De russiske brande har nu hærget enorme områder siden midten af juli. Der er rapporteret over 26.000 brande dækkende et areal på 769.000 hektar eller cirka en sjettedel af Danmarks areal.

Flere hundrede mennesker er omkommet i flammerne og antallet af dødsfald på grund af følgevirkningerne er ligeledes steget markant. I Moskva rapporteres der om en fordobling af daglige dødsfald fra 360 i gennemsnit til omkring 700.

Brandene skyldes først og fremmest en ualmindelig tør og varm sommer Rusland. Men hvorfor er lige netop Rusland ramt af sådan en tørke?

I internationale medier dukker der for tiden en del forklaringer op og de fleste meteorologer peger på to afgørende faktorer for den varme og tørre sommer i midtrusland.

Det ene skyldes en såkaldt "blokeringseffekt", hvilket betyder, at den nordlig jetstream har "sat sig fast". Dermed har et højtryk stabiliseret sig over det centrale Rusland og dermed trukket varm luft op fra Afrika. I Pakistan har det betydet enorme mængder regn og voldsomme oversvømmelser.

Midt på sommeren var det østlige USA og Canada udsat for en lignende fastfysning af den nordlige jetstream, hvilket resulterede i ekstreme varmegrader på østkysten.

Man ved ikke, hvorfor der opstår blokeringeeffekter. I følge forskerne skulle der være en vis sammenhæng med den generelle solaktivitet, altså antallet af solpletter. Hvis aktiviteten er lav, som nu, så øges antallet af blokeringer. Normalt vare en blokering 8-11 dage, før den begynder at bevæge sig igen.

En anden årsag til den varme russiske sommer skal muligvis findes på den anden side af jorden. I Stillehavet observerede man omkring årskiftet, at vandtemperaturen i et bælte omkring ækvator steg. Det er den såkaldte El Nino-effekt, som med 7-8 års mellemrum sender en varmebølge rundt om jorden. Med en forsinkelse på cirka seks måneder kan den være med til at øge temperaturen over det centrale Rusland.

Hvad med klimaforandringer?

De fleste klimaeksperter er enige om, at forøget indhold af CO2 i atmosfæren fører til forhøjet gennemsnitstemperaturer og mere ekstreme vejrfænomener. Om der direkte er en kobling til de russiske skovbrande er umuligt at sige.

Anne Mette K. Jørgensen, der er leder af Danmarks Klimacenter, DMI, har til Danmarks Radio P1, forklaret, at en øgede mængde CO2 i atmosfæren i fremtiden vil føre til flere ekstreme vejrsituationer, som for eksempel de høje sommertemperaturer og den lange tørkeperiode, som den man har oplevet i Rusland.

Det skyldes først og fremmest at varmere vejr indeholder mere energi. I Danmark vil vi opleve det som mere og kraftigere regn og storme og varmere og mere tørre sommerperioder.

Selv om klimaforandringerne kommer til at kunne mærkes hen over årene, så er der ikke nogen garanti for, at næste sommer bare bliver endnu varmere.

Næste år kunne sagtens gå hen og bliver væsentlig koldere end i år. Det er der faktisk meget som tyder på vil ske, da El Nino-effekten har fortaget sig og blevet erstattet af en modsat effekt, La Nina, som betyder koldere vand omkring ækvator.

Tørvebrand svær at slukke

Der er registeret over 1.000 brande i tørvemoser svarende til et areal på 1.700 hektar. Mange har vist sig næsten umulige at slukke.

Især under Sovejt-perioden blev enorme områder med tørv drænet og tørven brugt til brændsel. Men når tørvemoser drænes bliver tørven letantændelig, faktisk er der meget som tyder på, at de kan selvantænde.

Når først der er gået ild i en tørvemose er den nærmest umulig at slukke. I modsætning til skovbrande, hvor der er synlige flammer, så kan en brand i en tørvemose ligge og ulme langt ned under overfladen.

Russiske myndigheder anslår, at det det skal regne i omkring en uge, før ilden er slukket. For at undgå lignende situationer i fremtiden, vil det kræve at tørvemoserne lukkes og dræningen stoppes.

Det er også blevet antydet, at et voldsomt udbrud på solen skulle være skyld i antændelsen. Det bliver dog på det kraftigste afvist, med den begrundelse, at soludbrud og dertilhørende solstorme ikke er i stand til at opvarme noget som helst på jorden. Det de derimod kan resultere i et ualmindeligt smukt nordlys, hvilket da også er blevet observeret i dagene efter udbruddet d. 4 august. Det skal også bemærkes, at brandene faktisk begyndte en godt stykke tid før den 4. august.

Teoretisk set, kan soludbrud godt have effekt på jorden, da solstormene kan inducere strømme i elektronik og kommunikationssystemer, som kan være ødelæggende.

Dokumentation

New Scientist