Forleden kunne man i Århus Stiftstidende læse, at otte millioner kroner vil være spildt til undersøgelser for Havvind Århus Bugt, hvis ikke politikerne gik med til at forhøje tilskuddet til kystnære vindmøller, nemlig således at projektmagerne ville få en garanteret mindstepris på 85 øre pr. kWh for el fra disse møller.

Og for at få denne forhøjelse af tilskuddet til grøn el igennem, så bruger de pågældende projektmagere fra Århus Havvind Anholt Havvindpark som eksempel på, at kystnære vindmøller er billigere. Og det er jo helt ude i hampen, for de kunne jo lige så godt havde brugt de to havparker, Horns Rev II og Rødsand II, som jo leverer elektricitet til omkring 60 øre pr. kWh.

Så derimod er det spild af penge, hvis tilskuddet til de såkaldte kystnære vindmøller forhøjes, kystnære vindmøller som Havvind Århus Bugt jo satser på at få lov at opføre i Århus Bugt.

Ja tæt ved nærheden af 1200 millioner vil det nemlig koste os alle ekstra via de såkaldte PSO-afgifter. Tænk en gang, TOLV HUNDREDE MILLIONER, bare til dette ene projekt med tyve megavindmøller og det uden vi får så meget som en krumme ekstra grøn energi ud af det, men derimod blot mister endnu et uberørt og smukt naturområde til en helt forkert og kortsigtet udbygning af dansk vindkraft.

Men naturligvis, er man vindmøllefabrikant eller arbejder i den branche, er det selvsagt herligt, at vi hidtil blot har valgt at opstille vindmøller uden større skelen til hvor meget de egentlig producerer, for så er der jo ganske gode chancer for at sælge væsentlig flere møller end der egentlig er behov for. For desværre er det sådan, at når vi herhjemme kommer med mål for vindkraft, så tales der meget om den installerede effekt, og knapt så meget om, hvor meget de pågældende møller egentlig producerer. Og hvorfor det er sådan skyldes udelukkende de uhensigtsmæssige tilskudsordninger som tilgodeser en uklog opstilling, til skade for såvel natur som for det levede liv på landet, noget som jo netop ikke vejen frem. Tværtimod.

Og underligt nok har vindmagerne, såsom eksempelvis dem der arbejder for kystnære vindmøller, ikke for længst indset det. For vil de virkelig vindkraft, og ikke blot spekulere i at høste så mange penge som muligt som i øvrigt for en stor dels vedkommende kommer fra fællesskabets kasse, så burde de jo i stedet arbejde på at få opstillet deres tyve (og gerne flere) megamøller langt ude på Vesterhavet, derude hvor der jo er plads nok og hvor det umuligt kan genere andre end enkelt måge eller to.

Sagen er jo, at skal vi have mest muligt ud af vindmøllernes produktion, ikke kun til glæde for klima og miljøet, men også for økonomien, så skal de langt ud på havet som muligt. Altså langt ud på Vesterhavet, Kattegat eller Østersøen, hvor vinden er mere stabil og stærk, og hvor det desuden ikke skæmmer naturen eller nok så vigtigt, ikke belaster de mennesker der har valgt at bosætte sig på landet.

Mig bekendt ligger verdens første "havmøllepark" på Tunø flak - og det har den gjort i ganske mange år. Jeg går ud fra at den er gennemlyst for alle tænkelige problemer, konkrete som potentielle.

Dette vidensgrundlag reduceres vel ikke ved at den i mellemtiden er blevet til en "kystnær møllepark"?
I øvrigt kan efterfølgeren observeres ud for Dragør.

Dvs. vi har at gøre med rimeligt veletableret teknologi. De 85 øre/kWh kan diskuteres, og det vil de med garanti også blive (jeg tror ikke de får dem), men det er indiskutabelt at el produceret tæt på forbrugscentre er mere værd end el produceret midt ude i Nordsøen.

(Også selv om der givetvis er mange, der allerhelst så møllerne placeret nogle hundrede sømil vest for Shetlandsøerne - så ville de både være af vejen og værdiløse...)

@Jens-otto Andersen

Dvs. vi har at gøre med rimeligt veletableret teknologi.

a hva, det er en meget ung teknologi som i stort omfang låner og tilpasser sine løsninger fra naboteknologier, det gælder alt fra sokler til tårne, generatorer, vinger, ilandføringsteknik og teknik til opsætning og service.

Først når boreplatforme og store konstruktioner begynder at låne teknologi der oprindeligt er udviklet til vindmøller og hele kæden bliver udviklet til formålet og er ægte serieproduktion kan vi tale om en veletableret teknologi.

Det er lidt samme sag som med el-bilerne, teknologien har i en eller anden form været kendt meget længe, men der grænser for hvor meget erfaring du kan tage direkte fra de første el-biler og til morgendagens el-biler, hvis havmøller var el-biler (metafor) er det tydeligt at vi kun er i gang med pre-serier.

