DTU
Det lyder godt.
De penne der er i forsøgsordning på DTU i øjeblikket får høvl af de studerende - glæder mig til at se resultatet af SDU's betræbelser.
Vh Jacob
Fire studerende og en ansat ved Syddansk Universitet (SDU) har opfundet en digital pen, der skal være med til at løse universitetets eksamensproblemer. Andre universiteter er interesserede i løsningen.
Universitetet valgte i år at gøre sommerens eksaminer helt digitale, hvilket medførte kaos, skriver Fyens Stiftstidende. Det fik fire datalogistuderende og en lektor ved universitetet til at udvikle en løsning på problemet.
Pennen, der skal løse problemet, kan hurtigt digitalisere håndtegnede grafer, figurer og skrifttegn.
»Den største nyskabelse er, at man kan stille en opgave digitalt, den studerende kan besvare opgaven, og censor kan skrive kommentarer og give feedback i ét digitalt flow,« forklarer SDU's it-chef, Kurt Gammarlgaard Nielsen, til Fyens Stiftstiende.
Programmet til den digitale pen kaldes SDU Scribble. Det er ikke færdigudviklet endnu, men allerede nu viser flere andre universiteter interesse for systemet og alle SDU's naturvidenskabelige studerende skal købe pennen.
Læs hele historien i Fyens Stiftstidende i dag eller læs mere på Fyens.dk. Se også Ritzaus telegram på jp.dk.
Det lyder godt.
De penne der er i forsøgsordning på DTU i øjeblikket får høvl af de studerende - glæder mig til at se resultatet af SDU's betræbelser.
Vh Jacob
Nogen som ved hvilket bøvl en ganske almindelig blyant giver i forbindelse med eksamen? Ja, det skal jo spidses engang i mellem, men det er vel til at overse. Hvilke andre problemer løses?
Den kan f.eks. knaekke, det kan hurtigt skabe panik, specielt hvis flere studerendes blyanter knaekker paa samme tid. Jeg tror loesningen er at koebe iPads til alle danskere.
Hele SDU's skift til digital eksamen er jo til grin. Jeg har endnu ikke fået svar på hvad grunden er til at skifte ud over at SDU kunne blive de første til at indføre det i DK. I samme åndedrag kan de garanteret også blive de første til at genindføre spanskrøret.
De studerende blev lovet at dette skift IKKE ville medføre en merudgift for dem, og nu kan vi læse at der SKAL købes en digital pen. Fandme flot gjort, og vi er ikke engang begyndt op at skrabe overfladen. Hvordan skal opgaver opbevares for at følge gældende lovgivning, hvordan sikre vi anonymitet osv. osv. osv.
Der er flere undervisere der har brokket sig over skiftet da der ikke var nogen synlig fordel, men masser af ulemper ved skiftet, og set i lyset af hvor længe studerende har måttet råbe og skrige på at få lov til at medbringe en computer til eksamen er det en anelse mystisk hvorfor ALLE de begrundelser der forhindrede os i at have dem med, pludseligt er ikke gældende og at det nu er et krav at bruge computer.
@Thomas:
Jeg ved ikke om du kender meget til projektet siden du allerede nu kan konstatere at det er til grin?
En klar fordel er at studerende slipper for at skrive på gennemslagspapir (4 lag). Det kan være anstrengende i længden ved en 4 timers eksamen.
Fordelen ved normal papir viser sig især ved mange datalogiske/matematiske fag - da man der ofte har brug for at lave div. illustrationer samt formler. Og til en 4 timers eksamen kan det være noget stressende at skulle rode med Word eller eksempelvis LaTeX.
Med denne løsning bibeholder du "papiret", og man kan stadigvæk lave illustrationer og formler som man vil. Samtidig har man det i en elektronisk kopi.
Jeg kan ikke se problematikken i at hvordan det skal gemmes/opbevares. En nem måde er jo at når eksamen er slut bare printer sine resultater ud, og så afleverer i X antal kopierer.
I forhold til prisen. Tja, 600,- er selvfølgelig penge (især når man er studerende). Men, i forhold til hvad der skal bruges på bøger og sådan synes jeg det er til at leve med.
NB:
Jeg er selv studerende ved det Naturvidenskabelige fakultet på SDU, og kender samtidig både forelæser samt de studerende der er involveret i projektet.
Studerende ved Teknikum som blev brugt som test-dukker for projektet. Jeg kender det skam fint.
Jeg vil på intet tidspunkt gå imod at teksttunge fag skriver på computer. Jura, teologi, samfundsrelaterede fag osv. osv. er meget nemmere og hurtigere på en computer. Kemiske formler, tegninger, hurtige grafer, skitser, matematiske og fysiske formler er på ingen måde nemmere, tværtimod. Der er ligefrem fag på uni der må droppes fordi brugen af en computer giver dig for store fordele i forhold til pensum. Det medfører samtidigt at studerende oplæres til ikke at kunne klare sig uden en computer tapet til armen. Jeg ved godt jeg kommer til at lyde som en gammel sur mand, men der er altså brug for at kunne klare sig bare nogenlunde uden lige at starte computeren op og få gang i matlab e.lign.
