Jeg kender intet til due eller flokmønstre, men giver det ikke mening for den enkelte due at flyve med andre, for derved at øge dens chancer for at undvige i tilfælde af angreb?

Selvom det måske kun er en indbildt tryghedsfornemmelse, virker det da som en oplagt årsag til at flyve i en større flok.

Måske fuglene ovenikøbet skiftes til at holde øje med luftrummet omkring dem, og kan advare hinanden i tilfælde af angreb? I så fald vil det vel tillade den enkelte due at slappe mere af en gang imellem.

Jeg kender intet til due eller flokmønstre, men giver det ikke mening for den enkelte due at flyve med andre, for derved at øge dens chancer for at undvige i tilfælde af angreb? Selvom det måske kun er en indbildt tryghedsfornemmelse, virker det da som en oplagt årsag til at flyve i en større flok. Måske fuglene ovenikøbet skiftes til at holde øje med luftrummet omkring dem, og kan advare hinanden i tilfælde af angreb? I så fald vil det vel tillade den enkelte due at slappe mere af en gang imellem.

Hvis man overfører de undersøgelser som er lavet på sild, så opnår den enkelte en sikkerhed.

Den opmærksomme iagtager vil se, at duer ikke flyver i en fast formation, som der f.eks. er tilfældet med trækkende gæs, men derimod hele tiden bytter plads i flokken mens de flyver.
Dette gør det vanskeligt for duernes naturlige fjender, duehøg m.fl. at foretage et målrettet angreb på et enkelt individ.

Prøv selv at pege på et enkelt individ i en dueflok og se om du kan fastholde fokus på den!

"due-kilometer" - er de anderledes en almindelige kilometer? Hvis ja, hvor meget?

......

Jonathan Dybkjær tager helt fejl.

Der er ikke tale om en EB-enhed. Det er den betegnelse, som forskerne selv bruger i Nature "400 pigeon-km".

Det var så poetisk et ord, at jeg ikke kunne lade være med at bruge det.

Der findes øvrigt også en enhed som passager-kilometer, og due-kilometer hører til i samme kategori.

"due-kilometer" - er de anderledes en almindelige kilometer? Hvis ja, hvor meget? ......

De 18 duer, der er undersøgt har samlet set fløjet 400 km - der er ikke tale om, at de 18 duer har fløjet 400 km.

Men ja, et meget sjovt udtryk.

Duer har ikke behov for energibesparende flyvning som trækfugle. Duer har først og fremmest brug for beskyttelse, da de flyver betydeligt lavere end trækfugle, så Jens Kristiansen har helt ret. Den lave flyvehøjde gør det lettere for rovfugle at overraske duerne.

Enlige duer har dog en særlig forsvarsmekanisme hvis de når at opdage rovfuglen. I sidste sekund før rovfuglen slår, lader duen sig falde meget hurtigt så angrebet mislykkes, men det er ikke så sikkert som at flyve i flok.

Ja, det minder mig om en historie jeg hørte engang, angående jagerpiloter.
Hvis, en engelsk Spitfirepilot blev forfulgt af en en Messerschmidt, så kunne sidste udvej være, at sænke flaps'ene og tage gassen fra motoren.
Derved faldt Spitfiren en smule og den forfølgende Messerschmidt strøg hen over hovedet på ham og nu var det så bare med at være hurtig på gashåndtaget og aftrækkeren.
Derefter blev der så serveret varmt bly til fjenden.

Piloterne har nok efterabet denne manøvre fra duerne. :-)

Forskere ved derfor ikke, hvorfor duer flyver i flok.

Måske synes duerne, at det er hyggeligt! Det er ikke en parameter, som 'forskerne' er i stand til at måle og derfor lades den ude af betragtning.

Jonathan Dybkjær tager helt fejl. Der er ikke tale om en EB-enhed. Det er den betegnelse, som forskerne selv bruger i Nature "400 pigeon-km". Det var så poetisk et ord, at jeg ikke kunne lade være med at bruge det. Der findes øvrigt også en enhed som passager-kilometer, og due-kilometer hører til i samme kategori.

