Hvad så med døve mennesker, hvordan tænker de, når de aldrig har hørt hvordan man udtaler ord, bogstaver osv?

De tænker jo på en eller anden måde, men hvordan?

Uden jeg ved det, kunne jeg forestille mig, at hvordan man tænker eller drømmer blot er en fortolkning af de informationer man nu engang har, og de bliver fortolket gennem de sanser man kender til.

Med det tænker jeg på, at måske er indholdet det samme, men måden vi tror vi tænker på er begrænset af de sanser som vi besidder.

Altså, når vi tror vi tænker i billeder eller på dansk eller engelsk, så er det blot en måde for hjernen at formidle de informationer vi har, så vi kan forstå dem. Hvis en sans mangler, så finder hjernen blot en anden måde at formidle det ønskede budskab..

Blot en ide....

Det er jo trods alt blot bindinger mellem neuroner det hele, når det kommer til stykket :)

I nr. 6/2008, er der netop er spørgsmål der går på, hvordan døve tænker, når de ikke er har et sprog.

http://www.illvid.dk/Crosslink.jsp?d=103&a...

Jeg er ikke selv døv eller blind. Jeg er også musiker. Selv om jeg skifted sprog (jeg bor i Canada) da jeg var 9 år gammel og måske har mere "sprog i hoveded" en mange, så har jeg aldrig tænkt med ord. Jeg ved ikke hvad døve mennesker gør, men jeg kan sige at det ikke er nødventig at tænke med ord og vil da tro at det er både langsomt og besværligt! YMMV

Er der nogen der har tænkt på at spørge en døv og en blind...man vil sikkert få et fyldestgørende svar.

Mon ikke vore reflektioner over verden, er begrænset af vores 'brugergrænseflade'?

En person der ER født blind må være spørgsmålets kerne, idet en person der engang var seende vil kunne huske. For en person der aldrig har kunnet se, ville det være muligt at både føle fx gulerodplantens og rodens form og lugt, som så bliver "genkendelseskriteriet", i stedet for det optiske billede, men det kræver en villigt hjælpende hånd. Drømmen kan derfor ikke være forbundet med andet end "billeder" leveret af føle- og lugtesansen samt personbestemte følelser for objektet.

Et menneske der født døv derimod vil (måske) kunne forstå lyden ved at føle med fingrene på en membran der svinger i takt med lydene man siger, fx en højtaler, mens vedkommende ser på ens mundbevægelser og den sammenhæng imellem billedet af mundens bevægelser og de følte vibrationer, set med øjnene og de med fingrene følte vibrationer samt forstået med hjernen. Så det er nok rigtigt at "brugergrænsefladen" udgør begrænsningen.

mvh Berndt

Jeg har læst, at dengang det var almindeligt med sort/hvid tv (og tidligere s/h film), drømte de fleste i sort/hvid.

Jeg har et spørgsmål jeg gerne vil blive klog på!

En blind person, hvad "ser han". Når vi lukker øjene ser vi kun sort (hvis vi ikke tæller neural afladning som afgiver sig i farver med), vil en blind person som aldrig har set vil se sort, eller se ingenting? At se ingenting kan jeg næsten ikke forestille mig.

Hvad så med en der er ikke er født blind, ser han så sort eller intet? Hvordan ville han forklare det når han godt kunne huske at have set men har misten evnen til at se?

Måske er der 2 forskellige slags? Dem der ikke får noget input til det visuelle system i hjernen, som så vil se sort og så dem hvor det visuelle system ikke fungere, så sansen slet ikke er der.

Håber der er nogen der kan svare!

Jeg har gået og tænkt over det samme.

Jeg synes det er nemt nok at forestille sig ikke at kunne høre, føle, smage, lugte noget.

Men at se, kan jeg ikke forestille mig. De gange jeg har opdaget at jeg muligvis ikke har lagt mærke til om jeg har "set" noget, har tiden også fløjet af sted.

Efter lidt søgning på nettet, faldt jeg over denne tråd. http://www.physicsforums.com/showthread.ph...

Synes dog ikke den giver nogen svar, men interessant at en spørger om planter "ser mørke" i tilfælde af at de er bevidste på en måde.

Jeg havde en skole kammerat,Yvonne, der efter et anfald af meningitis blev blind. Det vil sige ikke helt blind idet hun havde 2% syn tilbage og heldigvis i skarphedsfeltet. Hun kunne ikke anvende dette syn til at bevæge sig rundt med og havde derfor en førerhund til det formål og skrev og læste blindskrift.
Men hun blev dygtig til at skanne med det syn så hun kunne se forskel på pengesedler og læse enkelte ord og danne sig et indtryk ansigter og genkende dem, hvilket kunne tage adskillige minutter. Hun er idag Jurist.

