Samme arsåg som xfaktor og vild med dans
Mental flatline.
Selvfølgelig er det nostalgi og tegn på et arresteret sind.
Demenspatienter er sikkert også fans.
Mæhæhæh
»Doktor Hansen, snyder De?«
»Næ, kun når jeg bli'r opdaget!«
I lørdags startede gensynet med tv-serien 'Matador', og ifølge flere medier havde en tredjedel af befolkningen tænkt sig at følge familierne Varnæs og Skjern endnu en gang.

Men hvorfor gider vi egentlig se den serie igen og igen? For slet ikke at tale om de utallige genudsendelser af den amerikanske serie 'Venner'? Og hvordan kan nogen læse den samme bog mere end én gang?
Det satte to forskere fra American University i Washington D.C. sat sig for at finde ud af og har i den forbindelse begået en artikel, der blev trykt i augustnummeret af Journal of Consumer Research.
De to forskere, Cristel Russell og Sidney Levy, mener, at det handler om langt mere end ren nostalgi, når man kaster sig ud i genudsendelser eller 'genforbrug'. Det er vigtig viden, hvis man gerne vil have forbrugere til at købe det samme produkt mere end én gang.
Forskerne undersøgte mekanismerne ud fra interview i USA og New Zealand, og de fandt ud af, at 'genforbrug' var en kompliceret størrelse.
For at få en travl forbruger eller seer til at bruge tid på at gentage en oplevelse, skal udsendelsen helst tjene fem formål: et regressivt (dvs. drevet af tidligere erfaring), et progressivt (dvs. behov for at få afkræftet eller bekræftet tidligere erfaring i fremtiden), rekonstruktion af en tidligere oplevelse, relationel (dvs. oplevelsen med andre) og reflekterende.
»Overordnet set har forskningen hidtil fokuseret mest på de automatiserede gentagelser: vaner, afhængigheder eller ritualer. Men vi har set på de gentagelser, som vi gør bevidst. Det er noget helt andet, fordi folk er meget engagerede, opmærksomme og hyper-sensitive, som vi kalder det,« siger Cristel Russell, som mener, at serier som 'Matador' kan være en del af vores 'sociale lim'.
»Nostalgi kan sagtens være en del af det, men det kan også være, at programmet er blevet en klassiker, som er en dejlig oplevelse, ligegyldigt hvor mange gange man ser det. Selv om du ikke husker alle detaljerne, så ved du, at du vil nyde det, så der er en vis sikkerhed for udfaldet. Og så er der alle de sociale faktorer: Folk ser det sammen, snakker om programmet, osv. Det bliver en slags social lim,« siger hun.
Og hvad er det så, der kendetegner en klassiker? Det er svært at finde et endegyldigt svar på, mener Christel Russell, som endte med et åbent spørgsmål til dette efter færdiggørelsen af rapporten.
»Men man kan vel sige, at klassikere trækker på de basale menneskelige følelser: kærlighed, passion og jalousi. Men det er selvfølgelig ikke nok, det kan også være kulturelle karaktertræk (som i 'Matador',* red*.),« siger hun.
'Matador' blev optaget i 1978-1981 og bliver nu genudsendt for sjette gang. Og med en cirka-frekvens på fem år mellem genudsendelserne giver DR seerne den rette mængde tid at gøre sig klar igen, mener Christel Russell.
»Der skal gå nogen tid, så man ikke husker det hele og derfor har nogle nye ting at opdage. Og så skal du også selv have ændret dig i tiden, der er gået, så oplevelsen bliver anderledes. Så som tommelfingerregel virker hvert femte år som en god periode mellem genudsendelserne,« siger hun.
Mental flatline.
Selvfølgelig er det nostalgi og tegn på et arresteret sind.
Demenspatienter er sikkert også fans.
Mæhæhæh
Demenspatienter ser det jo for første gang..
Hver gang der bliver sagt vi vil, så er jeg af helt anden mening.
I næsten hele Tv'ens historie har Vi trods alt undgået bjælker i siderne.
I Biograferne kørte man gardinerne ind/ud til det passede med billedet. Men det her med tvinge os til søjler i siderne.
Selv på ens gamle 4:3 skal de her bjælker påtvinges Os og til det helt umulige kvadrate format. :-( :-(
Og alle er altså enige om det er en vidunderlig oplevelse!
Få dig et 16:9-TV Finn.
Bjælkerne forhindrer ukyndige i at hive 4:3-billedet ud til fuld skærm, så alt rundt bliver ovalt. Nu præsenteres resultatet altså i 16:9 , selv om originalformatet er 4:3 - og det går så ud over de få, der stadig kun har et 4:3.
(Et bevidst valg fra min arbejdsgivers side.)
@ Marcel buttrup
Og hvis nogen tror jeg anskaffer et Fladskærm for se tingene i korrekte proportioner, jeg gider stadig ikke se på bjælker i siderne.
Et Prosonic CRT Tv 4:3 med valg for 4:3, 16:9, Auto, Zoom og en femte jeg ikke husker, samme Tv kan også ændre lidt på Højden.
Dette tv gør DR's matador lidt bredere i billedet således bjælkerne bliver halverede.
Og min vigtigste pointe er som følger: Da Matador nu ikke sendes i HD da skal det være absolut forbudt, at man kan vælge mellem korrekte proportioner eller noget strakt i siderne.
Trolling er for mig når mange siger mig imod!
Og
Siden dag 1 hvor man begyndte med CRT Tv i formatet 16:9, ja dengang satte DR og andre trods alt eller heldigvis ikke bjælker i siderne. For tvinge os med 4:3 Tv til anskaffe nyt.
Og hvormange lod ikke deres Tv stå til vise alle udsendelserne med fuld skærm, selvom folk blev tykkere? Men idag er det blevet påtvungen _____
Jeg accepterer ikke se denne genudsendelse, og jeg er ikke lige indstillet på anskaffe serien på DVD.
Hvorfor rigtig mange blot accepterer dette? er ikke det samme som jeg gør.
DR og andre programudbydere der udtaler man er nødt til gøre det på denne måde, eller det er MPEG4 der er grunden.
Svarene herfra er desværre ikke egnede på tryk.
Når jeg bruger Pan & Scan på min boks ser jeg Matador i korrekt 4:3 format på mit gamle fjernsyn.
Jeg synes dog at det er ærgerligt at den kun sendes og genudsendes på DR1, da en optagelse med PVR fylder dobbelt så meget på harddisken, som hvis den blev sendt på DR2.

Kommentarer (11)