Øgede afgiftssatser skal ændre landmændenes incitament til at bruge simple og mindre kritiske typer antibiotika. Det øgede afgifter skal give 8,3 millioner kroner ekstra i kassen om året, og de penge skal bruges til at finansiere en række andre tiltag, der skal mindske antibiotikaforbruget i dyrebesætninger.

Alle Folketingets partier har indgået det nye veterinærforlig med fødevareminister Mette Gjerskov (S) i spidsen.

De nuværende afgiftssatser på antibiotika er 0,84 procent, men de vil fra januar og fire år frem hæves individuelt. Kritisk vigtige antibiotika får en afgift på 10,84 procent. Det er antibiotika, som er ekstra vigtige i behandlingen af mennesker, og derfor passer man på ikke at øge bakterierne, som er resistente over for dem. De mindre kritiske antibiotika får en afgift på 5,27 procent.

»De øgede afgifter er vi ikke tilhængere af, men der er ingen tvivl om, at det vil gavne de parametre, som ministeren vil have gavnet,« siger Henrik Frandsen, der som viceformand for Landbrug & Fødevarer taler landmændenes sag.

Og de parametre, ministeren vil ramme, er netop brugen af antibiotika.

Den Danske Dyrlægeforening er af modsat overbevisning og skriver i en kommentar til forliget: 'En afgift på antibiotika på det foreslåede niveau vil formentligt ikke rokke nævneværdigt ved det totale medicinforbrug, men det kan være med til at flytte holdningen til antibiotikaforbrug og vaccinationsprogrammer.'

Svinebesætningerne har allerede udfaset brugen af de kritiske antibiotika, men vil til gengæld blive ramt af tiltag mod flokmedicinering.

Flokmedicinering bruges som forebyggende behandling af svin og mink. Incitamentet til at bruge mindre antibiotika i flokmedicinering skal være, at de producenter bliver pålagt flere dyrelægebesøg og krav om, at diagnoser skal verificeres i laboratorier, hvis de vel at mærke bruger over grænseværdierne.

Det er netop de to tiltag, som Henrik Frandsen har bidt mest mærke i:

»Det væsentligste i forliget er selvfølgelig afgifterne og så det omkring flokmedicinering, hvor man går mere målrettet til værks, så dem, der har et højt forbrug, skal have flere dyrelægebesøg.«

Afgiften for vacciner frafalder, og det skal få landmændene til forebyggende at vælge vacciner.

Derudover skal forskellige indsatser styrkes med det nye forlig, og dem skal bl.a. de 8,3 millioner kroner ekstra indtægt fra afgifterne betale for.

I dag findes tre rådgivningskategorier, som dyrebesætningerne er fordelt i, og som afgør hvor ofte de skal have dyrlægebesøg. Inden for få år skal antibiotikaforbrug og dødelighed også spille ind på, hvilken kategori et landbrug er i. I dag er fordelingen i kategorierne afhængig af bøder eller domme for overtrædelse af dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler.

I dag er der krav om smittebeskyttelsesplan i de største kvæg- og svinebesætninger - det skal fremover være dynamisk. Hvis der kommer en trussel fra introduktion af alvorlige smitsomme sygdomme fra f.eks. et naboland, vil mindre besætninger i fremtiden kunne pålægges at have en smittebeskyttelsesplan.

Den såkaldte 'gul kort'-ordning fra 2010 fortsætter. Det vil sige, at påbud om at mindske brug af antibiotika vil ramme de producenter, som bruger mest antibiotika. Desuden indgår en øget indsats mod ulovlig import af antibiotika i forliget.

»Forbruget af antibiotika er allerede faldet med 30 procent de seneste to år,« siger Henrik Frandsen, og han ser gerne, at det falder yderligere, men vil ikke gå på kompromis med dyrevelfærd.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri