Det er måske på sin plads at tilføje at det i Danmark er tilladt at bruge BT-toksin i økologisk jordbrug (se regelsættet her : http://www.netpublikationer.dk/FVM/8774/ht... ). Begrundelsen er formodentlig at BT-toksin er et naturstof, som er meget giftigt for visse insekter, men er uden giftvirkninger hos mennesker og højere dyr.

I Danmark er det sansynligvis stort set kun økologiske forbrugere der udsættes for større mængder af dette helt ugiftige stof, som nogle "forskere" åbenbart betegner som meget problematisk.

Tankevækkende nok er de former for BT-toksin der må bruges i det økologiske jordbrug ikke blevet afprøvet og godkendt på samme måde som det er tilfældet med GM-afgrøderne, der indeholder BT-toksin - og miljøpåvirkningerne af den økologiske anvendelse er ikke undersøgt - på trods af at miljøpåvirkningerne af den økologiske anvendelse kan tænkes at være ganske alvorlige.

I det i det økologiske jordbrug i Danmark er det nemlig tilladt at anvende levende bakterier der producerer BT-toksin. Disse bakterier kan man ikke se med det blotte øje og formodentlig breder de udsatte bakterier sig i den vilde natur. Sådanne udsatte bakterier kan være årsag til at mange sommerfugle-arter i dag er udryddelsestruede i Danmark.

Med hensyn til sundheden er det påvist at GM-majs, der er blevet gjort resistente overfor visse insekter som følge af at majsen producerer BT-toksin, indeholder betydligt lavere koncentration af de meget sundhedsskadelige, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer som produceres af Fusarium-svampen (se f.eks. http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/jf0108258 ).

Når majsplanten er resistent overfor borende insekter har den ubehagelige Fusarium-svamp nemlig vanskeligt ved at inficere majsplanten, da svampen angriber majsplanten igennem bl.a. de huller visse insekter borer i majsplanten. Her fører resistens mod visse borende insekter altså også til resistens mod en alvorlig svampesygdom.

I EU dyrkes de pågældende insektresistente GM-majs ikke i særlig stor udstrækning, og da man i det konventionelle og økologiske jordbrug har haft svært ved at overholde grænseværdierne for de ekstremt skadelige Fusarium-giftstoffer har man i EU for nylig valgt at tillade at majsprodukter må indeholder meget højere koncentrationer af disse særdeles skadelige Fusarium- giftstoffer.

Som bekendt er det især børn der indtager majs-produkter i form af cornflakes i Danmark. I Danmark er det på grund af bl.a. de skingre kampagner imod GM-afgrøder ikke muligt at købe den sunde GM-majs der via et indsat BT-toksin-gen er gjort resistent mod visse insekter og dermed Fusarium-svampen.

Danske forældre der ikke ønsker at deres børn udsættes for høje koncentrationer af Fusarium-svampens sundhedsskadelige og hormonforstyrrende stoffer har desværre ikke mulighed for at købe de sunde GM-majs-produkter.

Disse forhold kan føre til øget forekomst af misdannede kønsorganer hos nyfødte samt nedsat fertilitet i Danmark og EU i forhold til lande hvor det er tilladt at dyrke og markedsføre fødevarer baseret på GM-afgrøder.

Det er forbilledligt at DTU påpeger at den pågældende undersøgelse er fyldt med fejl og så klart opridser fakta.

Først tak for uddybning.

Det er sært at Bt betragtes som noget positivt, når det anvendes til biologisk bekæmpelse, men så snart det findes i en gensplejset plante, mistænkes det for at være vældig farligt.

Det lader til at DTU-forskerne har data, der viser, at det ikke er skadeligt for pattedyr at spise Bt-toksin. Det er da betryggende, især for forbrugere, som køber økologiske grønsager, fordi de vil undgå risici ved indtag af pesticidrester.

At der kan være problemer med arbejdsmiljøet, når der bruges Bt-bakterier til biologisk bekæmpelse i væksthuse, og de ansatte får levende Bt-bakterier ned i lungerne, er en anden sag. Forhåbentlig er der kommet styr på det.

Jeg har ikke hørt om problemer i forbindelse med indånding af støv under høst af Bt-afgrøder. Er der nogen, der ved om det kan være et problem?

Selvom der skulle være risiko for at ansatte i landbruget udvikler allergi mod Bt-toksiner, må Bt-strategien være at fortrække frem for anvendelse af problematiske syntetiske insektmidler eller accept af insektangreb og efterfølgende svampeangreb, som kan medføre dannelse af særdeles giftige svampetoksiner i majs.

