En lille stump fra en fingerknogle var nok til, at forskere fra det tyske Max Planck Instituttet ved hjælp af nye teknikker kunne kortlægge genomet fra den 41.000 år gamle Denisova-pige.

Stumpen blev fundet i 2010 i Denisova-hulen i Sibirien, og siden har forskerne fastslået, at fingerknoglen, og en kindtand fundet samme sted, stammer fra en historisk type menneske, som er hverken neandertalere eller moderne mennesker. De kalder dem Denisova hominin.

Den internationale gruppe forskere ledet af svenske Svante Pääbo fra Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig, Tyskland, brugte avanceret dna-sekvensering ved hjælp af Illumina Gene Analyzer IIx sekventeringsplatform.

Genomet blev kortlagt og offentligt tilgængeligt i foråret, men nu er resultaterne udgivet i tidsskriftet Science.

Ironisk nok er Denisova hominin nu den forhistoriske type menneske, hvis dna er bedst kortlagt. Forskerne bekræfter, at Denisova hominin er krydset med nogle af nulevende menneskers forfædre. Neandertalerne bidrog til den genetiske arv hos alle nutidens befolkninger undtagen Afrika. Men Denisova hominin bidrog kun til de oprindelige befolkninger i Sydøstasien, Australien, New Zealand og Papua Ny Guinea.

Desuden viser den nye dna-kortlægning, at Denisova hominin kun havde en lille diversitet i deres dna. Det lægger op til, at deres lille population aftog i størrelse, da forfædrene fra nutidens mennesker gjorde deres indtog. Sammen med neandertalerne er Denisova hominin vores tættest beslægtede uddøde 'slægtninge'.

Dna-data er offentligt tilgængeligt via Max Planck Instituttet.

Dokumentation

MPI: Ancient genome reveals its secrets
BBC: DNA of girl from Denisova cave gives up genetic secrets
Link til det kortlagte genom