Den amerikanske midtvest er ramt af værste tørke i 50 år

B.dk: Varmt og tørt vejr har ført til den værste tørke i USA i 50 år. Over halvdelen af landet er ramt, med visnende afgrøder til følge.

Mens den danske sommer i den grad lader vente på sig, så har amerikanerne ikke noget problem med at holde varmen. Her har den værste tørke i 50 år bidt sig fast, og det er gået hårdt ud over især midtvesten, som altid været USA's kornkammer.

Især de landmænd, der producerer majs og sojabønder, er hårdt ramt. Mange afgrøder kan slet ikke høstes, og de, der kan, er af en dårligere kvalitet end ellers.

Ifølge de nationale meteorologiske myndigheder er 55 procent af landet omfattet af tørken, og man skal helt tilbage til 1956 for at finde en lignende situation. Dengang var 58 procent af USA ramt af en moderat til ekstrem tørke. Skylden skal blandt andet findes i, at amerikanerne har haft en ekstremt tør juni måned - den tredje-tørreste i 118 år.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad tørken vil koste amerikanske virksomheder, bønder og forbrugere.

Læs mere på B.dk

Emner Fødevarer

Kommentarer (4)

Hvis du ikke kan få det for varmt og tørt (tilsyneladende) på din ferie, så kan du fortsætte til Bagdad eller Mekka bagefter hvor der er målt over 51 grader celcius... :-)

Jeg husker stadig min ferie i Tyrkiet for 10 år siden med gru. Og der var kun 42 grader...

  • 0
  • 0

Skylden skal blandt andet findes i, at amerikanerne har haft en ekstremt tør juni måned - den tredje-tørreste i 118 år
  • den 'skyldsplacering' må vist nomineres til prisen for dagens [b]cirkelslutning[/b]?! :)
  • 0
  • 0

[quote]Skylden skal blandt andet findes i, at amerikanerne har haft en ekstremt tør juni måned - den tredje-tørreste i 118 år
  • den 'skyldsplacering' må vist nomineres til prisen for dagens [b]cirkelslutning[/b]?! :)[/quote]

Ingen løse ender her ;)

  • 0
  • 0