Hun fortalte at det var meget få der var født helt blinde, hovedparten kunne skelne lys og mørke og personer med nethindeløsninger kunne sagtens se lys og farve forskelle men kunne ikke bruge synet til orienterin og læsning.

Artiklen indeholder den klassiske antagelse, at tænkning og tankebilleder er i hjernen, men det eneste 'sted' tænkning og tankebilleder findes er i bevidstheden.
En blindfødt pige fik synet som 9-årig, og var skuffet over at fugle var så grimme, hun må derfor have haft nogle forestillinger med 'smukke fugle'.
Hvis Vi kender en film, som Vi har set flere gange, og kender den godt,,, nu spiller Vi alene lydsporet, og jo klarere filmen er i vor erindring, jo klarere er billederne i takt med lydsporet, lyden, så at sige, bærer billederne.
En der havde mistet synet, troede lægerne stadig at kunne 'redde', da han netop 'så' med ørene, dvs så hen mod døren, ved lyden af døren, osv. men det var kun i en kort overgang fra han helt mistede synet, til den forbundne lyd-synkronocitet, mistede forbindelsen med billederne.
(Ja, Ove Andersen, det er rigtigt tænkt, ide'en)
En foreløbig kommentar.
Venlig hilsen, Holger

Vi kommer i tanke om et navn, og straks ser Vi billedet af den navngivne, det kan også være en lugt, der instinktivt får Os til at tænke på mormor.
Sanseindtryk, tanker og tanke-billeder/kompositioner lagres i bevidstheden, i erindringsarkivet, eller tankekartoteket, der varetages af den del af bevidstheden, Vi kender som hukommelsen.
Da sanseorganerne via hjernen står i kontakt med tænkningen/bevidstheden, der er lagret i hukommelsen, vil samspillet være afhængig af hjernens sende/modtage-evne.
Der er meget mere i vor hukommelse, end Vi er Os bevidst om, men det sker også ofte at Vi ved at det er der, Vi kan bare ikke komme i tanke om det, og så er Vi nødt til at bruge vor intelligens for at finde frem til det. Det kan også ske at forbindelsen er helt eller delvist afbrudt, på grund af skade eller andet.
Vi har en radio, der går i stykker, Vi kan ikke mere modtage udsendelser, men Vi er her stadigvæk, det er DR også, det er altså alene forbindelsen, dvs 'radioen/hjernen', der er ude af funktion.
Fortsættes.

Det kan vel også tænkes at blinde (også fødte) kan skabe et mentalt kort i sindet, de har jo de taktile sanser, og hvis den del af hjernen der står for visualisering (mentale billeder) er intakt, så må de have en form for sans der giver mentale billeder. Hvis den del af hjernen så er beskadiget, ja, så må det være muligt at ingen ting se.

Forestil at I er helt blind, og rør så computerskærmen foran jer, i kan være følesansen skabe et mentalt billede af computeren, dette må også kunne lade sig gøre ved blinde med den del af hjernen i orden.

Der er jo også det med ham der kunne "se" via ekkolokalisering. Det var i nyhederne på et tidspunkt.

En anden interessant spørgsmål handler om at se 360 grader. Man kunne jo prøve i en drøm at se 360 grader, der er man ikke begrænset på samme måde. Det kunne være sjovt at se.

Jeg har en svært hørehæmmet ven. Har har påstået at nogle af hans venner som er født døve, når de lukker øjnene og tænker, "forestiller" sig en person der taler tegnsprog eller ser tegnene fra tegnsprog for sig.

My experiences with English deaf people is that those who are totally deaf learn a very different language to normal English. The whole structure and grammar of their language, although using English words, is totally different. I have a related problem with Danish. I read the language easily and can speak it fluently (with a lousy accent I'm told). As soon as I am no longer able to use feedback from the "listener" to correct my mistakes - for example when I am trying to write Danish, the deep-seated English language structure to my thinking means that for a native Danish speaker, I lose meaning very easily, even though the words and grammar are correct Danish. (You can now understand why I write my comments in English...)

Interestingly I often dream in Danish, while my (Danish) wife often talks in her sleep in English.

I suspect that the way that our brains are wired means that we think in forms that we relate to and are structured from our experience of the world but with strong links to language and visual structures. I know some research has been done on how the brain usage of born deaf, born blind and born deaf-blind people, is similar to and different from seeing/hearing and previously seeing/hearing people, but can't put my finger on exactly where to find the details. I seem to remember that some of the parts of the brain normally used for sight or hearing were then, at least partially, taken over to be used in different parts of these people's comprehension of their environment.

Incidentally when I used to work with a "Talking Newspaper for the Blind" in London many years ago, my blind friends would recognise me even by the way I move and walk! It's a strange feeling to be asked why I didn't stop to talk by a blind friend, who recognised me passing, called out to me but who I didn't hear, because I'm hearing impaired.

