Fire bilproducenter og en række danske og nordiske virksomheder underskrev i dag en hensigtserklæring om brintbiler og tankstationer i perioden 2014-2017.
Aftalen går under navnet 'The Scandinavian Hydrogen Highway Partnership', og målet er at accelerere introduktionen af brintbiler i Danmark, Norge, Island og Sverige.
For Danmark betyder aftalen, at der frem mod 2015 skal arbejdes på at etablere et landsdækkende netværk af brinttankstationer i de større byer. Bilproducenterne Toyota, Nissan, Honda og Hyundai lover til gengæld at sende brændselscellebiler på markedet i 2015.
Som en del af aftalen, skal der arbejdes med at etablere de nødvendige offentlige finansierings- og rammebetingelser til brintbiler og tankstationer.
Soichiro Okudaira fra Toyota siger i forbindelse med aftalen:
»De nordiske lande er allerede anerkendt som værende i spidsen på verdensplan, når det gælder vedvarende energi som vand- og vindkraft. Som bilproducent har vi ikke bare som mål at udvikle bedre og bedre produkter, vores engagement i miljøvenlig transport og ønske om at bidrage positivt til samfundet ligger dybt i vores virksomheds fundamentale principper«
Fra Honda siger chef for forskning og udvikling i Europa Mitsuhiro Ueno:
»The Scandinavian Hydrogen Highway Partnership vil blive en katalysator, som vil fremme infrastrukturen til den ultimative bæredygtige mobilitet og bringe vores brændselscellebiler til Skandinavien i 2015.«
Hvad med et brintfyr til boligen, kunne det ikke være en ide for, at sætte lidt gang i brintsamfundet, og få de sidste oliefyr på landet skiftet ud.
Er der i det hele taget nogle som har en ide om hvad sådan en kubikmeter brint evt. kunne komme til at koste, eller hvad brandværdien er versus f.eks. en liter fyringsolie og en kubikmetergas, det kunne være interessant info?
Det skal blive interessant at se disse brintbiler og specifikationerne på dem. Måske sådan en brintbil kunne blive min første bil. Jeg bliver godt nok 40 år næste år, men jeg har aldrig haft bil. Det er svært at få råd til at købe sådan noget dyrt noget..... :-)
En række private virksomheder forpligter forhåbentlig ikke landene!
Er der nogen der har tænkt på en brint-hybrid bil?
Den burde være mere effektiv end en "ren" brint-bil.
Er der nogen der har tænkt på en brint-hybrid bil? Den burde være mere effektiv end en "ren" brint-bil.
Lyder interessant - hybrid med hvad - el?
Det ville ihvertfald være mere interessant at kigge på brint som et brændsel der kan holde sig over mange måneder, evt. produceret med boligens egne solceller i løbet af sommeren, og så bruge det i et "brintfyr" i de kolde måneder. Effektiviteten ved produktionen behøver derfor ikke at være voldsomt høj, bare der er nok til at dække forbruget.
Om det teknisk kan lade sig gøre at producere nok brint, opbevare det forsvarligt og om brændøkonomien er god nok, skal man jo så forske i.
At lave brintbiler, kan jeg ikke rigtigt se fidusen i.
Er der nogen der har tænkt på en brint-hybrid bil? Den burde være mere effektiv end en "ren" brint-bil.
Hvordan definerer du en hybridbil?
For mig er en hybridbil, en bil med batteri en eller anden konstruktion der kan generere elektricitet til at vedligeholde batteriet og til fremdrift, når vi taler i 2012 og intet andet nævnes er det indforstået serielle hybrider, med den finte at nogen godt kan tale om paralle hybrider hvor output også er rotationskraft.
Som jeg ser det kan man ikke lave en brintbil uden at det er en hybrid, det ville jo kræve et lynende hurtigt respons fra brændselscellen at styre.
At lave brintbiler, kan jeg ikke rigtigt se fidusen i.
Hvad er alternativet efter 2050, hvis vi forudsætter at kulstof fra bioprodukterne skal bruges som brændsel til fly, skibe, store lastbiler, og industriprodukter som f.eks plastic, kunstigt stof osv?
[quote]At lave brintbiler, kan jeg ikke rigtigt se fidusen i.
Hvad er alternativet efter 2050, hvis vi forudsætter at kulstof fra bioprodukterne skal bruges som brændsel til fly, skibe, store lastbiler, og industriprodukter som f.eks plastic, kunstigt stof osv?
[/quote]
Ætanol selvfølgelig - med brændselsceller.
