525.000 kroner om året til en lokomotivfører, der gennemsnitligt kører en time og tre kvarter per arbejdsdag, og 481.000 kroner til personalet inde i toget.

Så høje lønninger er tilstrækkeligt til, at forargelsen kører på højtryk i danske medier, efter de er kommet frem i en rapport fra konsulentfirmaet Quartz + Co, bestilt af Finansministeriet og Transportministeriet.

Men de generelle lønninger hos statsbanerne er væsentligt mindre, end hvad personalet i de nordsjællandske pendlertog har fået. Det viser en rapport fra Rigsrevisionen om Kystbanen og økonomien i DSBFirst, som også kører tog i Sydsverige.

Lønningerne mere end 20 pct. højere end budgetteret

Statens revisor assisterede revisionsfirmaet KPMG, der i forsommeren analyserede økonomien i DSBFirst.

'DSBFirsts økonomi blev efter driftsstart negativt påvirket af væsentlige meromkostninger til personale og togvedligeholdelse og af mindreindtægter fra bonusaftaler', konstaterer Rigsrevisionen på den baggrund.

Helt nøjagtigt brugte DSBFirst 97 millioner kroner ekstra til lønninger, om og 112 millioner kroner mere på at vedligeholde tog, end det stramme budget tillod.

'Meromkostningerne til personale skyldtes bl.a., at den årlige lønomkostning pr. medarbejder i DSBFirst i både 2009 og 2010 var mere end 20 procent højere end i tilbudsbudgettet. Årsagen var blandt andet, at mangel på personale i opstartsfasen blev dækket ved indlån fra DSB til en højere omkostning end forventet, og at mængden af overarbejde var større end forventet i tilbudsbudgettet', forklarer Rigsrevisionen.

Den skriver ikke, hvor meget personalet tjente, eller hvorfor det lånte personale skulle have mere end en femtedel mere i løn end forudset.

Rigsrevisionen tordner i stedet mod den manglende økonomistyring, som gav 'problemer med at skaffe sikre data om f.eks. personaleforbrug og lønudvikling', som der står i rapporten.

Nedskrivning kan redde DSB fra statsstøtte-problemer

Den manglende styring gik også ind i selve DSB, hvor der ikke findes dokumentation for de priser, som statsbanerne handlede for hundredvis af millioner kroner med sit datterselskab.

På overfladen så alt godt ud for DSBFirst frem til slutningen af sidste år. Budgettet blev opfyldt af samhandlen med den rige ejer, DSB, og en værdi af et krav mod de svenske myndigheder, som revisorerne godt nok tog forbehold over for allerede i regnskabet for 2009.

Tidligere i år måtte DSB dog nedskrive for 725 millioner kroner på grund af sit fejlslagne eventyr med øresundstogene.

Nedskrivningen dækker blandt andet 40 millioner kroner, som prisen for at overdrage vedligeholdelsen af togsæt på Helgoland-værkstedet ved Svanemøllen fra DSBFirst til DSB blev nedsat med.

Den manøvre kan ifølge Rigsrevisionen være tilstrækkeligt til, at DSB slipper for at få EU på halsen i en sag om ulovlig statsstøtte. Transportministeriet har orienteret kommissionen om problemerne med DSBFirst. Ifølge Rigsrevisionens rapport har kommissionen i første omgang blot taget indberetningen til efterretning.