Mig bekendt ligger verdens første "havmøllepark" på Tunø flak - og det har den gjort i ganske mange år. Jeg går ud fra at den er gennemlyst for alle tænkelige problemer, konkrete som potentielle. Dette vidensgrundlag reduceres vel ikke ved at den i mellemtiden er blevet til en "kystnær møllepark"? I øvrigt kan efterfølgeren observeres ud for Dragør. Dvs. vi har at gøre med rimeligt veletableret teknologi. De 85 øre/kWh kan diskuteres, og det vil de med garanti også blive (jeg tror ikke de får dem), men det er indiskutabelt at el produceret tæt på forbrugscentre er mere værd end el produceret midt ude i Nordsøen. (Også selv om der givetvis er mange, der allerhelst så møllerne placeret nogle hundrede sømil vest for Shetlandsøerne - så ville de både være af vejen og værdiløse...)

Mon ikke også de syv vindmøller ved Storebæltsbroen er kystnære, og de er opført med samme tilskud som til landvindmøller.

Dong Energy peger nu også på, hvor vanskeligt det er at indføre vindenergien med 50% i vores EL-forsyning. Hvis det skal lade sig gøre er det helt afgørende både økonomisk og strategisk, at kapacitetsfaktoren på vindmøllernes installerede effekt bliver meget høj. Den skal op på 50% eller mere, hvis der overhovedet skal blive plads til vindenergien i forsyningen sammen med de øvrige energiformer, hvad enten de er vedvarende eller ej.

Det siger næsten sig selv, at kystnære vindmøller vil kombinere det værste af to verdener uden at vi får det gode ved nogen af dem. Det blæser ikke tilstrækkeligt meget ekstra, når vi kommer tæt ved land til, at kapacitetsfaktoren på møllen bliver høj nok og det koster alligevel det samme at opføre møllerne kystnært som længere ude på havet. Men frem for alt, det bliver alt for vanskeligt og kostbart i hele gridden og i forhold til de andre energiformer eller i forhold til behovet for importeret EL, som skal bruges, når det ikke blæser.

Strategisk er klimaet og Co2-reduktionen alt for vigtig en størrelse til, at man skal gamble med andre løsninger end de gennemprøvede. Der tales meget om "smart grid" osv. Men hvad det end dækker over, så ved vi empirisk, at det kan lykkes at belægge kapaciteten (den installerede effekt) på havet med op mod 50% på de større møller. Ved Hons rev og ved Rød Sand kommer 2,3 MW møllerne meget tæt på 50%. VI kan også se empirisk og på de planer, som man har for vindmøller på land, at de større vindmøller på landjorden opnår ikke nogen god kapacitetsfaktor. Man ser vindmølleparker med 3MW møller helt nede omkring 20 til 22% kapacitetsfaktor på landjorden. Vi ser planer for vindmølleparker på landjorden med de allernyeste 6MW møller, hvor man ikke forventer, at de kan belægges med mere end 20 til 22%. Sidstnævnte er endda i Vestjylland, hvor møllerne er kystnære ved at være placeret i Stadil fjord, dog i de inddæmmede områder, men med frit udsyn til Vesterhavet, ca 12 km derfra. Man kan åbenbart ikke finde vind nok nogen steder i landet til, at man kan opnå en fornuftig kapacitetsfaktor i vindmølleparkerne på landjorden. De kystnære placeringer risikerer velsagtens at ende på samme måde. Det er således et faktum, at de store og især de allernyeste vindmøller, kan ikke udnyttes på landjorden. Det viser de seneste placeringer og planer helt tydeligt. Der skal simpelthen installeres så meget effekt pr. produceret kWh/år, at det bliver en nærmest uoverskuelig opgave at balancere den installerede effekt ind i EL-forsyningen.

Lad mig vise det ved at bruge de planlagte 12 stk. 6MW møller ved Tim i Vestjylland. Ved Horns Rev blæser det så meget mere, at man kan komme op på næsten 50% kapacitetsbelægning på store vindmøller (2,3 MW). 13,4 til 14 stk 2,3 MW møller mere på Horns Rev, kan således give den samme årsproduktion, som de 12 stk 6MW møller forventes at kunne give ved Tim. Eller vi kan se, at hvis de store 6MW møller kan opnå 50% belægning ved Horns Rev, så skal der kun opstilles 5 stk ved Horns Rev for at opnå denne El-produktion. Men balanceringsbehovet er abnormt ved de 12 stk landbaserede 6MW vindmøller i forhold til de to nævnte alternativer på havet. Ved Tim skal man kunne indpasse 72 MW spidsbelastning fra vindmølleparken. Ellers kan møllerne overhovedet ikke komme op på årsproduktionen ved de 20% i kapacitetsfaktor. Det er meget kostbart pr. produceret kWh. Ved Horns Rev kan vi opstille en løsning, som vi er helt sikre på, nemlig 13,5 til 14 ekstra møller mage til dem, som står i forvejen, men så skal vi kun indbalancere omkring 32 MW spidsbelastning. Det bliver den samme mindre installerede effekt, hvis de 5 stk 6MW møller kommer på Horns Rev, når de også kan nå 50% kapacitetsfaktor ved horns rev.