Metanol er ikke så smart at anvende, da det også udvikler formaldehyd i brændselsceller og forbrændingsmotorer.
Jeg havde ellers haabet paa metanol lige til det sidste. Det er flydende saa mere kompakt og lettere at haandtere, kan bruges i baade forbraendningsmotorer og braendselsceller, og saa kan det laves baade fra fossile og vedvarende energikilder.
Og nej, det er ikke mere giftigt end benzin og diesel.
Der skulle have stået:
For mig er en hybridbil, en bil med batteri, samt en eller anden konstruktion der kan generere elektricitet til at vedligeholde batteriet, som forsyner el-motorer til fremdrift, når vi taler i 2012 og intet andet nævnes er det indforstået serielle hybrider, med den finte at nogen godt kan tale om paralle hybrider hvor output også er rotationskraft.
Og der er i princippet flere varianter for der er også nogen der kan finde på at benævne kombinationer af CNG/diesel eller CNG/benzin for hybrid.
... Ætanol selvfølgelig - med brændselsceller.
Jeg mener selvfølgelig ætanol hovedsageligt lavet af (indfangen) CO2 og H2 fra overskudsstrøm i elnettet - f.eks. fra vindmøller og solceller.
Efter 2050 har vi nok løst batteriproblemet tilstrækkeligt meget til at de ellers så kritiserede elbiler viser sig at være den teknisk simpleste løsning, både i hvordan de lades direkte fra solenergi-systemer, og hvordan bilerne er bygget. Vi skal principielt løse problemet med at give batterierne længere levetid, bedre energitæthed, større genbrugelighed og gøre dem mere miljøvenlige.
Brint kræver bevarelse af den eksisterende infrastruktur for biler, og jeg synes det er vigtigt at demonstrere, at almindelige biler i fremtiden kan drives udelukkende gennem lokalt produceret vedvarende energi, så vi for stedse slipper for spørgsmål om, hvor energien skal komme fra, også i lande, hvor man ikke vil acceptere atomkraft.
Jeg synes også, det er vigtigere at inddele energityperne efter, hvornår energien skal bruges efter produktionen:
Direkte drift via sol-, vindenergi eller atomkraft. Kan bruges til opladning af elbiler og det almindelige strømnet.
Superkondensatorer eller andre korttidsløsninger til 24-48 timers brug og udjævning af direkte drift til det almindelige strømnet.
Batteridrift fra 48 timer til en måned. Elbilerne selv.
Brint som et brændsel til forsinket forbrug mellem 1-12 måneder efter produktionen, evt. til boligopvarmning eller andet forbrug i stationære enheder. Brinten produceres gennem overskydende produktion fra direkte drift.
Det forudsætter dog stadig, at brint er tilstrækkeligt energitæt til at det kan bruges sådan.
Først herefter kan man tage hul på fossile brændsler, hvis det er absolut nødvendigt og atomkraft ikke er til rådighed.
Jeg mener selvfølgelig ætanol hovedsageligt lavet af (indfangen) CO2 og H2 fra overskudsstrøm i elnettet - f.eks. fra vindmøller og solceller.
Nå, jeg troede lige vi var enige om at de håndterbare flydende brændstoffer som ethanol skulle reserveres til fly, skibe, og store lastbiler.
Men hvis du kan trække tilstrækkelig store mængder ethanol ud af luften, så kan det vel godt bruges til bilerne, ja du kan faktisk hælde det direkte på nutidens forbrændingsmotorer, eller køre hybrid så har du stadig en god andel kilometer til bykørsel, og du kan nøjes med extenderen/generatoren/brændselscellen til lange stræk ved høj hastighed, det vil løse problemet med udstødning i gadeplan, men se nu lige at få lavet din luft til ethanol maskine først.
[quote]Jeg mener selvfølgelig ætanol hovedsageligt lavet af (indfangen) CO2 og H2 fra overskudsstrøm i elnettet - f.eks. fra vindmøller og solceller.
Nå, jeg troede lige vi var enige om at de håndterbare flydende brændstoffer som ethanol skulle reserveres til fly, skibe, og store lastbiler.
Men hvis du kan trække tilstrækkelig store mængder ethanol ud af luften, så kan det vel godt bruges til bilerne, ja du kan faktisk hælde det direkte på nutidens forbrændingsmotorer, eller køre hybrid så har du stadig en god andel kilometer til bykørsel, og du kan nøjes med extenderen/generatoren/brændselscellen til lange stræk ved høj hastighed, det vil løse problemet med udstødning i gadeplan, men se nu lige at få lavet din luft til ethanol maskine først.
