»Hvis vi skal halvere varmeforbruget i bygninger - og vi har regnet ud, at det kan betale sig - så har vi brug for en ny model. I dag medfører tilskuddene ikke ekstra aktiviteter for at spare på energien i bygninger, heller ikke, selv om vi fordobler det,« siger professoren.

De har da ellers lige konkluderet, at halvdelen af alle større tiltag netop sker pga. tilskuddene.

Problemet her ligger i, at det er meget svært at differenciere på forhånd mellem, hvilke tiltag, som kun vil blive til pga. tilskud. At vurdere enkelte sager giver alt for meget bureaukrati, og hvis man skærer generelt ned er der sandsynligvis nogle af de mere betydende tiltag, som ikke bliver gennemført. En vanskelig sag.

Det er noget naivt at sætte energiselskaberne til at mindske kundernes forbrug af netop det de lever af at sælge. Resultatet er da også blevet til et større bureaukrati, hvor besparelserne måske er mere teoretiske end reelle.
Som foreslået burde puljerne ikke bestyres af energiselskaberne.

Er det ikke svagheden ved de fleste tilskudsordninger? Meget få penge bliver brugt til mere af det ønskede, det af det man ville have fået gratis betales der nu for, sidst men ikke mindst kommer der så alle de teoretiske gevinster der ikke holder i praksis!! Se eksempelvis tilskuddet til nye vindmøller hvor der gives tilskud til X antal fuldlast timer ligegyldigt om møllen står dårligt eller er forkert model (For stor generator=højvindsmodel)

Se eksempelvis tilskuddet til nye vindmøller hvor der gives tilskud til X antal fuldlast timer ligegyldigt om møllen står dårligt eller er forkert model (For stor generator=højvindsmodel)

Problemet er ikke helt så stort igen. Gevindsten er lille sammenlignet med vindmøllens størrelse, og den gælder ikke for wind farms, hvor man laver en mere grundig udregning. Problemet er også ligetil at løse: glem generator størrelsen, og sammenlign vingefanget med vind-distributionen for området - så er de nødt til at vælge den optimale generator.

Jeg er helt enig med dig at ordningen for vindmøller ret let kan forbedres. Der er blot 2 problemer:
1. Der er næppe nogen politekere der intereserer sig for en ordning der tilsyneladende virker -den skaffer jo de ønskede møller.
2. Problemet med lovgivning der skal forhindre "snyd" bliver let så kantet at den er næsten umulig at overholde og dermed meget tung i administration.

Jeg ser ikke umiddelbart nogen ok retfærdige tilskudsløsninger indenfor energi uden de bliver så beurakratiske at de kræver sindsyge administrative belastninger, hvorfor jeg mener vi er bedre tjent ved at fjerne tilskuddene til dit og dat.

Som sagt er lige dét problem ikke så stort. Det var mere et teoretisk problem som Dong fremlagde for nogle år siden. Har ikke oplevet at den er blevet udnyttet. Kunne selvf. være man skulle lave et script der kan sammenligne lokation af vindmøller med deres nominelle vindhastighed. Burde ikke være ret bøvlet - dataene er tilgængelige. Vil jeg lige overveje om vi har tid til her.

Løsningen jeg foreslog burde forøvrigt ikke give mærkbart mere bureaukrati. Tager i forvejen tåbeligt meget papir arbejde at opsætte en vindmølle. At de skal skal slå ét tal op i en 2D tabel ekstra burde ikke være det store problem.

Mht. tilskudsordninger generelt, så er vi nødt til at prøve og styre forbrugerne - ellers bliver der slet ikke sparet nok energi. At en ordning har huller betyder jo ikke, at alting bliver bedre ved at man fjerner den.

Næsten alle de skatte og afgiftsforhøjelser vi har oplevet de sidste 30 år er drønet i private pensionskasser. En god del er havnet i lommerne på dem der administrere kasserne, resten er svære at spore. Der er overhovedet ingen kontrol med de kasser. For tiden handler det omkring 2500 milliarder, sådan ca. 4 gange statens årlige budget. Et lille overblik hvordan det virker:

Liberalistisk pensionskassesvindel.
Jeg tænker somme tider på, om der er ret mange, der tænker på hvordan al den private pensionskasseopsparing virker?
Borgerne indbetaler fradragsberettigede penge til pensionskasserne, borgerne er derved ejere af kasserne, men forvalterne kan gøre som de vil, for regnskaberne er skjulte, selv for dem der undersøger banker. Da pengene derved mangler i samfundets kredsløb, må politikerne hente de penge ind på anden måde. Det gør de ved at spar på servicen og forhøje skatter og afgifter. Det sker år efter år. Efter at have fyldt egne lommer, og der er mange, da hver pensionskasse har mange direktører og bestyrelsesmedlemmer, og der er mange pensionskasser. Mange af resten af pengene investeres i udlandet, hvorved de belaster valutakassen. Nogle investeres i virksomheder her i landet. Lønmodtagerne, som i forvejen er ramt af offentlige serviceforringelser afgift- og skatteforhøjelser, får nu at vide de må gå ned i løn, for at ejerne, altså dem selv; kan få udbytte. Derved formindskes skattegrundlaget, så servicen forringes yderligere. Da vi får at vide alle skal bidrage, finder regeringen på nye forringelser og afgifter. Miljøafgifter står lige for. Boligafgifter er også i spil. Ældrebyrder har allerede holdt godt for. Det bliver meget værre. Hvis pensionskassen eksistere når pengene skal udbetales, bliver det uden skat. I Danmark er det ikke sket endnu, men mange andre steder, er kasserne enten forsvundet eller fallit.
Så længe regeringen ikke anerkender det økonomiske kredsløb og samtidig tillader pensionskasserne at lænse samfundskassen, bliver det kun værre og værre. Hvis pengene i stedet var sparet op i den fældes samfundskasse, kunne skatterne være meget lavere, og det økonomiske kredsløb havde kørt meget bedre. Det er ikke kommunisme, men logisk samfundsøkonomi.

Det kan altid betale sig at investere i energiforbedringer, også hvis der gives tilskud til noget som alligevel var blevet gennemført.
På den ene side bliver vi mere uafhængige at tilførsel at energi udefra, på den anden sparer vi valuta i det lange løb.
Olie/naturgas fra den Danske del af nordsøen er ikke for evigt.