Når de canadiske forskere alene fokuserer på GMO som kilde til Bt-toksiner, ligner artiklen et partsindlæg i GMO-debatten. Det burde reviewerne have protesteret imod, men måske ved reviewerne for "Reproductive Toxicology" ikke så meget om landbrug.

Kan du ikke se lidt på denne artikel om at Monsanto har fået godkendt en GM-sukkerroe til udsætning i Danmark.
http://ing.dk/artikel/120471-nu-kommer-de-...

Du har førstehåndskendskab til, at netop den paranoide forsigtighed mht. GMO'er har medført en monopolisering - som kritikerne da med en helt fantastisk ringargumentation bagefter gør til hovedargumentet mod GMO'er.

Mvh Peder Wirstad

På antallet af kommentarer på dette indlæg i forhold til det tocifrede antal kommentarer og udfald der er om GMO roer er det klart, at Bt endnu ikke har den samme appel til diskussionslysten, men det skal sikkert nok komme.

Jeg har altid ment at Bt toksin kun er giftigt overfor dyr, der har et basisk fordøjelsessystem. Er der nogen der kan hjælpe mig her, hvis jeg er fuldstædig galt afmarcheret?

Bt afgrøder spare rigtig mange sprøjtninger med rigtig giftige insekticider og dermed har man kunnet nedsætte antallet af forgiftninger blandt landarbejdere ganske betragtelig.

Noget af det der måske er mest interessant i artiklen er, at de nævnte resultater åbenbart er publiceret i et såkaldt anerkendt tidsskrift, men hvor anerkendt er anerkendt er det et spørgsmål om ”impact-factor”?

Presset på sensationer og synliggørelse for at gafle de næste forskningsbevillinger er altid til stede. Frygtens pris er skinger og nogle gange brolagt med guld

Det er sært at Bt betragtes som noget positivt, når det anvendes til biologisk bekæmpelse, men så snart det findes i en gensplejset plante, mistænkes det for at være vældig farligt. Det lader til at DTU-forskerne har data, der viser, at det ikke er skadeligt for pattedyr at spise Bt-toksin. Det er da betryggende, især for forbrugere, som køber økologiske grønsager, fordi de vil undgå risici ved indtag af pesticidrester.

Uanset hvem der har ret - et andet aspekt: er du ligeglad med at GMO-majsen indeholder et fremmed stof som næppe harmonerer med majsens oprindelige egenskaber?
Betydningen for smagsoplevelsen er blot ét af mange område man her kunne overveje. Og det er ikke en undskyldning, hvis forskellen er så lille at den ikke umiddelbart kan registreres - der er lavet uorden i afgrøden, hvilket ikke burde accepteres.

Betydningen for smagsoplevelsen er blot ét af mange område man her kunne overveje. Og det er ikke en undskyldning, hvis forskellen er så lille at den ikke umiddelbart kan registreres - der er lavet uorden i afgrøden, hvilket ikke burde accepteres.

Har du hørt om begreberne kultur, agerbrug og planteforædling?

Hvis der ikke er lavet "uorden", så har du ikke en afgrøde, men vilde planter, som du kan indsamle. En sådan indsamling vil forøvrigt virke som en selektion og du får som følge af dette en uundgåelig ændring i populations genpool. Hvis ikke der er lavet uorden i vores memes, så har du ingen kultur.

Der findes ikke noget i natur eller kultur, der ikke er lavet uorden i.

Uanset hvem der har ret - et andet aspekt: er du ligeglad med at GMO-majsen indeholder et fremmed stof som næppe harmonerer med majsens oprindelige egenskaber? Betydningen for smagsoplevelsen er blot ét af mange område man her kunne overveje. Og det er ikke en undskyldning, hvis forskellen er så lille at den ikke umiddelbart kan registreres - der er lavet uorden i afgrøden, hvilket ikke burde accepteres.

Jeg kan naturligvis tage fejl, men hvis jeg ellers har forstået det ret, så er det som du kalder for "naturlig" majs faktisk et genmodificeret produkt der er fremelsket via tusindvis af trial and error eksperimenteren med vild majs.

Det samme gælder for de fleste (hvis ikke alle ) vore grøntsager, korn, frugter mm. Ingen af dem er hvad du vil kalde naturlige da de er et resultat af menneskers genmanipulation.

