Stik imod alle kostanbefalinger og langt de fleste videnskabelige forsøg viser en ny ph.d.-afhandling fra DTU, at det kan være mere skadeligt at spise enkeltumættede fedtsyrer fra planteolie end mættet fedt fra eksempelvis smør.
Tue Drachmann konstaterer i sin afhandling, at mus, som kom på en fedekur med masser af enkeltumættede fedtsyrer, fik skadeligt fedt i leveren. Deres insulinfølsomhed blev også nedsat, et tegn på forstadier til type 2-diabetes.
Resultatet var værre for mus, der fik enkeltumættede fedtsyrer, end for mus, som spiste mættet fedt fra smør, og mus, som blev fedet op med flerumættede fedtsyrer fra vindruekerneolie.
'Sammenlignet med litteraturen er resultaterne omhandlende oliesyre kontroversielle, da den gængse anbefaling er at erstatte mættet fedt med monoumættet,' skriver Tue Drachmann i sin sammenfatning.
Ifølge DTU's undersøgelser af danskernes kost får voksne i gennemsnit 14 procent af deres energi fra mættet fedt og 12 procent fra enkeltumættet fedt.
Oliesyren, som musene blev fodret med, udgør hovedparten af det enkeltumættede fedt. Oliesyren findes i store mængder i de fleste spiseolier, også olivenolie.
Myndighederne vil have os til at erstatte smørret med de samme planteolier, som gav musene fedtlever. Der er endda lagt en særlig skat på mættet fedt, men ikke andre slags fedt.
Musene, som mæskede sig i smør i DTU-forsøget, klarede sig dårligt på de klassiske parametre, som ofte også måles på mennesker: indhold af skadelige fedtstoffer, LDL-kolesterol og triglycerider, i blodet. De forhøjer risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Mens dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme er raslet ned de senere år, så stiger forekomsten af diabetes. Og afhandlingen konkluderer, at det er værre med fedt i leveren og forstadier til sukkersyge end forhøjet kolesteroltal.
Lektor Tine Tolstrup fra Institut for Humæn Ernæring på Københavns Universitet, som har forsket intensivt i særligt effekterne af mælkefedt i kosten, finder, at metabolismen i mus er så meget anderledes end menneskers, at hun ikke vil lægge vægt på de nye resultater.
Lektor Lars Hellgren fra DTU Systembiologi, som er medforfatter på den videnskabelige artikel om museforsøgene, mener dog ikke, at de kan affærdiges så enkelt.
»Meget af det, vi ved om ernæring, er baseret på epidemiologi, hvor man følger folk, der svarer på spørgsmål om deres kost, i fem-ti år. Der kan vi kun studere korrelationerne med forskellige sygdomme. Det er svært at fortolke,« siger han.
»De grundlæggende cellebiologiske mekanismer hos mus og mennesker ligner hinanden tilstrækkeligt til, at vi kan bruge museforsøgene til at forstå, hvordan fedtstofferne påvirker de mekanismer,« tilføjer lektoren.
Ifølge Lars Hellgren kan forsøgene tolkes som, at fedt, som vi tror er uskadeligt, kan være skadeligt ved overdrevet indtag. Men han advarer mod at tegne en lige linje fra forsøgene med mus på fedekur til almindelige mennesker.
»Det ville være meget forkert at advare mod enkeltumættet fedt. Men der findes faktorer, som vi skal være opmærksomme på,« siger han.
Ifølge Lars Hellgren er der kun udført få forsøg med mennesker, hvor effekten af forskellige fedttyper i kosten er sammenholdt med fedt i leveren. De viser en gunstig virkning af de langkædede omega-3-fedtsyrer, som er flerumættet fedt, men har ikke sammenlignet enkeltumættet fedt med mættet fedt.
I DTU-forsøget klarede musene, der fik flerumættede fedtsyrer, sig samlet bedst. Lars Hellgren understreger, at netop de flerumættede, som findes i fisk og en del plantefedtstoffer, har de bedste egenskaber.
Tue Drachmann forsvarer sin ph.d.-afhandling i dag, torsdag.
I de sidste 40-50 år, hvor jeg har fulgt debatten i medierne, har alle mulige kost- og livsstilsexperter udtalt sig om hvordan vi skal leve. Så lad dog være med at lytte til dem, og lyt til din krop. Den fortæller dig hvad du kan tåle og hvad du har brug for. Lad være med at proppe ting i hovedet fordi andre siger du skal. Spis det der føles rigtigt...
He he, i al den tid jeg kan huske, har smør og margarine skiftesvis været livsfarlige at indtage, hvorimod det andet er kilden til det (næsten) evige liv.
Efter et par måneder skiftede det så, så alle efter et stykke tid kunne have dårlig samvittighed.
Jeg synes det siger en del om dyreforsøgs anvendelighed, at man tilsyneladende kan konkludere hvad som helst, hvor efter der omgående bliver lavet et nyt forsøg med det modsatte resultat.
Minder egentlig lidt om diskussionen om lys er bølger eller partikler :-)
JA, og dårlig samvittighed belaster psykisk og psykisk belastning resulterer i livsstilssygdomme som f.eks forhøjet blodtryk, for højt colesteroltal, lever- og nyresygdomme, kredsløbsforstyrrelser med amputation til følge, koncentrationssvigt, større risiko for forskellige kræftformer, måske, men også kun måske, undtaget solariekræft.
Desuden risikeres søvnforstyrrelser, hvilket kan gi en alvorlig psykisk lidelse som så igen resulterer i livsstils.......
Fortsæt selv, men det kunne være rart hvis vi kunne blive fri for alle de sundhedsguruer der udelukkende ser dette som en mulighed for at skabe en asocial indtægtkilde baseret at skabe unødig frygt.
De fleste " videnskabelige " undersøgelser viser sig efterhånden at modbevise sig selv, så venligst:
LAD OS FÅ FRED TIL AT LEVE VOR EGET LIV.
Og skulle jeg dratte om efter en lækker fed flæskesteg med brunede kartofler og fed flæskestegssovs, så vil det være med et glad smil over hele femøren, som 80 årig og ikke 81.
TAK
Nu er forsøgene lavet i DK, hvor vi dyrker en masse rapsolie. Det er en fremragende spiseolie, som indeholder flerumættede fedtsyrer. I dette land ville det vel derfor være mere relevant at sammenligne de flerumættede med de mættede.
Men det antydes ikke om der er forskel på dem. Det havde været mere relevant, men måske ikke så sensationelt?
Når vindende skifter for hver gang der bliver lavet en ny undersøgelse, siger et eller andet mig, at vi er langt fra at vide noget brugbart om dette emne.
Det er fint at der forskes, men sunhedsomkostningerne forbundet med at udbasunere premature konklusioner om hvad der er sundt, skal måske overvejes.
Det er vil ikke for meget på nuværende tidspunkt at konstaterer, at de spaltekilometer af hellige artikler i ugebladende, der har forgudet, snart forbandet, den ene, så den anden type fedstof, i hvertfald har skabt et mere forkvaklet forhold til mad end godt er.
Hvis en basis fødevare, som vi har spist gennem tusindvis af år, pludselig bliver dømt "giftig", så vil jeg være ligeså tvivlende, som når et spændende nyt kosttilskud lover, at det kan redde mig fra alverdens dårligdomme.
Det er fint at der forskes, men sunhedsomkostningerne forbundet med at udbasunere premature konklusioner om hvad der er sundt, skal måske overvejes.
Forskere har pligt til at formidle, selvom de forsker i nørdede detaljer, som er uinteressante for de fleste, og selvom resultaterne kan virke vildledende. Jo mere politik, der går i fordeling af penge til forskning, jo mere vil forskere forsøge at komme i medierne.
I medierne skal overskrifterne være skarpt vinklede. Sundhedshistorier sælger bedst, hvis der er noget der er enten farligt eller fantastisk. Nogle forskere skærer en hæl og klipper en tå for at komme i medierne. Andre forsøger bare at perspektivere og forklare forskningen, så det er lettere at forstå.
