Defekt kontraventil skyld i giftsky over Amager

Den gule sky, der svævede over Amager, blev forårsaget af en defekt kontraventil i en tank med salpetersyre. Nu skal medicinalvirksomheden fremvise en handlingsplan, så det er slut med misfarvede bygninger og fare for beboeres helbred.

Det var en utæt kontraventil, som forårsagede den giftsky over Amager, som tirsdag farvede bygninger gule og holdt beboere inden døre.

Derfor er Arbejdstilsynet på vej til at sende medicinalvirksomheden Xellia Pharmaceuticals et strakspåbud, der tvinger dem til inden for to uger at undersøge nøje, hvordan det kunne gå galt, og hvad de har tænkt sig at gøre for, at det ikke sker igen.

Ifølge civilingeniør Ibrahim Moradjow fra Arbejdstilsynet skete der formentlig det, at et produktionsanlæg til antibiotikaproduktion skulle renses med bl.a. salpetersyre, som blev pumpet ind via en separat tank. En kontraventil skulle sørge for, at salpetersyren ikke løb tilbage i tanken og tog rester af andre stoffer med ind i salpetertanken, men ventilen har øjensynligt været defekt.

Det var hos medicinalvirksomheden Xellia Pharmaceuticals på Dalslandsgade, der tirsdag dampede kemikalier op i en gul sky. Virksomheden ligger over for Øresundskollegiet. Foto: Google Streetview.

Om det så har været lud, metanol, sprit eller andre typer opløsningsmidler, der har fået salpetersyren til at reagere så kraftigt, skal nu klarlægges.

»Foreløbig har virksomheden ikke oplyst, hvad indholdet i tanken var. Men de har en række fermentorer i produktionsanlægget, som indeholder nogle mikroorganismer, der kan have haft indflydelse. Men det ved vi ikke med sikkerhed endnu,« siger Ibrahim Moradjow til Ingeniøren online.

Læs også: Fremmed væske kan være skyld i syreudslip på Amager

I det undersøgelsespåbud, som Xellia Pharmaceuticals modtager fra Arbejdstilsynet, skal virksomheden bevise, at de har udført systematisk vedligehold, og på hvilken måde det er foregået. De skal også komme med en handlingsplan, så der ikke kommer flere gule skyer over Amager.

»Vi kan f.eks. forlange, at de installerer dobbeltventiler, så det ikke kan ske igen. Salpetersyre er et meget aggressivt middel,« siger Ibrahim Moradjow.

En kraftig påvirkning med salpetersyredampe kan i værste fald forårsage vand i lungerne, der kan udvikle sig fatalt.

TV2 skrev tirsdag, at flere medarbejdere hos Xellia Pharmaceuticals havde oplevet svie i næsen efter udslippet, men Arbejdstilsynet har ikke hørt om tilfælde med alvorligere personskade.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Xellia Pharmaceuticals.

Kommentarer (6)

Et sådant anlæg burde være designet efter IEC 61511 "Functional safety - Safety instrumented systems for the process industry sector". Den beskriver hvad man skal gøre for at opnå tilstrækkelig funktionssikkerhed af de sikkerhedsfunktioner der er (i dette tilfælde kontraventilen).

Kravet fra arbejdstilsynet omkring systematisk vedligehold hænger nok sammen med at producenten af kontraventilen specificerer en vis vedligeholdelse (og test) for at den specificerede driftsikkerhed kan holdes.

Til gengæld giver kravet om en handlingsplan ikke mening med mindre det allerede er fastslået at man ikke har overholdt standarden. Der vil jo altid være en lille "rest risiko" for at noget går galt. Denne rest risiko har man besluttet sig for i forbindelse med design af anlægget. Den kan også være angivet i en standard for den type anlæg. IEC 61511 viser så hvordan man når ned på denne "rest risiko"

  • 0
  • 0

Uden at vide noget om denne hændelse, andet end hvad læst her, tør jeg ikke på stående fod sådan bare lige afvise at anlægget kunne være designet efter IEC 61511 - men det er formentlig lige så sandsynligt som at finde en høne med tænder. Safety instrumented systems (SIS), functional safety og Safety Integrity Level (SIL) er noget man griber til i procesanlæg, hvor man vil beskytte sig mod større farer.
Problemet i dette tilfælde er antageligvis, at faren slet ikke var erkendt, at der ikke er lavet en fareidentifikation hvor man systematisk afsøger konsekvenser af svigt af enkeltkomponenter.
For at sige noget begavet bliver man nødt til at vide mere om eksempelvis syrekoncentrationen. Men salpetersyre er et farligt stof. Det reagerer med en bred vifte af stoffer under udvikling af giftig NOx, reaktionsvarmen kan være så kraftig at det antænder brændbare stoffer, det kan danne overtryk og sprængning, jeg har kendskab til at det i uheldige tilfælde kan give anledning til eksplosion. Dansk Kemi bragte i 2007 flere eksempler på at syren kunne ødelægge opbevaringsbeholdere af plastic.
Oftest sker der heldigvis ikke så meget. I 1996 blev dele af Fredericia indhyllet i giftig NOX ved en dekomponering af kunstgødning, uden personskade. I 2011 var der evakuering af ansatte efter et udslip af 10,000 liter syre, uden personskade. Men det kan man ikke regne med, ældre ingeniører kan måske huske ”Carlsberg uheldet” hvor ansatte omkom. Problemet er at denne viden let går i glemmebogen. Se eksempelvis Sonnemans og Körvers (2006) Accidents in the chemical industry: are they foreseeable? J Loss Prev Proc Ind 19(1):1-12
Salpetersyre er blandt de industrikemikalier der hyppigst er involveret i uheld med kemisk reaktion. I en undersøgelse af uheldsepidemiologi optræder konc salpetersyre på listen over de 25 oftest rapporterede stoffer involveret i uheld

  • 0
  • 0