I går kom det frem, at 26 forskere har valgt at forlade DTU efter en omstrukturering på Institut for Management Engineering, fordi ledelsen har valgt at nedprioritere samfundsvidenskab og det tværfaglige aspekt.

Ledelsens beslutning står imidlertid i skærende kontrast til de nye forskningspolitiske vinde, der blæser fra regeringen og EU, og som er udmøntet i det nye forskningsprogram Horizon 2020, der favoriserer tværfaglig forskning.

En disciplin som danske forskere ikke er mestre i, hvis man skal tro en ny rapport fra tænketanken DEA, der også blev offentliggjort i går. Den viser nemlig, at danske forskere generelt halter bagefter forskere i 20 forskellige OECD-lande, når det gælder tværfaglig forskning.

Det danske EU-formandskab har lige siden forhandlingernes start pointeret vigtigheden af tværfaglig forskning.

De Radikales forskningsordfører Sofie Carsten Nielsen påpegede i januar i dagbladet Information, at 'hvis vi skal lykkes at adressere de store udfordringer, vi står over for, er det nødvendigt at kombinere fysikeres viden med designeres eller ingeniørers med antropologers'.

DTU skal ikke forske i samfundsforhold

Alligevel går DTU den stik modsatte vej, mener lektor Hanne Lindegaard, der er uddannet etnolog.

Hun er en af de 26 forskere, der har valgt at søge fra DTU til Aalborg Universitet i forbindelse med omstruktureringen på DTU Management Engineering. Det gør hun netop for at holde fast i sit tværfaglige perspektiv:

»Med omstruktureringen er det blevet klart, at man ikke prioriterer udvikling af et tværfagligt forskningsfelt,« forklarer Hanne Lindegaard.

DTU's rektor Anders Bjarklev mener ikke, det er DTU's opgave at forske i samfundsforhold:

»Vores vigtigste mission er at udvikle og forske i naturvidenskab og teknik til gavn for samfundet. Det betyder, at vi skal forstå samfundet, men ikke have alle kompetencer 'inhouse'. Vi tror det bedste er, at vi kan udvikle solide ingeniørmæssige kompetencer og så lave samarbejder med andre universiteter,« siger Anders Bjarklev.

Kan betyde prestigetab

Rapporten fra DEA har undersøgt tre forskningsområder, og fælles for dem alle er, at Danmark ligger i den tunge ende, hvad angår tværfaglighed.

Således indtager Danmark en 14.-plads ud af 20, når det gælder tværfaglig forskning inden for vedvarende energi. Sydkorea tager 1.-pladsen efterfulgt af Taiwan og Kina.

Med placeringen risikerer danske forskere, at de i mindre grad end andre europæiske forskere får del i de 600 milliarder danske kroner, der er afsat til Horizon 2020.

Tidligere har undersøgelse fra DEA viste, at de tværdisciplinære forskningsmiljøer er i gennemsnit tiltrække 430.000 kroner pr. fuldtidsforsker, mens de monodisciplinære i gennemsnit kun tiltrække 244.000 kroner pr. fuldtidsforsker.

Hvis ikke de danske forskere bliver bedre til det tværfaglige samarbejde, får det betydning for deres karriere, vurderer Nanna Rosenfeldt, EU-konsulent i DEA:

»Det kan betyde, at andre europæiske forskere ikke inviterer danske forskere med i EU-forskningsprojekter. Det kan ende med et prestigetab for dansk forskning, fordi EU-projekter generelt er højt respekterede,« siger Nanna Rosenfeldt.

Anders Bjarklev er dog sikker på, at hans forskere får del i pengene fra EU's kasse:

»Vi vil byde ind med vores egne kompetencer og sørge at etablere samarbejde med andre universiteter og erhvervslivet. Vi har allerede tværfaglige samarbejder i gang f.eks. med RUC på Risø Campus inden for grøn teknologi og med CBS og KU omkring entrepreneurship. Så vi gør noget, selv om vi kan blive bedre.«

I øjeblikket får Danmark 2,34 procent af det nuværende EU-forskningsprogram. Hvis vi fastholder den procentsats i Horizon 2020, kan danske forskere hente over to milliarder kroner hvert år fra 2014 til 2020.