Er der nogen der kan stave til lobbyist?
For det her omhandler ikke miljøet men maksimering af reders indtjening.
Efter at tankskibet Exxon Valdez i 1989 stødte på grund i Alaska-golfen og lækkede omkring 42 millioner liter råolie, har det internationalt været bestemt, at tankskibe skal være konstrueret med dobbeltskrog for at mindske sandsynligheden for olieudslip.
Men nu, hvor næsten alle enkeltskrogede tankskibskonstruktioner er udfaset, rejser de amerikanske søfartsmyndigheder indvendinger ved fornuften i den strategi.
Ikke alene er et olietankskib med dobbeltskrog på grund af konstruktionens kompleksitet dyrere at bygge og vedligeholde end et enkeltskroget skib.
Endnu væsentligere er tabet af lastvolumen, hvilket går ud over indtjeningen, for i forhold til et enkeltskroget skib af samme størrelse, laster et dobbeltskroget skib mellem 10 og 15 procent mindre. Dermed skal der flere eller større skibe til at fragte samme mængde olie, og som følge deraf stiger CO2-udslippet.

US Maritime Administration, Marad, har, ifølge bladet Søfart, sat en undersøgelse i gang af de sikkerheds- og CO2-mæssige samt økonomiske konsekvenser af Marpol-konventionen, som forbyder enkeltskrogede tankskibe.
For selv om Marad anerkender, at de dobbeltskrogede skibe mindsker risikoen for miljøkatastrofer, så bruger de til gengæld langt mere energi at drive og bidrager dermed også til øgede emissioner.
Marad har bestilt et 'statement of work', der skal belyse de sikkerhedsmæssige, økonomiske og miljørelaterede konsekvenser af at kræve dobbeltskrogede tankskibe. De økonomiske konsekvenser omfatter både højere konstruktionspriser, tab af lastekapacitet og CO2-effekter, af såvel dobbeltskroget drift som af øget forbrug af stål til fremstillingen.
I Danmark kommer de amerikanske søfartsmyndigheders initiativ bag på Søfartsstyrelsen, særligt set i lyset af, at det var USA, der var mest utålmodig for at forbyde enkeltskrogede tankskibe.
Selvfølgelig har amerikanerne en pointe, erkender specialkonsulent Palle Kristensen, i Søfartsstyrelsens afdeling for Maritim regulering og besætning:
»Det er jo rigtigt, at når man laver et dobbeltskroget tankskib, bliver skibet tungere end et enkeltskroget tankskib, når det skal transportere den samme last. Det kan man ikke komme bort fra. Det er også rigtigt, at skibene bruger mere brændstof, end de gjorde tidligere,« siger Palle Kristensen.
Han mener dog, at der kan hentes meget ind på energiregnskabet ved at ændre på skibes design, der har udviklet sig i en energimæssigt uhensigtsmæssigt retning:
»I et studie, som seniorforsker Hans Otto Kristensen fra DTU's institut for mekanisk teknologi sidste år lavede for Søfartsstyrelsen, dokumenterer han, at skibenes form de seneste 30-40 år er blevet meget mere firkantede, så der er masser af muligheder for at optimere skibene, så de bliver meget mere energivenlige.«
Om man med et mere energiskarpt design ligefrem kan vinde det ind på CO2-regnskabet, som man taber ved dobbeltskroget, tør Palle Kristensen dog ikke sige.
For det her omhandler ikke miljøet men maksimering af reders indtjening.
Hvem var helt hysterisk over en "smule" oliespild i golfen?
Det er jo for sikkerheden at der bygges dobbeltskrog. Der savnes alternative løsninger til erstatning for dobbeltskrog, hvilket øjensynligt ikke bekymrer de amerikanske søfartsmyndigheder.
Mon de amerikanske miljømyndigheder har noget at indvende?
Man kan jo komme med den indvending overfor alt som bruger energi?
Airbag i biler, kørelys, abs-bremser osv.
Det vejer og koster brændstof, selv komfortudstyr får os til at køre længere end vi ellers ville gøre.
Hvor langt skal jagerflyene der overvåger vore farvande for olieudslip flyve før det kan svare sig?
Det lugter langt væk af en presset industri som gerne vil lobbyere lidt for at forbedre sin egen bundlinie.
Selv med et enkeltskrog havde Exxon Valdez været overskuelig, hvis ellers ikke den selvsamme industri havde sparet oprydningsberedskabet helt væk, og spildt kostbar tid på at lyve om det.
Funderede kort om ikke man kunne spare dobbeltskrogets stålandel drastisk ned ved at udføre dobbeltskroget i en sandwich konstruktion med en opskummet Poly Uretan imellem stållagene.
Funderede kort om ikke man kunne spare dobbeltskrogets stålandel drastisk ned ved at udføre dobbeltskroget i en sandwich konstruktion med en opskummet Poly Uretan imellem stållagene.
Og/eller man kunne fylde mellemrummet ud med olie, som et kompromis, man ville begrænse udslippet (til en håndterbar størrelse - jeg forestiller mig her at mellemrummet er inddelt i tanke ) og alligevel kunne transportere næsten lige så meget olie som et tilsvarende enkeltskroget skib.
Og/eller man kunne fylde mellemrummet ud med olie, som et kompromis, man ville begrænse udslippet (til en håndterbar størrelse - jeg forestiller mig her at mellemrummet er inddelt i tanke ) og alligevel kunne transportere næsten lige så meget olie som et tilsvarende enkeltskroget skib.
