Klippemateriale fra det sydvestlige Grønland viser, at pladetektonikken, som vi oplever den i dag, opstod i fuldt omfang for 3,2 milliarder år siden.

Det er konklusionen på en undersøgelse foretaget af danske Tomas Næraa som en del af hans ph.d.-projekt ved Statens Naturhistoriske Museum under ledelse af Minik Rosing.

Den nye analyse, som er offentliggjort i denne uges udgave af det videnskabelige tidsskrift Nature, er udført i samarbejde med forskere i Australien, Sverige og Tyskland. Tomas Næraa er i dag ansat i en post.doc.-stilling ved Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

Geologerne har hidtil været uenige om, hvornår Jordens kontinenter blev dannet og kunne bevæge sig i forhold til hinanden.

»Jeg ville nok selv have hældet til et tidspunkt for ca. 3,8 mia. år siden. Andre geologer har ment, det var omkring 2,8 mia. år siden eller for endnu kortere tid siden,« siger Minik Rosing.

'Klipperne i det det sydvestlige Grønland indeholder de ældste og bedst bevarede dele af Jordens skorpe. De er dermed ideelle til at teste modeller for den geodynamiske evolution set fra jordskorpens perspektiv', skriver Tomas Næraa og hans samarbejdspartnere i den videnskabelige artikel.

Det er ikke mindst målinger af indholdet af hafnium-isotoper, der har været grundlaget for, at forskerne nu konkluderer, at kontinenterne begyndte at blive dannet for 3,8 milliarder år siden, men at det først var 600 millioner år senere, at de tektoniske plader, som vi kender dem i dag, var skabt.