Inden for synsvidde.
Betyder det at vi får billeder/video af selve landingen?
Torsdag kl. 17.42 præcist foretog det private rumfirma SpaceX's Dragon-rumkapsel en perfekt landing i Stillehavet. Landingen var afslutningen på en lige så perfekt demonstrationstur, hvor alt lige fra opsendelse over tilkobling og til hjemtur og landing forløb som planlagt.
Efter Dragon-kapslen torsdag ved middagstid blev frakoblet rumstationen, tændte dens styreraketter kl. 16.51. Affyringen på ni minutter og 50 sekunder bremsede rumkapslen, så den begyndte nedturen i gennem Jordens atmosfære. Kort efter begyndelsen på nedturen blev kapslens servicesektion med solpanelerne koblet fra og sendt ned for at brænde op i atmosfæren.
Efter en nedtur på cirka en halv time trådte Dragon ind i Jordens tynde atmosfære i omkring 120 kilometers højde. Her sørgede dens Pica-x-varmeskjold for at beskytte mod gnidningsvarmen.
Efter kapslen var kommet igennem området med gnidningsvarme, blev dens to stabiliserings- og trækfaldskærme udløst, hvorefter de tre hovedfaldskærme foldede sig ud i tre kilometers højde. Her bremsede de kapslens hastighed til mellem 16 og 18 kilometer i timen.
Dragon ramte Stillehavet 900 kilometer ud for Baja på den californiske halvø inden for det planlagte landingsområde. Landingen fandt sted inden for synsvidde af SpaceX's bjærgningsskib, og SpaceX-ejer og direktør Elon Musk kunne juble.
Senere på dagen blev kapslen hejset om bord på bjærgningsskibet, og turen hjem til Long Beach i Californien begyndte. Herefter bliver den sendt til SpaceX's facilitet i McGregor i Texas, hvor kapslen tømmes for de 660 kilo udstyr, den hjembragte fra rumstationen.
Turen var Dragon-kapslens første til rumstationen. Den blev opsendt den 22. maj, tilkoblet tre dage senere og tilbragte otte dage tilkoblet rumstationen.
SpaceX og Nasa havde oprindeligt planlagt tre prøveflyvninger af kapslen, men fik forhandlet de to sidste ture ned til blot denne enkelte, som kombinerede alle de planlagte testformål. Nu er vejen er banet for SpaceX's 12 kommercielle flyvninger til rumstationen til en samlet pris af 9,6 milliarder kroner.
Betyder det at vi får billeder/video af selve landingen?
De har smidt lidt forskellige billeder på Twitter:
https://p.twimg.com/AuQ6JgnCIAEHPu8.jpg
https://p.twimg.com/AuRT7xqCEAAUKrQ.jpg
https://p.twimg.com/AuQLkdPCIAALE-4.jpg
De er fra @SpaceX
De har smidt lidt forskellige billeder på Twitter: https://p.twimg.com/AuQ6JgnCIAEHPu8.jpg https://p.twimg.com/AuRT7xqCEAAUKrQ.jpg https://p.twimg.com/AuQLkdPCIAALE-4.jpg De er fra @SpaceX
Tak for billederne.
Jeg kan ikke lige copy/paste (fra min Linux VM), men der var en på dk.videnskab der mener at kapslen er revnet.
Han gav ikke noget link, men jeg vil gætte på det er det midterste billede i dine links.
Er det en revne vi ser?
Jeg vil gætte på at den revne I/vi ser er helt bevist - ala dem Von B også lavede i sit kork på sin kapsel, da han førte stålwire fra fastgørelsespunktet i toppen til faldskærmsbrønden i bunden af kapslen. Når faldskærmen udløses, skal den gerne ha' fat i toppen af kapslen.
-Sune
Jeg vil gætte på at den revne I/vi ser er helt bevist - ala dem Von B også lavede i sit kork på sin kapsel, da han førte stålwire fra fastgørelsespunktet i toppen til faldskærmsbrønden i bunden af kapslen. Når faldskærmen udløses, skal den gerne ha' fat i toppen af kapslen. -Sune
Det giver god mening.
Jeg skulle nok have kigget på det 3. billede, hvor man kan se 'revnen' på samme måde på den anden side af kapslen.
Så det er nok stålwiren der har ligget der.
Gode billeder!
Er hullerne (billed 2) til styrerakketerne?
for at få den lille klump tilbage :-)

Kommentarer (7)