Hvad stod der på hylderne hos købmanden? Hvilken slags vandhane brugte man på badeværelset, og hvordan ville gadebilledet se ud, hvis tiden blev spolet tilbage til 1970'erne? De spørgsmål - og mange flere - arbejder Den Gamle By i Aarhus på at besvare ved at rekonstruere et bykvarter, som det så ud i 1974. Gennem gademiljøer, lejligheder og butikker skal kvarteret fortælle 1900-tallets historie frem til 1974.

For at gøre området så autentisk som muligt er flere af husene blevet fundet rundt omkring i Danmark, hvorefter de er blevet skilt ad, flyttet og derefter genopført i Den Gamle By, mens andre bliver bygget ved hjælp af klassiske håndværksteknikker.

Men det er ikke så ligetil at flytte hele huse, når man helst vil bevare dem i så oprindelig form som muligt og dermed helst ikke splitte dem alt for meget ad.

»Typisk deler man væggen i et vindue, piller sten ud, borer huller i fugerne og bolter jerngevindstænger igennem. Derefter tager vi noget liggeunderlagslignende materiale og lægger mod væggen, lægger plader på af krydsfiner, monterer nogle reglar og bruger så gevindstængerne til at spænde det hele sammen, så vi kan løfte vægstykket væk. Det er ren Storm P.,« forklarer projektchef Allan Leth Frandsen og fortsætter:

»Til gengæld har det ikke meget med historisk murerarbejde at gøre, når delene skal samles igen. Det er ren og skær elementmontage, som vores murerformand siger.«

De klassiske dyder

Men murerne bliver rigeligt udfordret på de klassiske dyder i arbejdet med en anden bygning i 1974-kvarteret. For netop nu arbejdes der ihærdigt på at skabe en tilpasset rekonstruktion af det imponerende hjørnehus, der står på hjørnet af Skt. Anna Gade og Kongensgade i Helsingør. En bygningstype, der med sit tårn, spir og stuk på facaden er typisk for perioden, men som kun sjældent rives ned, og derfor har Den Gamle By valgt at rekonstruere den i stedet. Valget faldt på huset i Helsingør, da grunden i Den Gamle By ikke er retvinklet, så der skulle bruges et hus med en vinkling på 80 grader.

»Den helt store udfordring for murerne er at mure, som man gjorde dengang. Der skal blandt andet være kompaktmur i stedet for hulmur forneden, så der har vi desuden skullet indhente tilladelse til at overskride energirammerne. Desuden skulle der mures skorstene, og det er langt fra alle murersvende, der har prøvet det, på nær på skolen,« forklarer Allan Leth Frandsen.

Desuden har ingeniører og arkitekter måttet vride hjernecellerne til det yderste for at kopiere tagkonstruktionen.

»Taget har været en stor udfordring. Vi kunne ikke komme op at se konstruktionen, så der måtte mange ingeniører indover for at regne på stabiliteten, og arkitekterne har været gennem gamle lærebøger og opmålinger af lignende huse for at skabe en plausibel forklaring på, hvordan konstruktionen kunne se ud - og så få regnet på, om den overhovedet kunne stå selv,« fortæller Allan Leth Frandsen.

Udfordringen lå i, at bygningen i Helsingør har mansardtag med en tre graders hældning, så for at få et nærmere kig på konstruktionen, ville det kræve, at loftet i den øverste lejlighed blev pillet ned. Men indtil videre ser det ud til, at beregningerne holder, for inden sommerferien kunne der holdes rejsegilde på Helsingørhuset.

Jagt på en faldstamme

Det er ikke kun selve bygningerne, der giver store udfordringer. Også indretningen volder indimellem hovedbrud.

For det er ikke nok bare at sætte møbler og andet løsøre ind, der passer til perioden. Blandt andet er der blevet arbejdet ihærdigt for at sikre, at alle synlige vvs-installationer ser ud, som de gjorde i 1974.

»Her er udfordringen især, at installationerne ikke nødvendigvis er lavet i 1974, men måske i 1922, hvor bygningen er opført. Det betyder, at vi ikke har kunnet bruge fleksrør, faldstammer og alt det andet moderne, men sorte jernrør. Det har været lidt af en udfordring, for hvor finder man lige store mængder gamle faldstammer i støbejern,« forklarer Allan Leth Frandsen.

Efterlysninger i fagblade, på museets hjemmeside og blandt vvs'ere har givet noget afkast, men projektchefen er fortsat på jagt efter yderligere faldstammer, radiatorer og vandhaner.

»Vi vil jo gerne vise de forskellige typer, man kunne møde i bygningsmassen i 1900-tallet. Men de fleste gamle vandhaner tilbage fra 1920'erne er jo ved at være slidt helt op.«

40 år gammel køkkenrulle

For mens projektet kunne betale sig fra at få fremstillet de 30.000 håndstrøgne mursten til 18 kroner stykket, som var nødvendige for at genskabe huset realistisk, er det straks sværere med småtingene.

Derfor lyder Allan Leth Frandsen i høj grad som et begejstret barn til juleaften, da han fortæller om et af de seneste fund til projektet: varer til et minimarked årgang 1974.

»Det er en udfordring at skaffe emballage fra den tid, for det er jo beregnet til at blive smidt væk. Men forleden fik vi en leverance fra en, som af uransagelige årsager havde gemt fire pakker køkkenrulle fra starten af 1970'erne, som stadig var emballeret i plastic. Den slags er ubetaleligt. For hvis vi skal lave det troværdigt, er vi nødt til at have originale ting hele vejen igennem, men det er skidesvært at skaffe.«

Fakta:

Om 1974-kvarteret

Projektet med at skabe 1974-kvarteret består af tre dele og strækker sig over en årrække.

Den første etape blev indviet i 2010 og kan allerede nu ses i Den Gamle By.

Anden etape udgør hovedparten af kvarteret og er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og forventes at blive etableret frem til 2014.

Den sidste etape er endnu ikke endeligt projekteret.

Se mere på www.dengamleby.dk