Italienske Seismologer
Min korte version går på at det her skuffer resten af Verdens retsinstanser og Seimiske institutter.
Det begyndte i oktober 2008. Små rystelser skyllede ind over den italienske bjergby L'Aquila. De var ganske små og fortsatte i flere måneder, helt ind i 2009.
L'Aquila, der var hjemsted for 73.000 indbyggere, havde tidligere været udsat for massive skælv, da byen ligger i et seismisk farligt område, men større katastrofer var ikke set i 300 år.
De små skælv steg imidlertid i omfang. Der kom 69 i januar, 78 i februar, 100 i marts, og bare inden for de første par dage af april kom der 57 mere.
Den 6. april kom kulminationen. Kl. 03.32 om morgenen rystede jorden i L'Aquila så kraftigt, at murbrokkerne faldt om ørerne på indbyggerne, 309 mennesker blev dræbt, flere end 1.500 blev såret, og 65.000 blev fordrevet fra hus og hjem. Skælvet målte 6,3 på richterskalaen.
Hvordan kunne det ske? Var målingerne ikke nok til at få indbyggerne ud af byen i tide? Hvorfor advarede myndighederne ikke den bekymrede befolkning?
De spørgsmål har været til behandling ved den lokale retsinstans i L'Aquila, og dommen er faldet. Seks forskere og en embedsmand blev mandag idømt seks års fængsel for manddrab for at have svigtet befolkningen og ignoreret faren. Desuden skal de betale sagens omkostninger og erstatninger til de efterladte, der beløber sig til næsten 60 millioner kroner.
Allerede i juni 2010 blev anklagen fremsat af den offentlige anklager Fabio Picuti. I hans 224 sider lange anklageskrift fremgik det, at selv om de syv medlemmer af National Commission for Forecasting and Predicting Great Risks mødtes en uge op til det store skælv for at se på sagerne, resulterede mødet i 'mangelfulde, unøjagtige og modstridende oplysninger' til de beboere, som ellers havde været nervøse i flere måneder, fordi der blev ved at komme små skælv.
I anklagen skriver Picuti endvidere, at han mener, at kommissionen gik mere op i at lukke munden på borgerne end i at forberede dem på, hvad de skulle gøre. Han mener, at risikoanalysen i højere grad skulle have taget højde for befolkningstætheden, og at mange af bygningerne i byen er gamle og skrøbelige og bestemt ikke jordskælvssikrede.
»De var forpligtede til at evaluere risikograden ud fra alle disse faktorer, og det gjorde de ikke,« siger Picuti ifølge Nature.
En lokal kirurg, Vincenzo Vittorini, som er civil part i sagen og mistede kone og barn under skælvet, samstemmer og siger, at det, at der blev givet mangelfulde oplysninger og anbefalinger, gjorde, at da jordskælvet kom, havde folk ingen anelse om, hvad de skulle gøre.
»Derfor føler jeg mig forrådt af videnskaben. Enten var der noget, de ikke vidste, hvilket er et problem, eller også vidste de ikke, hvordan de skulle kommunikere det ud, hvilket også er et problem,« siger Vittorini.
Hvad der gør denne sag endnu mere speget er, at en lokal laboratorietekniker begyndte at råbe op om, at et jordskælv var på vej.
Han havde i årevis arbejdet på et forudsigelsessystem på basis af målinger af radon, og han havde sat detektorer op i byen, der nu viste udsving. Men det havde længe været debatteret, hvorvidt radonmålinger overhovedet var brugbare til den slags, og efter to fejlslagne forudsigelser var myndighederne tilsyneladende trætte af, at han skræmte borgerne.
Alligevel kom der den 30. marts et skælv så stort, 4,1 på richterskalaen, at byens borgmester evakuerede skoler og offentlige bygninger. Og efterhånden var stemningen så stresset, at Guido Bertolaso, som var formand for Italiens beredskabsagentur, insisterede på at få samlet eksperterne. Mødet skulle allerede foregå den næste dag.
Målet var at få styr på facts og forudsigelser, så borgerne kunne få at vide, hvad der foregik.
De nu seks dømte videnskabsmand og embedsmanden mødte op, og det samme gjorde en række andre offentlige embedsmænd, der ville høre med. Mødet varede blot en time, og på mødet blev forskerne bl.a. spurgt om, hvorvidt der var risiko for, at byen blev jævnet med jorden, som det nærmest skete for 300 år siden.