Tag de mange sundhedsrelateede forskningshistorier med et gran salt eller spis brød til, medmindre du er bange for at spise det :)
Hvordan denne historie har fundet vej til Ing.dk ved jeg ikke. Ph.d. forsvaret er annonceret her:
http://www.bio.dtu.dk/Nyheder/Kalender.asp...{EF616189-BE0A-4060-A425-6B4513C4BC33}
Via DTUs medarbejderprofiler kan man finde de videnskabelige publikationer.
Det er fint at der forskes, men sunhedsomkostningerne forbundet med at udbasunere premature konklusioner om hvad der er sundt, skal måske overvejes.
Måske er det 'fra forskning til faktura' vrøvlet, som vi ser her i fuldt flor.
Jeg ved godt, at man er nødt til at publicerer og også at fortælle, der kommer udbytte af indsatsen, men der sidder mindst 1000 derude, døgnet rundt, leder og søger mellem trivialiteterne, trommer utålmodigt med spidset pen og tror, hvad som helst lidt ukendt mindst er 'Breaking News'.
Den gode ting her er dog, at der i artiklen henvises til langkædede omega-3-fedtsyrer, som mange endnu ikke har helt styr på. En del rekvalmer roser fejlagtig deres produkter indeholdende kortkædet omega-3 - bl.a. plantemagarine mfl.
Som vejlederen selv udtaler, skal man passe på med at tage resultaterne alt for direkte. Der er jo forsket med mus på decideret fedekur, dvs. de har indtaget langt mere fedt end der sammenligneligt er normalt for et menneske. Resultaterne siger altså intet om hvad der er værst hvis man ikke er på fedekur.
Derudover har bio-forskere det med at forveksle statistisk signifikans med decideret signifikans. Dvs. at det muligvis kan påvises, at magarine er mere skidt end smør i overdrevne mængder, men at dette intet siger om hvor meget. Kan være at forskellen er næsten ikke-eksisterende. (Derudover har bio-området en uhyggelig tendens til at misforstå brugen af statistik, som konkluderet af prominente statistisk matematikere.)
Der lægges i mine øjne op til at kosten kan fremkaalde mirakler?.
Husk at kroppens egne mirakelmidler, endophiner m. fl. fremkaldes af din egen indsats; En times rask gåtur dagligt, eller tilsvarende motion, vil have en forbavsende effekt på fysik og psyke.
Dertil masser af væske, som holder blodkarrene elastiske, og nyttiggør kolesterol...
Det er ikke svært, og efter en uges tid er du afhængig af disse herlige stoffer, produceret af din egen krop, og med ekstrem forebyggende og helbredende effekt.
Normalt plejer der at ligge en forskningsartikel med ph.d.-studenten som førsteforfatter bag en PhD afhandling. Hvad mon det er for en? I DTU's system er der denne ene med Drachmann som førsteforfatter:
http://www.bio.dtu.dk/English/Service/sear...
Til "European Journal of Lipid Science and Technology" (vist ikke "Lipid Science and Technology" som det ellers stå) og den er fra tilbage i 2007.
På Wiley's hjemmeside er den her:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002...
Men er det den?
PubMed har ingen
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=%2...
Ph.d.-afhandlingen er så vidt jeg kan se ikke tilgængelig.
Som fagblad bør Ingeniøren linke det den originale artikel hvis det er muligt, ellers kan vi som kommentatorer have tendens til at diskutere altmulig om ingenting.
@Morten,
du har en pointe.
Når vindende skifter for hver gang der bliver lavet en ny undersøgelse, siger et eller andet mig, at vi er langt fra at vide noget brugbart om dette emne.
Om smør og margarines egnethed som fødemiddel blev undersøgt allerede tilbage i 1960-erne af Otto Sørensen, hvis afhandling vedrørende fodringsforsøget med smør og margarine kan findes i "Ugeskrift for Læger".
Konklusionen var kort den, at der ikke var forskel i effekter af fedtstofferne - smørret blev frifundet.
Det er besynderligt at forskerere stadig kan vade rundt i gamle skrøner om fedstoffer - og stadig anvender den kalorietabel, hvor animalsk fedt overvurderes - Otto Sørensens forskning er gemt, den var politisk ukorrekt efter datidens målestok.
Selvfølgelig er smør ikke usundt - det burde da være selvindlysende efter millioner af års evolution i dyreriget som så mange ernæringseksperter tilsyneladende mener.
Det må da hilses med tilfredshed, at enkelte af nutidens forskere arbejder meget seriøst - og har fundet ud af, at mælkefedt ikke er usundt.
Mon ikke problemet er dogmerne om omega-x fedtsyrerne?
problemet er at alt for mange "forskere" og "sundhedsguruer" er til fals for enhver industris mammon og af samme grund vil den seriøse forsker meget hurtigt miste interessen for denne pop-industri og derfor får vi disse op- og nedture i seriøsiteten analog med hvad vi oplever i katastrofemeldingerne om verdensøkonomien.
Der er saa mange forskellige udkommer af forsk. undersoegelser fordi, der er saa mange forskellige mennesker...
Derudover boer man se paa, at der er mange forskere idag der end ikke toer bruge kollegaers forskningsresultateter, selvom naert beslaegted til hvad de selv forsker i. Aarsagen hertil er ukendt, men synes at kunne vaere, at de ved de ikke kan stole paa andres sensationspraegede taktikker, eller resultateter opnaaet uden udviklet forstaaelse for, hvad de har med at goere, overhovedet!
Nu bliver jeg lidt i tvivl. Hvilke produkter er der helt præcis tale om.
For så vidt jeg husker der en ret stor bestandel af olie i f.eks kærgården, netop for at gøre den nemmere at smøre på brødet.
Hvor meget olie og hvor meget reelt mælkeprodukt er der i Arlas produkter og for den sags skyld i mange andre?
Og er der andre former for "fyldstoffer" som bliver brugt for at gøre produkterne billigere? Smør er jo ikke bare smør - eller hvad?
Inga:
Forskere har pligt til at formidle, selvom de forsker i nørdede detaljer, som er uinteressante for de fleste, og selvom resultaterne kan virke vildledende. Jo mere politik, der går i fordeling af penge til forskning, jo mere vil forskere forsøge at komme i medierne. I medierne skal overskrifterne være skarpt vinklede.
Suk!! - Ja hvor gælder det ikke i dag?
I dag er der en undersøgelse, der viser, at der alligevel kun var glyfosat eller AMPA i 10% af de prøver, der vakte så stort opstyr og krav om lukningen af dansk landbrug for kort tid siden.
I dag hørte jeg netop Poul Prestrud fra klimaforskningsinsituttet Cicero oplyse, at der overhovedet ikke var forsvundet is fra Himalayas isbræer de sidste 8 år.
Godt nok var der afsmeltning længst nede, men det erstattes lidt mere af forøget vækst i højden.
- For et par år siden kom det frem, at denne nederste afsmeltning blev opgivet af IPCC, ville have fjernet al is i Himalaya år 2050. - Noget ingen havde interesse af at korrigere, indtil nogle skeptikere fandt ud, at tretallet i 2350 var byttet om med et nul! - Bevidst eller ubevidst?
Mvh Peder Wirstad
Hej Thorbjørn,
For så vidt jeg husker der en ret stor bestandel af olie i f.eks kærgården, netop for at gøre den nemmere at smøre på brødet. Hvor meget olie og hvor meget reelt mælkeprodukt er der i Arlas produkter og for den sags skyld i mange andre? Og er der andre former for "fyldstoffer" som bliver brugt for at gøre produkterne billigere? Smør er jo ikke bare smør - eller hvad?
http://arla.dk/produkter/Vores-produkter/s...
Lidt om margarine:
http://da.wikipedia.org/wiki/Margarine
Som det fremgår af teksten, så har også Wikipedia fundet frem til, at åreforkalkning og fedt ikke den skyldige:
http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85reforka...
