Så skal der gang i bacon og æg !

Englænderne høvler æg og bacon i sig - de lever vel ikke et væsentligt kortere liv end os?

Til gengæld lever de nærmest kun af fedt, så det burde jo også koste dem på levealderen?

Eller også er det deres umådeholden forbrug af statin, der koster dem på levealderen. Prøv at læse den her fra MIT:

http://pi-bill-articles.blogspot.com/2011/...

Ifølge sundhedsprofessor Bente Klarlund Pedersen er der ikke videnskabeligt belæg for ret mange af de populære kostråd, der cirkulerer. Indtil der dukker nogle troværdige forskningsresultater op, der siger noget andet, så konkluderer hun, at man kan spise stort set, hvad man vil, bare man ikke spiser for meget. Og man kan også have et lille alkoholforbrug, bare man drikker alkoholen jævnt og helst i forbindelse med et måltid.
Derimod kan man ikke forspise sig i motion. Men alle sundhedsråd om føde og motion er ligegyldige, hvis man ryger.

Det er en gammel viden, at mennesket producerer ca 90% af sit kolesterol, ca. 10% kommer fra føden.
Det er gammel viden, at en stor indtagelse af kolesterol medfører, at egenproduktionen falder tilsvarende!
En dansk undersøgelse fra 60-erne (Otto Sørensen) viste ingen forskel på fedstoffer fra margarine og fra smør, idet sundhedseksperter på den tid mente at dyrisk fedt var mere usundt end vegetabilsk fedt.
Fedtstoffer er livsnødvendige for mennesker og dyr - men som i alle forhold er det ikke sundt at have et overforbrug - uanset om der er tale om fedtstoffer, kulhydrater, proteiner eller vitaminer.
M.h.t. til fedt kan man selv gøre lidt til at ændre på forholdet mellem "det gode" og "dårlige kolesterol - HDL:LDL - idet motion har en gunstig effekt.

Spis roligt fedstoffer - men undgå overforbrug.

Mvh. Per A. Hansen

Det er gammel viden, at en stor indtagelse af kolesterol medfører, at egenproduktionen falder tilsvarende!

Hvordan kan man så få et forhøjet kolesteroltal?
Du bygger konklusioner på gammel viden i et felt der har ændret sig drastisk på det sidste. Spis en kartoffel

Jeg er tilhænger af evolutionsteorien. Den passer bare i alle forhold.

Derfor konkluderer jeg, at hvis det smager godt, så er det sundt!
Så simpelt må det jo være:

I tidligere tider, hvor der ikke fandtes videnskab til at fortælle os alt muligt, så spiste vi mennesker (ligesom dyrene) det vi syntes smagte godt. Det har og havde vi altid gjort.
Hvis der nu skete en lille mutation så der blev født en individ som af en eller anden grund syntes at sand eller sten smagte godt, og ikke kunne lide svinekød og majs, så ville dette individ jo spise sand - og dø hurtigt.
De individer som synes de sundeste ting smagte godt levede jo længst - og fik mest afkom.

Så derfor er konklusionen klar: Hvis det smager godt, så er det sundt! QED

;-)

http://gulfnews.com/news/world/uk/three-eg...

Konklusion:

2 æg om dagen - ok
3 æg om ugen- kræft

@Frederik,

Hvordan kan man så få et forhøjet kolesteroltal? Du bygger konklusioner på gammel viden i et felt der har ændret sig drastisk på det sidste. Spis en kartoffel

• som det allerede fremgik i artikler i "Ugeskrift for Læger" for ca. 30 år siden, så er forhojet kolesteroltal et symptom på en eller anden lidelse.
  At reducere symptomet med Statiner hjælper ikke på lidelsen, men beskytter mod aflejringer i blodkarrene.
  Det "nye" er, at at HDL-kolesterol formindsker risikoen for blodpropper - LDL-kolesterol forhøjer risikoen.

Mvh. Per A. Hansen

Jeg er tilhænger af evolutionsteorien. Den passer bare i alle forhold. Derfor konkluderer jeg, at hvis det smager godt, så er det sundt! Så simpelt må det jo være:

Det er ikke helt tosset tænkt, men husk nu at vores fjerne forfædre ikke havde slikbutikker ;-)

Dine smagsløg er udviklet i en tid hvor det var vanskeligt at få kalorier nok indenbords.

@Frederik, [quote]Hvordan kan man så få et forhøjet kolesteroltal? Du bygger konklusioner på gammel viden i et felt der har ændret sig drastisk på det sidste. Spis en kartoffel

• som det allerede fremgik i artikler i "Ugeskrift for Læger" for ca. 30 år siden, så er forhojet kolesteroltal et symptom på en eller anden lidelse.
  At reducere symptomet med Statiner hjælper ikke på lidelsen, men beskytter mod aflejringer i blodkarrene.
  Det "nye" er, at at HDL-kolesterol formindsker risikoen for blodpropper - LDL-kolesterol forhøjer risikoen.

Mvh. Per A. Hansen[/quote]
Har du blot en pubmed undersøgelse som kan underbygge dine påstande vil jeg gerne læse den.

@Bjørn,

Har du blot en pubmed undersøgelse som kan underbygge dine påstande vil jeg gerne læse den

• mine "påstande" bygger på læsning af artikler i "Ugeskrift for Læger" om emnet i forbindelse med at jeg skrev en artikel om kolesterol - biblioteket skaffede de pågældende årgange hjem. Det var dengang Knud Lundberg havde fundet sin niche - kolesterol.
  Desuden bygger jeg på adskillige indlæg fra læger og forskere om samme emne.
  Ugeskriftet er ikke offentligt tilgængeligt - desværre, men man må kunne finde forskningsmateriale på nettet. At kroppen selv regulerer kolesterolmængden er så velkendt, at det må man kunne finde på nettet.

