Om fem år vil en 52.500 m2 stor og ti etager høj 'slange' af en bygning sno sig mellem det nuværende Rigshospital og Fælledparken. Det har Region Hovedstaden besluttet, da de i dag, onsdag, valgte Aarhus Arkitekternes projekt til den 1,85 milliarder kroner dyre udvidelse af Rigshospitalet.

Ud over en ny nordfløj, der blandt andet skal rumme det såkaldte Hovedortocenters senge og operationssturer, indebærer projektet, at der skal opføres et patienthotel med 75 senge og et parkeringshus med 650 pladser, der senere kan udvides til 1.000 pladser.

Alt i alt bliver det til 76.000 nye kvadratmeter.

Aarhus Arkitekterne er hovedrådgiver på projektet, og bag sig har de ingeniører fra Grontmij, arkitekter fra 3XN, Kristine Jensens Tegnestue og de tyske hospitalsspecialister Nickl & Partner Architekten AG.

En af de vigtigste årsager til, at dette projekt blev valgt, er netop den zigzaggende bygning, fortæller seniorkonsulent John Christensen fra Grontmij.

»Zigzag-formen betyder både, at vi får meget korte transportafstande og meget dagslys ind. Netop dagslyset var et af de områder, som bygherren havde meget fokus på, fordi det gavner både patienter og personale og reducerer energiforbruget til belysning.«

Men de store vinduesarealer har gjort det til en udfordring at overholde kravet om, at de nye bygninger skal kunne leve op til den såkaldte lavenergiklasse 2015. Sollys giver varme, og varme betyder mere køling. Og mere køling kræver mere energi.

»Når man projekterer 2015-byggeri, kan det let ende med, at man reducerer vinduernes størrelse, så vi har måttet arbejde rigtig meget med energikonceptet. Men ved at lave meget detaljerede beregninger af, hvor meget kunstig belysning vi kunne spare ved at bruge dagslys, har vi alligevel kunne overholde energirammen.«

De præcise beregninger af sollyspåvirkningen har også gjort det muligt at optimere solafskærmningen - og dermed reducere omkostningerne.

»Mekanisk solafskærmning er dyrt, og jo mere automatik du putter på en bygning, desto større er risikoen for fejl. Med vores detaljerede beregninger kunne vi se, hvordan forskellige individuelle områder af bygningen bliver påvirket af solen i løbet af dagen, og med den viden har vi kunnet undgå solafskærmningen nogle steder og til gengæld have flere penge til god afskærnning, hvor det virkelig er nødvendigt.«

Et andet vigtigt fokus for hospitalets ledelse er, at det skal være nemt at bygge om, for erfaringstal viser, at man på ethvert givent tidspunkt er i gang med at bygge om på omkring 10 procent af de danske sygehuses areal.

»Det har vi forsøgt at løse ved at skabe så stor fleksibiltet i råhuset som muligt og gøre det let at bygge det om,« fortæller John Christensen.

Ingeniørernes forslag er at bygge størstedelen af bygningen som traditionelt elementbyggeri med ikke-bærende facader, så facaderne let kan åbnes, hvis der skal stort udstyr ind eller bygges ud. Hvor der er særlige krav til betondækkenes styrke, bliver de støbt på stedet.

Den anden vigtige faktor ved ombygninger og uheld er muligheden for at sektionere hospitalet, så man ikke er nødt til at lukke en hel afdeling ned for at ombygge en enkelt operationsstue.

»Vi har sørget for at lægge operationsstuerne enkeltvis eller i par, fordi det giver større sikkerhed. Hvis der opstår et uheld, kan vi lukke dem af og fortsætte med at bruge de andre.«

Af samme grund er ventilationssystemer og andre forsyningssystemer både sektioneret og redundante, så sygehuset kan fortsætte med at fungere, selvom der opstår uheld eller nedbrud i enkelte områder.

Parkeringshuset, patienthotellet og en administrationsbygning skal efter planen stå klar i maj 2014, mens den nye nodfløj til Hovedortocentret og Neurocentret skal åbne i 2017.

For Grontmij betyder sejren, at man sandsynligvis skal til at hyre flere ansatte, siger afdelingsdirektør og overordnet ansvarlig for sundhedsprojekter Per Frølund Thomsen.

»Det er det andet supersygehus, vi vinder. Og vi har også opgaver på Køge Hospital og Glostrup Sygehus, så nu skal vi ud og finde nogle flere, der har erfaring med at arbejde med hospitaler.«

Dokumentation

Se videopræsentation af de forskellige forslag