Kære Per
På min Lurpak Smørbar står der, at den er tilsat 20% uhærdet vegetabilsk olie - hvis man kigger godt efter er det rapsolie ... Produceret af Arla - mon ikke det bliver svært at tage tilladelsen fra dette "mejeri"?
Personligt foretrækker jeg nu Lurpak med Læsø salt, selvom det koster en sjat mere!
På min Lurpak Smørbar står der, at den er tilsat 20% uhærdet vegetabilsk olie - hvis man kigger godt efter er det rapsolie ... Produceret af Arla - mon ikke det bliver svært at tage tilladelsen fra dette "mejeri"? Personligt foretrækker jeg nu Lurpak med Læsø salt, selvom det koster en sjat mere!
Personligt foretrækker jeg nu Lurpak med Læsø salt, selvom det koster en sjat mere!
Jeg foretrække smør fremstillet på kærne fra Osted mejeri, den indeholder max 16% vand (!) og 1% salt.
og så bruger vi olivenolie i madlavningen, rapsolie har ikke fundet indpas i vores køkken.
Per
Du er da utrolig påståelig og taler mod bedre viden!
Lurpak og Lurpak Smørbar bruger de samme to lurer og "siden 1901".
Eneste forskel er underteksten "Dansk smør" og "Smørbar" - gå ned i den lokale Brugs og tjek det ved øjenysyn!
Har læst dit indlæg og links-ene, men hvad ser du i virkeligheden?
Denne diskussion vil sikkert aldrig ophøre. Problemerne er for komplekse til et entydigt svar / konklusion.
Margarine var oprindelig et smørerstatningsprodukt baseret på animalske fedtstoffer(oksetalg bl.a.). Siden da har industrien "designet" forskellige margarinetype, som kan det ene eller andet.
I øjeblikket er Unilever med sin BECEL margarine - kolesterinsænker - blevet stævnet af FOODWATCHs tyske afdeling for at forsvige, at margarine også kan have bivirkninger, bl. a. føre til åreforkalkning. De virksomme flerumættede fedtsyre findes i en sådan koncentration, at BECEL i grunden skulle behandles som et meduikament.
Jeg er en af Okholms tilhængere, og jeg giver flerumættede fedtsyre præferance.
Men - en kendt tysk hjertelæge - ytrede sig fornyligt, "at lidt smør er sundere end meget (plante)margarine".
Det forsøger jeg så at efterleve, uden at gå på kompromis med "den gode smag".
Og så har svinefedt iøvrigt en flerumættet fedtsyreandel på over 50%.
Det handler om hvordan folk forholder sig til det de indtager. Man kan reelt ikke standardisere ret meget.
Alt handler sig om forholdelse!
Dette kan man have en mening om, men reelt er denne ireellevant.
Ps.
jeg har selv eksperimenteret med fedtstofskifte i forbindelse med kropsbygning. For man kan skifte til at forbraende fedt som primaere eller foretrukne energikilde, skal man have en vis kropstemperatur og naar man skifter til fedtstofskifte, bliver ens energiniveau saa kraftigt forhoejet samtidig med, at ens traethed forsvinder komplet! Jeg sover ikke i flere dage naar det sker, kan ikke sove, saa megen energi har jeg. Ens sind bliver ogsaa helt roligt, peace of mind, biologisk fremkaldt, kan man kalde det.
Eneste forskel er underteksten "Dansk smør" og "Smørbar" - gå ned i den lokale Brugs og tjek det ved øjenysyn!
"Smørbar" er et blandingsprodukt, hvor der normalt er tilsat rapsolie, det må absolut ikke eksporteres under betegnelsen "lurmærket smør".
"Lurmærket smør" er en mærkevare uden tilsætningsstoffer.
Man skal have tilladelse til at sælge "lurmærket smør", bl.a. betales en vis sum til reklamer.
Det essentielle i artiklen er den, at forskere atter en gang har fundet, at smør er ernæringsmæssig bedre end produkter med vegetabilske olier.
@Carsten,
det lyder interessant. Har du nogen fornemmelse af, om der er forskel på vegetabilske og animalske fedtstoffer?
Kalorietabellerne vedrørende fedtstoffer fra køer er så forkerte, at man kan slanke sig ved at spise en kost med megen fedt fra produkter fra kostalden - hvis man nøje holder sig til kalorietabellen.
Det skyldes bl.a. det store Ca-indhold i mælkeprodukter.
.
I øjeblikket er Unilever med sin BECEL margarine - kolesterinsænker - blevet stævnet af FOODWATCHs tyske afdeling for at forsvige, at margarine også kan have bivirkninger, bl. a. føre til åreforkalkning. De virksomme flerumættede fedtsyre findes i en sådan koncentration, at BECEL i grunden skulle behandles som et meduikament.
Der er ingen tvivl om, at producenten bevidst har forsøgt at bevæge sig i grænselandet mellem fødevarer og lægemidler.
For at kunne sige du har et lægemiddel kræves omfattende dokumentation for effekt. Det vil jeg gerne, uden at have læst noget af producentens materiale, stille spørgsmålstegn ved at de har.
Jeg vil derfor hellere vende rundt og sige, at marketingafdelingen har været lidt for kreative, og antydet produktet har en lægemiddellignende effekt, uden at kunne underbygge denne.
At forbrugere så anklager produktet for at have bivirkninger, viser sådan set blot, at producenten har haft succes med deres strategi. I princippet kan du sige, at højt fedtindtag vil føre til åreforkalkning, det kan hverken BECEL eller nogle af de andre producenter af smør/margerine/andre blandingsprodukter se sig fri for. Normalt vil man blot lægge op til dette er den enkelte ansvar at begrænse fedtindtaget, i stedet for at lægge ansvaret hos producenten.
Jeg er en af Okholms tilhængere, og jeg giver flerumættede fedtsyre præferance. Men - en kendt tysk hjertelæge - ytrede sig fornyligt, "at lidt smør er sundere end meget (plante)margarine". Det forsøger jeg så at efterleve, uden at gå på kompromis med "den gode smag".
Det gode gamle husråd som siger 'alt med måde' er lige så gyldigt som det altid har været. Intet er sundt når du får for meget af det.
Jeg har for længst opgivet at lytte til hysteriet. Jeg spiser det jeg synes smager bedst. Det er smør eller kærgården til brødet og olivenolie til madlavningen. Og så forsøger jeg at spise varieret.
Og så har svinefedt iøvrigt en flerumættet fedtsyreandel på over 50%.
Det tror jeg så til gengæld ikke du har ret i. Svinefedt er fast, hvilket indikerer højt indhold af mættet fedt. De referencer jeg har fundet siger, at svinefedt består af omkring 15% flerumættet fedt, hvor resten er nogenlunde ligelidt delt mellem mettet og enkeltumættet fedt.
Det essentielle i artiklen er den, at forskere atter en gang har fundet, at smør er ernæringsmæssig bedre end produkter med vegetabilske olier.
Som sædvanlig er en af landbrugets spindoktorer i gang med at forbedre på resultaterne. De var nemlig:
"Resultatet var værre for mus, der fik enkeltumættede fedtsyrer, end for mus, som spiste mættet fedt fra smør, og mus, som blev fedet op med flerumættede fedtsyrer fra vindruekerneolie."
Derfor vrøvler Per A. Hansen, når han påstår, at smør er bedre end "vegetabilske olier" - men det gælder jo netop kun for sådanne med enkeltumættede fedtsyerer. Vindruekerneolie (og rapsolie?) med flerumættede var ikke værre end smør.
Og resultaterne, som de er refereret ovenfor i artiklen, siger ikke yderligere.
Fik ikke den her med! http://www.lurpak.com/dk/our-products/ Er der mere du vil påstå Per?
Tja, på netop dette billede kan jeg nu tydeligt læse ordet "blandingsprodukt" - fordi smørbar IKKE er smør og ikke må kaldes smør. At Arla så forsøger at narre forbrugerne med emballagen er en anden sag. Det virker - Stig er faldet pladask i.