Til det skulle Enzo Boschi, formand for Italiens nationale institut for geofysik og vulkanologi, have svaret:
»Det er ikke sandsynligt, at et jordskælv på størrelse med det i 1703 vil opstå på kort sigt, men muligheden kan ikke totalt udelukkes.«
Ifølge Nature udgav en italiensk seismisk ingeniør i 1988 en rapport, hvori det fremgik, at selv om mindre skælv var foruroligende, var de kun begyndelsen på et snarligt stort skælv i to procent af tilfældene. I disse få tilfælde kan det pludselig gå hurtigt, men ellers kan man risikere at råbe vagt i gevær ofte.
Lederen af det nationale jordskælvscenter i Rom, Guilio Selvaggi, skulle efter mødet have understreget, at Boschis besked ikke ligefrem kunne kaldes betryggende for borgerne - slet ikke borgere, der lever i dette udsatte område.
Hvad der i givet fald kunne gøres ved sagen, blev imidlertid ikke diskuteret. Ifølge Nature har Enzo Boschi selv været ude at sige efterfølgende, at mødet blev stablet på benene for at berolige befolkningen.
»Men det forstod vi først senere,« sagde han dengang.
I L'Aquila handler det desuden ikke så meget om, hvorvidt det er fuldt ud muligt at forudsige jordskælv eller ej, men mere om, at de lokale myndigheder ikke kommunikerede den mulige risiko ordentligt ud til befolkningen.
Efter eksperternes berygtede møde gik en anden af de dømte, embedsmanden Bernardo De Bernardini, som dengang var vicedirektør i beredskabsagenturet, ud på et pressemøde efterfølgende og sagde, at der ikke var fare på færde, og at situationen var helt normal. Han opfordrede endog borgerne til at skåle på resultaterne.
Han understregede, at de mindre rystelser faktisk kunne være en fordel, fordi de afladede den seismiske stress i undergrunden, så det kunne forhindre et større skælv. Det har flere af forskerne siden sagt, at de ikke var enige i.
Men det beroligede befolkningen. Kun den ældre del af indbyggerne, som ikke var storbrugere af tv og internet, der holdt øje med de offentlige udmeldinger, brugte den gode gamle mavefornemmelse og gik udenfor, når skælvene kom. En del af disse holdt sig udenfor hele den skæbnesvangre nat, mens resten blev i deres senge. Det kostede ifølge Science 30 menneskeliv.
Lige siden anklagen kom frem, har forskere været bekymret for, hvad de kunne risikere ved at forudsige naturkatastrofer - eller ikke forudsige dem - og ifølge Nature var der allerede i 2011, da sagen blev lagt på bordet, en tilbagetrækning fra videnskabsmænd, som ikke skulle nyde noget af at åbne munden over for journalister.
Den dømte Enzo Boschi sagde efterfølgende.
»Når folk, når journalister, spurgte om min mening, plejede jeg at give den. Men ikke længere. Forskere er nødt til at holde mund.«
I mellemtiden har de dømtes advokater været på banen for at redde deres klienter fra fængselsstraf. Forskerne synes ikke, de kan stå inde for udtalelserne på pressemødet, og talsmanden De Bernardinis advokat har sagt, at De Bernardini kun har udtaltt sig om emner, der blev diskuteret på mødet.
5.000 videnskabsmænd har også prøvet at redde eksperterne i et åbent brev til landets præsident, Giorgio Napolitano. Ikke alle skrev under, fordi enkelte også mente, at eksperterne burde have forberedt befolkningen på den værst tænkelige situation.
Navnlig har seismologer i Californien været på banen og sagt, at deres kolleger i Italien nok skulle have været lidt mere opmærksomme på at advare, men at fængsel er at stramme den.
Den amerikanske geofysikerunion og forskersammenslutningen AAAS sendte også et åbent brev til Napolitano, hvori de gav deres støtte til videnskabsmændene og kaldte anklagen 'unfair og naiv.'
Det forventes, at de syv dømte anker dommen, hvis nærmere indhold vil blive frigivet senere. Herunder bl.a. hvorfor det blev seks år og ikke fire, som anklageren oprindeligt havde forlangt.
Min korte version går på at det her skuffer resten af Verdens retsinstanser og Seimiske institutter.
deres bøde havde været, hvis de havde råbt "ulven kommer" hvorefter området blev evakueret i x antal dage - og der derefter ikke skete noget som helst?
Dette er en regulær skandale! Hvis man rent faktisk med sikkerhed kunne forudsige jordskælv, ja så skulle de straffes, men nu er det et faktum at der er for stor usikkerhed forbundet med disse forudsigelser, så det ikke er muligt.
Der burde lægges pres internationalt for at få den skandaløse dom omstødt! Ikke nok med frihedsberøvelse, så skal de også betale en urimelig stor sagsomkostning.