Alt andet lige bliver der væsentlig bedre direkte økonomi på havmøllerne. De producerer langt mere strøm pr. installeret effekt. Derfor vil hver havmølle naturligvis også kunne bære en væsentlig højere samlet omkostning pr. mølle, men pr. kWh produceret EL, kan den vise sig at have lavere omkostninger i sig selv, sammenlignet med vindmøller på landjorden.

Det er vanskeligt at se, hvordan havmøller skulle koste mere i transmission end landmøller. I eksemplet skal kablet fra havmølleparken kun dimensioneres til 32 MW, mens det skal være mere end dobbelt så stort (72MW) fra den planlagte vindmøllepark ved Tim. Det er vel en fejl at tro, at landvindmølleparkerne ikke også vil kræve transmission. De vil for mig at se alt i alt komme til at kræve langt større merinvesteringer i transmission end den tilsvarende El-produktion vil gøre på havet. Det er jo 50% af vores produktion af EL, der skal komme fra vindenergien. Ikke den installerede effekt, der skal være alt for stor!

Det bliver således meget dyrt at opnå nogen større EL-produktion fra vindmøller på land, og sikkert også fra kystnære møller. Selvom vi opsætter mange flere store vindmølleparker kystnært og i land, bliver det mest til en stor installeret effekt, som ikke kan indpasses i El-forsyningen selvom produktionen slet ikke når i nærheden af de 50%. Den abnorme installerede effekt vil derpå komme til at stå i vejen for yderligere udbygning af vindkraften på havet, og vi når derfor aldrig klima- og Co2 målet om 50% indpasning af vind.

DONG Energy bør derfor have til opgave at vise, at man kan installere havvindmølleparker til blot 3 til 4 mio kr. mere pr. installeret MW, hvis de samtidigt kan vise os, at de kan få disse vindmøller i nærheden af 50% kapacitetsfaktor. Lad DONG gøre dette med 100 møller et sted af 3MW eller 3,6 MW eller måske ligefrem 6MW størrelsen. Lad samtidigt de øvrige planer om kystnære og landbaserede møller stå stille i mellemtiden. Hvis DONG kan gøre det, er der jo ikke nogen diskussion længere. Så ved vi jo helt sikkert at det bliver langt det billigste på havet på alle måder og vi kan dermed gøre noget for klimaet og miljøet. Vi ved endvidere, at det er et empirisk faktum, at på havet kan man sammensætte store vindmølleparker, som kan opnå næsten 50% kapacitetsfaktor. Vi ved også, at de aktører, der sætter vindmølleparker op på land med 6MW og 3MW møller, de kan ikke opnå mere end 20 til 30%.

Ud fra den erfaring der nu findes, har DONG Energy ganske ret. Det er meget forkert af samfundet at lade aktørerne fortsætte inde på landjorden eller kystnært. De har nu haft tiden og de har vist, at de ikke kan skabe vindmølleparker, som kan indpasses i EL-forsyningen. Regeringen er jo nødt til at gribe ind, ellers fylder disse aktører så at sige hele vores mulighed for at få 50% EL fra vindenergien op med installeret effekt, men uden effekt i stikkontakten.

Der forventes ca. 3400 fuldlasttimer på Aflandshage og Nordre Flint (dvs. en kapacitetsfaktor på 39 %, hvilket må siges at være pænt for vindmøller placeret nær ved et stort forbrugscentrum som København.

http://www.dghinfo.dk/pdf/Screening%20af%2...

Rigtigt at man kunne have fået endnu flere fuldlasttimer hvis man placerede dem længere ude på havet og derfor skal man også tænke sig godt, men det forventes at Krigers Flak kan producere med ca. 4100 fuldlasttimer (47 %), men det med al sandsynlighed dyrere per kWh, også da Energinet.dk skal stå for i landføringen af strømmen, hvilket i sig selv er en bekostelig affære.

http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyn...

Nogen her fremfører at man lige så godt kunne sammenligne med støtteniveauerne til Horns Rev som man kan sammenligne med Anholt, men markedet har jo udviklet sig så havvind er blevet dyrere. Det mest rimelige burde vel være at sammenligne med de faktiske priser som DONG har betalt i forbindelse med anlæg af Anholt og så lægge et lille risikotillæg oven i. Har nogen lavet det regnestykke?

Jeg mener at i forhold til at komme i gang nu med omstillingen til en fossilfri fremtid er det fornuftigt at satse på kystnær havvind. Når møllerne så er udtjent om 20 år kan man smide nogle mindre generatorer i (f.eks. 2 MW) og få en langt mere jævn produktion. Dette passer vel i øvrigt godt med at vi på det tidspunkt skal op i de helt høje dækningsgrader for vindkraft og at vores nabolande er kommet med på vognen så jævn produktion for alvor bliver attraktiv.