Smør er et produkt lavet af mælk/fløde - og som ikke indeholder diverse olier som blandings-(læs fidus-)-produkterne gør det. Kun trist, at danskerne ikke kan smage forskel.
[quote]Fik ikke den her med! http://www.lurpak.com/dk/our-products/ Er der mere du vil påstå Per?
Tja, på netop dette billede kan jeg nu tydeligt læse ordet "blandingsprodukt" - fordi smørbar IKKE er smør og ikke må kaldes smør. At Arla så forsøger at narre forbrugerne med emballagen er en anden sag. Det virker - Stig er faldet pladask i.
Smør er et produkt lavet af mælk/fløde - og som ikke indeholder diverse olier som blandings-(læs fidus-)-produkterne gør det. Kun trist, at danskerne ikke kan smage forskel.[/quote]
Smørbar er 80% alm. smør og 20% rapsolie. At det smager stort set som alm. smør, mens det har andre smørre-egenskaber, er da netop et plus. Synes det er lidt grovt at kalde det et fup-produkt, når de tydeligt skriver på emballagen at det er et blandingsprodukt. Essensen bag sammenligning af alm. smør og smørbar er en subjektiv vurdering af, hvad man foretrækker.
Denne diskussion, til gengæld, ligner et produkt af folks diskussions-lyst snarere end saglig forståelse.
Men ja, Stig har fuldstændig misforstået Arla's produkter.
[sarkasme](jaaa! jeg er også med i smør-debatten på ingeniøren!)[/sarkasme]
Skal vi ikke tage den kort
Per A. Hansen skriver, at Lurpak-mærket kun gælder for "rigtigt smør"
Hvis man ser på Lurpaks-hjemmeside er der 6 smørprodukter, hvoraf de tre er blandingsprodukter.
Lurpak er et Brand - ej garanti for "rigtig smør".
Hvis man ser på Lurpaks-hjemmeside er der 6 smørprodukter, hvoraf de tre er blandingsprodukter. ".
Nej, der er ikke - er er seks produkter, hvoraf 3 er smør, og tre er blandingsprodukter.
Synes det er lidt grovt at kalde det et fup-produkt, når de tydeligt skriver på emballagen at det er et blandingsprodukt
Måske nok, men alligevel. Der er for mig ingen tvivl om, at Arla med emballagen forsøger at overbevise kunderne om, at deres ikke-smør er smør.
Jeg er bare så træt af, at produkter skal ligne noget, de ikke kan leve op til. Prøv at nærlæse poserne med "Pizza-topping" på ostehylden i supermarkedet - lige ved siden af den revne mozzarella.
Det skal ligne ost, men har INTET med ost at køde - den såkaldte pizzatopping er lavet af palmeolie og tilsætninger. Der er slet ikke brugt mælk.
Hej Anders
Kan vi ikke bare blive enig om, at efter Arla jo næsten ejer Lurpak-mærket er man gået på kompromis med, hvad der er egentligt smør?
@Søren,
Derfor vrøvler Per A. Hansen, når han påstår, at smør er bedre end "vegetabilske olier" - men det gælder jo netop kun for sådanne med enkeltumættede fedtsyerer. Vindruekerneolie (og rapsolie?) med flerumættede var ikke værre end smør.
Jerg har omtalt fejl i kalorietabellen vedrørende mælkedfedt, var det ikke noget for en eks. kemiker at kommentere det? Det må da være mere relevant at fokusere på ernæringsmæssige fejl end at søge med lys og lygte efter indlæg, hvor man ikke lige taler nedsættende om landbruget.
Søren, læs mine indlæg igen og vis, hvor du har fundet jeg, du postulerer jeg har skrevet.
Skal vi ikke tage den kort Per A. Hansen skriver, at Lurpak-mærket kun gælder for "rigtigt smør" Hvis man ser på Lurpaks-hjemmeside er der 6 smørprodukter, hvoraf de tre er blandingsprodukter. Lurpak er et Brand - ej garanti for "rigtig smør".
. Jeg har omtalt lurmærket smør som en mærkevare (og jeg kan se SPA har konsulteret nettet - og har fundet ordet "brand" - som er kopieret ind i teksten. Det er imidlertid ikke disse blandingsprodukter, der er anvendt i artiklen.
Smør er et produkt af mælkefedt, blandes der vegetabilske olier ind i det for at gøre det mere smørbart, er der tale om et andet produkt, der ikke må sælges som "smør".
I forsøget er anvendt mætte smørfedt sammenlignet med vegetabilske olier. Der er ikke anvendt "smørbart".
Anders har ret - SPA er endnu en gang faldet i - ingen handel i proten, se bl.a. lidt baggrundmateriale med en retsinformation om produktet:
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karr...
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...
http://www.biokemi.org/biozoom/issues/497/...
http://www.mifu.dk/mifu.nsf/ba9f50795226e2...$FILE/Ministerens%20besvarelse%20af%20ERU%20spm%20%201.doc
http://da.wikipedia.org/wiki/Lurpak
http://www.lurpak.com/dk/our-story/
http://www.mifu.dk/mifu.nsf/ba9f50795226e2...
http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-bog-ma...
http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-...
http://www.jv.dk/artikel/74934:Business--F...
Søren, læs mine indlæg igen og vis, hvor du har fundet jeg, du postulerer jeg har skrevet.
Du skrev, jeg citerer: "Det essentielle i artiklen er den, at forskere atter en gang har fundet, at smør er ernæringsmæssig bedre end produkter med vegetabilske olier."
1) Men det har de aldeles ikke fundet ud af. De finder - efter hvad der er refereret ovenfor - at mættet fedt fra smør var bedre end fedt med enkeltumættede fedtsyrer. Men altså IKKE BEDRE END flerumættede fedtsyrer, hvilket er en stor del af mange planteolier.
Det får du til, jeg citerer endnu en gang: "at smør er ernæringsmæssig bedre end produkter med vegetabilske olier."
2) De forsøg er lavet som en "opfedning" af mus, hvor man fodrer med meget mere fedt, end der er i normal kost.
Af både den ene eller den anden grund kan man ikke konkludere at smør bedst ernæringsmæssigt - som du gør.
Jeg rakker ikke ned på landbruget. Jeg forsøger at være saglig, og når de i erhvervet en gang i mellem overtræder loven, så skal de kritiseres for det. Det behøver man ikke at være "landbrugsfjendtlig" for. Der er vist noget, du har misforstået.
Omvendt forekommer det mig, at du ofte forsvarer sager, hvor der er sket tvivlsomme ting. Det foregår ofte på den måde, at du først forsvarer en lovovertrædelse (for eksempel om roundup i grundvand), og derefter skriver et laaaangt sagligt indlæg om noget andet, så du prøver at afspore debatten.
Det er derfor jeg kalder dig spindoktor for landbruget.
Kære Søren
Nu skulle en spindoktor jo kun udtale om alt det positive ved f.eks. smør!
Hvis du kigger i alle Per's ovennævnte henvisninger er det ikke helt lykkes.
F.eks. henviser han til retsinformation - tror vi det er smør - ja? men ak, ak, ak, der er tale om regler for emballagen ...
Vil man læse mere om smør; vil jeg tage udgangspunkt i den engelske wiki
http://en.wikipedia.org/wiki/Butter
Alle ved da, at smør ikke er det mest sunde, men det smager godt!
Det skal produceres på frisk kærnet fløde og helst overholder følgende regler. Vand max. 16%, mælkeproteiner samt mindst 80% fedtstof.
3 Lurpakprodukter lever ikke op til dette krav - længere er den ikke.
Alle ved da, at smør ikke er det mest sunde, men det smager godt!
Netop, jeg elsker et rundstykke med et tykt lag smør søndag formiddag. Og jeg blæser da på alle de hellige sundhedsapostle.
Men derfor skal man ikke fordreje resultaterne.