Vi kan jo ikke begynde at få blande os i domstoles afgørelser - man kan arbejde for at ændre loven fremadrettet, men domstolene skal være uafhængige og ikke påvirkes af udenfra press. I det her tilfælde kan det dog godt tænkes netop er problemet, at det er en lokal domstol, så følelser måske har haft en finger med i spillet.. Så er det jo godt, man har mulighed for at gå til appel domstol, så lad nu lige se om det ikke falder ud til rigtig afgørelser til sidst...
http://rogerpielkejr.blogspot.dk/2012/10/m...
Har en meget god gennemgang af sagen, og det er ikke til fordel for de dømte.
Måske de var trætte af ham der for rundt og advarede (og for det meste tog fejl), for han var jo en amatør, men som videnskabsmænd burde de jo ikke føle sig trådt på?
Ja - det er meget smart at udlægge sagen på en sådan måde. Jurister finder altid en vej til uretfærdighed på vegne af pøblens og politikernes behov for syndebukke..
På den måde kan man fange næsten, hvem som helst, hvis de laver en fejl...
I bagklogskabens ulideligt klare lys..........nedspillede de risikoen, hvilket man først kunne sige .. ja Bagefter... For der havde jo været situationer mange gange før, hvor intet skete...
Og hvis de havde overspillet det ved tidligere hængdelser - var det også gået galt for forskerne de x antal gange før, hvor der intet skete...
Jeg vil vove mit professionelle skind og forudsige, at det bliver koldt og med noget solskin torsdag. Det er nemlig min fødselsdag, så den empiriske side af sagen skulle være i orden ;)
På den måde kan man fange næsten, hvem som helst, hvis de laver en fejl... I bagklogskabens ulideligt klare lys..........nedspillede de risikoen, hvilket man først kunne sige .. ja Bagefter... For der havde jo været situationer mange gange før, hvor intet skete...
Sådan læser jeg det også. De begik den fejl at tro at de mindre rystelser, der jo var aftagende i hyppighed, havde løst de spændinhger der var blevet opbygget. Risikoen for en hvid jul i Danmark er efter den viden de havde større end et stort jordskælv.
Datamaterialet angiver ikke sted eller dybde af skælvene, det ville sikkert kunnet give et bedre billede af hvor spændingerne bliver opbygget kombineret med gasmålingerne.
Gad vide hvordan jordskælv bliver håndteret i Japan eller Island?
Anne Albinus henviste i information d. 22.10, til et indlæg skrevet den 19 marts 2011.
Det er grotesk, at idømme dem 6 års fængsel for uagtsom manddrab..
Det lyder virkelig som en beslutning der er truffet ud fra, at man har brug for at give nogen andre skylden, for ens ulykke.. !
Man har jo selv valgt at bo i sit hus i en jordskælvzone.. !
.. men mon ikke de anker den og den frafalder, eller i det mindste bliver gjort betinget..!
Sagen i sig selv, kan dog måske være en lille påmindelse til folk der sidder og forsker, på det offentliges regning om, at de rent faktisk arbejder for offentligheden.
At deres første prioritet, må være at informere offentligheden, og give alt viden videre på bedste vis.. At de skal prioritere at komme op med noget der for offentligheden er brugbart..! Det er det vi betaler dem for..! Ikke for at dyrke deres hobby...
.. Om de så har følt sig pressede af bystyret til, at nedtone risikoen, og skabe ro, er jo svært at sige..
Det lyder virkelig som en beslutning der er truffet ud fra, at man har brug for at give nogen andre skylden, for ens ulykke.. !
At der uagtet den sædvanlige jordskælvsrisiko ikke blev bygget jordskælvssikkert, er der andre der har tjent på og måske ikke lever mere.
Har selv overlevet jordskælv i Caracas i 1967, da den bygning jeg var i, var jordskælvssikret. De bygninger der ikke var jordskælvssikrede væltede som korthuse, her døde omkring 500. Jordskælv var ikke ukendt, da byen blev ødelagt i 1812 af netop et kraftigt jordskælv.
Citat: Spiegel-online:
------"Der ehemalige Direktor des Nationalen Instituts für Geophysik (Enzo Boschi) und Vulkanologie (INGV) soll vor dem Erdbeben gesagt haben, dass er die Gefahr eines Erdbebens "beiseite schieben" würde."--------
Hvis videnskaben ikke er nået så langt at man kan forudsige et jordskælv, så er det da yderst uvidenskabeligt at påstå overfor offentligheden, at der ikke kommer et jordskælv.