M

Jeg kan naturligvis tage fejl, men hvis jeg ellers har forstået det ret, så er det som du kalder for "naturlig" majs faktisk et genmodificeret produkt der er fremelsket via tusindvis af trial and error eksperimenteren med vild majs.

Vild majs findes ikke. Der eksisterer kun dyrket majs, som mennesket har manipuleret genetisk gennem selektion og dyrkning af mutanter, som ikke ville have overlevet i naturen.

Jeg har i 2007 redigeret en artikel om den kulturelle betydning, som domesticering af majs har haft. Forfatterne skriver bl.a. "Majs udgjorde i høj grad fundamentet for de indianske civilisationer i Mesoamerika og til dels også for inkaerne."

Hele artiklen findes her: http://www.planteforskning.dk/artikler/ver...

Det er relativt få år siden, at man fandt ud af hvilken planteart, som den dyrkede majs stammer fra. Det er teosinte, som ser meget anderledes ud end majs. Den har f.eks. ingen kolber.

Det samme gælder for de fleste (hvis ikke alle ) vore grøntsager, korn, frugter mm. Ingen af dem er hvad du vil kalde naturlige da de er et resultat af menneskers genmanipulation.

Nogle af de plantearter, som vi spiser, er opstået som følge af menneskers indblanding. De jordbær, som vi spiser er f.eks. et resultat af en artskrydsning mellem en art fra Europa og en anden art fra et sted i Amerika.

Andre dyrkede plantearter er relativt tæt på de vilde slægtninge. Det gælder f.eks. pastinak og gulerod. Dog har gulerod en ret ny mutation, der gør den orange. Begge arter har desuden en masse ændringer, der gør roden mere sød, sprød og saftig og mindre bitter.

Pastinak og gulerod har stadig så mange "vilde gener", så de kan etablere sig i naturen. I Danmark har vi forvildede pastinakker i grøftekanterne. I USA er der forvildede gulerødder langs vejene. Majs er så tilpasset til menneskets behov, så den slet ikke evner at vokse vildt.

Du har førstehåndskendskab til, at netop den paranoide forsigtighed mht. GMO'er har medført en monopolisering - som kritikerne da med en helt fantastisk ringargumentation bagefter gør til hovedargumentet mod GMO'er

• et par kommentarer fra Henrik Rosnørn ville være interessante - jfr debatten i :
  htp://ing.dk/artikel/120465-gift-fra-gensplejset-foder-gaar-i-blodet-paa-gravide-og-deres-fostre

mvh. Per A. Hansen

Selvom undersøgelsen ikke dokumenterer at pesticiderne stammer fra GMO, så viser den at de finder vej til fostrene.

GMO er mange ting som ikke nødvendigvis alt sammen er skidt.
Men der er noget af det der er, eller vil vise sig at være, når eventuelle skadevirkninger dukker op.
Sådan har det været med alle teknologier: pesticider, vækstfremmere, plastikemulgatorer, stråforkortere, parfumer... you name it.

Forskere bliver også klogere med tiden, som fx. om plantehormoners østrogen-lignende egenskaber. Og det er da helt umuligt for forbrugerne at sætte sig i.

Så ja, det er muligt der er et element af paranoia - jeg vil kalde det forsigthedsprincippet.

For det er naivt at tro at ny teknologi er ubetinget godt, For industriens produktions-maksimeringer er ikke altid uden bivirkninger.
... viser det sig gang på gang :o)

Og undersøgelsen viser altså at de gen-modificerede pesticider finder vej gennem fødekæden. Så er vi dér!

Mvh Henrik

For det er naivt at tro at ny teknologi er ubetinget godt

Er gammel teknologi ubetinget godt?

Mener du, at man på baggrund af en enkelstående og temmelig tvivlsom artikel skal ophøre med at bruge Bt - både i GMO, som biologisk pesticid og i form af bakterier til biologisk bekæmpelse - og i stedet gå tilbage til at anvende problematiske kemiske sprøjtemidler og/eller acceptere et højere indhold af særdeles giftige svampetoksiner?

Selvom undersøgelsen ikke dokumenterer at pesticiderne stammer fra GMO, så viser den at de finder vej til fostrene.

Det er jeg overhovedet ikke overbevist om.

For det første stiller de mangler vi diskuterede i den anden tråd alvorligt spørgsmålstegn ved de pågældende forskeres evner/ seriøistet.

For det andet ligger deres værdier faretruende tæt, for ikke at sige under, de detektionsgrænser andre arbejder med.

Det ville derfor være naturligt at forsøge at verificere fundet med en ekstra metode (MS, NMR eller andet), men det gør forfatterne ikke.

