Den lille danske virksomhed Xena Networks har taget springet forbi udenlandske konkurrenter i udviklingen af testinstrumenter til 100 gigabit ethernet-systemer, der de kommende år forventes at vinde stort indpas i optiske transport netværk (OTN). Det er sket i et projekt støttet af Højteknologifonden, hvor de øvrige partnere har været den danske afdeling af Applied Micro og DTU Fotonik.

Xena Networks blev grundlagt i 2007 og er noget så sjældent som en opstartsvirksomhed, der er finansieret ved sin egen vækst uden ekstern kapital. Den anden industripartner i projektet, Applied Micro, har gennem projektet udviklet linjekort til 100 gigabit ethernet, som sælges til producenter af systemer.

Applied Micro med hovedsæde i Californien har godt 600 medarbejdere og en omsætning i det seneste regnskabsår på 1,4 milliarder kroner. Virksomheden købte i 2010 den danske Tpack, som indgik i Højteknologifondens projekt, for 184 millioner kroner.

Projektets resultater blev for nyligt fremlagt ved et arrangement for Teleteknisk Selskab under Ingeniørforeningen i Danmark, hvor der også blev demonstreret en 100 gigabit ethernet-forbindelse.

»Kombinationen af industriel udvikling og den seneste akademiske forskning har været en stor succes,« siger projekts leder, Sarah Ruepp fra DTU Fotonik.

Det synspunkt understøttes af industripartnerne:

»Det har været vigtigt for os at have tæt afstand til akademiske og industrielle sparringspartnere,« siger teknisk direktør Lars A. Pedersen fra Applied Micro.

Og teknisk direktør Hans Hurvig fra Xena Networks tilføjer:

»Hardware-design udviklet på DTU har medvirket til, at vi er blevet 'first mover' i en global multidollar-industri.«

Standarderne var ikke klar

Sarah Ruepp forklarer, at de helt store udfordringer i projektet netop har været at implementere tingene korrekt og udvikle effektive algoritmer til at behandle data ved høje hastigheder i både testeren, linjekort og switch-systemer.

Professor Lars Dittmann fra DTU Fotonik, der har været formand for styregruppen, fortæller, at standarden for 100 gigabit ethernet slet ikke var endeligt afklaret , da projektet gik i gang i 2009.

Via deres internationale netværk kunne forskerne på DTU dog hele tiden sikre, at projektet arbejdede i den rigtige retning under den usikre periode.

DTU Fotoniks opgave har desuden været at komme med input til nye switch-modeller. Det har både været vigtigt for projektet og har vakt opmærksomhed i udlandet.

»Vi er eksempelvis blevet bedt om at holde tutorials på flere konferencer og har vundet priser for vore videnskabelige artikler,« forklarer Sarah Ruepp.

Det treårige projekt med titlen 'The road to 100 gigabit' har haft et samlet budget på 26 millioner kroner, heraf har Højteknologifonden betalt 15 millioner kroner.

Fremtiden er 400 gigabit eller 1 terabit

Markedsanalytikere spår, at 100 gigabit ethernet vil være et stort marked de kommende år. Men allerede nu overvejes standarder for endnu højere hastigheder.

Det skal snart afklares, om den næste transmissionshastigheder skal være 400 gigabit/s eller 1 terabit/s. Hverken Lars Dittmann eller Sarah Ruepp tør på nuværende tidspunkt sige med sikkerhed, om det ender med det ene eller det andet - eller begge.

Et af de helt store problemer er, at den mekaniske pakning af komponenter får større og større betydning, i takt med at hastigheden øges.

»Det bliver en af de helt store udfordringer. Der skal måske endda udvikles helt nye former for printteknologi,« siger Lars Dittmann.

Dokumentation

The road to 100 Gigabit Ethernet