Og ingen fortæller italierne at man bør tænke på jordskælvssikrede bygninger _____ eller er det tilladt sammenligne Japan og Italien når det kommer til jordskælv og andre ting.
Jeg forstår ikke rigtigt, at folk bliver forbavsede over den italienske domstolsafgørelse.
Italien har altid været, er, og vil altid være en bananrepublik af værste skuffe, styret af en flok egocentrikere med diktatortendenser. Eneste nye er såmænd bare, at det (officielt) ikke længere er Berlusconi, der sidder på taburetten, men Don'erne og Capo'erne er ligeså aktive som altid.
Men bare lige for en sikkerheds skyld - hvis ideen skulle sprede sig :
"Det hele går ad h...... til, så kloden bør evakueres i en fart, og jeg frasiger mig ethvert ansvar, hvis der ikke bliver taget forholdsregler til at imødegå deraf følgende problemer." [SÅ - nu må jeg da ha' MIN ryg fri - hvis forbeholdet ellers holder i en (italiensk) retsag].
Hvorfor spurgte HAN ikke videnskabsfolkene, hvad man i den værst tænkelige situation, skulle gøre? Når man nu har ekspertene til rådighed, bør man som ansvarlig for kommunen benytte sig af chancen.
Citat M. Henningsen:
--------"Italien har altid været, er, og vil altid være en bananrepublik af værste skuffe, styret af en flok egocentrikere med diktatortendenser. Eneste nye er såmænd bare, at det (officielt) ikke længere er Berlusconi,"-------
Ud fra den erfaring er det da mere end forfriskende, at en dommer knalder de normale korrupte embedsmænd. Det kan ikke siges mere end nok, sejsmologerne har med deres udtalelser bare støttet det korrupte establishment.
Uanset man kan forudsige tidspunktet for en katastrofe (eller ej), så kan man godt forudsige at ulykken kommer. Hvis man får betaling for at deltage i et beredskabsagentur, så må det også være en del af opgaven at forberede befolkningen på ulykken, når den kommer. Den del af deres opgave virker det ikke som om medlemmerne har haft specielt stort fokus på.
Jeg synes det er aldeles fornuftigt at idømme straffe til personer der ikke lever op til deres ansvar. Dette gælder (også) bankdirektører, forsvarsministre og medlemmer af beredskabsagenturer.
Var det nu sket i Japan, var der nok ingen sammenstyrtede bygninger, og ingen døde, de bygger nemlig "jordskælvssikre" bygninger, i jordskælvszoner
http://www.reuters.com/article/2012/03/27/...
De 300 år gamle huse i L’Aquila er en ting, men hvor mange af de nyere huse mon opfyldte de krav, jeg går ud fra de har i Italien.
Gad vide, hvor mange af de huse der opføres efter ødelæggelserne, vil vise sig at opfylde dagens krav, når det næste jordskælv sker?
Vi kan jo ikke begynde at få blande os i domstoles afgørelser - man kan arbejde for at ændre loven fremadrettet, men domstolene skal være uafhængige og ikke påvirkes af udenfra press. I det her tilfælde kan det dog godt tænkes netop er problemet, at det er en lokal domstol, så følelser måske har haft en finger med i spillet.. Så er det jo godt, man har mulighed for at gå til appel domstol, så lad nu lige se om det ikke falder ud til rigtig afgørelser til sidst...
I de fleste retssamfund kan en dom omstødes hvis der kommer nye beviser der modsvare den forrige dom, ergo en dom kan ændres.
Hvis vi internationalt beviser at jordskælv-forudsigelser er forbundet med for stor usikkerhed, så burde dommen kunne omstødes.
Var det nu sket i Japan, var der nok ingen sammenstyrtede bygninger, og ingen døde, de bygger nemlig "jordskælvssikre" bygninger, i jordskælvszoner http://www.reuters.com/article/2012/03/27/... De 300 år gamle huse i L’Aquila er en ting, men hvor mange af de nyere huse mon opfyldte de krav, jeg går ud fra de har i Italien. Gad vide, hvor mange af de huse der opføres efter ødelæggelserne, vil vise sig at opfylde dagens krav, når det næste jordskælv sker?
De huse som faldt i L’Aquila var hovedsagelig nyere huse. Hvorimod 400 år gamle huse fra 1600 tallet klarede sig med mindre skader. Seismologerne havde netop advaret om at bygningsregelementets bestemmelser om jordskælvssikring ikke var overholdt. Det går der også retssager om, men de sager interesserer ikke pressen så meget.
Mvh. Peter

Kommentarer (20)