Interessant tænkning Karsten. Hvis man kan få møllerne op på over 40% udnyttelse nær ved København, i kystnær opstilling, så er det endnu mere tankevækkende, at de allernyeste og teknologisk set mest avancerede landmøller på 6MW ved Tim i Vestjylland, på et af landets bedste vindsteder ikke forventes højere end 20 til 22% i virkningsgrad. Møller på kun 2,3MW fra den samme producent, som er lidt ældre i teknologien, producerer nemlig næsten lige så meget strøm pr. mølle ude ved Horns Rev, som man regner med at de store nye kan på land.

Faktisk er det sådan, at på havet kan man nøjes med at installere 32MW hver gang man installerer 72MW på landjorden, når vi sammenligner den bedste teknik og vindplacering på landjorden med en lidt ældre teknik på havet. Så kan vi jo nok godt konkludere, at placeringer af vindmøller på landjorden har udspillet sin rolle i vindenergien. Pr. installeret effekt får man mere end dobbelt så stor produktion fra lidt ældre (og billigere formodentlig) teknologi end man kan opnå ved den allernyeste teknologi på landjorden. 72/32 = 2,25 bliver faktoren. Jeg synes, at det er mest relevant at sammenligne de billigste havmølleparker med den nyeste teknologi på landjorden, hvis beslutningen handler om, hvorvidt samfundet skal gå den ene eller den anden vej:

(1) Vi ved at den billigste teknologi på havet Horns Rev og Rød Sand osv. i hvert fald vil kunne genskabes et tredje sted. Evt. ved at samfundet kortslutter de s.k. markedsmekanismer, der evt. vil trække havmøllerne over en i meget dyr og dermed uhensigtsmæssig teknologi på havet. Der er noget fundamentalt galt, hvis ikke man kan vælge den billigste løsning for fremtidens havmøller

(2) Vi ved nu, at man ikke er stand til at skabe en teknologi på landjorden, der kan fremstille den nødvendige EL. Selv efter lang tids forsøg viser det sig nu, at de allerstørste vindmøller, med de allernyeste teknologier på de bedste vindplaceringer, kan end ikke nå op på den halve produktion pr installeret MW som man kan på havet med en bare lidt ældre teknologi, som åbenbart er den billigste

(3) Ved at følge din idé, kan vi altså standse med at give skrotningspræmie til at nedtage produktionsmøller på land for at stille de nyeste op. Det må kunne lade sig gøre, at sætte en ny generator ind i de eksisterende møller i stedet for at bruge masser af penge på at fjerne de gamle vinger og tårne bare for at opstille nye møller på 6MW eller 3MW i land, som ikke når længer op end 20 til 25% i kapacitetsfaktor. Hvis de gamle møller kan nå en kapacitetsfaktor omkring 35% med en lidt mindre generator i forhold til vingerne, så bliver det meget bedre, at lade dem stå. Det vil ikke koste samfundet noget, for man kan jo forvente at mølleejeren trods alt selv, kan betale sin generator. Men den trafik man har lige nu, hvor man først støtter nedtagningen af kapacitet med støttekroner for bagefter at støtte opstillingen af ny kapacitet som ikke har nogen realeffekt, det virker i hvert fald ikke smart.

Men du har muligvis en pointe, som DONG har overset: Hvis man kan opnå 40% virkningsgrad ved kystnær opstilling af 6MW møllerne ved Tim, eksempelvis ud for København, så kan det nok ikke betale sig at opføre møllerne ved Tim. Men blæser det virkelig så meget mere lige uden for København i Øresund end lige inde på den anden side af Vesterhavet og ved enden af Stadil fjord? Tror du, at man kan udnytte sådanne 6MW møller så meget bedre i Øresund lige nord eller syd fro København, at de kan komme på 40% i stedet for 20% ved Tim?

Jeg er bange for, at problemet måske også handler om, at vindmølleproducenternes R&D måske er kommet ind et fejlagtigt spor således at det er de nyeste teknologier der giver problemerne. Nu kan vindmøllerne jo åbenbart heller ikke blive økonomiske på havet, hvilket de trods alt kunne med de lidt ældre teknologier ved Horns Rev m.fl.

Pointen: Lad de gamle møller stå på land, som du giver idéen til og anvend kun den lidt ælde teknologi på havet. Gør ikke andet end det i hele vindenergiplanen. Så kommer Danmark også hurtigst hen til at får mest muligt energi fra vind, for det er meget billigere i det resterende system, bortset måske fra, at kablet ude fra havet er lidt længere, at indpasse møllerne med over 40% kapacitetsfaktor end møllerne med 20 til 22%.

