Novo Nordisk Fonden har bevilget 280 millioner kroner til DTU Biosustains projekt, der går ud på at udvikle såkaldte cellefabrikker, hvor man benytter forskellige celletyper, blandt andet celler fra hamstre, til at producere forskellige biokemikalier på en mere bæredygtig måde.

Cellerne skal nu også bruges til at producere biologiske lægemidler, da disse har den udfordring, at selv små ændringer i medicinens proteinstruktur kan give store ændringer i effekten af medicinen og de bivirkninger, den har. Derfor arbejder forskerne på at kunne kontrollere, at cellerne producerer proteiner i den rigtige form.

DTU Biosustain, hvis fulde navn er Novo Nordisk Center for Biosustainability, DTU, blev etableret sidste år, efter at Novo Nordisk Fonden bevilgede 700 millioner kroner til projektet, og det samlede beløb på 980 millioner kroner bliver uddelt over 10 år. Størrelsen på donationen og den lange løbetid betyder, at DTU Biosustain har skabt en forretningsmodel, som man ikke tidligere har set på DTU.

»Vi har defineret nogle temaer, og inden for dem arbejder forskerne med forskellige projekter. Ideen er så, at forskerne kan lægge projekterne over i det såkaldte core flow, hvor vi tester, om ideerne holder. Det vil sige, at vi lægger ideerne over i en udviklingsmodel for at undersøge, om de holder vand og har et kommercielt potentiale. Denne trykprøve af ideerne kræver nogle anderledes kompetencer end i det traditionelle forskningsmiljø, og dem har vi placeret i core flow-laget,« siger DTU's prorektor, Henrik Wegener, og fortsætter:

»Vi trækker på begge typer af kompetencer, hvor man udnytter forskernes evne til at tænke dybt og farmaselskabernes evne til at vurdere, om en idé holder.«

Inspiration fra biotekselskaber

• Hvordan har I fået ideen til den forretningsmodel?*

»Det er Bernhard Palsson (leder for centret, red.), som har fået ideen til at bygge centret på på denne måde. Han har både tilknytning til universitetsverdenen og erfaring med at starte virksomheder. Modellen ligner den opbygning, biotek- og farmaselskaber har, hvor man har et lag, hvor de nye ideer bobler, og man har den traditionelle forskningstilgang. De ideer kan så blive lagt videre til et hold af mennesker, som har tværfaglige kompetencer til at vurdere det kommercielle potentiale,« fortæller Henrik Wegener.

Omkring halvdelen af bevillingen kommer til at gå til den klassiske forskning, mens den anden halvdel bliver investeret i core flow-afdelingen.

Hvorfor har I valgt at afprøve forretningsmodellen i netop dette center?

»Når man får eksterne bevillinger, er det typisk til små projekter med en specifik tidshorisont, hvor der ikke er meget plads til at ændre målbeskrivelse, hvis man undervejs i projektet finder noget, som vil være mere nyttigt at undersøge. Centret er en helt særlig forskningsenhed, som adskiller sig fra andre i og med, at der er givet en meget stor bevilling i forhold til normale, eksterne forskningsbevillinger. Desuden har bevillingen en lang tidshorisont, og der er givet frie rammer til, hvordan man eksekverer det faglige mål. Desuden kan målet ændres eller redefineres, hvis det bliver nødvendigt,« forklarer prorektoren.

Inspiration til andre centre

• Overvejer I at overføre forretningsmodellen til andre centre på DTU?*

»Nej, det har vi ikke planer om. Man kan godt lade sig inspirere af den, men i og med, at der er så stor forskel på, hvordan projekterne finansieres, tror jeg ikke, vi vil se en direkte kopi af modellen andre steder. Vores opgave er så at vise, at det i dette center skaber mere værdi, end hvis vi havde gjort det på en anden måde,« siger Henrik Wegener.

Konkret arbejder DTU Biosustain på at udvikle ny viden omkring en ændring af den oliebaserede kemikalieindustri til en biobaseret industri, hvor specialdesignede mikroorganismer, de såkaldte cellefabrikker, producerer kemikalier. Håbet er at skabe en mere bæredygtig produktion end den nuværende oliebaserede produktion, og forskerne er allerede i gang med at undersøge gær- og svampecellers potentiale. Næste skridt er at undersøge celler fra pattedyr.

»Alt det kemi, vi i dag producerer af olieråvarer, skal kunne produceres på en anden måde. Så det er et rigtig stort projekt,« forklarer prorektoren.

Den nye bevilling fra Novo Nordisk Fonden er givet til udforske og designe hamstres ovarieceller. Den bioteknologiske industri bruger allerede cellerne i produktionen, men indtil videre har det ikke været muligt at styre og designe den måde, cellerne producerer protein på. Sidste år lykkedes det for en gruppe forskere at kortlægge en genomsekvens i cellen, som gør det muligt på længere sigt at kunne styre cellerne i produktionen af biologisk medicin.

DTU Biostustain har som ambition at blive verdensførende inden for dette forskningsfelt, men har ikke sat nogle konkrete mål for, hvor mange projekter der skal komme ud af bevillingen fra Novo Nordisk Fonden.

»Vi har ikke lovet, at der vil opstå et bestemt antal nye projekter. Men der vil opstå nye virksomheder, og der vil blive kommercialiseret noget,« siger Henrik Wegener.

I hvor høj grad regner I med, at projekterne kan blive brugt af virksomheder?

»Vi forventer, at der både kan spindes nye virksomheder ud af det, at vi kan løse opgaver for eksisterende virksomheder, og at vi kan generere IPR (Intellectual Property Rights, red.) for eksisterende virksomheder, så vi regner med at have hele paletten. Alt, hvad der kommer ud af det her, skal have innovativ interesse. Vi laver ikke grundforskning, men vi skal i stedet lave processer og løse problemer, som andre kan føre videre. Vi skal altså udvikle de her celler, men det er kun interessant, hvis virksomheder kan bruge dem som platforme, der kan sælges,« mener han.

Centret, der har mere end 80 ansatte, ligger i øjeblikket i DTU's Science Park i Hørsholm, men det er planen, at det skal flyttes ind på campus i Lyngby.