Af rent politiske årsager ser jeg gerne at man efterprøver deres resultater, men akademisk ser jeg ingen grund til at tage det alvorligt.

Man kunne selvfølgelig godt vælge at kalde fremavling/forædling for genmanipulation.
En meget bred definition ville dække alle handlinger der styrer hvilke gener fremtidige organismer får, og så er det også genmanipulation når dyr og mennesker vælger hvem de vil have afkom med.
Der er en tydelig og vigtig forskel på fremavling og genmanipulation (i dens gængse betydning); ved genmanipulation forsøger man direkte at afgøre hvordan organismens DNA skal se ud. Ved fremavling forsøger man med udgangspunkt i allerede eksisterende egenskaber ved organismerne at opnå bestemte egenskaber, med de muligheder og begrænsninger der er naturligt når den nye organisme dannes.

Jeg vil ikke tage stilling til om det var godt, at man i sin tid begyndte at fremavle korn, ris og majs af græsser.
Selvom grøntsager korn og kartofler er fremavlede, har de beholdt deres indbyrdes forskellighed. Det giver bedre mulighed for at sammensætte føden som vi ønsker.
Og dem der ønsker helt at afstå fra at spise korn eller ris har, i det mindste i teorien, mulighed for det.
Folk med allergi overfor nødder kan vælge alternativer der ikke har samme allergener. Folk der ikke kan lide oliven har sikkert en masse andre grøntsager de ved de kan lide. o.s.v.
Sådan vil det ikke være hvis tingene via. genmanipulation bliver 'blandet sammen' eller på andre måder forurenet.
Bl.a. derfor er det ikke smart at proppe gener der skaber A-vitamin i risens DNA. De efterfølgende genmanipulationer kunne måske blive nogle som skal kunne gøre ris til at en erstatning for andre grøntsager og kød. Eller gøre grøntsager fulde af stivelse.

Det var bare et enkelt område jeg kom ind på her: den ernærings- og nydelsesmæssige betydning. Men forhåbentlig ét der kan tydeliggøre GMO-faren.

@Poul,

Bl.a. derfor er det ikke smart at proppe gener der skaber A-vitamin i risens DNA. De efterfølgende genmanipulationer kunne måske blive nogle som skal kunne gøre ris til at en erstatning for andre grøntsager og kød. Eller gøre grøntsager fulde af stivelse.

• hvem siger, der sker efterfølgende gensplejsninger på den a-vitaminiserede ris - eller anden afgrøde med berigning af a-vitamin eller andet stof, der giver mangelsymptomer i befolkningen??
  Det er da en kendsgerning, at der visse steder er et meget stort problem med a-vitaminmangel, der gør børn blinde og med en stor børnedødelighed? Skal vi forkaste GM-teknikken bare fordi nogle frygter for at man enkelte steder vil spise færre grøntsager? Det minder lidt om moderen der græd fordi hun frygtede at hendes lille pige engang ville blive gift med en væver og fik skyttelen i øjet!
  Den stigende allergi er et problem, som man skal tage alvorligt. Man skal sørge for alernativer som allergikere kan benytte, man skal forske i årsagerne til den stigende allergi og dermed få færre angreb.
  Men at fabulere over GMO evt. fremtidige rolle er ikke relevant - måske kan GMO-teknikken endda vøre en af brikkerne til løsning af problemet?

Mvh. Per A. Hansen

@Per

I sidste indlæg skrev jeg om "folk der ikke kan lide oliven ...'" . Folk der godt kan lide oliven er naturligvis heller ikke interesseret i at andre fødeemner skal smage af det.
Den lille mængde A-vitamin GMO-risen skulle indeholde er måske smagsmæssigt ligegyldig (?), men alligevel bør den enkelte selv (også folk i ulande) kunne vælge at indtage små eller store doser A-vitamin med udgangspunkt i den ordning af fødeemnerne der naturligt er; det skal ikke dikteres af andre.
Du nævner børneblindhed som et meget stort problem i visse lande. Nu er der mange store problemer, så at genmanipulere risen på den måde virker som en voldsom reaktion, med mindre selvfølgelig man ingen problemer ser ved GMO. Man bør i stedet oplyse dem om betydningen af at spise grøntsager.

hvem siger, der sker efterfølgende gensplejsninger på den a-vitaminiserede ris - eller anden afgrøde med berigning af a-vitamin eller andet stof, der giver mangelsymptomer i befolkningen??