Hver gang man installerer en MW effekt på havet med en lidt ældre teknologi opnår man 2,25 gange så meget strøm fra denne MW end man kan opnå ved at installere en MW med den nyeste teknologi på landjorden. Det kan næppe betale sig at fortsætte med at udvikle møller til landjorden og slet ikke at opstille dem. Og sa slet ikke, hvis man fjerner lige så mange MW ved at rive andre ned.

6MW ved Tim i Vestjylland, på et af landets bedste vindsteder ikke forventes højere end 20 til 22% i virkningsgrad. Møller på kun 2,3MW fra den samme producent, som er lidt ældre i teknologien, producerer nemlig næsten lige så meget strøm pr. mølle ude ved Horns Rev, som man regner med at de store nye kan på land.

Nu er de 6 MW vindmøller man vil sætte op mig bekendt kun udstyret med en rotor på 120 m i diameter. Hvilket giver et væsentligt højere antal W/m2 end for de V112-3MW vindmøller (med 112 m rotordiameter) man har regnet på ved København. Siemens tester deres nye generator i eksisterende vindmølletyper og her er generatorstørrelserne mig bekendt lidt foran vingeteknologien. Du skal derfor passe meget på ikke at drage forhastede konklusioner. Opsatte man V122-3MW vindmøller ved Tim vil jeg gætte på at man formentlig nå op på 30-35 % kapacitetsfaktor.

Jeg vil mene at vi så afgjort har brug for landvindmøllerne for at nå de 50 % dækning med vind på en omkostningseffektiv måde. Jeg tvivler stærkt på at det vil være muligt at flytte hele produktionen ud på havet inden for en overskuelig fremtid uden en kæmpe ekstraregning.

Jeg er dog også meget enig i at det er ekstremt vigtigt at kigge på kapacitetsfaktorerne og evt. indrette støttesystemet så de i højere grad tilskynder til at man vælger nogle landvindmøller, der har færre W/m2 i maks produktion, og så dropper støtten til de små husstandsvindmøller. En tilskyndelse til højere kapacitetsfaktorer vil også afspejle at samfundsnytten af den producerede el er højere. Hvis man virkelig ønsker sig meget vind i systemet skal man passe meget på ikke at skyde sig selv i foden ved at opsætte vindmøller med kapacitetsfaktorer på 20 %.

Casper:

Jeg er overbevist om, at de 6MW møller som Siemens og mølleopstilleren sammen vil sætte op ved Tim er den fremmeste teknologi der kan præsteres for landmøller. Ellers ville det jo nærmest være en strategisk brøler gjort af Siemens både overfor sin kunde, EL-forbrugerne samt deres egen og branchens fremtid med landvindmøller. Ikke bare vil mølleparken modtage 396 mio kr. i støtte fra PSO-afgiften fra samfundet,netop fordi møllerne er så store. Hver mølle vil modtage 33 mio kr. i støtte fra staten/EL-forbrugerne (12 x 33 = 396 mio kr.). Det er næsten lige så stort et støttebeløb pr. mølle som det koster totalt pr. havmølle på 2,3MW at anlægge. Ved Rødsand har E.On betalt ca. 44 mio kr. i anlægssum pr. mølle for 90 stk 2,3MW møller fra Siemens. Men de kan jo også producere næsten den samme årsproduktion pr. mølle som 6MW møllen kan på landjorden.

Siemens har naturligvis opstillet den yderst og ypperligste teknologiske landvinding for at have en god show case om, hvor efficient det bliver for Danark og andre lande at opføre flere af de allerstørste vindmøller på land. Hvis ikke de har gjort det, må det nok betegnes som en alvorlig fejl, som kommer til skade Siemens renommé som seriøs producent af ny teknologi. Tænk på at samfundet skyder 396 mio kr. i projektet, mens mølleejeren betaler resten af møllerne. Selvom møller på landjorden er billigere at anlægge er de nok alligevel dyrere end tilsvarende møller på havet.

Hvis det koster 44 mio kr. pr 2,3 MW mølle på Rødsand på havet er det 19,1 mio kr. / MW i anlægsinvest

Hvis det koster det halve på landjorden, vil det koste 6 x 9,6 = 57,3 mio kr pr. vindmølle ved Tim på 6MW at anlægge dem. Hvis de bliver meget billigere end det, vil det jo også virke forkert at vi som samfund giver 33 mio kr. i støtte til vindmølleejeren bagefter, for så kommer vi jo til at betale mere end halvdelen af møllens anlægspris i støtte. Det kan da ikke gå for os, når de ikke giver større produktion?

Så vidt jeg kan se, er det forholdsvis meget mere kostbart at anlægge en vindmølleproduktion på landjorden end det er på havet:

Møllerne ved Tim på 6 MW, der kan producere ganske lidt mere strøm end 2,3MW møllerne kan på havet, koster jo væsentligt mere at anlægge pr. kWh produktionsevne. Så jeg har vanskeligt ved at se pointen i det som du skriver om, at vindenergi fra landjorden bliver billigere. Før støtte osv. er det jo dyrere at anlægge kapaciteten på land! Havmøllerne kan jo åbenbart godt tåle at blive mere end dobbelt så dyre at installere pr. MW installeret effekt og alligevel bliver det en mindre anlægsinvestering end møllerne er på landjorden pr. produceret kWh.