Er titlen på en artikel fra 19 feb 2010 på videnskab.dk (aktuelt på side 6. over emner)
Ja, blinde drømmer ligesom andre, og kan gengive ved at tegne det på papir, og nogle gange endda mere detaljeret end seende.
Og blinde drømmer også i farver.
Ja, David W det er samme center el. område i hjernen hvorigennem sprogbehandling foregår, uanset rå-indtrykkenes sanse-art.
Men derudover kan blinde også møde venner og bekendte i drømme, som Mikkel J er inde på, og enhver benytter så at sige sin egen måde, fremtonings-ikon el. genkendelse.
Og videre endnu kan blinde også opleve billeder, som De ikke har haft mulighed for at erhverve sig i indeværende sanse-periode, ligesåvel som seende kan, det er oftest indtil 6-7 årsalderen.
Med venlig hilsen

Min dansklærere Alf Henriques påstod, at man ikke drømde i farver, og det var også min ungdoms erfaring.

Nu tager jeg en medicin med bivirkningen, at drømme bliver realistiske som virkelighed. Det angives som bivirkning.
Forleden drømde jeg om en mindre brand i motorrummet i en totakts SAAB, og flammerne der hade den farve flammer normalt har, men jeg lugtede ingen røg!
I en gammel virkelighed har jeg arbejdet en enkelt gang med gearskiftet i dette motorrum, men aldrig oplevet brand.

Mvh Tyge

Ja det kan ske at man logger sig selv ud hvis man er for længe om at forfatte et indlæg, så må Vi tage det i tilpassede bidder.
Der er historien om Mr.Singh. der drømte at han var sommerfugl, og da han vågnede, tænkte han, er Jeg en sommerfugl der drømmer at Jeg er Mr singh, eller er Jeg Mr singh der har drømt at Jeg Var sommerfugl.
Den fortæller på sin forunderlige måde, om to slags virkelighed, eller to måder at opleve virkeligheden på.
Der er et Eks. på en advarselsesdrøm. et dansk par planlægger en ferierejse til Sri Lanka. Men kvinden drømmer at hendes kiste bliver fløjet hjem, sammen med mange andre kister, og får naturligvis en stærk ulyst til rejsen. Manden foreslår at de i stedet tager til Thailand, og det gør de så, men her bliver kvinden dræbt i en trafiulykke, og tilfældet vil, at hendes kiste bliver fløjet hjem via Sri Lanka, hvor den videre bliver fløjet hjem, sammen med mange andre kister, med 'afdøde' fra en flyulykke.
Advarslen var tydeligvis rettet til manden.
Jeg har selv haft en advarselsesdrøm rettet til en ven, to meddelelsesdrømme, samt 5-6 møder med afdøde 'i drømme'.
Det kan uddybes og forklares nærmere.
Med venlig hilsen

Drømme og farver Af Tyge Vind, 14.03.2010 kl 09:01 Min dansklærere Alf Henriques påstod, at man ikke drømde i farver, og det var også min ungdoms erfaring. Nu tager jeg en medicin med bivirkningen, at drømme bliver realistiske som virkelighed. Det angives som bivirkning. Forleden drømde jeg om en mindre brand i motorrummet i en totakts SAAB, og flammerne der hade den farve flammer normalt har, men jeg lugtede ingen røg! I en gammel virkelighed har jeg arbejdet en enkelt gang med gearskiftet i dette motorrum, men aldrig oplevet brand. Mvh Tyge

Det ser ud til, at det er en genneral tendens til, at drømme er skiftet fra sort-hvid til farver. Jeg husker også, da drømme var i sort/hvid. Tænd/sluk kontakten til lyset, fungerede ikke, da lys og ray-tracing, hellerikke havde opnået et optimalt niveau. Senere kom farvedrømme, men igen, var ray-tracingen stadigt ikke optimalt. Jeg husker en af de første eksperimenter jeg gjorde da drømmene blev i farver, var at gå ned på toilettet for at lave spejl-eksprimentet, hvor to spejle blev sat overfor hinanden. Dette medførte, at efter et par spejlinger, så blev det sort. Det tog lidt tid, inden jeg "fik lov" til dette eksperiment, og som regel vågnede jeg inden. Men det kom igennem til sidst. Engang i 90'erne, havde man opnået et niveau, hvor det begyndte at kunne være problem at kende forskel på drøm og virkelighed. I forbindelse med dette, diskuterede vi problemet, og hvilke krav at jeg stilte. Jeg kom med to krav: 1. der skulle sættes en "drømmebit" i hjernen, således man vidste drømme var drømme. Og krav 2: Drømmene skulle afvige så meget fra virkeligheden, og det mulige i virkeligheden, at det logisk set var muligt at erkende som drøm.

og flammerne der hade den farve flammer normalt har, men jeg lugtede ingen røg!

Ups, ja en af de simuleringsfejl, som typisk sker. Den vil blive rettet.