»Doktor Hansen, snyder De?«

»Næ, kun når jeg bli'r opdaget!«

I lørdags startede gensynet med tv-serien 'Matador', og ifølge flere medier havde en tredjedel af befolkningen tænkt sig at følge familierne Varnæs og Skjern endnu en gang.

Men hvorfor gider vi egentlig se den serie igen og igen? For slet ikke at tale om de utallige genudsendelser af den amerikanske serie 'Venner'? Og hvordan kan nogen læse den samme bog mere end én gang?

Det satte to forskere fra American University i Washington D.C. sat sig for at finde ud af og har i den forbindelse begået en artikel, der blev trykt i augustnummeret af Journal of Consumer Research.

De to forskere, Cristel Russell og Sidney Levy, mener, at det handler om langt mere end ren nostalgi, når man kaster sig ud i genudsendelser eller 'genforbrug'. Det er vigtig viden, hvis man gerne vil have forbrugere til at købe det samme produkt mere end én gang.

Forskerne undersøgte mekanismerne ud fra interview i USA og New Zealand, og de fandt ud af, at 'genforbrug' var en kompliceret størrelse.

Fem betingelser skal være opfyldt

For at få en travl forbruger eller seer til at bruge tid på at gentage en oplevelse, skal udsendelsen helst tjene fem formål: et regressivt (dvs. drevet af tidligere erfaring), et progressivt (dvs. behov for at få afkræftet eller bekræftet tidligere erfaring i fremtiden), rekonstruktion af en tidligere oplevelse, relationel (dvs. oplevelsen med andre) og reflekterende.

»Overordnet set har forskningen hidtil fokuseret mest på de automatiserede gentagelser: vaner, afhængigheder eller ritualer. Men vi har set på de gentagelser, som vi gør bevidst. Det er noget helt andet, fordi folk er meget engagerede, opmærksomme og hyper-sensitive, som vi kalder det,« siger Cristel Russell, som mener, at serier som 'Matador' kan være en del af vores 'sociale lim'.

»Nostalgi kan sagtens være en del af det, men det kan også være, at programmet er blevet en klassiker, som er en dejlig oplevelse, ligegyldigt hvor mange gange man ser det. Selv om du ikke husker alle detaljerne, så ved du, at du vil nyde det, så der er en vis sikkerhed for udfaldet. Og så er der alle de sociale faktorer: Folk ser det sammen, snakker om programmet, osv. Det bliver en slags social lim,« siger hun.

Og hvad er det så, der kendetegner en klassiker? Det er svært at finde et endegyldigt svar på, mener Christel Russell, som endte med et åbent spørgsmål til dette efter færdiggørelsen af rapporten.

»Men man kan vel sige, at klassikere trækker på de basale menneskelige følelser: kærlighed, passion og jalousi. Men det er selvfølgelig ikke nok, det kan også være kulturelle karaktertræk (som i 'Matador',* red*.),« siger hun.

Hvert femte år er en god frekvens

'Matador' blev optaget i 1978-1981 og bliver nu genudsendt for sjette gang. Og med en cirka-frekvens på fem år mellem genudsendelserne giver DR seerne den rette mængde tid at gøre sig klar igen, mener Christel Russell.

»Der skal gå nogen tid, så man ikke husker det hele og derfor har nogle nye ting at opdage. Og så skal du også selv have ændret dig i tiden, der er gået, så oplevelsen bliver anderledes. Så som tommelfingerregel virker hvert femte år som en god periode mellem genudsendelserne,« siger hun.

Dokumentation

Læs mere om forskernes resultat