Det er der ingen der siger at der helt sikkert sker. Pointen var nu heller ikke at det kunne ske med en via GM A-vitamin beriget afgrøde. Problemet er at tingene bliver uklare, man ender med ikke at vide hvad ris står for og hvad andre fødemner står for. Og selv hvis man kan finde ud af det, ved at læse på emballagen, er det problematisk bl.a. fordi den naturlige opdeling af fødeemnerne er gået tabt.

Den stigende allergi er et problem, som man skal tage alvorligt. Man skal sørge for alernativer som allergikere kan benytte, man skal forske i årsagerne til den stigende allergi og dermed få færre angreb. Men at fabulere over GMO evt. fremtidige rolle er ikke relevant - måske kan GMO-teknikken endda vøre en af brikkerne til løsning af problemet?

Såvel den nuværende som den fremtidige er relevant.
Den fremtidige er relevant fordi det når/hvis GM-aktiviteten fortsætter tilsidst vil blive det almindelige at planter er genmodificerede. Også via pollenspredning fra GMO-er til ikke-GMO-er (eller omvendt).
Da vil genmanipulationen foregå på allerede genmanipulerede organismer.
Og da vil konsekvenserne blive helt uoverskuelige.

Du nævner børneblindhed som et meget stort problem i visse lande. Nu er der mange store problemer, så at genmanipulere risen på den måde virker som en voldsom reaktion, med mindre selvfølgelig man ingen problemer ser ved GMO. Man bør i stedet oplyse dem om betydningen af at spise grøntsager.

En kvart til en halv million børn bliver blinde af A vitamin mangel om året, op mod halvdelen dør efterfølgende mens vi nok kan antage at de resterende forbliver i fattigdom*.

Gundlæggende kan man sige, at problemet skyldes fattigdom som igen tvinger folk til at leve at vitaminfattige basisfødevarer som f.eks. ris.
Der er således et enormt humanitært potentiale i at gøre selve basisfødevarene lidt mere nærende.

I harvestplus programmet arbejder man med at forbedre næringsindholdet i forskellige basisfødevarer. Som udgangspunkt ved konventionel forædling, til nød ved genetisk modifikation. Jeg har aldrig hørt nogen komme med indvendinger mod f.eks. harvestplus's sødkartoffel med forbedret provitamin A (frembragt ved konventionel forædling).

Men hvis der bruges en anden teknik til at opnå det samme, så kommer de mest søgte argumenter frem og man ofrer gerne et par hundrede tusinde børn i Asien.
Oven i købet kan man finde på at påberåbe sig "etik".

Der må jeg så bare konstatere at vores moralopfattelse går i lidt forskellig retning.

*http://www.who.int/nutrition/topics/vad/en/

@Poul,

Den lille mængde A-vitamin GMO-risen skulle indeholde er måske smagsmæssigt ligegyldig (?), men alligevel bør den enkelte selv (også folk i ulande) kunne vælge at indtage små eller store doser A-vitamin med udgangspunkt i den ordning af fødeemnerne der naturligt er; det skal ikke dikteres af andre. Du nævner børneblindhed som et meget stort problem i visse lande. Nu er der mange store problemer, så at genmanipulere risen på den måde virker som en voldsom reaktion, med mindre selvfølgelig man ingen problemer ser ved GMO. Man bør i stedet oplyse dem om betydningen af at spise grøntsager.

• sagen er den, at befolkningen ikke er i stand til at vælge - de ved som regel ikke, hvad årsagen er. Om det er ris eller en anden afgrøde der er avitaminiseret er ligegyldigt, bare befolkningen får det.
  Du kan være sikkert på, at de folk, der kender til forholdene ved hvad de har med at gøre - se i øvrigt, hvad Claus skrev, det er jeg helt enig i.
  GM-teknikken er et nyt redskab, som kan bruges til at give millioner et bedre liv. GMO er ikke et mirakelredskab, men et glimrende supplement hvor traditionel forædling ikke slår til.
  Det næste skridt er at man via føden bliver vaccineret mod visse tropesygdomme - det kan du sikkert ikke have nogen indvendinger imod.
  Lad endelig ikke middelaldelige ammestuehistorer være en hindring for at hjælpe, hvor der er et stort behov.
  I øvrigt skyldes allergi for en stor dels vedkommende de mange industrielle kemikalier, som vi omgiver os med - ikke mindst de, der findes i hudplejemidler. Overdreven hygiejne er en anden faktor, idet den påvirker det naturlige immunforsvar.

Mvh. Per A. Hansen