Casper:

Går ud fra at det er mig du skriver til :-)

Jeg er overbevist om, at de 6MW møller som Siemens og mølleopstilleren sammen vil sætte op ved Tim er den fremmeste teknologi der kan præsteres for landmøller.

Siemens 6 MW gearløse vindmølle er state-of-the-art bortset fra en detalje: at vingerne er meget korte i forhold til den store generatorkapacitet. Problemet i dag er at der ikke findes væsentligt længere vinger på markedet (og at det måske vil være svært at få tilladelse til at stille møller op, der er højere end 150 m).

Jeg er ret sikker på at møllerne ved Tim er en del af Siemens test program (se tidligere artikel: http://ing.dk/artikel/119912-saa-snurrer-s...), her i står blandt andet følgende:
"Ud over verdenspremiere-møllen i Høvsøre vil Siemens installere yderligere 10-20 vindmøller af den nye type i 2012 og endnu flere i 2013 for yderligere test og validering.
Serieproduktion er planlagt til at kunne gå i gang i 2014."

Man kan enten glæde sig over at Siemens vælger at teste deres nye isenkram i Danmark, eller mene det er uheldigt for integrationen af vindkraft at vi får møller op med så få fuldlasttimer. Hvis man havde været rigtig snedig var møllerne forberedt for at man kan montere længere vinger på sigt (men det tyder totalhøjden på 150 m.
En vindmølle med så stor generator burde have en rotordiameter på 150-160 m for at få et fornuftigt antal fuldlasttimer (og for at gøre sammenligningen med Vestas V112-3.0MW vindmøllerne, der forventes anvendt ved de kystnære havvindmølle parker, rimelig).
Til sammenligning forventes Vestas nye 7 MW vindmølle til havvindmølleparker udstyret med en rotor på 164 m i diameter.

Produktionestallene for møllerne ved Tim skal altså ikke ses som udtryk for effektiviteten af (nye) landvindmøller, men betragtes som et storskala demonstrationsprojekt for ny generatorteknologi. Siemens eksperter er nok glade for, at de nye møller kommer til at stå tæt på deres hovedkontor i Brande.

Når valget er faldet på Danmark skyldes det nok snarere end afstanden til
Brande at vores støttesystem giver incitamenter til et lavt antal fuldlasttimer, da antallet af støttede kWh vokser med generatorstørrelsen. Man bør tænke sig godt om når man laver det nye energiforlig at man får de rigtige økonomiske incitamenter på plads til at favorisere jævn produktion. En kWh er ikke bare en kWh. Slet ikke i et system med 50 % vindkraft. Her bliver produktionsmønsteret altafgørende.

Jeg er overbevist om, at de 6MW møller som Siemens og mølleopstilleren sammen vil sætte op ved Tim er den fremmeste teknologi der kan præsteres for landmøller.

Den nuværende 6mw mølle fra Siemens er blot en protoptype med vingerne fra deres 3,6mw offshore mølle. (120m rotor). Den "rigtige" 6mw mølle vil blive med en rotor på 150+m. Denne prototype vil blive opstillet i 2012. Og den vindmølle vil have en markant højere kapacitets faktor end de her nævnte 20-25%. Markant højere.....

Nej, det kan ikke passe. Man vil jo opstille 12 møller som produktionsmøller, hvor der er solgt anparter til naboer mv. med lovning om en god forretning. Samfundet kommer til at betale 396 mio kr. til møllerne.

Alt dette ville man naturligvis ikke kunne gøre, hvis møllen slet ikke kan antages at være den bedste udnyttelse af samfundets støttekroner. Som du beskriver møllerne, ville der jo netop ikke være tale om prototype møller, men møller, der ikke er færdigudviklede endnu. Hvis det er prototype møller ved Tim er de jo netop prototypen på den kommende vindmølle i 6MW klassen. Det som du beskriver ville jo betegne et forsøg på at hæve samfundets støtte markant til propel, tårn mv. fordi de 396 mio kr. i støtte gives jo i forhold til den installerede effekt. Men det du fortæller er jo, at møllerne slet ikke er 6MW møller, men reelt kun 3,6MW.

I vvm vurderingen omtales møllerne som 6MW møller og man vil netop skifte 3 stk. 3,6MW møller ud med 3 af de 12 stk. 6MW møller på plasen ved Tim. Det ville jo være helt forkert, hvis mølleopstilleren og anpartskøberne på den måde tror, at de køber 12 stk. 6MW møller, samt at kommunen, naboerne og EL-forbrugerne tror at det er 6MW møller. Jeg tror ikke på, at producenten har oplyst at møllerne er på 6MW, men reelt kun er på 3,6 MW. Det ville jo i så fald være en falsk vare-betegnelse, som her spiller en afgørende rolle i en vvm vurdering, prospekter mm.