Det retfærdiger stadig ikke enheden, omend den lyder sjov ;)

Som nabo til et dueslag med flyveduer, som er duer fremavlet til at flyve smukt i flok ved deres hjemmebase, har jeg læst mig frem til at det er en forsvarsstrategi mod rovfugle.

Der må også være noget praleri forbundet med det, for de konkurrerer om at lave de flotteste manøvrer.

Det er fascinerende at se en due lave baglæns kolbøtter om sin egen vingeakse i flugten, hvilket sikkert er en meget effektiv måde at narre en høg.

På engelsk hedder de roller pigeons

http://www.youtube.com/watch?v=WGwDOzpTcgs

Det er da fordi at de kan, de flyver som de gør.
og de flyver ikke i formation, fordi de flyver herre dårligt i forvejen -og ville sikkert ikke få særlig meget ud af en formation, frem for det ekstra de skulle bruge af energi på at holde den.

Det er forkert at kalde duer for dårlige flyvere. Faktisk er de fremragende flyvere. Duer er en temmelig tung fugl størrelsen taget i betragtning der både kan flyve hurtigt og foretage imponerende undvigemanøvre.

Selv i dårligt vejr hvor de fleste andre arter holder sig i ro, kan man træffe duer på vingerne. Om der er en sammenhæng med deres unikke navigationssans ved jeg ikke, men det kan nok ikke afvises. Derimod er det uden for enhver tvivl at duer ”motormæssigt” mestre kunsten at flyve i dårligt vejr som især ses hos ynglende duer da yngelplejeinstinktet er meget stærkt.

Nu er dårligt vejr mange ting, men efter en opklaring er det oftest duerne der er først på vingerne.

Det er også kun duer der ikke yngler der flyver i flok. Ynglende duer træffes altid som enkeltindivider, men ynglesessionen strækker sig over længere tid end de fleste andre fugle, derfor ses både enkeltindivider og flokke på samme tid. Denne adfærd sammenholdt med deres fremragende flyveegenskaber er stærkt medvirkende til deres succes som art.

...så er den i reglen bedre end en indviklet.

Jeg mener, helt uvidenskabligt, at have iagttaget at vilde duer fortrinsvis flyver i store flokke om vinteren. Altså gør de det for at få lidt varme i kroppen, ikke fordi det skal være energi økonomisk. De flyver ikke særlig langt, et par runder omkring de nærmeste træer, og starter også ret modvilligt, gruppe-pres ville jeg sige.

Duer flyver ikke i flok for at få varme i kroppen. Tværdigmod foretrækker de at sidde bomstille og puste sig op for at holde varmen når det er rigtigt koldt.

Når de flyver er det kun for at finde føde. Derfor ses flokkene tydeligst om vinteren - altså uden for ynglesessionen.

Jamen det er der helt sikkert noget om, at de både kan flyve hurtigt og undvige drastisk.

Lidt som jagerfly er lavet til at flyve på kanten af de lade-sig-gøre-lige, er duen vel. små korte vinger og en kraftig "motor" gør det til en leg for dem at vælte rundt i luften.

Jeg tænkte bare som gammel svæveflyver, at der er nu ikke noget graciøst over duen, når man holder den op i mod en rovfugl eller blot en måge. -jeg har haft æren at flyve med begge typer, som i den grad nyder at lege på forkanten af vingen, som delfiner leger på bov bølgen af skibe.

Men igen, det er sjovt at observere fugle lure tricks af hinanden... jeg har set råger lure kragen af. En lille råge folk kigge i flere dage på hvordan krager åbnede en hårdskallet frøstand, ved at flyve op og droppe den.
så brugte rågerne en uge til at perfektionere tricket.

ligesom at ligge på ryggen og kigge på en flok måger (kedeligt) men kig efter nogen ser altså ud som om de leger mere en flyver af behov.

[quote]Jonathan Dybkjær tager helt fejl. Der er ikke tale om en EB-enhed. Det er den betegnelse, som forskerne selv bruger i Nature "400 pigeon-km". Det var så poetisk et ord, at jeg ikke kunne lade være med at bruge det. Der findes øvrigt også en enhed som passager-kilometer, og due-kilometer hører til i samme kategori.