Selvfølgelig er smør ikke usundt - det burde da være selvindlysende efter millioner af års evolution i dyreriget som så mange ernæringseksperter tilsyneladende mener.
I hvor mange millioner år har vi spist smør?
Eller extrapolerer du ud fra indtagelsen af mælkefedt i amningen i de første levemåneder til drikning af mælk i voksenalderen?
Der er vist ingen dyr, der indtager mælk som voksne.
3 Lurpakprodukter lever ikke op til dette krav - længere er den ikke.
Blandt andet fordi Lurpak Smørbar ikke er smør, men margarine...
Plums igen.
Kære Anders
Margarine produceres i dag på planteolier.
Lurpark laver den (døds)synd, at de putter planteolie i smørret for at gør det smørbart - det er ikke det samme som margarine!
Hvor mange her på sitet ved, at Lurpaks Hvidløgssmør eller Persillesmør ikke lever op til den gode gamle definition på smør?
@Søren,
tak for svaret.
Jeg rakker ikke ned på landbruget. Jeg forsøger at være saglig, og når de i erhvervet en gang i mellem overtræder loven, så skal de kritiseres for det. Det behøver man ikke at være "landbrugsfjendtlig" for. Der er vist noget, du har misforstået.
Af både den ene eller den anden grund kan man ikke konkludere at smør bedst ernæringsmæssigt - som du gør. Jeg rakker ikke ned på landbruget. Jeg forsøger at være saglig, og når de i erhvervet en gang i mellem overtræder loven, så skal de kritiseres for det. Det behøver man ikke at være "landbrugsfjendtlig" for. Der er vist noget, du har misforstået.
Din saglighed er jeg ikke i tvivl om, derfor undrer det mig at du begyndte at så tvivl om mine forsøg på at bringe lidt facts ind i debatten.
Du fortsætter desuden med at tillægge mig meninger, jeg ikke har udtrykt. Kan du ikke lige nævne, hvor jeg har påstået at smør var bedre ernæringsmæssigt end margarine? Hvor har jeg skrevet det?
Måske er det rigtigt - måske er det forkert - jeg ved de ikke, det gør ernæringssektoren heller ikke. Min fornuft siger mig blot, at årmilliones evolution af køerne har medføret forringelse af maden til afkommet.
Eller er det påstanden om at kalorieværdien for mælkefedt er overvurderet i kalorietabellerne? Det burde du sikkert som kemiker vel have en mening om?
Jeg nævnte Otto Sørensens forsøg fra 1960-erne, det blander du så sammen med det aktuelle forsøg fra DTU, der har en anden retning. det forsøg viste ingen forskel i mættede og umættede fedstoffer til rotter, konklusionen var, at smør som ernæringskilde ikke var dårligere end margarine.
-
Jeg nøjes ikke med det seneste undersøgelser, men tager også andre med, du kan finde en del på "videnskab.dk".
Bortset fra det er jeg ikke uenig i din fremstilling af artiklen, jeg tillod mig blot at pege på andre, lignende forsøg, hvor smørfedt indgår.
Også jeg bruger store mængder smør på rundstykker o.a. Jeg ved at det ikke har nogen effekt på hverken forkalkning, kolesteroltal o. lign.
Men man skal naturligvis ikke spise mere end behovet.
F.eks. henviser han til retsinformation - tror vi det er smør - ja? men ak, ak, ak, der er tale om regler for emballagen ...
SAP, det drejer sig om at prøve at vikle dig ud af dine fejltagelser. "LURPAK" har ikke nødvendigvis ikke noget med smør at gøre, det er blot et navn. Finder ARLA ud af at producere en leverposten med navnet "LURPAK-lever, så er det deres sag - at du så evt. ville postulere, at det var smør ville det også være forkert.
Hernvisningen til Retsinformation var alene at vise, at der er regler vedrørende brugen af "smør".
Men hvad har alle diner indlæg i grunde at gøre med den aktuelle artikel?
Der er skam stor forskel på "persillesmør" og "smør". Der må ikke være hverken hvidløg eller persille i "smør".
Kære Per
Du henviser til Bekendtgørelse om emballagebedømmelse af lurmærket smør fra 1972.
Dette har intet med kvaliteten af smør af gøre!!!
Det er ikke antallet af kilder, men kvaliteten af kilder man skal vurdere og videreføre debatten på!
Du fortsætter desuden med at tillægge mig meninger, jeg ikke har udtrykt. Kan du ikke lige nævne, hvor jeg har påstået at smør var bedre ernæringsmæssigt end margarine? Hvor har jeg skrevet det?
Fortæl mig lige, hvor jeg har brugt ordet margarine! Læs mit indlæg igen før du svarer på det.
Hej Per
Kan se, at jeg bl.a. glemte den her artikel, som du henviser til:
http://videnskab.dk/krop-sundh...elig
(Kan se, at copypaste ikke virker, så se artiklen ovenfor i Per A. Hansens indlæg)
Hvor mange gange fremgår ordet "mælk" og hhv "smør" af artiklen?
Resten af dine henvisninger er af samme karakter ...
Hej Per,
det er/har vaeret et meget stort projekt jeg igennem nu mange aar mere eller mindre har vaeret optaget af og til dels stadig er optaget af.
Det leder ogsaa til begreber du roerer ved som bla. Ca, men dette er ret irrellevant i den stoerre sammenhaeng. Effekten fra Ca er simpelthen forsvindende lille i denne sammenhaeng og har ingen reel relevans udover teoretisk. Det er fordi, det jeg omdebaterer er en enten eller tilstand. Enten braender man fedt primaert, eller ogsaa goer man ikke.
Det drejer sig om et slags skift man skal lave.
Da jeg foerste gang var istand dertil kunne jeg ikke sove i ca. 30 dage, ligesaa anden gang. Man har saa megen energi tilraadighed iform af fedtreserver, at man reelt ikke loeber toer for energi og da der ikke er insulineffekt, der goer een traet, saa er effekten helt at sammenligne med stoffer som amfetamin og kokain. Man kan ikke sove og er ogsaa paavirket af de samme neurotransmittorer, der netop bliver fremstillet af aminosyrer der ofte indtages iform af det koed der indeholder eller steges mm. i fedt.
Alt dette var foer nogen herhjemme hoerte om Atkinsdiaeten og jeg gik i kropsbyggerverdenen som lidt en gal mand. Gal, men heojt respekteret pga. den tydelige effekt af min hoejst relevante tilgang, ingen eksperimenterede foer jeg herhjemme med fedt som primaere energikilde, saavidt vides.
Problemet er at ikke alle kan lave dette skift, delvis pga. manglende kropstemp. til at goere fedtet paa kroppen flydende, delvis pga. manglende tilstraekkelig/korrekt produktion/forholdelse til neurotransmittorer(man kan modsaette sig disse eller ej). Jeg ved det lyder lidt soegt rent biologisk/fysiologisk, men det er hvad jeg er kommet frem til. Forskere idag finder til stadighed ud af nye udkommer paa div. studier, ting som jeg har konkluderet forlaengst. Idag bliver jeg ikke overrasket over at blive oplyst om det nyeste nye, er "stuff" jeg allerede har vidst og eksperimeneteret med laenge.
Da jeg fandt interessen for dette, stoppede jeg med alle "vaekstfremmere" som kropsbyggerverdenen er kendt, med rette, for.
Der blev i 90'erne lavet et alternativ steoridefrit-bodybuildingforbund, WBF, der netop brugte denne tilgang (dette var efter jeg havde fundet og startet mine eksperimenter, jeg fandt ud af dette) og dette var baseret paa denne fedt-tilgang til at kunne vaere steoridefrit, saa kraftigt virker det naar, man reelt finder ud af at lave dette skift. Forbundet er igen oploest for selvom nogle kom i deres livs form, blev andre ubeskriveligt fede og kunne slet ikke vaere sig selv bekendt og konkurrere paa en scene, jeg tror simpelthen tilgangen var for vild, da man ikke vidste hvad det var man lavede. Det ved man stadig ikke...