[/quote]
Hej Benny
Fra:
CO2-neutral energilagring:
http://da.wikipedia.org/wiki/CO2-neutral_e...
Green Freedom (tm) A Concept for Producing Carbon-Neutral Synthetic Fuels and Chemicals (Patent Pending). F. Jeffrey Martin, William L. Kubic, Los Alamos National Laboratory, LA-UR-07-7897:
http://www.lanl.gov/news/newsbulletin/pdf/...
Citat: "...
[b]Making gasoline from air and water sounds exotic, but now practical technology has been developed to implement known chemical pathways for producing fuel from these abundant raw materials[/b]
...
[b]With Green Freedom(tm), this possibility has progressed beyond speculation to a realistic, low-risk concept because it is based on novel process integration and modest extensions of existing technology[/b]
..."
Og nej, det er ikke mere giftigt end benzin og diesel.
Jo, det er det. se f.eks.:
Acute toxicity of gasoline and some additives. (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/P...)
Desuden vil jeg tro at det vil være svært at få en lethal dosis benzin ned (Det ville smage forfærdeligt). Derimod ville en dosis methanol, der ville medføre permanent blindhed (4 ml) være svær at smage, hvis den kontaminerede en føde eller drikkevare.
Brint som et brændsel til forsinket forbrug mellem 1-12 måneder efter produktionen, evt. til boligopvarmning eller andet forbrug i stationære enheder. Brinten produceres gennem overskydende produktion fra direkte drift.
Ikke komprimeret brint fylder ret meget, 11,1m³ per kg, dvs hvis du ønsker 500kg ukomprimeret brint så skal du have en 5555m³ beholder som risikerer at kaste skygge på naboens solceller, eller tromle hen over kvarteret i den næste storm.
Komprimeret brint har pæne tab til komprimeringen, og der er høje (læs dyre) krav til beholdere.
Hvis vi nøjes med at komprimere meget lidt, og føder det til naturgassen (som efter 2050 er feed in af biogas) så kan vi genbruge den lagerkapacitet vi allerede har i det nuværende naturgassystem, og lave små kraftvarmeværker med varmelager, der hvor gasfyrene står i dag, og tilslutte som virtuelt kraftværk, så kan det måske hænge sammen, men det vil kræve så rigelige mængder at bioprodukterne ikke skal reserveres til fly, skibe og store lastbiler.
Hvis vi nøjes med at komprimere meget lidt, og føder det til naturgassen (som efter 2050 er feed in af biogas) så kan vi genbruge den lagerkapacitet vi allerede har i det nuværende naturgassystem, og lave små kraftvarmeværker med varmelager, der hvor gasfyrene står i dag, og tilslutte som virtuelt kraftværk, så kan det måske hænge sammen, men det vil kræve så rigelige mængder at bioprodukterne ikke skal reserveres til fly, skibe og store lastbiler.
Nettomålerordning på naturgasinstallationen - glæder mig til at se reaktionerne!!
Dagens benzinpris 1108 $/ton svarer til 523 kr/MWh.
Anholtmøllernes elpris vil blive 1050 kr/MWh, og intet tyder på at fremtidige havvindmøller vil kunne levere billigere.
Omdannelse til brint sker med et tab på ca. 30%.
Så vil "vindbrint" på forhånd koste 1500 kr/MWh. Hertil kommer så forrentnig og afskrivning af anlæg, samt et ikke ubetydeligt energitab ved komrimering af brint.
DEn slags gustne overlæg interesserer naturligvis ikke de unge studenter på Christiansborg.
Men for os andre har de en vis interesse.
Nettomålerordning på naturgasinstallationen - glæder mig til at se reaktionerne!!
Kan det jeg skrev opfattes på den måde!
Dit forslag om privat indfødning i naturgasnettet tror jeg ikke på, indfødning kan kun lade sig gøre via store anlæg på hovednettet, hvordan vil du sikre en ensartet gas, hvor det maksimale indhold af de forskellige bestandele altid er overholdt?
[quote]Nettomålerordning på naturgasinstallationen - glæder mig til at se reaktionerne!!
Kan det jeg skrev opfattes på den måde!
Dit forslag om privat indfødning i naturgasnettet tror jeg ikke på, indfødning kan kun lade sig gøre via store anlæg på hovednettet, hvordan vil du sikre en ensartet gas, hvor det maksimale indhold af de forskellige bestandele altid er overholdt?[/quote]
Ang. anvendelse af brint i N-gas nettet, se http://www.gasteknik.dk/arrangem/2010/indl...
