osm.org
København kunne gøre som andre danske kommuner: Tast deres kort-data ind i http://www.openstreetmap.org/
Når Metroselskabets entreprenører kapper ledninger til hovedstadens trafiklys under gravearbejdet til den kommende cityring, så bør det måske ikke ske, men det er strengt taget forståeligt. For ledningsnettet til byens lys og trafiklys er ikke registreret i det offentlige ledningsregister.
Det oplyser områdechef i Center for Trafik under Københavns Kommune, Steffen Rasmussen:
»I det offentlige ledningsregister, LER, er der pligt til at registrere f.eks. gas- og strømledninger. Men kommunen har ikke pligt til at registrere sine egne ledninger til f.eks. vejbelysning, trafiksignaler og kloakrør,« siger Steffen Rasmussen.
LER er et offentligt, landsdækkende ledningsregister under Erhvervs- og Byggestyrelsen. Her har alle ledningsejere, der på 'gæsteprincip' lægger ledninger i kommunens veje, pligt til at registrere deres ledningsnet.
Ifølge Søren Kastoft, der er områdechef for vejmyndighed i Københavns Kommune, fortaber det sig tilbage i historiens tåger, hvorfor kommunen ikke har pligt til at registrere sit eget forsyningsledningsnet. Han siger:
»I tidens løb har der været ganske få skader på kommunens ledninger i forhold til omfanget af gravearbejde. Og da sådan et kommunalt register vil være dyrt at administrere og medføre en stor byrde af irrelevante forespørgsler, har vi hidtil vurderet, at der ikke er grund til at registrere det i LER.«
»Vi har aldrig før haft problemer i det nuværende omfang. Men de seneste alvorlige konsekvenser vil da indgå i vores løbende overvejelser,« tilføjer Søren Kastoft.
Alligevel mener Steffen Rasmussen, at anlægsentreprenørerne godt kunne være mere omhyggelige:
»Når man graver ved en byggeplads eller en metrotunnel, har rådgiver og entreprenør en forpligtelse til at spørge kommunen, hvor lysledninger og ledninger til trafiksignaler befinder sig i byen,« siger han.
»Når de spørger om vejbelysning, bliver de henvist til os i Center for Trafik. Vores leverandør har et godt overblik over ledningsnettet. Nogle af de over 30 år gamle kabler til trafiksignaler har vi ikke fuldstændig styr på det. Men vi ved sådan cirka, hvor de er, og vi ved også hvordan det skal håndteres, hvis entreprenøren opdager dem under gravearbejde,« oplyser Steffen Rasmussen.
»Så vi forventer naturligvis, at metroselskabets rådgivere er ekstra opmærksom på vores kabler. Vi har en dialog med metroselskabet om at gøre det bedre,« tilføjer han.
Et af resultaterne af dialogen er, at Center for Trafik nu overtager bygherrerollen for signalerne og kommer til at indgå på lige fod med de andre opgaver på trafiksignalområdet. Hensigten er at lette koordineringen.
København kunne gøre som andre danske kommuner: Tast deres kort-data ind i http://www.openstreetmap.org/
Hvornår mon det kan betale sig at grave og konstruere en ordentlig ingeniørgang under vejene i København og leje plads ud til alle ledningsejere?
Så kunne vi slippe for at den samme gade skal graves op 5 gange på to år af forskellige ledningsejere.
naturligvis burde de alle være i samme database.
Lige som der bør være en økonomisk straf der kan mærkes for ikke at gøre det, ikke gøre det rigtigt.
Samt en straf for at grave ledninger over som er i databasen
Der er jo nogen som skal gøre det og betale for det. Det er ikke et typisk prioritetsområde.
Hvilken kommune gør dog det ?
De har i forvejen deres eget digitale kort kaldet FOT ?
Hvor lang tid er det lige det tager at samle et simpelt kobberkabel ?
Hvornår mon det kan betale sig at grave og konstruere en ordentlig ingeniørgang under vejene i København og leje plads ud til alle ledningsejere? Så kunne vi slippe for at den samme gade skal graves op 5 gange på to år af forskellige ledningsejere.
Dette har også altid været min kongstanke. Det kunne tjene sig ind på under 10 år som brugerbetaling. Man kunne indføre en "grave"-afgift. I det lange løb kunne der spares fler-cifrede milliarder på vedligehold af kloak og fjernvarmerør alene.
Vi er åbenbart stadig ved, at graveaktørerne skal rende og spørge alle mulige tilfældige steder for at undgå graveskader. Så hjælper det ikke meget med LER.dk.
Lad os så få reglerne tilpasset, så graveaktørerne kun skal spørge private grundejere, når man er på den private grunde. Derudover skal en forespørgsel i LER.dk være tilstrækkelig.
Yderligere ledninger i jorden bør være ledningsejernes ansvar.
Hvilken kommune gør dog det ?
Stenvs og Kolding har sendt data til OSM, ikke den anden vej. Og vist heller ikke kabel- og rørdata, men det ville da være oplagt.
Så kom der grus i maskineriet:
http://www.version2.dk/artikel/forbud-mod-...
Statsforvaltningens udmelding er imidlertid, at kommunerne ikke må konkurrere med private virksomheder, heller ikke selvom det sker ved at stille et produkt eller tjeneste gratis til rådighed.
Hvis jeg var statsminister havde jeg med det samme "forfremmet" chefen for Statsforvaltningen. Slevfølgelig skal der være fri adgang til de data som kommunerne samler sammen og alle data fra KMS ligeså.
