Temperaturen er kølnet omkring FN's klimapanel, IPCC, der i 2007 vandt Nobels fredspris for arbejdet med menneskeskabt global opvarmning. Kort før COP15 blev flere tusinde e-mails fra en af Storbritanniens førende klimaforskningsenheder lækket, og sagen døbt Climategate. Selvom navnet udspringer fra Watergate-skandalen, og sagen i øjeblikket undersøges af de videnskabelige britiske myndigheder, er der ikke fundet nogen 'smoking gun', der sætter spørgsmåltegn ved konklusionerne i klimavidenskaben. Men de mange e-mails viser en bitter rivalisering mellem klimaforskere og -skeptikere. Og FN's klimapanel måtte for nylig indrømme, at stort set samtlige procedurer var blevet overtrådt, da en fejlagtig påstand om, at Himalaya-gletsjerne vil være smeltet bort i 2035, fandt vej til den seneste rapport.

Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningsleder på DMI og medforfatter på den seneste IPCC-rapport, har fulgt debatten fra sidelinjen:

»Overordnet er det blevet udstillet, at alle forskere, der laver IPCC-arbejde, har nogle holdninger og fordomme om hinanden, og det kan vel dybest set ikke overraske. Men det undrer mig, at mine britiske kollegaer tilsyneladende er gået så langt. På den anden side er der en enorm frustration, fordi der er så mange folk, der hele tiden forsøger at spænde ben,« siger han.

Men er det ikke netop vigtigt at få forskernes holdninger ud af det videnskabelige arbejde?

»Jo, det kan man sige. Men man skal tænke på, hvordan IPCC er sat i værk. Det er et politisk opdrag, der siger: 'Kom med en redegørelse, der er vedkommende, og som giver handlingsanvisninger'. Det betyder, at det er lidt anderledes end normalt videnskabeligt arbejde. Man bliver allerede i sin vurdering nødt til at finde ud af, hvad det er, vi kan sige noget om. Og så kommer der holdninger ind.«

Niveauet halter - nogle steder

Men er der så ikke nogle forskere, der burde have kigget Himalaya-afsnittet igennem og rejst flaget?

»Jo, bestemt. Det er muligt, de ikke engang har set det, men hvis de har, burde de have sagt det. Jeg vil ikke udelukke, at nogle af dem, der har været med som forfattere et eller andet sted i systemet har nogle forudindtagede holdninger. Det har jeg svært ved at se, hvordan man i udvælgelsesprocessen kan undgå, fordi processen med at vælge forfattere i IPCC lever under nogle FN-bestemte regler. Og med fare for at fornærme nogle af mine kollegaer bl.a. i 3. verdenslande, så er det altså ikke alle, som har et højt internationalt niveau.«

Mangler der et alternativ til IPCC?

»Der mangler et supplement, som gør, at ejerskabet ikke kun ligger hos IPCC. Det kunne være interessant, hvis vi tog al den viden, der findes i Danmark, og lavede vores egen rapport.«

Fordi der er for mange dårlige videnskabsmænd på nogle af rapportens kapitler?

»Det er ikke pointen. I Danmark er der masser af dygtige videnskabsfolk, der ikke har skrevet IPCC-kapitler, men som er enige i de overvejelser og konklusioner, der kommer fra IPCC. Men de står ikke som en samlet enhed. Jeg spørger ikke om en håndsoprækning, men om at de førende folk på deres felt forklarer, hvad de mener. Så vil der være nogle enkelte, som vi på forhånd godt kender, der siger noget andet. Og sådan skal det være. Det er mere for at sige: De lærde er ikke i vild uenighed. For det er det billede, der altid tegner sig.«

Hvad skulle man så gøre af Henrik Svensmark og nogle af de andre?

»De skulle selvfølgelig være med til at give deres besyv. Det bedste sted at mødes er på faglige argumenter, selvom de ikke altid forstås uden for fagkredse. Det er ikke i bokseringen, men det kunne være, vi også skulle gøre det engang,« siger Jens Hesselbjerg og griner.

»Jeg tror, det kunne løfte debatten i Danmark. I min opfattelse står det meget uklart, hvem de lærde er i Danmark. Jeg kan f.eks. se mig selv omtalt som alarmisten Jens Hesselbjerg fra såkaldte DMI. Det er tankevækkende.«

Er det ikke også, fordi der er utrolig meget usikkerhed omkring det, IPCC beskæftiger sig med?

»I mine øjne er det ikke usikkerhed, når den altovervejende del af videnskaben kommer frem til et klart og tydeligt resultat. Jeg synes jo ikke selv, Himalaya-sagen sår tvivl om hele troværdigheden, men umiddelbart sættes den på en prøve for de almindelige mennesker, der ikke har indsigt i processen: 'Når det kan ske ét sted, så er det nok sket over det hele'.«

Men hvis politikerne skal føre de ting ud i livet, som I foreslår, så kræver det vel netop, at almindelige mennesker skal lægge pres på politikerne?

»Problemet består i, at IPCC får en orakellignende karakter, så en lille ridse i lakken ikke bare er en lille ridse i lakken, men er altødelæggende. Men virkeligheden er, at der også i de tidligere rapporter er dukket noget lignende op, og det kan bruges i en politisk sammenhæng. Himalaya-sagen er ret beset ét problem i ét udsagn i ét kapitel. Og det er vel reelt, hvad det er. Men det kan bruges i en politisk dagsorden. Mig bekendt er der ikke en eneste forsker, der er med i det her for at fremme sine egne interesser.«

Klimaforskere har vel også en interesse i at fastholde en dagsorden om menneskeskabte klimaforandringer, fordi det er grundlaget for forskningsmidler?

»Det argument køber jeg simpelthen ikke. Klimaforandringerne er kommet på dagsordenen, og selvom vi ikke har fået en ny COP-aftale, så er 'problemet' gået op for politikerne. Der er global opvarmning, det er menneskeskabt, og vi skal gøre noget ved det. 'Problemet' er identificeret, så lur mig, om man ikke skruer ned for midlerne til klimaforskning.«

Du nævner, at der blandt størstedelen af forskere ikke er tvivl om, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Alligevel viser nye undersøgelser (fra både Storbritannien og Danmark), at der blandt befolkningen er en øget skepsis. Hvordan forklarer du det?

»Det er en videnskab at kommunikere videnskab. Og der er nogle ting i videnskab, hvor man i virkeligheden ikke diskuterer videnskab, men holdninger, også selvom videnskaben ikke har holdninger. For der er altså noget, der er nemmere at tro på end andet, og faglige argumenter kan ikke flytte en fasttømret opfattelse hos en person, der ikke interesserer sig for det faglige. Det hjælper intet at bruge et fagligt argument i en diskussion med Thor Pedersen. Han vil blive ved med at have sin holdning, og dermed følger andre trop. Uden at spørge til det faglige fundament,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Fakta: Mails og gletsjere

En læk - det såkaldte Climategate - af dokumenter fra Climatic Research Unit (CRU) i Storbritannien viste i november 2009, at CRU's forskere syltede anmodninger om aktindsigt i datamaterialet fra klimaskeptikere.

Himalayagate handler om, at en påstand om, at Himalaya-gletsjerne vil være smeltet i 2035 kom med i IPCC-rapporten fra 2007, selvom påstanden har vist sig at være usand.

Begge sager er blevet brugt af medier og bloggere over hele verden til at så tvivl om det videnskabelige grundlag for IPCC's arbejde.