Dagens benzinpris 1108 $/ton svarer til 523 kr/MWh. Anholtmøllernes elpris vil blive 1050 kr/MWh, og intet tyder på at fremtidige havvindmøller vil kunne levere billigere. Omdannelse til brint sker med et tab på ca. 30%. Så vil "vindbrint" på forhånd koste 1500 kr/MWh. Hertil kommer så forrentnig og afskrivning af anlæg, samt et ikke ubetydeligt energitab ved komrimering af brint. DEn slags gustne overlæg interesserer naturligvis ikke de unge studenter på Christiansborg. Men for os andre har de en vis interesse.
Hvor effektiv er brintmotoren? I en benzinbil bliver det jo kun 25-30 % af energien der bliver til bevægelse...
Der findes flere måder at producere brint på. En af dem sker dagligt, world wide, idet brinten er et biprodukt fra produktionen af klor, som foregår via elektrolyse. Altså en proces hvor man skiller partiklerne i saltvand fra hinanden ved brug af strøm. For et par år siden læste jeg, at der i Tyskland fremstilles brint nok fra deres klor produktion til at holde 300.000 biler kørende et helt år, med et gennemsnits kørsels forbrug på 100 km om dagen. Samtidig var der tale om, at danske opfindere havde fundet en måde at opmagasinere brinten i "leca" lignende kugler, men har ikke hørt om det projekt siden.
I øvrigt findes der et firma i Danmark, som arbejder med brint til transportløsninger. Deres hjemmeside hedder h2logic.com
Er det hvad regeringen vil vi skal køre i, bytter jeg gerne min Smart lige over med en brintbil, selvom det er tåbeligt at spilde så meget energi, så den samlede virkningsgrad fra energiproduktion til drivkraft, vil blive betydeligt mindre end en "fossilbil".
@john Christiansen
Er det hvad regeringen vil vi skal køre i, bytter jeg gerne min Smart lige over med en brintbil, selvom det er tåbeligt at spilde så meget energi, så den samlede virkningsgrad fra energiproduktion til drivkraft, vil blive betydeligt mindre end en "fossilbil".
Fossilbil!, brændstoffet til den skal være udfaset inden 2050, så uanset energiregnskabet er den ikke et alternativ ret længe endnu.
Men vis os regnskabet der viser at vi kan fastholde illusionen en tid endnu, og husk at medregne energien til at bygge boreplatformen, energitabet ved udvindingen, som er stærkt stigende under vanskeligere forhold når den nemme olie er væk (og det den jo), energitabet ved at sejle rundt med olien, energitabet når olien skal raffineres så der kan udtages benzin, energitabet ved distribution fordampning og spild af produkter gennem hele processen og den mængde energi der går til at rydde op, vi kan sætte en liter benzin til når du køber den at indeholder 8.2kWh, men det har kostet 50kWh at få samlet de små dråber dybt nede i jorden til de løber ned i din tank, hvis du kan få 25% af det gennem forbrændingskammer og transmission, så har du 2kWh rotationsenergi på hjulet.
For at konkurrere med ovenstående skal vi have en proces hvor mere end en femogtyvendedel af energien overlever fra strøm til rotationskraft, det må kunne lade sig gøre, vi skal bare finde fidusen.
Michael Ranggård oplyser at benzinmotorens effektivitet er 25-30%.
Brintprisen vil før omkostninger og kompressionstab være ca. 3 gange benzinpris.
Brintmotoren vil således skulle være meget effektiv for at være billigere i drift end benzinmotoren.
For nogle dage siden var der i Ingeniøren en artikkel om eldrift via trådløs kraftoverførsel fra induktionsspoler i vejbanen. Det forekommer mere interessant end at gå omvejen over brint. Men det forudsætter naturligvis en stabil elforsyning, dvs. en elforsyning, der ikke er baseret på vindmøller.
I det hele taget forekommer ideen om en brintøkonomi at være et krampagtigt forsøg på imødegå de absurde vindmøller.
Jeg mente: Et forsøg på at redde de absurde vindmøller.
... Ikke komprimeret brint fylder ret meget, 11,1m³ per kg, dvs hvis du ønsker 500kg ukomprimeret brint så skal du have en 5555m³ beholder som risikerer at kaste skygge på naboens solceller, eller tromle hen over kvarteret i den næste storm. ...
Hej Benny
Den gennemsigtige ballon er altså opfundet. ;-)
Det er vel også muligt og vel også bedre at opbevare det i underjordiske tanke?
Kommentarer (29)