Alle kroppens hormoner, inkl. dopamin, vaeksthormon (vaerende effektueret fremprovokeret af dopamin) etc. bliver optimeret af diaeter som min og aktuelle i linket herunder, istedetfor at dopaminrelaterende, udviklede hormoner bliver supresseret...(?) af de foedevarer der kendetegner planteaedere (kulhydrater) og som faar blodsukkeret op etc.
http://stronglifts.com/anabolic-diet-101-t...
Det stoppede ved, at engang, som passager i en bil, blev jeg opmaerksom paa, da der pludselig loeb et daadyr over vejen foran os, at jeg registrerede mundvand loebe og jeg blev opmaerksom paa mine taenders skarphed, saa meget blev min latente natur vagt. Dette er selvfoelgelig lidt sjovt, men hvis man ikke holder kropstemp. oppe, saa kan fedtet i blodet stivne og saaledes foraarsage problemer ala blodpropper, har jeg ladet mig fortaelle.
Min laege, i forbindelse med et besoeg hvor jeg fortalte, at jeg indtog ca. 5 ds./1 kg. torskerogn om dagen paa davaerende tidspkt., sammen med remulade mm., foretog en kolesteroltest paa mig, da han tvivlede paa mit kolesterolnievau. Dette var imidlertid ikke nyt for mig, noget jeg forudsaa, da jeg jo braendte fedt som primaere energikilde. Jeg kunne maerke forbraendingen, der er anderledes end kulhydrater og meget mere konstant/kontinuerlig og kontrollerbar.
Det er til dato det/den mest begivenhedslign. og stof-overskyggende oplevelse jeg i mit liv har haft.
Naa ja, typer af fedt: Tror det er lidt som man kan se det paa konsistensen af fedtet, maettet fedt er lidt traegt og maettende (hehe), mens flerumaettet er mere flygtigt og helhedsenergigivende uden brug af koncentration. Koncentration synes at have nogen indflydelse paa evnen til at bruge maettet fedt.
Ps.
Linket givent/oplyst fortaeller om en diaet der er identisk, naesten, med det som jeg har eksperimenteret med. Jeg koebte denne bog mm. men kunne aldrig faa det til at virke som denne diaet foreskriver det. Man skal saadan spise 5 dg. meget lav kulh. og 2 dg. med meget kulh for at chokere kroppen. Det har aldrig kunnet virke for mig.
Min diaet har derimod kunnet virke for mig.
At kunne kontrollere mit blodsukker har gjort, laege har maalt blodsukker til at vaere normalt og ikke lavt selvom paa lav kulh., at jeg i spec. 2 perioder har gaaet i ca. 30 dg. uden at kunne sove selvom, jeg hver nat har ligget i min seng. Energien var simpelthen for voldsom. Paa arb. naeste dag var jeg overhovedet ikke traet, jeg havde tvaertimod ekstrem energimaengde og overskud og evne til at investere og bruge energierne korrekt. Dette har jeg senere linket til, at bevidstheden, naar man ikke skal tilkaempe sig kontrol hver eneste morgen, har vaeret vedholdt gennem ca. 700 timer uden afbrydelse af soevn.
Det er vildere end de vildeste stoffer man kan opleve, mest af alt pga. man er der bare, man bliver ikke hoej eller er nede efterfoelgende, sikkert pga. det kontrollerede blodsukker og energitilfoersel fra fedt, men er hele tiden i optimal bevidsthedsfokuserENDE tilstand... Det er den vildeste oplevelse jeg i mit liv har proevet at stifte bekendskab med. Man bliver simpelthen hoej paa livet. Dette kan goere een til spirituelt soegende, uden tvivl! Det udvidder i sig selv bevidstheden!
http://www.youtube.com/watch?v=AbsRtuoIDSc
Dette link er til verdensmesteren dengang, der kunne lave dette skift. Konkurrencen var dopingtestet. Der var folk helt ude af form pga. manglende evne til at kunne skifte til fedtstofskifte, det var en katastrofe, men se linket paa en mand effektueret af fedtstofskifte.
Der er tilsyneladende store relationer til opretheden af mennesket for saadan at stoette rygsoejlen og dennes nerver og aabne til lungerne, noget mange falder sammen-i-goerende. Fedt kraever modsat oxygen for at kunne omsaettes. Dvs. ved manglende eller ineffektiv korrekt aanding (mennesket har udviklet sig fra faerden paa 4 ben til 2, selvom nogle gaar som stadig paa 4 ...) saa kan processen stoppes eller blokeres.
Mike Queen, en deltager der blev meget fed i wbf, havde meget daarlig, sammenkrympet holdning og folk som ham var reelt medvirkende i, at forbundet blev en fiasko. Der forefindes ikke billeder af ham, beklager.
Carsten Nielsen tager bolden, stikker af til Hawaii, fodrer den til en delfin som dør og falder til bunds i marianer graven.
"Det stoppede ved, at engang, som passager i en bil, blev jeg opmaerksom paa, da der pludselig loeb et daadyr over vejen foran os, at jeg registrerede mundvand loebe og jeg blev opmaerksom paa mine taenders skarphed, saa meget blev min latente natur vagt."
Saa ja, det med naturens vaeseners involvement i denne traad har sin berettigelse.
Forstaaelse af og for hvad jeg skrive, kan loese manges problemer med overvaegt.
@Søren,
Fortæl mig lige, hvor jeg har brugt ordet margarine! Læs mit indlæg igen før du svarer på det.
Du skrev:
klip- her vrøvler Per A. Hansen, når han påstår, at smør er bedre end "vegetabilske olier" - men det gælder jo netop kun for sådanne med enkeltumættede fedtsyerer. Vindruekerneolie (og rapsolie?) med flerumættede var ikke værre end smør.
-klip slut -
jeg har efterlyst hvor du har ovenstående fra - det vil du ikke svare på. Det står ingen steder i denne tråd. hvor har jeg skrevet ovenstående? Svafret er "ingen steder" - derfor forstår jeg godt du prøver at undgå at kommentere egne tekster!
Du efterlyser ofte dokumentation fra andre, men vil ikke gerne selv levere samme. Jeg kan faktisk ikke se, hvad landbruget har at gøre her i debatten, derfor anser jeg din "spindoktor" for at være et vildskud.
hvad "spindokteri" er der i at referere et forsøg med margarine/smør? Det er da meget aktuelt - regeringen har da forresten indført en skat på fedt - fordi det er sundhedsskadeligt!
Det er det ikke.
Jeg nævnte Otto Sørensen fodringsforsøg med margarine og smør der ikke viste nogen forskel i forsøgsdyrene vedrørende åreforkalkning. Det bliver i din specielle udgave til at jeg har nævnt at smør er sundere! Det er den fordrejning af mine ord jeg tager afstand fra.
Det er en gang "goddag mand - økseskaft" - men du skal da have ros for at prøve at bringe debatten fra Stig Pers snakkeri om noget helt andet end det, artiklen handler om.
@Carsten,
Effekten fra Ca er simpelthen forsvindende lille i denne sammenhaeng og har ingen reel relevans udover teoretisk. Det er fordi, det jeg omdebaterer er en enten eller tilstand. Enten braender man fedt primaert, eller ogsaa goer man ikke. Det drejer sig om et slags skift man skal lave.
En del af fejlernæring i Afrika mente man skyldes mangel på protein - det var en fejltagelse, der var tale om fedtmangel. Derfor er det vigtigt at man undersøger forholdene grundigt - som du også er inde på i dit eget eksempel.
Alle har brug for noget mættet, umættet og flerumættede fedtsyrer, både mangel og overskud er usundt. Man skal holde sig til sit behov.
Det med dyrene, det tror jeg har megen relevans til dyrenes omgivelser, for baade at give godt koed og maelk isaer. Koer paa graes vs. koer foedet med graes i en stald, forudses stor forskel i maelkekvaliteten, da dopaminprocessudviklingen i hoej grad sker af omgivelsernes kontinuerlige effekt (syn, luft, etc.) og ikke blot pga. spisningen af graes som mad (glaede ved at spise) og som kvalitativ husdyrfoede (kval. af foeden dyrene indtager).
