Efter et internt møde er DTU's beredskabshold og teknikere blevet enige om en teori om, hvorfor der opstod en eksplosion på universitetet i weekenden.

Den herskende teori bygger på en eksplosiv forbindelse mellem den kemiske gruppe azider og messing, der har skabt en eksplosiv forbindelse i låget til en opsamlingsbeholder i forbindelse med en miljøprøve.

Efter ulykken skærper DTU nu omgangen med azider i fremtidige forsøgsopstillinger, så man ikke parrer dem med tungmetaller igen.

»Går man litteraturen igennem, ved man godt, at azider og tungmetaller danner eksplosive azidforbindelser. Der er ingen, der har forbundet, at der skulle være et problem. Nu vil vi selvfølgelig gennemgå, om der er andre steder på universitetet, hvor vi har lignende opstillinger og gøropmærksom på problemet,« siger beredskabskoordinator på DTU Anne Bitzer til Ingeniøren.

Konservering indeholdt azider

Det har formentlig været i forbindelse med en miljøprøve, at ulykken opstod. Miljøprøverne har indeholdt azider - eksempelvis natriumazid - som bruges til at konservere de vanlige miljøprøver, da den kemiske gruppe er god til at holde bakterier væk.

Natriumazid laver eksplosive kemiske forbindelser, når det kommer i kontakt med tungmetal, og metalazider bruges derfor også som detonatorer i sprængstof.

Til forsøget har man haft en metalbeholder, som har været brugt til affaldsopsamling. Beholderen har siddet på udgangen af et vakuumsugesystem, som har suget det kemiske affald ud.

Foran vakuumsystemet har der siddet en kolbe, der opsamler væsker, når metalbeholderen er ved at være fyldt op.

På et tidspunkt var kolben også næsten fyldt op, og derfor har personen, der har udført forsøget, hældt indholdet fra kolben tilbage i metalbeholderen, der har et låg af messing.

Da affaldet, der tidligere er suget ud i metalbeholderen, har indeholdt rester af azider, har det dannet ustabile metalazider med messinglåget.

Da det bliver skruet på igen, opstår der en eksplosion i metalbeholderen.

Azider og tungmetal skal adskilles i fremtiden

»Det er ganske, ganske små mængder azider, man bruger til konservering. Der er ingen advarsler på miljøprøverne om, at de indeholder azid. Derfor var der ingen, der havde tænkt på, at azider og messinglåget kunne give en uheldig forbindelse,« siger Anne Bitzer.

Eksplosionen gav et stort knald, men ingen røg og flammer. Det kunne dog være gået meget værre, hvis prøverne havde indeholdt større mængder af azider. Derfor skal universitetet i fremtiden sikre sig, at et lignende tilfælde ikke skal ske igen.

»Det er noget, vi tager alvorligt, og det var heldigt, der ikke skete mere. Det kunne være gået galt. Vi har et netværk af arbejdsmiljøkoordinatorer, som vil blive kontaktet og underrettet om erfaringen, for at de kan tjekke efter og få det lavet om, hvis de finder lignende systemer på andre af universitetets afdelinger. Vi er selvfølgelig interesseret i, at det ikke sker igen,« siger hun.

Ingen kom til skade ved eksplosionen.