Konspirationsteori
”Og her kommer vi så tilbage til krisen i Grækenland og Italien. Såkaldte usynlige markedskræfter angriber statsobligationer fra, hvad der betragtes som 'svage regeringer', som straks står skoleret og tilmed stiller deres svaghed til skue ved at holde møder i weekenden.”
Man skal vist være ualmindelig large for ikke at anse de forrige regeringer i Grækenland og Italien som svage. I Grækenland havde Papandreou haft et halvt år til at gennemføre reformer sådan at landet ikke endte i statsbankerot. Af mange grunde blev det blot til halvhjertede reformer. I Italien brugte serie-forbryderen Berlusconi alt sin tid på at holde sig ude af fængsel. Reformer blev det ikke til for han turde ikke gøre noget der kunne forstyrre hans flertal.
Sandheden omkring Grækenland og Italien er at ingen nationale politikere turde fortælle befolkningen festen var lånefinansieret og dermed snart ville få en ende. Da vennerne i EU (dvs. Merkel) kom og sagde at der måtte gøres noget gjorde man (næsten) ingenting. Det var først da bankerne ikke turde låne dem flere penge at der skete noget. At bankerne ikke vil låne penge til lande der ikke har nogen chance for at betale kan ikke kaldes angreb. Det er sund fornuft.
”Det er ikke en sammensværgelse. Det er kun en naturlig konsekvens af netværket, for ingen er bedre til at rydde op efter bankkrisen end bankmænd. Deres mission er at levere giftsprøjten til det græske og det italienske folk, så netværket kan bestå.”
At bankerne passer på deres penge kan de ikke klantres for. Det er ikke velgørenhedsorganisationer. Og det har intet at gøre med at netværket skal bestå. Både Italien og Grækenland havde et valg: de kunne forsætte med eller uden yderligere lån. De valgte selv. Og hvis de ville havde yderligere lån så måtte de levere en troværdig politik. Dvs. en politik som långiverne havde tillid til. Og en regering som långiverene havde tillid til. For de gamle partier havde ingen tillid til. Ingeniøren burde holde sig for god til den slags konspirationsteorier.
”Os småfolk hernede på gulvet kan kun vente på, at de begår en fejl en dag og angriber lande som f.eks. Frankrig. De glemmer nemlig, at franskmændene stadig har guillotinen!”
”Småfolk” på gulvet valgte de regeringer som bragte Italien og Grækenland i uføre. De samme ”småfolk” som protesterede over høje skatter, forsøg på at effektivisere skatteopkrævning, insisterede på lav pensionsalder, livstidsjobs i det offentlige, etc. Selvom både Italien og Grækenland er ufatteligt korrupte i forhold til Danmark, så er næsten alle pengene der er lånt endt hos befolkningen som helhed. Dem er der ingen grund til at have medlidenhed med. De ligger som de har redt.






Kommentarer (71)