Mvh. Per A. Hansen

@Bjørn, [quote]Har du blot en pubmed undersøgelse som kan underbygge dine påstande vil jeg gerne læse den

• mine "påstande" bygger på læsning af artikler i "Ugeskrift for Læger" om emnet i forbindelse med at jeg skrev en artikel om kolesterol - biblioteket skaffede de pågældende årgange hjem. Det var dengang Knud Lundberg havde fundet sin niche - kolesterol.
  Desuden bygger jeg på adskillige indlæg fra læger og forskere om samme emne.
  Ugeskriftet er ikke offentligt tilgængeligt - desværre, men man må kunne finde forskningsmateriale på nettet. At kroppen selv regulerer kolesterolmængden er så velkendt, at det må man kunne finde på nettet.

Mvh. Per A. Hansen
[/quote]
Det var ikke så meget den med kroppen selv regulerer. Det var nærmere den med at LDL skulle give risiko for åreforkalkninger. Såvidt jeg kan se at diverse pubmed undersøgelser, er det ret så ligegyldigt svært at bekræfte den påstand.
Ugeskrift for læger må da også bruge nogle tilgængelige kilder i deres artikler.

Det var nærmere den med at LDL skulle give risiko for åreforkalkninger. Såvidt jeg kan se at diverse pubmed undersøgelser, er det ret så ligegyldigt svært at bekræfte den påstand

• måske(?) Men den trives 'tihvertifald' i bedste velgående på fx. 'Netdoktor', jf.:

Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol (low density lipoprotein) i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol (high density lipoprotein) har en beskyttende virkning. Det er således forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning

Kilde:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/kol...

[quote]Det var nærmere den med at LDL skulle give risiko for åreforkalkninger. Såvidt jeg kan se at diverse pubmed undersøgelser, er det ret så ligegyldigt svært at bekræfte den påstand

• måske(?) Men den trives 'tihvertifald' i bedste velgående på fx. 'Netdoktor', jf.:

Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol (low density lipoprotein) i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol (high density lipoprotein) har en beskyttende virkning. Det er således forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning

Kilde:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/kol...
Jeg er udemærket klar over de historier findes overalt.
Men nu benytter netdoktor sig ikke af nogle kilder.

Finder jeg en hjemmeside som hævder månen er lavet af grøn ost, så forventer jeg da ikke du tager den for gode varer ;-)

Men nu benytter netdoktor sig ikke af nogle kilder

• gør [b]du[/b]??

[quote]Men nu benytter netdoktor sig ikke af nogle kilder

• gør [b]du[/b]??[/quote]
  Concerning the Possibility of a Nut...
  William P. Castelli, MD
  Arch Intern Med. 1992;152(7):1371-1372.

Obesity as an independent risk factor for cardiovascular disease: a 26-year follow-up of participants in the Framingham Heart Study.
Hubert HB, Feinleib M, McNamara PM, Castelli WP.
Circulation. 1983 May; 67(5): 968-77.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/6219830...

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2243282...

;-)

Concerning the Possibility of a Nut...

• i synopsis står, at fedme spiller en rolle ifm. risikoen for pådragelse af hjerte-/karsygdomme, hvilket der vel ikke er meget nyt i?
  Til gengæld ser jeg ikke [b]LDL[/b] omtalt, overhovedet - så på'n igen!:)

Prøv bare at google sig frem til Dr. Jan Kwasniewski. Mange års forskning inden for fedt i mad. Effektivt og videnskabeligt dokumenteret.
Jeg kender personligt en del patienter med diabetes B, som efter 4 mdr´s brug af Kwasniewski´s diæt blev helt raske igen. Jeg kvitterede selv mine mavesår for 1 år siden.
Bliver der interesse for det, kan jeg oversætte og udgive i Danmark hans "Manual for at anvende det moderne menneske". Originalen er udgivet på polsk.

[quote]Concerning the Possibility of a Nut...

• i synopsis står, at fedme spiller en rolle ifm. risikoen for pådragelse af hjerte-/karsygdomme, hvilket der vel ikke er meget nyt i?
  Til gengæld ser jeg ikke [b]LDL[/b] omtalt, overhovedet - så på'n igen!:)[/quote]
  Det er framingham studiet som jeg fremhæver. Du bør bemærke at der ikke er nogen sammenhæng mellem mængden af mættet fedt, hvor meget kolesterol eller hvor mange kalorier folk indtog og deres kolesterolniveauer i blodet. Observationen støttes af netop som jeg henviste til:
  http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2243282...

Jeg anbefaler en bog " Myter om kolesterol", studie fra 1946, autor: Walter Hartenbach.
All anden diskussion er unødvendig.

@Bjørn,

Det var ikke så meget den med kroppen selv regulerer. Det var nærmere den med at LDL skulle give risiko for åreforkalkninger

• der forskes meget i feltet - man kender en masse til fuktionerne mellem HDL og LDL - kolesteroler - og hvordan og hvorfor der dannes blodpropper - d.v.s. at der afsætter sig et lag fedtagtige dannelser på blodkarrene.
  Man kender også en del til, hvorledes man ændrer forholdet mellem HDL/LDL så risikoen for blodpropper bliver mindre.
  Men der er naturligvis lang vej igen.
  Et udmærket lille resume fra prof. dr. med Ole Færgeman:

http://www.patientvejledningen.dk/vejledni...

En mere udtømmende forklaring kan findes i Ugeskriftet - her kan dit bibliotek sikkert hjælpe.

Mvh. Per A. Hansen