OSM er godt til mange ting, herunder som navnet antyder "street map" (vejkort). Indeholdet i OSM er brugerdefineret - stort set alt kan digitaliseres, og specifikationen er løst defineret som retningslinjer/hensigter. Jeg er selv stor fan og bidrager jævnligt med digitaliseringer.
Der tegner sig efterhånden et billede af, at hver gang "kort" nævnes i en artikel afføder det reflektorisk et "OSM" indlæg i debatten, selv når det som her virker absurd. Ledningsdata har intet at gøre i en kortdatabase hvor indholdet er brugerbestemt. OSM er "uden ansvar", og der er ingen garantier for nøjagtighed, fuldstændighed og tilfældige brugeres luner, f.eks. er metadata ikke struktureret som andet end frivillige "tags" (kommentarer).
OSM er et fantastisk kortværk, men har også sine begrænsninger. Hvis der er problemer i de eksisterende ledningsregistre og arbejdsgange bør problemet løses dér.
Det fremhæves ovenfor, at der burde være straf til selskaber, der ikke registrerer signalkabler og straf til entreprenører, der graver registrerede kabler over.
Straffen for ledningsejeren er gravearbejde og retablering af forbindelser.
Straffen for entreprenøren, der graver et registreret kabel over, er, at så skal de betale ovenstående udgifter.
Der er masser af GIS systemer og masser af gratis grundkort til rådighed - webbaseret eller desktopbaseret, med forskellig funktionalitet og i alskens prislejer. Mange selskaber har allerede registreret signalkabelnettet - omend nok i varierende kvalitet.
LER systemet er allerede etableret så inkluderingen af et ekstra ledningslag må være særdeles overkommeligt.
Problemet er vel nærmest alle de samfundsudgifter ved ikke fungerende trafikafvikling, som ingen skal betale for. Jeg har set flere beregninger af de økonomiske udgifter ved, at folk holder i kø (dårlig trafikafvikling).
Hvis disse samfundsudgifter kom med i ligningen, ville incitamentet for alle parter øges markant. Signalnettet og elkabler til lysstanderne skal i givet fald hurtigt blive registreret i høj kvalitet, og antallet af fremtidige fejl på trafiksignaler ville falde.
Omvendt må 'samfundet' vel forventes at skulle betale ledningsejerne ekstra for de ekstra ydelser / den ekstra sikkerhed.
Så vi forventer naturligvis, at metroselskabets rådgivere er ekstra opmærksom på vores kabler.
Så fordi kommunen ikke gider at registrere sine kabler i LER, og dermed bebyrder anlægsarbejdere med flere forskellige jordkort i stedet for blot at have et enkelt med hele molevitten indtegnet, forventer de at der bliver taget "ekstra" hensyn til deres kabler.
Er "arrogant" en tilstrækkelig beskrivelse eller skal jeg finde på noget værre?
Citat fra LER's hjemmeside:
"Loven omfatter alle ejere af nedgravede ledninger, uanset hvilken dybde ledningerne befinder sig i. Ved ledninger forstås kabler og rør i jord, som har til formål at transportere kommunikation, data, signaler eller energi af enhver art og alle former for faste, flydende eller luftformige stoffer."
Så med mindre, København Kommune er en privat organisation med mindre anlæg, bryder Københavns Kommune loven.
citat:
"Undtagelser
Loven tager hensyn til, at mindre telenet til privat brug fritages. Grænsen er i loven sat til 50.000 kr. Det betyder, at et privat, brugerdrevne telenet med en omsætning på mindre end 50.000 kr. fra personer, som ikke er medejere, er undtaget fra loven, såfremt telenettet ikke ejer ledninger i offentlige og private vejarealer. "
Jeg vil opfordre LER til at afkræfte min tolkning eller tage fat i Københavns Kommune.
[Slevfølgelig skal der være fri adgang til de data som kommunerne samler sammen og alle data fra KMS ligeså.
Det sidste bliver muligvis virkelighed, i en ikke alt for fjern fremtid. Der er dog få dataset, fx søkort, som stadigt vil koste penge.
:-) M
[quote]Hvornår mon det kan betale sig at grave og konstruere en ordentlig ingeniørgang under vejene i København og leje plads ud til alle ledningsejere? Så kunne vi slippe for at den samme gade skal graves op 5 gange på to år af forskellige ledningsejere.
Dette har også altid været min kongstanke. Det kunne tjene sig ind på under 10 år som brugerbetaling. Man kunne indføre en "grave"-afgift. I det lange løb kunne der spares fler-cifrede milliarder på vedligehold af kloak og fjernvarmerør alene. [/quote]
Tanken er nærliggende! Men også urealistisk !
Det er simpelthen alt for dyrt og alt for besværligt både for vejmyndigheden og for ledningsejerne.
Desuden er der de arbejdsmiljømæssige forhold, som sætter begrænsninger.
Løsningen er at alle ledningsejere og vejmyndigheden har styr på alle placeringer i vejarealerne og at der bliver foretaget en ordentlig koordinering af alle arbejder.
http://www.fjernvarmen.dk/Faneblade/FJERNV...ådeoverogunderjorden.ashx
Stenvs og Kolding har sendt data til OSM, ikke den anden vej. Og vist heller ikke kabel- og rørdata, men det ville da være oplagt.
Vi i Stevns Kommune har ikke 'sendt' data til OSM.
Vi stiller bl.a. vores FOT-data gratis til rådighed for alle under den åbne, offentlige licens. At der så er initiativrige mennesker, som lægger dem i OSM, kan vi ikke tage æren for.

Kommentarer (16)