Print er ikke en mulighed da det derved ikke er en 100% digital eksamen. Samtidigt har du problemet med at det absolut ikke er alle studerende der har en printer de kan tage med, tag fx de internationale studerende.
Jeg er ligeglad med om den kostede en femmer, når rektor for SDU kan melde ud at dette selvfølgeligt ikke kommer til at ligge de studerende økonomisk til last, så skal han ikke slippe for en bredside for denne direkte løgn.
Så som du kan se har jeg skam været involveret i projektet, og har i den grad også hørt både fra lærere og studerende der er dybt kritiske overfor måden det er blevet indført. Der har, for at sige det mildt, ikke været en skid styr på noget som helst af det jeg har været udsat for. Vi snakker manglende sikkerhed mod eksamenssnyd, brud på anonymitet i forbindelse med eksamener og lærere der ikke har kunnet få at vide hvilket udstyr eleverne selv skulle kunne medbringe. I en periode var udmeldingen at eleverne selv skulle medbringe computer, printer og scanner. Hvorfor scanner vil nogen sige? Fordi man skulle kunne scanne opgaven, ja opgaven!, ind hvis ikke læreren kunne få den lavet om til noget digitalt. Jeg har afleveret på USb pen som så blev skrevet ud, men sidst jeg checkede skulle den originale aflevering opbevares i 5 år før den kunne smides ud. Ergo skal den USB pen, som var min originale aflevering opbevares og må ikke bruges til andet.
Der er ligefrem fag på uni der må droppes fordi brugen af en computer giver dig for store fordele i forhold til pensum.
Hvilke fag er det?
Hej Jan
Gennemslagspapir - bruger man stadig det? Jeg læste på DTU fra 2001-2007, og der har vi aldrig brugt gennemslagspapir. Der skrev man det ind man skulle på almindeligt ternet hvidt (DTU) papir og afleverede det i en kuvert. Hvorfor bruge gennemslagspapir?
Mod slutningen af studiet, fik vi lov til at tage computere med til eksamen og aflevere digitalt, hvilket sket ved at der det sidste kvarter, blev lukket op for det trådløse net, hvorved kun campusnet (DTU studienetværk) kunne tilgås. Man loggede ind, og uploadede sin opgave i en folder beregnet dertil. Man kunne naturligvis ikke se, de andres afleveringer. Det har også altid været muligt at aflevere en CD eller en USB pen, dog med det forbehold, at man selv havde ansvaret for at den var læsbar.
Mvh Christian
KE807 Fysisk organisk kemi ville blive alt for nemt hvis du havde adgang til en computer. Der er nogle af fagene for kemi ingeniører der også bliver forholdsvis nemme at have med at gøre hvis man kan have en computer med fx aspen+ med til eksamen.
På teknikum har det virket fint med at man skrev på alm. papir og så blev det ellers kopieret efter man havde afleveret. SDU nåede aldrig at få afskaffet gennemslagspapiret før skiftet til digital eksamen kom.
Christian hvordan sikrede de sig mod at du selv havde et wifi du kunne forbinde til og derved bruge internettet til eksamen? Hvordan sikrede de at du ikke kunne bruge 3g nettet? Hvordan sikrede de at nogle af eleverne ikke havde lavet deres eget bluetooth netværk så de kunne hjælpes ad? Hvordan havde de sikret at man ikke brugte IR til at kommunikere?
Det er de ting der altså skal være styr på før man indfører digital eksamen, og det er der bare ikke.
>>Thomas Hansen, Du kan ikke sikre dig mod alt, hvad sikre i en eksamens situation uden hjælpemidler, at de studerende ikke har skrevet formler osv på armene eller i hånden?
I det mindste er der en chance for at eksamensvagterne opdager denne form for snyd, men med en gennemsnitsalder på 85-afdød og tit ingen erfaring med computer er det useriøst at regne med at de skal opdage hvis der er ugler i mosen med IT. Jeg er helt med på at man altid har kunnet snyde, men for pokker hvor er det lige pludseligt blevet gjort nemmere at slippe afsted med. Jeg mangler stadigt at få at vide hvilke reele fordele der er for mange af de naturvidenskabelige fag ved overgang til digital eksamen. Det kan også nævnes at de "digitale" eksamener jeg har været til, alle er endt på papirform før karakteren blev givet.
Og igen er mit største problem ved denne løsning at den går stik mod hvad rektor selv har lovet, nemlig at overgangen ikke kommer til at give en økonomisk lussing til de studerende.

Kommentarer (11)