Nej, de planlagte møller på 6MW ved Tim viser meget tydeligt at man næsten ikke kan producere noget EL på den installerede effekt, Det bliver jo temmelig kostbart for samfundet, hvis man skal betale 3 milliarder kroner i støtte for at få installeret 7 sådanne vindmølleparker i landet, som vil kræve måske 2 milliarder mere i investering til backup kapacitet. Det er jo kun 84 store vindmøller på landjorden. Det bliver alt for dyrt og man kan nok ikke så let finde 6 pladser med lige så god vind som ved Tim. Skal vi så investerer 5 mia kr. for kun at få 20% vindenergi ud fra denne samlede installerede effekt? Men hvis SIemens også levere backup kapaciteten kunne de naturligvis godt give kommerciel mening for SIemens. Men jeg tror ikke man tænker sådan.

Møllerne er 6 MW vindmøller. Dvs. deres produktionskurve flader først ud ved 6 MW (måske 16 m/s), for en rotorstørrelse på 120 m i diameter havde en 3,0 eller en 3,6 MW vindmølle været et bedre valg. Det havde givet en lavere årsproduktion, da kurven havde fladet ud tidligere og man dermed var gået glip af de yderligere 2,4 MW produktion der opnås ved vindhastigheder over ca. 13 m/s (hvor jeg vil skyde på at produktionskurven for en 3,6 MW mølle flader ud.

Man kunne få den tanke at Siemens formentlig har solgt de 12 vindmøller til en lidt lavere pris end man ellers ville tage for dem fordi man ønsker at gøre sig nogle erfaringer med driften af dem og det derfor er en del af deres demonstrationsprogram. Hvis det er tilfældet er der ikke noget i vejen ved støttesystemet, da der er tale om et engangstilfælde med særlige forudsætninger. Hvis ikke det er tilfældet bør man tage tilskudssytemet op til revision og gøre støttesatsen afhængig af hvor mange W/m2 bestrøget areal vindmøllen kan levere. Jo højere tal desto lavere støtte, da man gerne vil tilskynde til at der opstilles møller med en lille generator i forhold til rotor så man får et højt antal fuldlasttimer.

Tror ikke at Siemens på nogen måde spekulerer i at levere backup-kapacitet. De er nok mest interesserede i at få nogle 6 MW vindmøller ud at stå på havet, med nogle lange vinger på om nogle år.

Projektet er ikke omtalt som et testcenter for forsøgsmøller. Mølleopstilleren har allerede solgt anparter til naboerne ud fra det i loven befalede. Hele projektet er således et normalt vindmølleprojekt, men med store vindmøller på 6 MW med den allernyeste og fremmeste teknologi.

Kan man sælge anparter til naboerne og indkassere støtten fra Energistyrelsen på 33 mio kr. til hver vindmølle, hvis møllerne er forsøgsmøller, som end ikke kan betegnes som prototype møller?

Carsten: Du beskriver jo møllerne som forsøgsmøller, der oven i købet ikke er designet rigtigt. Men så vidt jeg er orienteret, skal der også opstilles 6 MW møller fra Siemens på andre placeringer, nogle af dem længere inde i landet, hvor vindressourcen er endnu svagere.

Hvis det er forsøgsmøller, der slet ikke kan producere, vil man jo ikke med rimelighed være berettiget til tilskuddet fra Energistyrelsen, som beregnes på baggrund af den installerede effekt. Hvis ikke der kan opnås tilskud derfra, vil man jo heller ikke kunne sælge anparter til naboerne i Tim, som fra et hvert andet produktionsmølleprojekt. Projektet er omtalt til at være meget attraktivt at investere i, hvilket kan skyldes tilskuddets størrelse.

Nej, jeg kan ikke forestille mig, at Siemens 6 MW møller til landjorden, skulle være udtryk for andet end den hidtil bedste teknologiske præstation. Ved Tim tænkes de 12 stk 6MW møller oveni købet opstillet ved en særdeles god vindplacering. Siemens 6MW møllerne på dette sted ved Tim er jo en show case for branchens højeste teknologiske præstationsevne ved flere vindmøller på landjorden i fremtiden. Jeg synes du kommer ud i nogle vidtløftige spekulationer, hvis du vil holde fast ved, at det skulle være forsøgsmøller på et testcenter etc. Så kunne man jo ikke sælge anparter i møllerne osv.

