kapløb med tiden.
»Den islandske vulkan Katla plejer at gå i udbrud med mellem 40 og 80 års mellemrum. Det er over 80 år siden, den sidst var aktiv, så det er ikke et spørgsmål om hvis, men et spørgsmål om hvornår. Et udbrud fra den kan være op til ti gange kraftigere end det, vi så fra Eyjafjallajökull,« siger han og fortsætter:
»Vi håber på at Avoid er gennemtestet og bliver påmonteret de første fly i løbet af 2012. Hvis Katla går i udbrud i morgen, så er vi selvfølgelig ikke klar. Men næste år er vi det måske.«
Hvert Avoid-system koster omkring 1,8 mio. kr., og Easyjet har forpligtet sig til at montere 20 af dem på sine fly. Ifølge Fred Prata skal der dog mere til, hvis systemet skal være effektivt.
»Hvis Avoid var monteret på 100 fly, som sendte data tilbage til en central, kunne vi danne et billede af luftrummet over Europa,« siger han.
Og de 80 manglende systemer, som tilsyneladende ikke skal sidde under vingerne på Easyjets fly, er måske hovedårsagen til, at flyselskabet har fløjet et bredt udsnit af europæiske journalister til Sicilien for at se på en 40 gange 80 centimeter stor cylinder på vingen af et letvægtsfly.
For selv hvis teknologien virker, hvilke flyselskaber er det så, der skal købe de Avoid-systemer, der mangler?
Det kunne være interessant at høre hvad EASA (Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur) siger til dette system. Vil de bare blive siddende på hænderne og vente på næste udbrud? Eller håber de at luftfatsselskaberne i fællesskab finder ud af forberede sig på Katla?
Kommentarer (1)