Jeg har kendskab til konklussionen omkring Ca og ekskrerering af fedt saadan foraarsaget, men jeg har tidl. spekuleret i, at det ogsaa har relation til, at kalciumstofskiftet bliver optimeret og at cellerne saaledes kan omsaette energi bedre og mere effektivt, altsaa effektivisere forbraendingesprocessen og herunder forbraendingsprocessen af fedt, der igen kan lede til mindre depositeringer af belaegningsmateriale paa kroppen og i arterier mm?! Calcium tager jo pladsen som vort stoerste macromineralsbehovspaalaegger og er meget vigtig i/for cellestofskiftets effektivitet og langt de faerreste faar korrekt OPTAGEDE, ikke blot indtagede af kalcium, D-vit og magnesium (mange kosttilskud saadanne naeringsstoffer indeholdende, ekskrereres igen i affoeringen, saa indtagelse naturligt i kosten er/kan vaere alfa og omega for effektivitet af cellernes stofskifte og herunder kalciumstofkifte, der igen er noedet for, at kroppen som helhed kan fungere og forbraende al den naering den indtager effektivt...
Vi faar ikke (kun) Ca i maelk, koerne faar den jo fra groenne graesarter, planter. Vi spiser blot ikke saa megen groent graes som foer evoltionsprocessens fremskredenhed og slet ikke som feks. gorillaer (chimpanser spiser frugt mm. og se udviklingsforskellen;)).
Naar madvarer som kikaerter og kolde hulhydrater stimulerer til maethedsfoelelse, saa er det fordi, ikke omsat mad indtaget tjener til at fylde mavesaekken og saaledes laegge laag paa spisetrangen i individdet aktuel.
Dette maa ogsaa vaere tilfaeldet med fedt indtaget, der ikke fordoejes. Derudover har fedt den egenskab, udover at fylde, at det kan haemme fordoejelsen. Det kan simpelthen goere ondt at spise fedt fra isaer chokolade, har jeg registreret. Foerst troede jeg det var pga. harske essentielle fedtsyrer, men senere har denne "traeghed" i omsaetningen af fedt ogsaa vist sig hos maelkefedtprodukter, dog i langt mindre grad. Det er derfor ikke blot hos chokolade, at oemhed i fordoejelsen, sker. Naermere bestemt er det mavesaekken, oemheden synes at kunne lokaliseres til (toerret cholkolade indeholder ess. fedtsyrer udtoerrede, derfor ideen om harskhed, iltning i toerringsprocessen af ess. fedtsyrer forudsaaes herfra skyldig i at harske disse ess. fedtsyrer).
Rettelse til ovenstaaende:
Jeg skriver:
"Fedt kraever modsat oxygen for at kunne omsaettes."
Det skulle vaere:
"Fedt, kraever modsat KULHYDRAT oxygen for, at kunne omsaettes."
Ang. fedt ufordoejet kommende igennem tarmsystemet, saa forstaaes slet ikke, at vore mange eksperter ikke har haft oejnene op for dette, sig mig, laver de udelukkende hvad de lider at lave og eftersom de ikke lider at undersoege menneskeaffoering for ufordoejet fedt, har de saa ikke undersoegt dette?
Det virker helt utroligt...
Derudover har jeg vistnok laest et sted, tror det var noget poppet forskningstilgangsbaseret som videnskab.dk, at kalcium opsamler tilsyneladende 3 gange dets vaegt, hvilket jo er forsvindende lidt, set i det store perspektiv, men det kan selvfoelgelig blive til meget paa et aar, af ubrugtbar energi, der blot bliver spildt.
...altsaa, at kalcium opsamler 3 gange saa meget fedt, som maengden af kalcium i tarmen indeholder.
Martin Brorson:
Mange tak for din kommentar, den har faaet rigtig mange laererige betragtninger igangsat!
Per:
Jeg haaber du er bevidst om, at maelkefedt indeholder kun Ca naar i maelkeprodukter, i smoer er der intet calcium og derfor ingen effekt som du tidl. omtaler ang. at ekskreere fedt i affoering. Det er ioevrigt ogsaa noget svineri, at smide olieprodukter ud i vandet!
Der synes at skulle vaere forbindelse til proteinindhold for at opnaa Ca i maelkeprodukter - det har sikkert noget at goere med opbygge/-vedligeholdelseseffekten i cellernes behov, komplette behov, for naering.
@Carsten - du har ret i at der ikke er Ca i smør, men i mælkeprodukter.
Man mener at Ca-indholdet i maven er ansvarlig for at en del fedtstof fra smør/mælk passerer tarmsystemet, måske er der andre faktorer?
Men der behøver vel ikke at være Ca i produktet, det skal blot være tilstede i tarmen.
Men nogle interessante betragtninger du har anført.
En del af debatten har drejet sig om margarine - det skyldes sikkert mit svar til Niels i starten af debatten?
En stor del af debatten har heldigvis fokuseret på relevante ting - en del indlæg har været præget af noget andet - desværre. Et par enkelte angreb på min person vil jeg dog afvise:
Stig per skrev d. 13.2.:
-citat-
Per A. Hansen skriver, at Lurpak-mærket kun gælder for "rigtigt smør"
- citat slut.
Det er direkte usandt - Stig Per bedes dokumentere sit udsagn.
Jeg skrev om "lurmærket smør", der er noget helt andet end "Lurpak", der er en emballage.
Søre Rosendal skrev d. 13.2.:
-citat-
Omvendt forekommer det mig, at du ofte forsvarer sager, hvor der er sket tvivlsomme ting. Det foregår ofte på den måde, at du først forsvarer en lovovertrædelse (for eksempel om roundup i grundvand),
Jeg rakker ikke ned på landbruget. Jeg forsøger at være saglig, og når de i erhvervet en gang i mellem overtræder loven, så skal de kritiseres for det. Det behøver man ikke at være "landbrugsfjendtlig" for. Der er vist noget, du har misforstået. -citat slut-
Bortset fra det intet har med sagen at gøre vil jeg kun bemærke, at dette udsagn er noget usagligt nonsens.
Det er usandt jeg har forsvaret lovovertrædelser - at roundup i grundvandet ikke henhører til denne betegnelse er en anden sag - måske menes der drikkevand? Jeg efterlyser blot de rette kilder, landbruget tager deres del af ansvaret, men hvorfor skal de tage ansvar for den del, der skyldes andre?
Søren beskylder erhvervet for at overtræde loven. Det korrekte er, at erhvervet (og jeg selv) tager afstand fra lovovertrædelser - Søren har totalt misforstået det hele! Lovovertrædere skal straffes, men ikke det erhverv, som lovovertræderen tilhører. Denne holdning mener Søren er lige til betegnelsen "spindoktor" for landbruget. Det er dybt useriøst.
At der er enkelte lovovertrædere indenfor landbruget gør det ikke legalt at beskylde hele erhvervet som lovovertrædere, hvad så det har med denne debat at gøre ved jeg ikke?
Det er usandt jeg har forsvaret lovovertrædelser - at roundup i grundvandet ikke henhører til denne betegnelse er en anden sag - måske menes der drikkevand? Jeg efterlyser blot de rette kilder, landbruget tager deres del af ansvaret, men hvorfor skal de tage ansvar for den del, der skyldes andre?
Jeg er ked af, at jeg kom til at kalde drikkevand for grundvand - helt klart en fejl fra min side!
Per som du da bliver ved!
Fra begyndelsen hed varemærket "lurmærket smør", men senere blev det til det internationalt klingende "lurpak".
Her er lidt om lurmærke historien:
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karr...
Lurpak® er et registreret varemærke se:
http://arla.dk/Produkter/Brands/Lurpak-/
Hej jan
Tak for din opbakning og det hat jeg skrevet tilbage den 12. feb 2012 kl 12:16 i denne tråd ...