Siemens viser derimod, at med den allernyeste teknologi for vindmøller på landjorden, skal vi forvente 20% kapacitetsbelægning. Det betyder:

(1) Hver gang der installeres en MW effekt på landjorden i de nærmeste år frem, opnår man en årsproduktion fra den på 1,8 mio kWh
Hvis 1 kWh kan sælges til 30 øre på markedet:
Indtægt pr. MW på landjorden = Årligt kr. 0,54 mio / MW installeret effekt

(2) Hver gang man installerer en MW effekt mere på havet i de nærmeste år frem, vil man opnå en årsproduktion fra den på 4,3 mio kWh
Hvis en 1 kWh kan sælges til 30 øre på markedet:
Indtægt pr. MW på havet = Årligt kr. 1,3 mio. / MW installeret effekt

Som det fremgår, vil der være langt bedre økonomi i en MW installeret på havet end på landjorden for mølleejerne. Det er højest dobbelt så dyrt pr. MW at anlægge og drive en MW installeret effekt på havet, men indtægterne er langt mere end dobbelt så store pr. installeret MW.

Hvis Siemens sammen med Vestas eventuelt skulle have en speciel interesse i at fremstille møller til landjorden og evt. være mere lunkne med hensyn til at sælge til havmøller, så kan det hænge sammen med behovet for installeret MW og placeringen af indtægterne i værdikæden:

A) Satser Danmark på havmøller, skal der sælges mere end dobbelt så mange installerede MW. Desuden river man mindre møller ned samtidigt. Det giver endnu større salg af nye MW. Men Vestas og Siemens leverer endvidere en noget større del af hele anlægsinvesteringerne, fordi der grundlæggende kun sælges vindmølleteknologi til onshore segmentet af værdikæden.
Værdien af onshore segmentet er langt større for Vestas og Siemens end offshore segmentet. Så længe man kan holde liv i dette segment af markedet fremfor offshore segmentet, øges indtjeningen og aktionærværdien hos Vestas' og Siemens aktionærer markant i sammenligning med alternativet.

B) Satser Danmark i stedet på havmøller fra nu og frem, kan vindmølleenergien bedre indpasses i forsyningen (balanceringen er lettere på grund af den højere kapacitetsbelægning) og Danmark bliver hurtigere førende med havmølleteknologi. Men der skal ikke installeres nær så mange MW på havet for at nå målet med 50% fra vind. Der skal ikke stilles nær så mange møller og komponenter fra vindmølleindustriens produktion op ude på havet. Resten skal leveres af dem, som Danmark vil satse på i fremtiden sammen med vindmøllerne, nemlig bøttefundamenter, transmission på havet, service på havet osv. Offshore segmentet er i sig selv meget mindre værd for Siemens og Vestas på kort sigt. Deres andel af investeringerne bliver langt mindre i offshore segmentet, mens en stor del af dette marked vil gå til andre leverandører af teknologi.

Carsten: Jeg har svært ved at se, hvorfor Siemens netop ikke gerne vil vise, at onshore markedet er det marked, som deres teknologi passer bedst til. Så mon ikke de 12 stk. møller på 6 MW ved Tim er en show case, der skal vise, hvor langt man er fremme. Så 20% kapacitetsbelægning er det ypperste vi kan forvente i fremtidens onshore vindmølleparker pr. MW installeret effekt.

Men da det er politikerne (regeringen), der sidder og råder over EL-forbrugernes afgifter og skatter, som skal gå til at betale for, at vi får mere EL fra vindmøllerne ind i vores forsyning, kan man godt undre sig over, at de ikke kan regne ud, at de bliver nødt til at satse udelukkende på havmøller. For rent strategisk kan man ikke nå målet om 50% med møller der kun kan nå 20% i kapacitetsbelægning. Men politikerne vil jo også gerne udvikle fremtidens teknologi til havet. Men det gør de jo ikke, hvis de kun køber ind på en sådan måde, at de nye teknologier ikke får noget marked og næsten alle indtægterne i hele værdikæden tilfalder Siemens og Vestas til en forældet og dårligt præsterende teknologi på landjorden.

Hej Jens

Det behøver jo heller ikke officielt at fremgå at det er testmøller. Siemens kan jo lade være med at oplyse noget om det og bare sælge dem til en lavere pris.

Det kan være jeg er galt afmarcheret i forhold til at møllerne ikke skal bruges på land i stor skala. Hvad er det for andre projekter du har hørt om?

Hvis man stillede en Siemens 6.0 MW vindmølle med 120 m rotordiameter op ved kysten eller langt ude på havet ville man også få en elendig kapacitetsfaktor måske 25-30 %.

To ting afgør hvad kapacitetsfaktoren bliver:
1. Vindforholdende. Her blæser det lidt mere på havet sådan at middelvindhastigheden er en anelse højere.
2. Forholdet mellem generatorkapacitet og rotordiameter (mølletypen).

Opstillede man Vestas V112-3,0 MW vindmøller ved Tim ville de formentlig få en kapacitetsfaktor på 30-35 %, mens de ved Nordre Flint vil få 39 %. Der er altså ikke tale om at vindkraftproduktion på land er markant værre end på kystnære havvindmøller.

Har skrevet til Energistyrelsen med et forslag til ændring af støtteordningen, således at der tages hensyn til forholdet mellem generatorstørrelse og rotordiameter når støtteniveauet fastlægges. Det vil i øvrigt give en bedre afspejling af vindkraftens værdi for samfundet.