Problemet er vel ikke at dobbeltskroget fylder ekstra; men vejer mere og dermed mindsker lasten?
så laver man bare skibene minimal større, der er plads nok ;O)
Ja, eller olieledningen fra Canada til Golfen.
Det er i øvrigt noget af en gang dobbeltmoral at skylde olieselskaber og kulminerne for vores CO2 udslip. Hvis vi ikke brugte deres produkter, mon så ikke de stoppede med at producere dem?
Det minder om at give madens sammensætning skylden for fedme, hvor det ofte i bund og grund er mængden der gør det. I alle fald er det jo os selv der sammensætter og vælger den.
Er det bøndernes skyld at vi bliver fede, fordi de producerer mad som vi køber.
Det er i øvrigt noget af en gang dobbeltmoral at skylde olieselskaber og kulminerne for vores CO2 udslip. Hvis vi ikke brugte deres produkter, mon så ikke de stoppede med at producere dem?
Jo, men der er et ord fanatiske tilhængere af "det frie marked" gerne glemmer:
"Netværkseffekter"
Misforstå mig ikke. Jeg regner mig selv for liberal og tilhænger af at det frie marked skal løse problemerne. Men et marked er ikke bare "frit" blot fordi ingen blander sig. Et monopolmarked er f.eks. ikke et frit marked.
På samme måde, så er det totalt urealistisk at forvente at det frie marked nok skal løse det problem du nævner på den mest optimale måde ved at folk simpelthen lader være med at bruge de produkter, der skader dem (indirekte).
Det er jo umuligt som enkelt-person at leve, hvis man skulle tage sådanne beslutninger.
Derfor kræver det politisk handling. ... ikke nødvendigvis med endeløse forbud og afgifter, men med investeringer og planer, der gør det muligt for alm. borgere føre et liv samtidig med at tage den slags beslutninger.
Et åbenlyst eksempel på nølen på politikere må vel være at hyrid-biler som Open Ampere ikke har afgiftsfritagelse eller lempelse, så den kan købes af andet end filantroper.
Problemet er vel ikke at dobbeltskroget fylder ekstra; men vejer mere og dermed mindsker lasten?
Når jeg foreslog sandwich skroget med PU imellem var det for at kunne bygge dobbeltskroget i tyndere plader og dermed spare på vægten. Jeg funderede også på alternativt at lægge en honeycomb ind i mellemrummet.
Der er jo nok nogen som har tænkt over sagerne - men alligevel
Afstanden mellem de to skrog (inder/yder-klædningen) er vigtig.
Hvis et skib med en sandwich-bund rammer et skær vil bunden blive revet op. Hvis et skib med en 'rigtig' dobbeltbund rammer samme skær, er der en vis chance for at skæret ikke også river den inderste klædning op.
At en sandwichkonstruktion skulle kunne hjælpe på problemet, vil svare til at så kunne man bare gøre pladetykkelsen større.
Spørgsmålene man skal stille sig er:
1. For et enkeltskroget skib med sandwichkonstruktion eller større pladetykkelse: Hvad kan bunden modstå?
2. For et dobbeltskroget skib: Hvor stor skal afstanden mellem inder- og yderklædning være, for med en vis sandsynlighed undgå - i tilfælde af at skibet rammer et rev eller et isbjerg - at også det inderste skrog bliver revet op.
Jeg fortsætter lige:
På store skibe er afstanden mellem inder og ydre klædning mindst 2m.
Dobbelt siden er forsynet med dæk med en afstand på 2,5-3m. Normalt er der fast installerede lejdere så man kan komme ned gennem mandehuler i dækket for at inspicere hele tanken (dobbeltskroget fungere som ballast tanke).
Hos Mærsk maler man normal ballasttankene hvide for at gøre inspektionen nemmere.
Tankinspektion er ikke for folk med klaustrofobi, al passage op ned går gennem mandehuler, al passage vandret går gennem mandehuler for hver ~4.m. På en supertanker kan en ballasttank typisk være 27m høj og 50-60m lang, og man har kun det lys man selv medbringer.
Principielt har man adgang til dobbeltskroget altid, man kan altid tømme en enkelt ballasttank for inspektion, når skibet er lastet kan der være begrænsninger af hensyn til gas og eksplosionsfarer.
Ved inspektion af enkeltskrogsskibe en det ofte en problem at komme til hele tanken, kræver stillads eller man fylder vand i tanker mens man sejler rundt i en gummibåd. Tanken skal selvfølgeligt være rengjort og gasfri.
Dobbeltskrogsskibe har normalt glatte sider i lasttankene, mens enkeltskrogsskibe har alle afstivninger i selve lasttanken. Alene på tankrensning spares der meget, mindre vaskevand, mindre slop (rest).
Personligt tror jeg ikke der er nogen gevinst ved at vende tilbage til enkeltskrog. Så skulle man også vende tilbage til at føre ballast i lasttanke, men det blev forbudt før indførelsen af dobbeltskrog.
Et dobbeltskrogsskib kan formentlig gennemføre flere rejser pr. år, og leve længere end et enkeltskrogsskib, nemmere at vedligeholde, nemmere at rengøre.
PS: Man har netop her i sommer oplevet to grundstødninger på Grønland, uden udslip af olie.
@ Bo Leth Andersen
Thumps up for dit indlæg

Kommentarer (14)