Det retfærdiger stadig ikke enheden, omend den lyder sjov ;)[/quote]

1 bil, 4 passagerer, 100km = 400 passagerkilometer
18 duer, 22.2km = 400 duekilometer

Duer flyver ikke i flok for at få varme i kroppen.

Nå - det er så kun mennesker der gør den slags (kuske-slag, mv.) - men vores fysiologi er jo også heeelt anderledes end dyrenes.

Jamen det er der helt sikkert noget om, at de både kan flyve hurtigt og undvige drastisk. Lidt som jagerfly er lavet til at flyve på kanten af de lade-sig-gøre-lige, er duen vel. små korte vinger og en kraftig "motor" gør det til en leg for dem at vælte rundt i luften. Jeg tænkte bare som gammel svæveflyver, at der er nu ikke noget graciøst over duen, når man holder den op i mod en rovfugl eller blot en måge. -jeg har haft æren at flyve med begge typer, som i den grad nyder at lege på forkanten af vingen, som delfiner leger på bov bølgen af skibe. Men igen, det er sjovt at observere fugle lure tricks af hinanden... jeg har set råger lure kragen af. En lille råge folk kigge i flere dage på hvordan krager åbnede en hårdskallet frøstand, ved at flyve op og droppe den. så brugte rågerne en uge til at perfektionere tricket. ligesom at ligge på ryggen og kigge på en flok måger (kedeligt) men kig efter nogen ser altså ud som om de leger mere en flyver af behov.

Det er lidt synd at kalde en due for en dårlig flyver,,det er vel mere det, at den ikke er så god til at svæve, man mener, for som flere af jer siger, så er "motoren" god nok? Det er vel som at mene, at en lille motorflyver ikke er et godt fly sammenlignet med en fin svæveflyver ? Jeg kender også det med at "svæve" med en "god" flyver: en rovfugl eller lignende - Det er en dejlig oplevelse,specielt når de kigger undrende på én og éns dårlige manøvrer ;o)

Det overrasker mig at forskerne ikke ved hvorfor duer flyver i flok. Det kunne de have spurgt enhver jæger om.

Duer i flok skifter ustandselig position indbyrdes. Selv om energiforbruget er større som forskerne har beregnet, er fordelen at rovfugles “målsøgning” vanskeliggøres betragteligt. Det betyder samtidig at dueflokke kan øge deres fødesøgning med mindst risiko for angreb af rovfugle som er duers eneste fjende i luften.

En rovfugle vil forsøge at sprede dueflokken før et angreb for bedre at udsøge sig et mål. Rovfugles angrebstaktik er anderledes på duer da de reagerer meget hurtigere end andre arter der ikke har udviklet den flokflyvning der umiddelbart kan se uorganiseret ud, .

Helt uorganiseret er det ikke. Ved det første skud under en duejagt, vender flokken øjeblikkeligt, og i et kort splitsekund flyver alle duer synkront inden de vender tilbage til den velkendte taktik med at skifte position indbyrdes. Taktikken vanskeliggøre som nævnt fokusering på det enkelte individ.

Læg mærket til, at det er de ældre og erfarne individer der bedst mestre taktikken. De yngre individer har ikke samme færdigheder selv om de “motormæssigt” er fuldt på højde med de ældre, så duers særprægede flokflyvning er delvis tillært, ellers ville man ikke kunne iagttage de små forskelle i deres færdigheder.

De små forskelligheder betyder også, at frafaldet er størst bland de yngre og uerfarne individer. Det udnytter både rovfugle og jægere.

… og så smager duer særdeles godt.

[quote]Duer flyver ikke i flok for at få varme i kroppen.

Nå - det er så kun mennesker der gør den slags (kuske-slag, mv.) - men vores fysiologi er jo også heeelt anderledes end dyrenes.
[/quote]
Fugle kan sidde stille og øge forbrændingen for at holde varmen.

Burfugle der ikke har mulighed for at flyve kan sagtens holde varmen, så længe der er føde nok.

Har selv haft dværgpapegøjer i en voliere i udestuen. Deres fødeindtag fordobles ved 10 grader i forhold til 20 grader.

mvh Thomas