Dyr fyringssæson forude

Business.dk Generelt stigende energipriser og forventede nye afgifter med energiforliget gør det ekstra dyrt for danskerne at holde varmen denne vinter.

En kombination af stigende energipriser og kommende nye afgifter kan gøre det rigtig dyrt at varme sit hus op denne vinter.

Det er især de mere end 300.000 husstande, der bruger fyringsolie, som kan mærke de stigende energipriser. I 1996 skulle en typisk familie bruge 9.000 kroner på fyringsolie om året, men nu koster samme mængde olie 24.000 kroner.

Hertil kommer, at beregninger fra Energistyrelsen viser, at der er udsigt til, at en familie, der bor i et hus på 180 kvadratmeter og bruger oliefyr, vil opleve en prisstigning på 5.600 kroner årligt som følge af nye afgifter med energiforliget, som ventes at træde i kraft fra nytår.

Varmeregningen er også blevet højere for de over halvanden millioner husstande, der har fjernvarme. Siden 1996 er prisen på fjernvarme steget med 51 procent, så en typisk familie, der i 1996 brugte fjernvarme for 9.000 kroner, nu skal betale 13.500 kroner for samme forbrug.

Tallene fra Energistyrelsen viser, at med energiforliget vil dette beløb stige med 2.600 kroner årligt for et hus på 130 kvadratmeter.

Tallene gælder for, når energiforliget er fuldt indfaset, hvilket sker løbende frem mod 2020. Den nye såkaldte 'forsyningssikkerhedsafgift', som lægges på næsten al rumvarme, skal indbringe 2,8 milliarder kroner.

Læs mere på Business.dk

Kommentarer (2)

Ja, bare regeringen så ikke samtidigt forventer at "lettelserne" i topskatten giver øget forbrug.

Jeg er som bolig- og bil-ejer først nødt til at se, om der overhovedet er noget tilbage, når den stigende afgift på energi og dieselbilen er betalt.

  • 0
  • 0

Oveni vil man tvinge dem der fyrer med naturgas, hvor energibesparelser direkte kan aflæses på regningen, over til fjernvarme, hvor de faste afgifter er af samme størrelsesorden som de variable:

Boligejere står til grøn varmelussing
400.000 husejere med naturgasfyr kommer i klemme i regeringens opgør om naturgas. Inden 2020 skal hver fjerde flyttes over på grøn fjernvarme.

http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/a...

Nu har jeg selv lortet i forvejen, men næst efter egen lykke er andres ulykke ikke at foragte, så relativt får vi fjernvarmeramte det jo bedre, når de naturgasbegunstigede får 20-doblet deres faste udgifter når de bliver tvunget til at få fjernvarme.

  • 0
  • 0