Men der behøver vel ikke at være Ca i produktet, det skal blot være tilstede i tarmen.
Jeg vil lige udpensle lidt historie her. Tidl., foerst fandt man ud af, at vi skulle have kalk. Folk tog masser af kalktilskud. Saa fandt man ud af, at for at optage kalken, saa skulle man have ikke blot magnesium, som man tidl. har vaeret bevidst om, men ogsaa at spec. D-vit er/var vigtig, saa koerer den paa den. Saa finder man ud af, at reelt kan Ca uden vit-D vaere skadelig, da det vistnok kan oplagre "cluttering" paa indersiden af arterierne/aarnene... Dvs. det man for blot faa aar siden havde foreskrevet effektivt er ikke blot forkert, men kan vaere skadeligt!
Det jeg soeger at belyse, er et faenomen som div. producenter og forskere ikke oensker oplyst, nemlig at forstaaelse for det de har med at goere er manglende og overskygges af febrilskhed efter at faa deres forskningsresultater ud, istedetfor at faa dem verificeret. Effekten i samfundet har gjort, at meget faa mennesker tager forskning serioest mere, spec. i helbredsregi.
Jeg har udviklet et begreb der hedder overlevelsesdygtighed i relation til kosttilskud og kostforstaaelse...
Mht. kosttilskud og naering i kropsbyggeverdenen og landbrugsindustrien, saa tror jeg, at jeg har oplysende og nyttigt nyt, du vil kunne bruge info om.
Jeg har selv vaeret kosttilskudsbruger og saelger i stor, stor stil.
Indenfor kosttilskudssalgsverdenen, eksisterer der mange gribbe, der enddog vil lyve om forsoeg lavet om kosttilskud og lyve om udfaldet af disse, altsaa udoeve loegnagtig adfaerd for, at kunne saelge flere produkter af div. pulvere og pillefremstillinger. Dette er blevet verificeret korrekt og idag eksisterer der reelle verificeringsfirmaer og organisationer af div. kosttilskud (hvor meget disse saa selv er blevet koebt er en anden sag), essensen er, at der er masser af fakede' oplysninger om effektiviteten af disse resultater paa div. undersoegelser af div. kosttilskud, de stoerste har vaeret nogle af de vaerste men firmaer som feks. Twinlab har altid vaeret kendt for kval. dog.
Hvad jeg soeger at relatere til her er, at uanset hvor gode resultater af div. vaekstfremmere og div. undersoegelser af div. firmaers succesfulde og fordyrende ... produkters effektivitet, saa boer disse resultater altid sammenholdes med den enkeltes erfaring.
Dette kan sikkert vaere svaert. Det er formodentlig meget lettere naar, det er een selv, der baade registrerer og sammenligner sig med andre erfaringer og som stimuleres af interesse for effekt paa egne sundhed og krop, end naar det feks. er en landmand, der skal sammenligne hans resultater med andre erfaringer, da der kan vaere mange variable faktorer, der ogsaa spiller ind. Eller maaske jeg tager fejl? Maaske er det netop lettere for en landmand pga. mange konstante faktorer? Jeg haaber du kan forholde nogle til disse tilgange, da der kunne formodes megen svindel med resultater grundet lang tids tillidsoparbejdning til den lokale foderkonsulent.
Jeg har selv vaeret ansat hos en grovvareproducent, men det er laenge siden og reelt var jeg ikke i direkte relation til landbrugskunder, desvaerre, det kunne have vaeret interessant, men blot servicerende laerling paa davaerende tidspunkt. Efter laerlingetiden stoppede jeg i erhvervet.
Rettelse:
Jeg skriver:
"Jeg har udviklet et begreb der hedder overlevelsesdygtighed i relation til kosttilskud og kostforstaaelse.."
Dette har relation til, at jeg afventer, i tid, at folk vedbliver at koebe et produkt for at se om det har kvalitet til at kunne gennemgaa div. positive feedbacks for at kunne vedblive paa markedet. Mange, feks. aminosyrer, bliver senere, efter hypen' har lagt sig, vejet og fundet for let. Feks. bliver mange aminosyrer nedbrudte i mavesaekken og saaledes reelt bliver ineffektive i deres effekt i cellerne.
Man bliver klogere med alderen...
Uddybelse:
Jeg har blot erfaring med, at hver gang der bliver talt med tilvaekstforoegelse paa 2, 3 el. 4%, saa er dette netop saa bemaerkelsesvaerdige talstoerrelser, der ligepraecis er nok til at kunne vaelge et produkt frem for et andet, hvis prisen blot er lidt dyrerer, men ogsaa praecis lidt-nok til, at skabe tvivl hvorvidt man nu kan bruge sin rationelle tilgang og konkludere at noget virker eller ej, "for taenk nu hvis det kun er denne ene gang der ingen mer-tilvaekst er, eller det kun jeg gaar glip af noget, eller jeg tager fejl, eller...." Jeg haaber du ser hvad jeg soeger at skabe forstaaelse af sund, naturlig FOR tillidsfuld skepsis overfor..., nemlig blind tillid til div. konsulenter der, uanset deres nok saa prof. fremfaerd, ikke maa kunne sammenlignes med Erik Skov typer eller Stein Bakker....
Sjovt med Stein Bakker, jeg har en gammel VHS-video, hvor det bliver sagt, at Stein Bagger i 1993 i forbindelse med DM-bodybuilding, staar ude bagved og giver gaver til vinderene... Der naevnes intet om IT-Factory el. hvad det hed, men kun hans navn. Det maa han da kunne doemmes paa ogsaa, den svindler... altsaa at han personligt og ikke i firmaets navn, uddeler gaver... Branchen aktuel er meget gennemsyret, men IT-branchen er vist ikke saa langt bagefter. Maaske du kan se dette i relation til IKKE at ville taenke daarligt om landbrugets produktkonsulenter, men istedet lade dem skulle bevise deres vaerd igen og igen?!
Til sidst er du inde paa Ca i tarmen.
Den kalk man indtager i pille eller pulverform, bliver tilsyneladende meget daarligt oploest og kommer vistnok sjaeldent over i blodet og blot i begraenset grad. Man har vist ogsaa vaeret inde paa nanokalktilskud. Kalken skal jo ned paa/i en vis partikelstr. for at kunne vaere effektiv, kunne man forestille sig. Ellers er det jo blot i periferien af partiklerne der optages fedt pga. kalken... el. hvad?! El. hvad... el. er kalken med til at reaktivt medvirke til nedsat fedtoptagelse ved simpelthen at raspe eller forhindre kalken i at gennentraenge kontakten til tarmvaeggen el. lign.?
Hej.
Spændende artikel. Men det er for tidligt at konkludere noget nyt. Indtil vidre må man sige, at monoumættet fedt er mindst lige så sundt som mættet fedt.
En lille smule smør kan godt indgå i en sund kost. Det samme kan blandingsprodukterne Kærgården og "Lurpak Smørbart".
Men hvis man vil have større mængder fedtstof, vil jeg foreslå at bruge de margariner, der har et godt n-6/n-3-forhold. Et sådan godt forhold har en eller flere af Becels produkter.
Til smørelse på brødet bruger jeg en olimargarine, da den har en god fetsyresammensætning.
Af disse har Becel og AMA oliemargariner et n-6/n-3-forhold, der er rimelig tæt på okay. Men "X-TRA Flydende margarine" har et bedre n-6/n-3-forhold. Iøvrigt er X-TRA" rimelig billig. Den fås i Superbrugsen m.m.
Jeg bruger også oliemargarinerne til opvarmning.
Når jeg skal flotte mig, bruger jeg "Lurpak Smørbart", da jeg mener, at det er et genialt produkt.
Rapsolie indeholder store mængder af mono-umættede fedtsyrer. Denne olie må anses for at være en af de sundeste på markedet.
God påaske.
Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)
Kommentarer (66)